| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldstransportørers og mægleres rolle

Bilag 5

Næste møde

Som angivet i dagsordenen bød Kathe Tønning, TI velkommen til projektets testseminar og præsenterede formålet med projektet affaldstransportørers og mæglers rolle samt dagens program.

Derefter skitserede Peter Pagh, Københavns Universitet kort problemstillingen i forbindelse med aktørernes forskellige roller. Det blev understreget, at modellerne primært sigtede på en udvidelse af transportørens funktioner, dispositionsbeføjelser og ansvar, mens der var fokuseret mindre på mæglere, da disse kun kan disponere over affaldet på grundlag af fuldmagt fra parterne.

Under punkt 3 gennemgik Martin Eggert Hansen, TI baggrunden for de udsendte forslag til ændringer i rollefordeling og inddrog her de projektresultater, som var fremkommet tidligere i projektet ved interview med en række aktører på området.

Martin Eggert Hansen igangsatte herefter gruppediskussionen, idet seminardeltagerne blev bedt om at fokusere på besvarelse af de fremlagte spørgsmål (jf. ”Fremsendt materiale” sidst i dette bilag).

Birgit Holmboe, Videncenter for Affald bad efter gruppediskussionen de tre grupper om at præsentere resultatet af diskussionen i gruppen. I alle tre grupper blev der i præsentationen taget udgangspunkt i Model 4, som var den mest vidtgående ændring af eksisterende rollefordeling.

Det skal dog fremhæves at dette ikke er udtryk for at samtlige deltagere foretrak model 4. I hver gruppe blev der det ved afstemning afgjort hvilken model, flest foretrak. I hver af de tre grupper var model 4, den model, som flest foretrak. Herefter gik man i hver gruppe i gang med at drøfte fordele og ulemper ved modellen samt på hvilke områder modellen ønskes nærmere præciseret.

Model 4 så ud som følger:

Klik her for at se Model 4

Præsentationer:

Gruppe A
Christina Føns, KL fremlagde resultaterne af gruppediskussionen i gruppe A.

I denne gruppe blev Model 3 el. 4 foretrukket. Følgende kommentarer blev knyttet til valget:

• Det skal klarlægges, hvilket ansvar affaldsproducenten har. Affaldsproducenten bør kunne bevare ansvar for sortering. Men i gruppen var der uenighed om, hvorvidt producenten skal have ansvaret for sortering. Der blev fremlagt et forslag om at affaldsproducentens sorteringskrav evt. kunne indgå i en kapitel-5 godkendelsen.
• Der skal gennemføres mere tilsyn også med de rene transportører.
• Der var usikkerhed i gruppen om, hvorvidt man skal beholde skelnen mellem indsamler og transportør i modellen.

Gruppen fremlagde endvidere følgende fordele og ulemper ved Model 3/4:

Fordele:

• Det bliver lettere at være producent
• Det bliver lettere at være transportør/indsamler

Ulemper:

• Der mangler afklaring af producentens ansvar
• Der mangler en afklaring af, hvilke sorteringskrav, der skal stilles.
• Hvordan er sammenhængen mellem virksomhedstilsyn og dataprojektet (et andet projekt igangsat af Miljøministerens arbejdsgruppe). Det blev udtrykt forventning om, at fællesdata kan give et bedre tilsyn.
• Der mangler afklaring om, hvornår man er transportør og hvornår man er indsamler fx mht. mærkning af opsamlingsmateriel.

Mht. hvordan modellen forventes at påvirke aktørernes adfærd, blev det fremlagt, at modellen vil resultere i, at det samlede niveau i branchen højnes. Gruppen nåede ikke at finde frem til om godkendelsen af indsamlere skal ske via et certificeringsorgan, eller om det skal være en myndighedsopgave. Der var dog enighed om, at godkendelse af indsamlere skal ske på grundlag af objektive kriterier, og at det skal være muligt at fratage indsamlere deres godkendelse, hvilket begrunder, at både godkendelse af og fratagelse af godkendelse er en myndighedsopgave og ikke bør overlades til organisationsrepræsentanter.

Gruppe B:
Bjørn Malmgren, TI fremlagde resultatet af gruppediskussionen i gruppe B. I denne gruppe var man nået frem til at model 4 er den foretrukne model. Der blev dog knyttet den bemærkning til modellen, at affaldsproducenten fortsat skal have ansvaret for korrekt sortering indtil det overgives til indsamling.

Gruppen nåede at få oplistet en række fordele og ulemper ved model 4.

Der blev fundet følgende fordele ved modellen:

• Modellen passer til virkelighed
• Modellen indeholder en klar ansvarsfordeling
• Modellen er fleksibel
• Affaldsproducenten har i den nuværende model (model 1) ikke mulighed for at se hvad der sker med affaldet.
• Med model 4 undgår totalleverandører at skulle indberette både som transportør og som behandler, dvs. at man undgår dobbeltindberetning.

Af ulemper ved modellen havde gruppen fundet frem til følgende mulige problemer:

• De godkendte indsamlere må ikke gøre det kommunale tilsyn overflødigt. Kommer der i model 4 i praksis myndighedsroller over til transportøren? Hvem er det, der skal føre tilsyn med affaldsproducenten?
• Det bliver dyrere at transportere affald (i forhold til at transportere alt muligt andet). Dette ansås især som et problem for de mindre transportører.
• Modellen indebærer en risiko for dobbelt ansvar.
• Der var i gruppen usikkerhed om hvad EU-lovgivningen siger om overdragelse af ansvar fra affaldsproducent til indsamler. Binder affaldsrammedirektivet affaldsproducenten til at have ansvaret?
• Der var ligeledes i gruppen usikkerhed om hvad godsreglerne siger. Modellen kan føre til en deling af ansvar for godkendelse mellem godstransportnævnet og et andet godkendelsesnævn (til de godkendte indsamlere). Det blev oplyst, at det allerede nu er muligt at fratage godskørselstilladelsen med henvisning til manglende overholdelse af Miljøbeskyttelsesloven. Der var usikkerhed om den gældende regulering, når indsamlere jf. modellen ikke længere kører for fremmed regning.

Gruppen nåede også at diskutere hvorledes model 4 forventes at påvirke aktørernes adfærd. Her var konklusionen, at modellen forventes at presse udviklingen i den nuværende retning og at den vil øge affaldsproducentens incitament til at overlade opgaver til transportører /indsamlere/mæglere.

Under fremlæggelse af resultatet fra diskussionen af spørgsmål 4 (Hvilke nye kompetencer vil modellen kræve hos transportører/indsamlere/mæglere) udspandt der sig en diskussion blandt alle deltagerne i plenum. Udgangspunktet var at minimumskompetencen må være at kende gældende lovgivning.

Diskussionen opridsede flere spørgsmål end svar:

Hvordan sikres uvildig godkendelsesmyndighed? Hvordan skal man føre tilsyn med de godkendte indsamlere og hvem skal gøre det? Og hvordan skal man kunne fratage dem godkendelsen?

Der skal være en forpligtigelse til at kende de lokale regler, men hvem kan overskue alle 271 kommunale affaldsregulativer og deres krav? Indsamlere kan måske styres via deres egen miljøgodkendelse – de indsamler i henhold til den. Måske er det nok bare at kende de overordnede principper i lovgivningen? Eller også skal indsamlergodkendelsen være fraktions (gruppe af fraktioner)- afhængig. Så bliver det nemmere at overskue reglerne. Dvs. godkendelsen bliver afhængig af, hvilke fraktioner man ønsker at indsamle. Men hvordan kan indsamleren så rådgive affaldsproducenten, som jo har alle mulige fraktioner?

Og hvad skal der til for at man tager 'levebrøddet' fra en affaldstransportør eller indsamler ved at man fjerner vedkommendes virksomhed fra listen over godkendte indsamlere/registrerede transportører? Der skal nogen proportionsbetragtninger ind disse overvejelser.

Diskussionen blev afsluttet her og gruppe B sluttede af med at stille følgende ønsker til præcisering af modellen:

I modellen skal det præciseres mere hvem der skal føre tilsyn og hvem der skal være godkendelsesorgan. Mht. godkendelse/uddannelse skal indholdet fastlægges klarere.

Gruppe C:
Resultaterne fra gruppediskussionen i gruppe C blev fremlagt af Jens Frimand, Uniscrap A/S, der repræsenterende DI.

I gruppe C fastlagde man sig ikke på en foretrukken model, men valgte at diskutere Model 4, da den var tættest på de fleste gruppedeltageres ønske.

Hvis model 4 skal være den fremtidige model, må der stilles følgende betingelser til den:

• Modellen skal modificeres til, at det er affaldsproducenten, der har ansvaret for korrekt sortering og den første overdragelse til indsamler eller behandlingsanlæg.
• Modellen kræver en vidtgående godkendelsesordning (mindretalsudtalelse, da godkendelsesordningen ikke er blevet nærmere diskuteret i gruppen)

I gruppe C blev der fundet følgende fordele og ulemper ved modellen:

Fordele:

• Model 4 stemmer bedre overens med praksis. Sådan som systemet kører nu er det reelt transportøren, der har ansvaret.
• Mht. godkendelse af indsamlere og certificering af transportører blev der opstillet det krav, at det skal være muligt at miste godkendelsen/certificeringen.

Ulemper:

• Idet ansvar fjernes fra affaldsproducenten bliver det mere diskutabelt hvor ansvaret ligger. I gruppen blev der udtrykt nervøsitet for at model 4 gør hele systemet mere juridisk kompliceret.
• I gruppen blev der ligeledes udtrykt den bekymring, at den sondring mellem ordinær transportør og godkendt indsamler, som indgår i modellen vil være med til at skabe forvirring hos affaldsproducenten. Hvornår anvendes en indsamler og hvornår en transportør? Hvornår er det at ansvaret for affaldet overgives og hvornår er affaldsproducenten stadig ansvarlig?
• Der blev i gruppen udtrykt et klart ønske om at den foreslåede forsikringsordning i model 4 ikke realiseres. Ved en forsikringsordning fjernes ansvaret igen fra indsamleren. Desuden giver det meget administration og gør det hele ekstra kompliceret.
• Endvidere blev det bemærket at modellen indeholder forslag om kompetencefordeling, det er måske ikke hensigtsmæssigt. Konkret blev der peget på, at det ikke er klart hvorfor der sidde folk fra organisationer i et organ, der skal opstille objektive krav for godkendelse. Det er en dårlig idé.

Sammenfatning:
Birgit Holmboe takkede deltagerne for de mange konstruktive bidrag til debatten og kunne sammenfattende konstatere, at der synes at være et udbredt ønske om at præcisere aktørernes roller.

Der var blandt deltagerne et udbredt ønske om at nærme sig en rollefordeling som ligner den, der var skitseret i Model 4. I denne model skelnes mellem en ren transportør og en godkendt indsamler. Der indføres en national godkendelsesordning for indsamlere. Når affaldet afhentes af en ”godkendt indsamler”, overtager indsamleren det fulde ansvar for affaldet. Derimod har affaldsproducenten fortsat ansvaret, hvis denne benytter en ”ren transportør”.

Debatten viste ligeledes, at der endnu er en række problemstillinger, som skal løses, inden man kan tale om et egentlig forslag til fremtidig rollefordeling.

For at fokusere diskussionen lagde Birgit Holmboe op til at man i plenum diskuterede følgende punkter:

1. Kan vi komme nærmere på en præcisering af affaldsproducentens ansvar fremover?
2. Hvilke konsekvenser får det at indføre en national godkendelsesordning for indsamlere, og hvordan skal mekanismen være?

I den efterfølgende plenumdebat fremkom følgende kommentarer og spørgsmål:

Skal affaldsproducenten også fremover kunne bestemme til hvilket anlæg affaldet skal leveres? Vil der fra kommunens side fremover kun blive anvist til en behandlingsform, og ikke til et konkret anlæg? Hvis affaldsproducenten fortsat vil bestemme, hvor affaldet bliver afleveret skal han vælge en ”ren transportør” og ikke en indsamler. Dispositionsbeføjelsen overgår fra affaldsproducenten til indsamleren, når der anvendes en indsamler frem for transportør.

Vil der så fremover overhovedet være en forskel på en godkendt indsamler og en kommunal indsamlingsordning? Ja – netop, da indsamleren får dispositionsbeføjelsen. Som konsekvens heraf pegede både Miljøstyrelsen og Peter Pagh på, at indsamleren i så fald ikke vil være omfattet af reglerne om godkendelse af vognmænd i lov om godskørsel, da indsamleren så ikke kører for fremmed regninger. Der må derfor tages højde herfor i kriterierne for godkendelse af indsamlere, således at disse også omfatter de krav, som stilles efter lov om godskørsel.

Hvorfor skal ansvaret overdrages? Baggrunden for ansvarsoverdragelsen blev af en deltager eksemplificeret på følgende måde: Affaldsproducenten sorterer måske elektronik helt korrekt i fraktion 1. Indsamleren opdeler denne fraktion i måske 2 fraktioner. En af disse fraktioner opdeles hos den første behandler i 5 fraktioner. Og en efterfølgende behandler i yderligere 15 fraktioner. Alle disse processer kan affaldsproducenten umuligt overskue.

Med model 4 skal modtageanlægget kun henvende sig et sted hvis sorteringsfejl – og det er til indsamleren.

Peter Pagh konstaterede, at de fleste af deltagerne åbenbart plæderede for, at det ikke var tilstrækkeligt at sanktionere affaldsproducentens sorteringspligt civilretligt, men at sorteringspligten tillige skulle være undergivet strafansvar, om end det ikke var helt klart, om deltagerne var opmærksomme på dette forhold.

Afslutningsvist nævnte flere deltagere, at det var svært at tage stilling til modellerne, når man ikke klart kender alle forudsætninger. Hvad sker der for eksempel i de andre igangsatte projekter? Hvordan kommer hele affaldsverdenen til at se ud? Det må være vigtigt at vide for at kunne tage stilling til om man kan tilslutte sig en specifik model.

Birgit Holmboe afrundede diskussionen og meddelte at projektgruppen i de kommende uger vil arbejde videre med en præcisering af rollerne. Projektgruppen skal den 27 april aflevere rapport til arbejdsgruppen.

Deltagerne blev opfordret til at sende yderligere bemærkninger til projektet senest mandag den 19. april til Bjørn Malmgren-Hansen på e-mail: Bjorn.Malmgren-Hansen@teknologisk.dk

Fremsendt materiale

Det fremsendte materiale bestod af 4 modeller, hvoraf model nummer 1 var en beskrivelse af den eksisterende rollefordeling.

Til modellerne var knyttet en række bemærkninger for derigennem at kunne skelne den enkelte model fra hinanden.

Deltagerne blev bedt om at besvare følgende spørgsmål:

1. Hvilken model foretrækkes? Hvorfor?
    
2. Hvilke fordele og ulemper er der ved den valgte model?
   F.eks. i relation til at sikre……miljørigtige løsninger/god udnyttelsesgrad af affaldet, administrativ forenkling/effektivitet, konkurrence og markedsøkonomi.
    
3. Hvorledes forventes modellen at påvirke aktørernes adfærd?
   Vil den reducere/øge transportørers/indsamleres/mægleres incitament til at påtage sig opgaver?
   Vil den reducere/øge affaldsproducenters incitament til at overlade opgaver til transportører/indsamlere/mæglere?
    
4. Hvilke nye kompetencer vil modellen kræve hos transportører/indsamlere/mæglere?
    
5. Hvilke forhold ved modellen er evt. uklare og ønskes præciseret?

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.