| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldstransportørers og mægleres rolle

Bilag 3

1 vurdering af rollefordelingen

Efter interviewundersøgelsen, Bilag 1, afsnit 1.1.1 og 1.1.2, er der gennemført en række vurderingsinterview med brancheforeninger/organisationer. Formålet med disse interview har været at få brancheforeningernes vurdering og kommentarer til de problemstillinger som interviewundersøgelsen har kortlagt.

Der er inden interviewene udarbejdet en interviewguide hvor en række resultater af interviewundersøgelsen indgår (se Bilag 4).

De interviewede organisationer omfatter:

  • affald danmark
  • KL (Kommunernes Landsforening)
  • Dansk Industri v. Uniscrap
  • Genvindingsindustrien v. Jernpladsen
  • Dansk Transport og Logistik

Resultaterne som blev diskuteret i de udarbejdede interviewguides omfatter følgende hovedemner:

  • Behov for ændringer i definitionen af begreberne affaldstransportør og affaldsbehandler
  • Udfordringer i forbindelse med at der i stigende grad tilbydes affaldsproducenterne totalkoncepter for affaldshåndteringen
  • Krav for at blive optaget på listen over godkendte affaldstransportører
  • Registrering og indberetning af affald
  • Ansvarsfordeling for affaldet og administrative opgaver
  • Muligheder for mere ensartede regulativer samt håndhævelse af disse

Resultaterne af den gennemførte interviewrunde fremgår af de følgende afsnit. Resultaterne er afsnitsmæssigt inddelt svarende til de ovenfor anførte hovedemner.

1.1 Behov for ændringer i definitionen af begreberne affaldstransportør og affaldsbehandler

Markedet for transport af affald ændrer sig mod at stadig flere blandingsvirksomheder både affaldstransportører og affaldsbehandler affald samt evt. tilbyder en række serviceydelser. Dette har medført følgende spørgsmål vedrørende ændringer i definitionen.

1.1.1 Er der behov for at affaldslovgivningen sondrer mellem “rene affaldstransportører” som ikke påtager sig andre opgaver end at transportere affald, og “blandingsvirksomheder” i affaldslovgivningen?

affald danmark mener at der er et sådant behov fordi det svarer til de faktiske forhold. Dette kan bl.a. ske gennem særskilte lovkrav for affaldstransportører og affaldsbehandlere som for blandingsvirksomheder skal opfyldes af begge.

Dansk Industri mener der skal være en klar skelnen mellem rene affaldstransportører og blandingsvirksomheder som af Dansk Industri omtales som indsamlere.

GenvindingsIndustrien er ligeledes enig i at der er behov for at skelne, og Dansk Transport og Logistik mener også at rene affaldstransportører skal adskilles fra såkaldte indsamlere.

KL mener at den nuværende opdeling er god nok når blot affaldsproducenter, affaldstransportører og affaldsbehandlere er præcist definerede.

1.1.2 Er der behov for at lovgivningen ændres med henblik på at definere hvad der falder ind under begrebet “affaldstransportør” og “affaldsbehandler”

affald danmark påpeger at der mangler en præcisering af hvad mellemhandlere og sorteringsanlæg hører under, idet rigtig meget affald passerer disse aktører inden slutbehandling. Dette påpeges ligeledes af Dansk Transport og Logistik.

affald danmark påpeger endvidere i forbindelse med dette spørgsmål følgende to problemstillinger:

  • Den større udbredelse af sorteringsanlæg betyder at man i de kommunale regulativer må forholde sig til om der skal kildesorteres eller henvises til central sortering ved sorteringsanlæg
  • Man må i lovgivningen forholde sig til muligheden for at eksportere brændbart affald fx fra sorteringsanlæg til samforbrænding i fx cementovne rundt omkring i Europa, idet denne behandlingsform som sådan er dækket af anvisningsbegrebet

Dansk Industri mener at der er behov for ændringer i definitionerne da kun rene affaldstransportører er omfattet af affaldsbekendtgørelsen som det er nu, mens den stadigt stigende mængde blandingsvirksomheder (indsamlerne) ikke er omfattet.

KL mener at der fremover bør ske følgende præciseringer:

  • Affaldsproducenterne skal have ansvaret for affaldet. Vedr. registrering bør affaldsproducenten have medansvar for de data der frembringes, mens indberetning af data ikke nødvendigvis bør udføres af affaldsproducenten. Affaldsproducenter skal for farligt affald (godkendelses- og anmeldelsespligtigt affald) have ansvaret for kvalitetssikring af egne data. Data kan godt være genereret af affaldstransportøren, men affaldsproducenten må kvalitetssikre data
  • Affaldstransportøren: Det bør tydeliggøres hvornår man er affaldstransportør – fx arbejder for fremmed regning (i forhold til begrebet indsamler)
  • Mægler: Der bør være professionsansvar – Man kan her fx forestille sig at der kræves en form for uddannelse. Mægleren bør ikke have ansvar for affaldet
  • Indsamler: Indsamleren kan evt. være ansvarlig for at registrere og indberette, men bør ikke være ansvarlig for affaldet – der bør til gengæld stilles håndteringskrav til indsamleren
  • Sorteringsanlæg: Vedrørende indberetning er det mest hensigtsmæssigt at det kun er slutbehandleren der har indberetningspligt
  • Slutbehandler: Slutbehandleren skal have indberetningspligt

1.1.3 Konklusion vedrørende definitioner

Samlet er der enighed om at der bør ske præciseringer i definitionerne. Der er ret bred enighed om at det må beskrives hvor mellemled som mæglere og sorteringsanlæg hører hjemme i definitionerne, og at der bør skelnes mellem rene transportører som kun transporterer affald fra A til B, og de affaldstransportører der fungerer som indsamlere.

1.2 Udfordringer i forbindelse med at der i stigende grad tilbydes affaldsproducenterne totalkoncepter for affaldshåndteringen

Affaldstransportører og til dels mæglere tilbyder i stigende omfang affaldsproducenterne et totalkoncept der omfatter mange opgaver ud over transporten, herunder både praktisk service vedrørende opsamlingsmateriel og sortering mv. samt administrativ hjælp/rådgivning vedrørende affaldsregistrering, udfyldelse af stamkort mv.

1.2.1 Hvilke udfordringer rummer denne udvikling?

affald danmark påpeger at affaldsproducenten får en udfordring i at sikre sig juridisk over for leverandøren af ydelsen da affaldsproducenten fortsat er den ansvarlige over for myndighederne. Forholdet mellem affaldsproducent og affaldstransportør vil altid være et kundeforhold. De ekstra ydelser er en konkurrenceparameter.

Dansk Industri nævner at udviklingen medfører en større kompleksitet med mulighed for fejlregistrering når flere underentreprenører håndterer affaldsfraktioner. En ny robust affaldsdatamodel vil kunne afhjælpe dette. Desuden kræves en effektiv aftalestyring mellem affaldsaktørerne. Det kan gøres til et krav for at blive certificeret at der benyttes aftalestyring. Generelt menes at lovgivningen ikke er fulgt med udviklingen. En løsning på registreringsproblemet kan være at affaldsbehandlingsanlæg oplyses om der er tale om affald direkte fra en affaldsproducent eller ej.

Genvindingsindustrien påpeger at udviklingen i markedet med frit valg til at købe ydelser og indgå kontrakt er en god udvikling, men at det stadig er affaldsproducenten der troværdigt kan sige hvad der er sket med hans varer og derfor bør have ansvaret for affaldet.

Dansk Transport og Logistik påpeger at der er behov for en form for autorisationsordning eller anden godkendelse når der sker andet end transport for fremmed regning. Fælles regler vil være det eneste rigtige for alle der tilbyder totalkoncepter.

KL angiver at udviklingen medfører flere parter som kommunen skal kommunikere med hvilket har betydning for bl.a. oplysningskampagner. Endvidere medfører det at kommunerne vil blive mødt af mere professionelle modspillere som kender lovgivningen hvilket stiller krav til kommunerne hvis de skal matche denne professionalisme.

1.2.2 Er mindre affaldstransportører i branchen i stand til at klare denne udvikling?

affald danmark mener at de mindre affaldstransportører i større grad presses af priser end af totalkonceptet som de sjældent tilbyder.

Dansk Industri mener at mindre affaldstransportører hvis de ikke kan klare opgaver som hovedleverandør, vil kunne få opgaver som underleverandør.

Genvindingsindustrien påpeger at der vil være forskellige behov og dermed også plads til mindre aktører, ligesom det også ses at totalleverandørers koncepter ikke holder, fx hvis en mindre aktør kan tilbyde en delydelse væsentligt billigere. I så fald vil affaldsproducenten typisk kræve ydelsen ud af totalleverancen.

Dansk Transport og Logistik mener ligeledes at de mindre affaldstransportører nok skal finde nicher i specialopgaver.

KL mener at det vil blive svært for de små affaldstransportører at agere professionelt på markedet, men at det ikke må gøres umuligt for dem.

1.2.3 Hvilke kapacitets- og kompetencekrav skal affaldstransportører opfylde for at kunne påtage sig sådanne opgaver?

affald danmark mener at affaldstransportørerne skal have registreringskapacitet, viden om sorteringskrav og afsætningsmuligheder samt tilbyde de forskellige containerløsninger der er brug for.

Dansk Industri og GenvindingsIndustrien mener at kravene bør være forskellige. Hvis der er tale om “rene affaldstransportører”, skal der blot være godskørselstilladelse og stort kørekort, mens de affaldstransportører der fungerer som indsamlere, skal have kendskab til regelsættet på området og godkendes eller på anden måde autoriseres.

Dansk Transport og Logistik mener at der bør være kompetencekrav, fx kurser i affaldslovgivning som fx Dansk Transport og Logistik udbyder som 1-dages kurser med omfattende håndbog.

KL mener at affaldstransportørerne skal kunne dokumentere at de kan håndtere det affald de kører med. Kapacitet har mindre betydning. Det er mere vigtigt med kompetence, især i forbindelse med transport af farligt affald.

1.2.4 Hvorledes skal affaldstransportørernes kvalitet kontrolleres/dokumenteres? Og af hvem?

affald danmark mener at affaldstransportørerne grundlæggende må kunne dokumentere over for affaldsproducenterne hvor affaldet er kommet hen, så producenterne kan dokumentere dette over for myndighederne. I forbindelse med dokumentationen opstår imidlertid problemer omkring sorteringsanlæg, idet mængderne til disse anlæg ikke kan dokumenteres hvilket medfører at man må bruge erfaringstal og gennemsnitstal for delfraktioner.

Dansk Industri mener at kontrollen af affaldstransportører bør opdeles i de tre følgende typer:

1: Hvis der er tale om “rene” affaldstransportører (altså affaldstransportører der kun udfører opgaven at køre mellem A og B), bør kontrollen håndhæves efter gældende regler for godskørsel

2: Er der tale om indsamlere med egen plads, kan kontrollen foregå efter gældende regler, idet denne plads vil være miljøgodkendt og under myndighedstilsyn

3: Er der tale om indsamlere uden egen plads, kan disse operere i mange kommuner hvorfor lokalt tilsyn vil kunne håndhæves forskelligt. Her bør kontrollen styres på nationalt plan af det organ der måtte blive oprettet til certificering/godkendelse af indsamlere. En fysisk kontrol kan evt. varetages af tilsynsmyndighederne hos de affaldsproducenter og anlæg som indsamleren har kontakt med

GenvindingsIndustrien mener at kvaliteten bør dokumenteres via vognmandstilladelsen.

Dansk Transport og Logistik mener at rene affaldstransportører blot skal have tilladelse til transport af gods og dermed kunne genfindes via databasen på Færdselsstyrelsens hjemmeside hvor alle godkendte affaldstransportører findes. For indsamlere bør det kunne dokumenteres at der er gennemført et kursus udbudt af Dansk Transport og Logistik, og at man er godkendt via en central myndighed, fx Færdselsstyrelsen. Herudover bør der evt. kunne findes oplysninger om miljøgodkendelse af affaldstransportørens affaldsbehandlingsanlæg fra beliggenhedskommunen hvis affaldstransportøren råder over affaldsbehandlingsanlæg. Ved udstedelse af miljøgodkendelser bør der være ens objektive saglige kriterier. Det foreslås at man udnytter at Færdselsstyrelsen allerede har et fungerende system med database over alle transportører.

KL mener at der bør oprettes et centralt register og at der bør være krav til hvordan affaldstransportørerne håndterer affaldet. KL udelukker ikke en eller anden form for certificering. Vedr. dokumentation foreslår KL at det enten er Miljøstyrelsen eller kommunerne der står for dette. Miljøstyrelsen og kommunerne påser at kravene overholdes, og det vil være oplagt at kommunen fører det løbende tilsyn.

1.2.5 Hvad skal affaldsproducenten konkret gøre for at sikre sig at den valgte affaldstransportør opfylder kravene?

affald danmark påpeger at affaldsproducenten må sikre sig kontraktmæssigt. En mulighed kan også være at der oprettes en central godkendelsesordning med generelle minimumskrav. Herefter kan producenten stille specifikke krav i den indgåede kontrakt.

Dansk Industri mener at affaldsproducenten skal sikre sig at indsamleren er opført på den nationale positivliste for indsamlere, idet det her er forudsat at der oprettes en certificeringsordning.

GenvindingsIndustrien mener at affaldsproducenten bør sikre sig vognmandstilladelsesnummeret.

Dansk transport og logistik mener at det bør være tilstrækkeligt at affaldsproducenten ser i det centrale register og derefter anmoder om at se dokumentation hvor dokumentationen kunne være et certificeringsdokument.

KL mener ligeledes at affaldsproducenten blot skal se om affaldstransportøren står i det centrale register da dette i sig selv er et kvalitetsstempel.

1.2.6 Hvilken informationspligt bør affaldstransportøren/mægleren have over for affaldsproducenten?

Informationer kan fx være oplysning om nye regler, oplysning om samlede transporterede mængder fordelt på fraktioner pr. år, oplysning om hvordan affaldet behandles, etc.

affald danmark mener at informationen enten kan ske når affaldsproducenten ønsker det, eller obligatorisk, fx en gang årligt. Det vil være en fordel at oplysningerne leveres rutinemæssigt for at gøre affaldsproducenten opmærksom på deres egen bortskaffelse af affald.

Dansk Industri mener at rene affaldstransportører blot skal transportere affaldet til det affaldsbehandlingsanlæg som er aftalt med affaldsproducenten hvorefter affaldsbehandlingsanlægget overtager informationspligten. Certificerede indsamlere bør ikke have anden oplysningspligt end at indberette data til et centralt register såfremt affaldsproducentens klassificering af affaldet er korrekt.

Genvindingsindustrien mener ikke at affaldstransportøren bør have informationspligt over for affaldsproducenten, men at mægler bør have miljøgodkendelse/tilladelse eller autorisation.

Dansk Transport og Logistik mener at det må være tilstrækkeligt at affaldstransportøren udleverer certificeringsdokumenterne/tilladelsen.

KL mener at kommunen som udgangspunkt oplyser om gældende regler, og at affaldstransportører ikke bør have pligt til dette da det kan give anledning til tvivl om gældende regler.

1.2.7 Ville en certificeringsordning for affaldstransportører/mæglere være en mulighed?

affald danmark og Dansk Transport og Logistik mener at en certificeringsordning vil være en mulighed.

Dansk Industri mener at en certificering og adgang til en positivliste er helt nødvendig hvis man vil skabe et grundlag for at komme “affaldspirater” til livs. Kravene skal som minimum fastsættes i en bekendtgørelse, og certificeringen skal ske via et selvstændigt organ.

GenvindingsIndustrien mener at en certificeringsordning bør være frivillig.

KL mener at en certificeringsordning vil være en mulighed, men at det vil kunne give problemer med overholdelse af kravene for mindre affaldstransportører.

1.2.8 Hvorledes skulle certificeringsorganet i givet fald sammensættes?

affald danmark diskuterer dette p.t. Det kunne fx være et fast stående udvalg med KL, Miljøstyrelsen, Reno-Sam, affald danmark, Dansk Transport og Logistik m.fl. som udarbejder forslag til certificeringskrav.

Dansk Industri mener at det er vigtigst at der bliver udarbejdet nationale objektive krav til opnåelse og bevarelse af en godkendelse som indsamler. Der er også særdeles vigtigt at retssikkerheden genindføres – der er i dag ikke nogen administrativ myndighed man kan klage til over en afgørelse. Dansk Industri forudsætter at der oprettes en national certificering af aktører, og endvidere forudsættes nationale standardregler og kriterier for certificering i en bekendtgørelse. Certificeringsorganet skal være af rent teknisk karakter, og certificeringsopgaven skal forestås af godkendte certificeringsvirksomheder.

GenvindingsIndustrien mener at certificeringsorganet bør sammensættes i lighed med Dansk Standard, BVQI, Norsk Veritas mv.

Dansk Transport og Logistik mener at certificeringsorganet kunne være et rådgivende organ for en administrativ myndighed bestående af en offentlig part, en repræsentant for indsamlere og en for affaldsproducenter. Det er meget vigtigt at der opbygges den nødvendige retssikkerhed, så der ikke kan opstå mulighed for at indsamleren kan miste sit erhvervsgrundlag uretmæssigt.

KL mener at organet bør sammensættes af involverede parter som KL, Dansk Transport og Logistik, Dansk Industri, Miljøstyrelsen osv.

1.2.9 Konklusion vedr. udfordringer

Nogle af de udfordringer som er nævnt af de interviewede i forbindelse med at totalleverandører (også kaldet indsamlere) overtager flere opgaver som hidtil har været producentens ansvar, er:

  • Øgede krav om juridisk sikring for producent
  • Behov for autorisationsordning/certificering
  • Udformning af fælles regler
  • At der opstår en større kompleksitet på markedet med flere aktører hvilket giver muligheder for fejlregistreringer af data og krav om større præcisering af ansvar
  • At kommunerne vil få flere modspillere som kender og fortolker lovgivningen

Generelt er man enige om at de mindre affaldstransportører presses af udviklingen, men at der stadig vil være opgaver til dem.

Der er fremkommet forslag om at dele affaldstransportører op i tre kategorier:

  1. Rene affaldstransportører som kun transporterer affald fra A til B. Disse bør kontrolleres efter gældende regler for godskørsel
  2. Affaldstransportører som indsamler affald og har egen plads. Her vil der kunne føres kontrol med indsamleren via tilsynet med dennes plads/miljøgodkendelse
  3. Affaldstransportører som indsamler affald og ikke har egen plads. Her bør kontrollen styres på nationalt plan af det organ der måtte blive oprettet til certificering/godkendelse af indsamlere. En fysisk kontrol kan evt. varetages af tilsynsmyndighederne hos de affaldsproducenter og affaldsbehandlingsanlæg som indsamleren har kontakt med

Der er generel enighed om at der må stilles en række krav til de transportører der indsamler affald, dvs. 2) og 3) ovenfor. Det kan være viden om regelsæt, sorteringskrav, afsætningsmuligheder, mulige containerløsninger og generel tilstrækkelig viden om de affaldsfraktioner de indsamler. En måde at sikre dette på er gennem fx en certificeringsordning. Alle de interviewede er enige om at dette kan være en mulighed, men ikke alle er enige om at ordningen bør være obligatorisk for alle transportører af affald. Man kan forestille sig at de godkendte indsamlere findes i et centralt register. Et forslag til placering er at lægge databasen på Færdselsstyrelsens, hjemmeside hvor der i forvejen ligger en database over alle transportører med godstilladelse.

Hvis der oprettes en national certificeringsordning for indsamlere, vil affaldsproducenterne ved at slå op i listen kunne sikre sig at der leves op til minimumskravene. Herudover vil det formentlig som hidtil være nødvendigt for affaldsproducenten at sikre sig kontraktligt vedrørende de ydelser som ikke er omfattet af minimumskravene i certificeringsordningen når aftalen indgås med indsamleren.

Med hensyn til opbygning af certificeringsorganet er der forskellige forslag til deltagere, fx:

  • At alle involverede parter bør indgå
  • At det bør være et rent teknisk organ (altså uden at være påvirket af politiske synspunkter)
  • At selve certificeringen udføres af godkendte certificeringsvirksomheder

1.3 Krav for at blive optaget på listen over godkendte affaldstransportører

Selv om indenrigsministeriet har fastslået at kommunerne ikke har hjemmel til at godkende affaldstransportører eller stille betingelser for at registrere disse, er der meget forskellige krav i kommunerne for at blive optaget på listen over godkendte affaldstransportører, og der stilles typisk flest krav i de store byer. Der er derfor ligeledes store forskelle i antallet af registrerede affaldstransportører i kommunerne – uden sammenhæng med kommunernes størrelse.

1.3.1 Bør der være ens, landsdækkende krav som affaldstransportører skal opfylde for at være registrerede?

affald danmark, GenvindingsIndustrien og Dansk Transport og Logistik svarer ja til dette spørgsmål.

Dansk Industri mener ikke at der er hjemmel i affaldsbekendtgørelsen til at kommunerne kan stille krav til dem der ønsker at lade sig registrere som affaldstransportør. Herudover mener Dansk Industri at rene affaldstransportører ikke bør være omfattet af regler for affald, idet disse kun bør gælde indsamlerne.

KL støtter tanken om centralt register over affaldstransportører og dermed centralt fastsatte krav til disse. Der skal dog være mulighed for at lokale forhold kan afspejles i kravene. KL er endnu ikke afklaret om hvorvidt centralt fastsatte krav er tilstrækkelige.

1.3.2 Hvilke krav til affaldstransportørerne skal som minimum opfyldes/dokumenteres?

Dette punkt er ikke helt afklaret i affald danmark.

Dansk Industri mener ikke at “rene affaldstransportører bør være omfattet af regelsættet om affaldstransport, kun certificerede indsamlere skal være omfattet.

Genvindingsindustrien mener at affaldstransportører blot skal opfylde nationale regler om vejtransport (ADR-regler).

Dansk Transport og Logistik mener som tidligere nævnt at rene affaldstransportører blot bør have tilladelse til (gods)transport, mens indsamlere bør have kursusbevis.

KL mener med udgangspunkt i ønsket om et centralt register over affaldstransportører at det bør fremgår af dette, hvilke affaldsfraktioner den enkelte affaldstransportør har godkendelse til at transportere/indsamle.

1.3.3 Skal godkendelsen af affaldstransportørerne fastholdes, så den stadig skal ske i hver enkelt kommune?

Der er enighed mellem alle interviewede om at den nuværende godkendelse i hver enkelt kommune ikke skal fastholdes.

1.3.4 Hvis ikke (afsnit 1.3.3), hvem skal så foretage godkendelsen?

affald danmark er uafklaret om dette. Man mener at det enten kan være et centralt organ eller beliggenhedskommunen.

Dansk Industri mener som tidligere angivet at rene affaldstransportører slet ikke skal godkendes, mens indsamlere skal certificeres. En certificering og adgang til en positivliste er helt nødvendig. Kravene skal som minimum fastsættes i en bekendtgørelse, og certificeringen skal ske via et selvstændigt organ.

GenvindingsIndustrien mener at der kun skal være en national godkendelse.

Dansk Transport og Logistik mener at der hvis der er ens landsdækkende krav, kan godkendelse ske enten i beliggenhedskommunen hvorefter der er ret til at køre i alle andre kommuner, eller et centralt sted hvor alle affaldstransportører har pligt til at melde sig.

KL overvejer p.t. dette. Man kunne enten forestille sig at hjemkommunen godkender affaldstransportør, at det herefter sendes i høring og godkendes endeligt hvorefter affaldstransportøren kan komme på den nationale liste. En anden mulighed er at Miljøstyrelsen godkender.

1.3.5 Hvilke fordele/ulemper ville der være ved at centralisere godkendelse og registrering af affaldstransportører i et landsdækkende register?

affald danmark mener at fordelene vil være at det bliver administrativt enkelt, især for affaldstransportørerne, og at der opnås ensartede vilkår for alle. Ulempen er at det tager en kompetence fra kommunerne – men ikke mange vil savne den.

Som tidligere nævnt mener Dansk Industri at den centrale certificering af indsamlere er en nødvendighed.

GenvindingsIndustrien mener at der kun vil være fordele ved ens regler.

Dansk Transport og Logistik mener at der kun vil være fordele ved at centralisere godkendelsen da det vil give ensartede konkurrencevilkår for affaldstransportører og lette de administrative byrder for affaldsproducenterne og kommunerne.

KL mener at fordelene vil være mindre administration for kommunerne. Affaldsproducenterne vil vide at der modtages en kvalificeret ydelse, og affaldstransportører vil få ensartede krav i hele landet. Ulemperne vil for affaldsproducenter være at det indsnævrer deres muligheder for valg af indsamler. Kommunen vil ikke nødvendigvis have kendskab til affaldstransportørerne der kører i kommunen, og hvis det er en anden myndighed (Miljøstyrelsen) der sætter affaldstransportøren på listen, vil hjemkommunen have vanskeligere ved dialog og distribution af information.

1.3.6 Konklusioner vedr. krav for at blive registreret affaldstransportør

Alle støtter ideen om ens nationale minimumsregler for registrering af affaldstransportører.

Der er forslag om at særlige krav i forbindelse med indsamling af affald kun skal gælde de såkaldte indsamlere og ikke rene affaldstransportører som blot skal have tilladelse til transport af gods. Fra KL er det ikke afklaret om der skal være mulighed for at kunne tilføje lokale særregler.

Med hensyn til hvem der skal godkende, er der enighed om at godkendelsen af affaldstransportører i hver enkelt kommune bør ophøre, men forskellige forslag om alternativet, herunder fx en national godkendelse, fx Miljøstyrelsen eller beliggenhedskommunen hvorefter godkendelsen vil gælde alle andre steder.

Fordele ved centraliseret godkendelse og registrering vil være administrativ forenkling og ensartede konkurrencevilkår for affaldstransportører samt større sikkerhed for en kvalificeret ydelse.

Ulemperne kan være at det kan indsnævre valgmulighederne for affaldsproducent (hvis nogle sorteres fra). KL nævner også at de i givet fald i mindre grad vil have kendskab til de affaldstransportører der opererer i kommunen, og kan få vanskeligere ved at føre en dialog med disse.

1.4 Registrering og indberetning af affald

Ifølge affaldsbekendtgørelsen (Ref. 1) skal affaldsproducenter (kun dem der er omfattet af bekendtgørelse nr. nr. 652, 2003 (Ref. 2)samt bekendtgørelse nr. 367, 1992 (Ref. 3 Bekendtgørelse nr. 367, 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed) føre register over deres affaldsproduktion og efter anmodning indberette til kommunalbestyrelsen, amtsrådet og Miljøstyrelsen. Derudover skal affaldstransportøren registrere alt det transporterede affalds type/fraktion samt afhentningssted og afleveringssted og indberette disse oplysninger efter anmodning. Ligeledes skal affaldsbehandleren føre register over affaldstransportør, type, fraktion, geografisk kilde, erhvervsmæssig kilde og mængde af affald, herunder genanvendelige materialer.

1.4.1 Bør der indføres forenklinger i parternes registrering og indberetning af affaldet

affald danmark henviser her til rapporten “Affaldsregistrering, status, behov og forslag” (Ref. 4) hvor der er angivet en række forslag til forbedringer og forenklinger i indberetninger. Der er ikke behov for ændringer ved affaldsproducenten.

Dansk Industri anbefaler den koncensusmodel som blev skitseret på workshoppen den 5. marts 2004 om affaldsdataprojektet (Ref. 5). Modellen bygger på at producenterne har ansvaret for affaldet, men at certificerede indsamlere indberetter data.

GenvindingsIndustrien mener at det alene bør være affaldsproducenten der skal registrere. Affaldsbehandleren kan ikke gennemskue hvor affaldet kommer fra.

Dansk Transport og Logistik mener at der bør indføres ens indberetningskrav da affaldstransportører/indsamlere godt vil indberette hvis indberetningerne er ensartede og anonymiserede.

KL mener at det kan være hensigtsmæssigt at der er én der har ansvaret for dataindberetning, men at det må være affaldsproducenten der kvalitetssikrer.

1.4.2 Burde hovedansvaret for affaldets registrering og indberetning flyttes fra affaldsproducent til affaldstransportør?

affald danmark mener ikke at hovedansvaret for registrering bør gives affaldstransportøren, men ansvaret for indberetningen kan godt gives affaldstransportøren.

Dansk Industri mener at det juridiske ansvar for registrering og indberetning skal påhvile affaldsproducenten, men at det praktiske arbejde med registrering og indberetning bør foretages af en certificeret affaldsaktør. En af betingelserne for at kunne certificeres som affaldsaktør (indsamler/anlæg) skal være at aktøren forpligtiger sig til registrering og indberetning over for både producent og over for certificeringsorganet. Forudsat affaldsproducenten har afgivet korrekte oplysninger, skal affaldsaktør hæfte erstatningsretsligt over for affaldsproducenten for evt. manglende og fejlagtig registrering og indberetning.

GenvindingsIndustrien, Dansk Transport og Logistik og KL mener at hovedansvaret for registrering og indberetning bør ligge ved affaldsproducenten. Dansk Transport og Logistik anfører som grund at det er affaldsproducenten der har viden om affaldets art – men det betyder ikke at man ikke kan aftale indberetning af data mellem producent og indsamler.

1.4.3 Hvilke fordele/ulemper ville der være ved en løsning hvor alle affaldstransportører skal indberette og ikke kun på opfordring?

affald danmark mener at fordelen vil være at det vil give ensartede retningslinier for affaldstransportøren, og hvis man bruger tilstrækkelige ressourcer på kvalitetssikring, vil det på sigt give væsentligt bedre data. De lokale myndigheder har bedst muligheder for kvalitetssikring fordi det er dem der bruger data lokalt.

Dansk Industri mener ligeledes at det vil være en fordel og især hvis der kun skal foretages en indberetning.

GenvindingsIndustrien mener derimod at obligatorisk indberetning fra affaldstransportør vil lægge en kæmpe arbejdsbyrde på affaldstransportøren.

Dansk Transport og Logistik mener at krav om indberetning vil medføre mere bureaukrati, og at indberetningen i givet fald må ske til centralt sted.

KL mener at fordelen ved at alle affaldstransportører indberetter, er at alle affaldsdata så findes. Ulempen kan være at datakvaliteten bliver for ringe, idet kommuner så ikke fører tilsyn med om data er korrekte.

Ved tidligere interview foreslår en affaldsproducent at det er modtagestedet (behandlingsanlægget) der har ansvaret for indberetningen da de alligevel registrerer det modtagne affald. Hvorvidt kunne dette være en mulig løsning?

1.4.4 Kunne det være en mulig løsning?

affald danmark mener at indberetning er mulig, men dokumentation ikke. Herudover kan man ikke følge affaldet til affaldsproducenten, og det bliver sværere at følge affaldet på brancheniveau og kommuneniveau.

Dansk Industri mener ikke at det er en god løsning, specielt ikke hvis der skal producentoplysninger med fordi det kræver at affaldstransportøren oplyser dette, hvilket vil lukke transporterhvervet. Men hvis man betragter godkendte affaldsaktører under ét som i den ny affaldsdatamodel, bør disse ved aftale med producenten kunne påtage sig dennes indberetningsbyrde.

GenvindingsIndustrien mener ikke at dette er praktisk muligt, idet man kun registrerer det modtagne affald. Modtageren har ikke mulighed for at registrere mængder leveret til kommunal genbrugsplads i forhold til den oprindelige kilde. Det samme er tilfældet hvis en mellemhandler/mægler kommer med affaldet.

Dansk Transport og Logistik mener at det er en dårlig løsning. Det vil give problemer i forhold til de affaldsbehandlingsanlæg der selv er indsamlere og affaldstransportører. Disse vil i givet fald få udleveret konkurrentens kunderegister.

KL mener også det er en dårlig idé da man ikke kan identificere affaldsproducenten.

Grønt affald der skal til eksport, skal først indberettes til kommunen (jf. bekendtgørelse nr. 971, 1996, § 9) (Ref. 6) som herefter skal indberette det til Miljøstyrelsen. Dette opleves som besværligt af kommuner, affaldsproducenter og transportører.

1.4.5 Hvordan burde organiseringen af indberetningen evt. ændres? Og hvem bør have ansvaret for indberetningen?

affald danmark mener at eksport af grønt affald fremover skal indberettes til et centralt affaldsregistreringssystem, og at det er den affaldstransportør der kører ud af landet med det som skal indberette.

Dansk Industri mener at fraktionerne i ny affaldsmodel skal udformes, således at OECD-kode kan afledes, og at der skal være central indberetning. Udgangspunktet er at affaldsproducenten har ansvaret, men udførelsen kan gennem aftale overdrages til godkendt affaldsaktør. Men hvis denne misligholder sin indberetningsforpligtigelse over for affaldsproducenten og i forhold til certificeringsgrundlaget, må ansvaret falde tilbage på affaldsproducenten.

Genvindingsindustrien mener at det er uhensigtsmæssigt som det er nu, og at data bør fremsendes direkte til Miljøstyrelsen for et år ad gangen bagud. Da alle virksomheder der eksporterer for over 2,5 mio. kr. årligt, skal registrere via Intrastat, bør disse virksomheder friholdes for aflevering af data til Miljøstyrelsen. Affaldsproducenten bør have ansvaret.

Dansk Transport og Logistik mener at indberetningen principielt kun bør ske til ét sted, og at producenten via sin viden om affaldets art bør være ansvarlig for indberetningsprocessen. Indsamleren kan dog godt foretage indberetningen efter aftale.

KL mener at indberetningen af det eksporterede affald bør ske til den omtalte fælles database hvorfra kommunerne kan skaffe oplysningerne. Affaldsproducenten bør have ansvaret for indberetningen.

I forbindelse med dette spørgsmål blev med Dansk Industri diskuteret Intrastat (indberetning til EU) vedrørende brugstariffen og toldpositionsnummer for varer med positiv værdi (eksport). Der findes et fælles register over EU – momsnummer, så modtager kan registreres på noget der ligner CVR-numre/SE-numre. Dette betyder at det principielt er muligt (inden for EU) i fremtidens affaldsmodel at affald/varer kan eksporteres til specifik modtager (CVR-nummer).

1.4.6 Konklusion vedr. registrering og indberetning af affald

Forslag til forenklinger og forbedringer i indberetninger er nærmere behandlet i rapporten “Affaldsregistrering, status, behov og forslag” fra affald danmark (Ref. 4).

I øjeblikket er det ikke et krav at affaldstransportører skal indberette de data de registrerer, men hvis der kan indføres ens anonymiserede indberetningskrav mener Dansk Transport og Logistik godt at det kan lade sig gøre for affaldstransportører og indsamlere at foretage indberetningen. I givet fald bør data samles et centralt sted hvor kommunerne kan trække de data ud de har behov for, til planlægning og vurdering af genanvendelsesmål.

Alle er enige om at selve ansvaret for korrekt registrering stadig bør være affaldsproducentens. Når det kommer til indberetning, mener man godt at det kan aftales med affaldstransportøren at han indberetter, men der er uenighed om hvorvidt det skal kræves af affaldstransportøren at han obligatorisk indberetter data da det vil være en stor byrde for de mindre affaldstransportører.

Fordelene ved at alle affaldstransportører indberetter, vil være at alle affaldsdata findes ét sted, ligesom alle affaldstransportører vil få ensartede retningslinier. Som ulemper påpeges at det vil øge arbejdsbyrden for affaldstransportørerne, og at der kan blive problemer med datakvaliteten da kommunerne ikke mere fører tilsyn med om data er korrekte.

Der er generelt enighed om at affaldsbehandlingsanlægget ikke skal stå for indberetningen da det ikke vil have korrekte oplysninger om kilderne til affaldet. Derudover vil der opstå problemer i forhold til de affaldsbehandlingsanlæg der selv er indsamlere og transportører, idet disse vil få udleveret konkurrentens kunderegister.

Der er bred enighed om at indberetning af grønt affald til eksport kun bør indberettes ét sted, hvilket passende kan ske til den omtalte fælles database for alle indberetninger af transporteret affald hvorfra de parter som har behov for det, kan trække på data. Ansvaret for data bør stadig være affaldsproducentens, mens indsamleren godt kan foretage selve indberetningen.

1.5 Ansvarsfordeling for affaldet

En del affaldsproducenter mener at det er urimeligt at affaldsproducenten har ansvaret for affaldet “hele vejen igennem” og helt ud på affaldsbehandlingsanlæggene. Disse affaldsproducenter mener at det bør være det enkelte led i behandlingen/håndteringen af affaldet der har ansvaret.

1.5.1 Hvilke opgaver kunne hhv. affaldstransportøren og affaldsbehandlingsanlægget få ansvaret for, og hvad er fordele og ulemperne ved dette?

affald danmark mener at det fortsat skal være affaldsproducenten der har det juridiske ansvar for affaldet, men at affaldstransportør og affaldsbehandlingsanlæg skal have ansvaret for at tilvejebringe den dokumentation som affaldsproducenten har brug for. Fordelene ved at flytte ansvaret for disse opgaver er at affaldsproducenten slipper for en arbejdsopgave, og at der er færre virksomheder at hente oplysninger fra. Ulempen er at når en tilsynsperson står hos affaldsproducenten, skal man hente oplysninger andre steder fra. Det er desuden svært at dele ansvaret for affaldsbortskaffelsen på flere (også juridisk), og det giver skævheder i kundeforholdet mellem affaldsproducent og affaldstransportør.

Dansk Industri mener at ansvaret for visse opgaver kan lægges ved certificerede indsamlere. Det vil være en fordel for affaldsproducenten da affaldet blandes sammen og ejerskabet er vanskeligt at fastslå. Ulempen er at affaldsaktørerne får et større ansvar og dermed en øget finansiel risiko.

GenvindingsIndustrien mener at det kan diskuteres om det det er urimeligt at affaldsproducenten har ansvaret når der er kontrakter indbyrdes med indsamlere og modtagere, så man derved kan finde en eventuel synder. Man mener ikke at ansvaret kan flyttes da affaldsproducenten bestemmer hvor affaldet skal hen.

Dansk Transport og Logistik mener ikke at rene affaldstransportører skal have noget ansvar for affaldet (kører fra A til B efter producentens anvisning). Indsamleren har ansvaret for den opgave han påtager sig via kontrakt (fx ansvaret for en bestemt håndtering af dette affald som han har fået specifikke oplysninger om). Affaldsproducenten bør have et objektivt ansvar for affaldets sammensætning som kun han kender. Fordele ved at flytte ansvar delvist til affaldstransportør er at han er ansvarlig for sin lille del af kæden. Ulemperne afhænger af om det slås fast at affaldsproducenten har et objektivt ansvar. Hvis der ikke placeres et objektivt ansvar hos affaldsproducenten, vil de efterfølgende aktører pådrage sig ansvar for noget de ikke har indflydelse på/ ikke kan gennemskue. Det er i alle tilfælde vigtigt at der er en klar ansvarsfordeling.

KL mener at affaldet er affaldsproducentens ansvar. Der er ikke de store fordele ved at flytte ansvaret, især ikke fra et miljømæssigt synspunkt. Ulempen kan være at hvis man fjerner noget af ansvaret fra affaldsproducenten, er det svært at motivere affaldsproducenten til at være opmærksom på det der resterer af ansvar.

Affaldstransportører og affaldsbehandlere finder generelt ikke at der er uklarhed (i lovgivning, regulativer mv.) om hvorvidt givne opgaver er affaldsproducentens eller affaldstransportørens ansvar. Der er klarhed om at det er affaldsproducentens ansvar at affald sorteres, registreres og gennemgår rette behandlingsform. I praksis aftales det i kontrakterne ofte mellem parterne at affaldstransportøren påtager sig at løse diverse opgave ud over transporten. Fx at vælge rette behandlingsform og -anlæg, anmelde transport mv. Men hvis noget går galt, fx at affald havner ved forkert anlæg, er det affaldsproducenten der er ansvarlig over for myndighederne (efterfølgende vil affaldsproducenten så kunne rette erstatningskrav mod affaldstransportøren for evt. misligholdelse).

1.5.2 Bør dette princip fastholdes? Hvilke andre løsninger kan der være?

affald danmark mener princippet bør fastholdes, og at et delt ansvar med aktører er en dårlig løsning.

Dansk Industri mener at princippet bør delvist fastholdes, men i de situationer hvor en certificeret affaldsaktør påtager sig opgaveløsning inden for sin godkendelse, bør ansvaret kunne følge affaldet. Der bør dog indføres en økonomisk øvre grænse eller andre tiltag der kan sikre at ansvaret for et stort miljøproblem ikke kan parkeres i et selskab uden værdier. Man ser ikke andre løsninger.

GenvindingsIndustrien mener at princippet skal fastholdes. Man ser ikke andre løsninger.

Dansk Transport og Logistik mener som tidligere anført at rene affaldstransportører ikke skal have noget ansvar for affaldet. For så vidt angår indsamlere med godkendelse har man samme synspunkt som Dansk Industri.

KL mener at princippet som udgangspunkt bør fastholdes, og at aftaleforhold skal afklares privatretsligt. Det vil være en langt dårligere løsning at flytte ansvar.

Affaldsproducenterne overlader i mange tilfælde til affaldstransportøren at foretage diverse administrative opgaver i forbindelse med affaldshåndteringen. Herunder at udfylde stamkort, registrere og indberette affald, anmelde affald til eksport, ansøgning om fritagelse mv. Affaldsproducenternes manglende viden om (og manglende interesse for) lovgivningens krav til affaldshåndtering er en væsentlig årsag hertil.

1.5.3 Ville det være en hensigtsmæssig løsning at affaldstransportøren ifølge lovgivningen tillægges ansvaret for visse opgavers løsning når først affaldet er i dennes (affaldstransportørens) varetægt? For hvilke opgavetyper vil det være en mulig løsning?

affald danmark mener at affaldstransportører kan tillægges ansvaret for dokumentering over for kunden, for generel dataindberetning til centralt dataregister og for at anmelde og indberette affald til eksport. Andre administrative opgaver kan også udføres, men under ansvar over for affaldsproducenten i deres indbyrdes kontrakt. Og så kunne myndighederne jo lave et kontraktparadigma for at tydeliggøre hvilket ansvar en affaldstransportør skal leve op til over for affaldsproducenten, så affaldsproducenten kan leve op til kravene fra myndighederne.

Dansk Industri mener at ansvar for visse opgaver godt kan tillægges en godkendt affaldsaktør (indsamler) under forudsætning af at affaldet er klassificeret korrekt. Opgaven skal være af en type der falder ind under affaldsaktørens godkendelsesområde. Her forudsættes det at godkendelsen omfatter bestemte affaldsgrupper eller kvalitetsgrupper. Det kan være en fagrelevant grovopdeling a la farligt, ufarligt, fast flydende affald. Dansk Industri mener ikke at man kan give ansvaret for administrative opgaver videre i forhold til myndighederne, men at man kan give fuldmagt til at en tredjepart udfører opgaven under ansvar over for affaldsproducenten.

GenvindingsIndustrien mener ikke at affaldstransportøren skal tillægges ansvaret for opgaver i lovgivningen, men affaldstransportøren kan påtage sig visse opgaver for affaldsproducenten på almindelige kontraktvilkår.

Dansk Transport og Logistik mener at affaldstransportører kan påtage sig opgaver i forbindelse med registrering, indberetning, rådgivning, vejledning mv., men på almindelige kontraktvilkår efter aftale med producenten. Man mener ikke at affaldstransportøren bør gives ansvaret for at affaldets sammensætning er som oplyst af affaldsproducenten.

KL mener at man kunne tillægge affaldstransportøren ansvar for visse opgaver som kontraktlig håndteringspligt, men også centrale krav som at affaldstransportøren ikke må sammenblande kildesorteret affald, og specifikke registrerings- og indberetningsforpligtelser. Dette må fastsættes i en bekendtgørelse. Andre opgaver kunne være af kontraktmæssig art.

1.5.4 Konklusioner omkring ansvarsfordeling

Alle de interviewede er enige om at affaldsproducentens ansvar for affaldet bør fastholdes. Man er endvidere enig om at de af affaldsproducentens opgaver som overlades til andre, skal beskrives præcist i indgåede kontrakter.

Dansk Industri mener dog at ansvaret godt kan følge affaldet hvis det er en certificeret affaldsaktør der påtager sig opgaven. Dette kræver i givet fald at der indføres en økonomisk sikring hvis der skulle opstå miljøproblemer i forbindelse med affaldets håndtering. Hvis man overfører noget af ansvaret for den efterfølgende håndtering, er det en forudsætning at affaldsproducenten har klassificeret affaldet korrekt og har ansvaret for dette. Dette forudsættes normalt også i standardbetingelser i indgåede kontrakter.

Ulemperne ved at flytte noget af ansvaret fra affaldsproducenten kan være:

  • At tilsynsmyndigheder måske skal hente oplysninger fra flere steder
  • At der kan opstå skævheder i kundeforholdet affaldsproducent/affaldstransportør
  • At det bliver sværere at motivere affaldsproducenten til at have fokus på affald
  • At affaldsaktørerne får større ansvar og finansiel risiko

Rene affaldstransportører (som kører affald mellem A og B efter affaldsproducentens ordre) bør ifølge Dansk Transport og Logistik ikke tillægges noget ansvar.

Dansk Industri mener at ansvaret for visse opgaver kan tillægges en godkendt affaldsaktør, mens GenvindingsIndustrien ikke mener at man kan tillægge affaldstransportøren ansvaret undtagen gennem privatretslige kontakter.

Dansk Industri, Dansk Transport og Logistik, Genvindingsindustrien og KL mener ikke at affaldstransportører skal kunne gives ansvaret for opgaver af administrativ karakter, men at disse ydelser godt kan leveres via kontrakter indgået med affaldsproducenten.

Dansk Transport og Logistik påpeger at affaldstransportøren ikke kan have ansvaret for at affaldets sammensætning er korrekt, heller ikke over for næste led i kæden, idet det ikke er muligt for en affaldstransportør at vurdere affaldets sammensætning ved inspektion.

1.6 Muligheder for mere ensartede regulativer samt håndhævelse af disse

Affaldstransportører oplever det generelt som besværligt at kommunernes affaldsregulativer ofte er forskellige (fx med hensyn til hvorvidt affald er omfattet af en kommunal indsamlingsordning eller ej, mængdegrænser for papir/pap/plast mv.) Endvidere oplever affaldstransportører/behandlere i endnu højere grad at de kommunale regulativer håndhæves meget forskelligt hvilket kan give konkurrenceforvridende effekter (fx at man ser igennem fingre med at nogle bryder reglerne).

1.6.1 Hvilke fordele/ulemper ville der kunne være ved ens, landsdækkende regler i affaldsregulativerne?

affald danmark mener at fordelene vil være at det bliver nemmere for affaldstransportører samt affaldsproducenter med afdelinger i flere kommuner at der bliver mindre administrativt arbejde til kommunerne, og at man er forpligtet til at give ensartede konkurrencevilkår. Ulemperne er at kommunerne fratages kompetence, og at det bliver umuligt at tilpasse regler til lokale forhold.

Dansk Industri mener at det vil gøre det lettere for affaldstransportører/affaldsindsamlere at arbejde i flere kommuner. Reglerne bør være ensartede og entydige for hele landet. Endvidere bør formuleringer for ordninger være ens, så kommunerne kan til- eller fravælge ordninger.

GenvindingsIndustrien mener at det vil være en stor fordel at der kun skal være én godkendelsesmyndighed.

Dansk Transport og Logistik mener at en fordel vil være mindre bureaukrati.

KL mener at fordelen vil være at der med et sæt af regler opnås ens vilkår for alle. Ulemperne er at kommunen begrænses i at stille lokale krav. Dette må overvejes nærmere.

1.6.2 Hvordan sikrer man en bedre håndhævelse af regulativerne?

affald danmark mener at dette fremmes af enklere lovkrav og regulativer.

Dansk Industri mener at dette gøres via systemet med opdeling i tre klasser af affaldstransportører:

  1. De rene transportører som blot transporterer gods (her: affald) fra A til B
  2. Aktører (indsamlere) med egen plads/affaldsbehandlingsanlæg som skal miljøgodkendes, og hvor der føres tilsyn efter gældende regler
  3. Aktører uden egen plads/affaldsbehandlingsanlæg

Der vil være et problem med tilsyn hvor indsamlere har flere egne pladser/anlæg i forhold til den ovenfor beskrevne opdeling. Princippet må være størst mulig forenkling og så vidt muligt et nationalt regelsæt i bekendtgørelse.

GenvindingsIndustrien mener at en bedre håndhævelse opnås med et fælles regulativ hvorudfra man kan lave fælles vejledning og uddannelse.

Dansk Transport og Logistik mener at der må være ensartede fornuftige regler som alle kan se er hensigtsmæssige. Såfremt regler ikke følges, vil det være en trussel at godstransporttilladelsen kan fjernes.

KL mener regler skal håndhæves ens, men der skal være nogle frihedsgrader. Det er der indbygget i regelsættet i dag. Der kan være konkrete forhold der begrunder forskellig håndhævelse.

1.6.3 Konklusioner omkring muligheder for mere ensartede regulativer samt håndhævelse af disse

Der er generel enighed om at der er en række fordele ved ensartede regler for alle.

Fordele ved ens landsdækkende regler i regulativerne vil være:

  • Det letter arbejdet for affaldstransportører, især når de opererer i flere kommuner
  • Det letter arbejdet for affaldsproducenter der er beliggende i flere kommuner, og som dermed ikke skal tage hensyn til flere regelsæt
  • Det mindsker det administrative arbejde i kommunerne
  • Det giver ensartede konkurrencevilkår

Ulemperne er at kommunerne fratages kompetence og får vanskeligt ved at tage hensyn til lokale forhold.

Flere mener at der vil kunne opnås en mere ensartet håndhævelse af reglerne ved at lave så ens regler som muligt. KL mener dog at der kan være lokale forhold der begrunder at der håndhæves forskelligt.

1.7 Opsamling

1.7.1 På hvilke områder ser I (den interviewede organisation/interessent) det største behov for at ændre reguleringen af affaldstransportørers og mægleres rolle?

affald danmark er ikke færdig med diskussionen, men udgangspunktet må være:

  • Man skal sikre at det er seriøse aktører der er på markedet, dvs. stille nogle kvalitetskrav
  • Der skal fortsat være mulighed for teknologisk udvikling; det kunne være central sortering
  • Der skal være lige konkurrencevilkår

Dansk Industri mener at de største mål må være at:

  • Få skilt mæglere fra affaldstransportører
  • Opnå klare definitioner
  • Opnå klar ansvarsplacering
  • Ændre på at det som nu er meget sjældent at der er nogen konsekvens af overtrædelse af loven

Der kan ligge et problem i den politiske vilje til at håndhæve reglerne lokalt, for eksempel kan virksomhedslukning og tab af arbejdspladser være et følsomt område.

GenvindingsIndustrien mener at:

  • Der skal være fælles regler, fælles data osv. ét sted
  • Man skal benytte eksisterende regler – nationale transportørregler
  • Tilsynsmyndigheden i beliggenhedskommunen bør bruges når andre lokale myndigheder ønsker kontrol

Dansk Transport og Logistik mener at der bør være:

  • Et centralt register
  • Forenkling af regulativer

KL mener at ændringer bør omfatte:

  • Overordnede systemer som de centrale lister og den centrale database. Dette vil få en positiv indflydelse på mægleres og affaldstransportørers roller, men de skal IKKE have ansvaret for affaldet
  • At definitioner af aktører bliver lidt klarere

1.7.2 Hvilke instrumenter skal sikre en sådan ændring?

affald danmark mener at det afhænger af “den fremtidige organisering af affaldssektoren” og arbejdsudvalgets konklusioner. Hvis for eksempel anvisningsordninger forsvinder, vil instrumenterne være anderledes end hvis man forsat har kommunale anvisninger.

Dansk Industri mener instrumenter kan være:

  • Den nye datamodel hvor data er til rådighed for målrettet tilsyn
  • National bekendtgørelse
  • Certificering i henhold til krav i en bekendtgørelse
  • Styrket håndhævelse (hvordan dette skal foregå må fortsat diskuteres)

GenvindingsIndustrien mener at en optimal miljømæssig model vil være at tilsynsmyndigheden rådgiver og fører kontrol med affaldsproducenterne. Affaldstransportørerne skal bare have en vognmandstilladelse efter gældende regler. Mæglere er aktører jf. deres autorisation.

Affaldsbehandlerne/indsamlere er aktører jf. deres miljøgodkendelse. Lige så snart affaldsproducenten har skilt sig af med affaldet, forsvinder muligheden for at angive hvor det kommer fra. Derfor er det affaldsproducenten der har ansvaret for og overblikket over mængde og indhold.

KL mener at instrumenterne omfatter ændringer i bekendtgørelse og regulativer.

2 Referencer

Ref. 1 Bekendtgørelse nr. 619 af 27/06/2000 om affald

Ref. 2 Bekendtgørelse nr. 652, 2003 om godkendelse af listevirksomhed

Ref. 3 Bekendtgørelse nr. 367, 1992 vedrørende anden virksomhed end listevirksomhed

Ref. 4 Affaldsregistrering, status, behov og forslag. Rapport fra affald danmark, Affaldsregistreringsgruppen, februar 2004

Ref. 5 Workshop den 05. marts 2004 om affaldsdataprojektet ved Rambøll (www.affaldsdata.dk)

Ref. 6 Bekendtgørelse nr. 971 af 19. november 1996 om import og eksport af affald

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.