| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Affaldstransportørers og mægleres rolle

2 Forslag til ny rollefordeling

2.1 Analysens hovedresultater

Nedenfor præsenteres hovedresultaterne af undersøgelsen der belyser hvilke

opgaver affaldstransportører og mæglere løser i dag og hvilke ønsker der er til en eventuel ændret fremtidig rollefordeling. Undersøgelsens resultater fremgår i sin helhed af Bilag 1.

2.1.1 Nuværende rollefordeling og årsagerne hertil

Det generelle billede fra de gennemførte interview er at affaldstransportøren/mægleren står for langt flere opgaver end transport af affald fra A til B.

Mange affaldstransportører og mæglerne tilbyder et totalkoncept der omfatter mange forskellige former for ydelser og rådgivning mv. ud over selve transportopgaven. Endvidere har en stor del af affaldstransportørerne egne anlæg i form af fx sorteringsanlæg, omlastestation, makuleringsanlæg, behandlingsanlæg for bygningsaffald etc.

Affaldsproducentens ansvar for affaldet afspejles i mange tilfælde ikke i den praktiske dagligdag og opleves reelt heller ikke sådan af en del affaldsproducenter.

Ansvaret for affaldet ligger hos affaldsproducenten, men der er en tendens til at affaldsproducenten overdrager flere og flere opgaver til affaldstransportøren/mægleren. Det er fx affaldsproducentens ansvar at affaldet sorteres korrekt, og dette forhold fremgår også af standardkontrakter mellem affaldsproducent og affaldstransportør, mens affaldstransportøren/mægleren ofte i praksis overtager ansvaret for den øvrige del af transporten/behandlingen. Årsagen hertil er bl.a. at det er affaldstransportører/mæglere der har kompetencen og erfaringen til at løse disse opgaver. Ligeledes er det ofte økonomisk attraktivt for affaldstransportørerne at varetage så mange opgaver hos affaldsproducenten som muligt.

En del affaldsproducenter ser gerne at affaldstransportøren overtager så mange opgaver som muligt, så de ikke selv skal bruge tid på affaldshåndteringen.

Generelt er affald i fokus hos affaldstransportøren i modsætning til hos affaldsproducenten. Der er dog en tendens til at miljøcertificerede affaldsproducenter har mere fokus på affald end ikkemiljøcertificerede affaldsproducenter.

2.1.2 Forslag til fremtidig rollefordeling

Som udgangspunkt for det videre arbejde med at opstille forslag til en ny og mere klar rollefordeling mellem affaldsaktørerne er der gennemført en række interview for at skabe klarhed over hvilke opgaver transportører og mæglere i dag løser. Nedenfor er de mest udbredte forslag/ønsker til den fremtidige rollefordeling gengivet. Af Bilag 1 fremgår resultaterne af de gennemførte interview i form af afdækning af de opgaver der varetages af transportører og mæglere. Endvidere fremgår en række organisationers vurdering af og kommentarer til de problemstillinger som interviewundersøgelsen har kortlagt.

En del affaldsproducenter mener at ansvaret bør følge affaldet, således at det bør være det enkelte led i behandlingen/håndteringen af affaldet der har ansvaret for affaldet. Herunder også at transportøren har ansvaret for at transporten foregår forsvarligt, ansvar for mærkning af vogn/materiel, sikkerhed, etc. Endvidere vil nogle affaldsproducenter gerne kunne lægge ansvaret for det administrative arbejde i forbindelse med håndtering af fx farligt affald på affaldstransportøren.

Ligesom der er affaldsproducenter der ønsker at affaldstransportøren overtager ansvaret for affaldet ved afhentning hos affaldsproducenten, er der også affaldstransportører som gerne vil overtage ansvaret for affaldet på dette tidspunkt. Der er dog også affaldstransportører der mener at affaldsproducenten i alle tilfælde skal have det fulde ansvar, og at transportøren skal være fritaget for at foretage registreringer/indberetninger.

Der er også fra interview stillet forslag om at transportører eller kombinerede transportører/behandlere bør være certificerede eller på anden måde godkendte, og at der stilles krav om uddannelse.

Det er et udbredt ønske hos affaldstransportører at regelsæt standardiseres, således at der er ensartede regler på tværs af kommunerne. Der er i interviewene givet udtryk for at der i dag er forskel på hvor meget kommunerne overlader af ansvar til transportøren, ligesom der er forskel vedr. fritagelse, fuldmagtserklæringer etc.

Det er endvidere et ønske fra transportørerne at der udarbejdes fælles regler for godkendelse/registrering af transportører og anlæg, og at registreringen af transportører foregår på landsplan og ikke i de enkelte kommuner.

En af de interviewede kommuner giver udtryk for at der i affaldsregulativerne ikke tages højde for de nye roller som “totalleverandørerne” påtager sig, ligesom der er problemer med forskellig håndhævelse af krav i de forskellige kommuner, og dette kan føre til øget transport på tværs af kommunegrænser.

Der er også en kommune der giver udtryk for at transportøren bør pålægges et større ansvar, herunder at der vælges den rette behandlingsform.

2.2 Forslag til ny model for rollefordeling

Gennemførelse af interview og testseminar har ledt til en række ønsker vedrørende ændring i definitionen af aktørerne og hvilket ansvar og pligter disse bør have.

Undervejs er blevet udarbejdet flere modeller som i forskellig grad ændrer på roller og ansvarsfordeling.

Modellerne omfatter i korte træk:

1. En model hvor der oprettes en frivillig certificeringsordning for transportører som ønsker at påtage sig andre opgaver end transport fra A til B, og hvor affaldsproducenten fortsat som nu har ansvaret for affaldet frem til aflevering på behandlingsanlæg
2. En model hvor der oprettes en national godkendelsesordning for transportører der påtager sig andre opgaver end transport fra A til B, og hvor affaldsproducenten fortsat som nu har ansvaret for affaldet frem til aflevering på behandlingsanlæg
3. En model hvor der oprettes en national godkendelsesordning for transportører der påtager sig andre opgaver end transport, og hvor ejerskabet og dispositionsbeføjelsen til affaldet (og dermed ansvaret) overgår til godkendt indsamler når denne har afhentet affaldet.

Herudover er der i modellerne arbejdet med forslag til ændring af de pligter som de enkelte aktører har.

Baseret på analysens hovedresultater ud fra de gennemførte interview og de konklusioner som blev draget på et gennemført testseminar, er projektet nået frem til en model som præsenteres i det følgende. Der er således ikke efter det afholdte testseminar arbejdet videre med model 1 (certificeringsordning) og model 2 (national godkendelsesordning uden overdragelse af ansvar/ejerskab), men alene med model 3 (national godkendelsesordning med overdragelse af ansvar/ejerskab).

2.2.1 Opstilling af ny model

På Figur 2.1 er vist hvilke pligter og ansvar for konsekvenser aktørerne affaldsproducent, transportør og behandler har i den nuværende lovgivning.

På Figur 2.2 er vist den model som er opstillet på baggrund af interview og testseminar.

Ændringerne i den nye model i forhold til den nuværende situation kan opdeles i fire hovedpunkter:

1. Ændring i definitionen af transportører hvor det tydeliggøres hvad der forstås ved transportør der herefter alene omfatter transport af gods for fremmed regning efter ordregivers anvisning
2. National registrering af transportører og mæglere og national godkendelse og registrering af indsamlere
3. Overdragelse af affaldsproducentens dispositionsret til affaldet ved aflevering til godkendt indsamler der herefter overtager ansvaret for affaldets videre håndtering samt ansvaret for at rette behandlingsform og behandlingsanlæg benyttes
4. Ændring i pligter for aktører

En oversigt over beskrivelsen af modellen er vist nedenfor:

2.2.1.1 Ændring i definitionen af transportører

I den nye model opdeles transportører i:

• Ordinære transportører som kun påtager sig opgaven at transportere affald fra A til B for fremmed regning. En ordinær transportør kan dog påtage sig andre opgaver for affaldsproducenten, men udførelsen af disse sker på affaldsproducentens ansvar
• Indsamlere (transportører) som fra afhentning af affaldet disponerer over affaldet og dermed overtager ansvaret for håndteringen af affaldet samt for at rette behandlingsform og behandlingsanlæg benyttes

2.2.1.2 National registrering af transportører og mæglere og national godkendelse og registrering af indsamlere

Alle transportører, godkendte indsamlere og mæglere registreres fremover kun et sted i en national database.

For at blive registreret som transportør kræves alene tilladelse til at transportere gods – og i det omfang der er tale om farligt gods, de fornødne tilladelser efter lov om godskørsel, jernbanelovgivningen og skibslovgivningen.

For at blive registreret som godkendt indsamler kræves en selvstændig godkendelse som indsamler hvor der bl.a. stilles en række krav om faglig og teknisk kyndighed og indsigt i lovgivningen omkring affaldshåndtering. Et forslag til indhold af godkendelsesordningen er beskrevet i afsnit 2.3.

Affaldsproducenten kan enten vælge en godkendt indsamler, en ordinær transportør eller selv transportere affaldet til et godkendt affaldsbehandlingsanlæg.

2.2.1.3 Overdragelse af affaldsproducentens dispositionsret til affaldet ved aflevering til indsamler

Benytter affaldsproducenten en godkendt indsamler, har denne dispositionsretten til affaldet og dermed ansvaret for at affaldet bliver afleveret til rette behandlingsform og til rette behandlingsanlæg.

Affaldsproducenten kan vælge selv at transportere affaldet eller benytte en ordinær transportør hvorved affaldsproducenten bevarer dispositionsretten til affaldet. Men i så fald har affaldsproducenten også ansvaret for at affaldet bliver afleveret til rette behandlingsform og til rette behandlingsanlæg.

Hvis der træffes aftale med et behandlingsanlæg om afhentning af affald, er det behandlingsanlægget der overtager dispositionsretten og ansvaret for affaldet.

2.2.1.4 Ændring i fordelingen af pligter

Transportører, mæglere og indsamlere vil fremover skulle registreres i nationalt register.

Fremover får den godkendte indsamler pligt til at indberette data, jf. projektet “Model for affaldsdata” Ref. 1. Affaldsproducenten er, når den godkendte indsamler benyttes, ansvarlig for at affaldet er kildesorteret korrekt i krævede fraktioner, og at affaldet er klassificeret korrekt hvis der er tale om farligt affald, og er dermed ansvarlig for at oplysninger om affaldets sammensætning videregivet til indsamler er korrekte.

Klik her for at se Figur 2.1

Figur 2.1 nuværende rollefordeling, pligter og ansvar

Klik her for at se Figur 2.2

Figur 2.2 Model for ny rollefordeling, pligter og ansvar

På Figur 2.3 er vist mulighederne for transport af affald fra affaldsproducenten A til behandlingsanlægget B.

Klik her for at se Figur 2.3

Figur 2.3 Muligheder for transport af affald

Der er flere muligheder for transport af affald fra affaldsproducent til behandlingsanlæg.

En mulighed er at affaldsproducenten selv transporterer affaldet til behandlingsanlæg. Ejerskabet til affaldet skifter ved aflevering til behandlingsanlæg hvor ansvaret for affaldets håndtering ligeledes går over på behandlingsanlæg.

En anden mulighed er at affaldsproducenten vælger at anvende en ordinær transportør der således for fremmed regning transporterer affaldet til behandlingsanlæg. Ejerskabet til affaldet skifter ved aflevering til behandlingsanlæg og overgår til behandlingsanlæg hvorfor affaldsproducenten har ansvaret for affaldet frem til dette tidspunkt.

En tredje mulighed er at affaldsproducenten vælger en godkendt indsamler til at transportere affaldet. Ejerskabet til affaldet skifter her ved afhentning af affaldet hos affaldsproducenten hvor den godkendte indsamler overtager ansvaret for affaldets håndtering.

En fjerde mulighed er at affaldsproducenten beder behandlingsanlægget om at hente affaldet. Ejerskabet til affaldet skifter ved afhentning af affaldet hos affaldsproducenten hvor behandlingsanlægget overtager ansvaret for affaldets videre håndtering.

Den godkendte indsamler eller behandlingsanlæg kan hvis de rekvireres af affaldsproducenten, vælge selv at foretage transporten hvor der så vil være tale om firmakørsel/kørsel for egen regning hvor indsamler eller behandlingsanlæg overtager ansvaret for affaldet fra afhentning hos affaldsproducenten.

Den godkendte indsamler eller behandlingsanlæg kan også vælge at overdrage opgaven med transport af affald til ordinær transportør der i så fald udfører opgaven for fremmed regning. Men da transportøren handler på godkendt indsamlers eller behandlingsanlægs vegne, har indsamler henholdsvis behandlingsanlæg ansvaret for affaldet. I dette tilfælde må den ordinære transportør foretage indsamling af affald som sammenblandes fra flere affaldsproducenter da det i alle tilfælde er indsamler henholdsvis behandlingsanlæg der overtager ansvaret for affaldets håndtering når det afhentes.

En affaldsmægler kan herudover på grundlag af fuldmagt fra affaldsproducent rekvirere ordinær transportør, indsamler eller behandlingsanlæg for affaldsproducenten. I så fald handler mægleren på rekvirentens vegne og for dennes ansvar.

I det følgende gennemgås de enkelte aktørers rollefordeling, pligter og ansvar som vist på Figur 2.2.

2.2.1.5 Affaldsproducent

Affaldsproducenten er den aktør som frembringer affaldet.

Affaldsproducenten har:

• Ansvaret for affaldet indtil det afhentes af den godkendte indsamler
• Hvis der benyttes ordinær transportør, ansvaret for affaldet indtil det når frem til rette behandlingsanlæg

Ejerskab af affald – dispositionsret og ansvar
Affaldsproducentens ejerskab til affaldet er afhængigt af om der benyttes ordinær transportør eller indsamler.

Hvis der benyttes ordinær transportør, bestemmer affaldsproducenten hvor affaldet skal hen, og ejer derfor affaldet frem til aflevering på rette behandlingsanlæg.

Hvis der benyttes godkendt indsamler, overtager indsamler ejerskabet for affaldet og dermed dispositionsretten og ansvaret når affaldet afhentes fra affaldsproducenten.

Pligter
Affaldsproducenten har som udgangspunkt pligt til at overholde alle lovgivningsmæssige krav frem til affaldet overdrages til rette behandlingsanlæg eller godkendt indsamler hvorefter affaldet skifter ejer.

Affaldsproducenten skal kunne dokumentere hvem affaldet er afleveret til hvis der fx benyttes godkendt indsamler, eller hvis behandlingsanlægget afhenter affaldet, så der ikke opstår tvivl om hvem der har ansvaret for at affaldet når rette behandlingsanlæg, og at den rette behandlingsform benyttes.

Ved anvendelse af ordinær transportør omfatter affaldsproducentens pligter således:

• Korrekt kildesortering i henhold til gældende regler
• Ansvar for at farligt affald bliver klassificeret korrekt
• Forsvarlig opbevaring frem til afhentning
• Korrekt emballering og mærkning af affald i henhold til lovgivningens regler
• Sikring af at affald leveres til rette behandlingsform (fx at det korrekt kildesorterede papir går til papirgenanvendelse)
• Sikring af at affaldet behandles på rette behandlingsanlæg (hermed forstås som angivet i afsnit 3.2, pkt. g: “det eller de modtageanlæg, sorteringsanlæg eller slutbehandlingsanlæg som efter den til enhver tid gældende lovgivning må modtage den pågældende affaldsfraktion”)
• Pligt til at godkende stamkort der automatisk bliver opbygget i den ny affaldsdatamodel (jf. projektet “Model for affaldsdata”) (Ref. 1) hvis affaldsproducenten er omfattet at listerne i bekendtgørelse nr. 367, 1992 Ref. 2, bekendtgørelse nr. 652, 2003 (Ref. 3) samt ændringsbekendtgørelser
• Anmeldelse af farligt affald til kommunen samt anmeldelse af væsentlige ændringer i affaldets sammensætning og mængde til kommunen
• Anmeldelse af eksport af det affald affaldsproducenten selv eksporterer i henhold til EUs forordning 259/93 om overførsel af affald Ref. 4
• Indberetning af oplysninger om affald som affaldsproducenten eksporterer på samme linie som en slutbehandler, jf. den nye affaldsdatamodel foreslået i projektet “Model for affaldsdata” (Ref. 1).

Ved anvendelse af godkendt indsamler omfatter affaldsproducentens pligter således:

• Korrekt kildesortering i henhold til gældende regler
• Ansvar for at farligt affald bliver klassificeret korrekt
• Forsvarlig opbevaring frem til afhentning
• Korrekt emballering og mærkning af affald i henhold til lovgivningens regler
• Pligt til at godkende stamkort der automatisk bliver opbygget i den ny affaldsdatamodel (jf. projektet “Model for affaldsdata”) (Ref. 1) hvis affaldsproducenten er omfattet at listerne i bekendtgørelse nr. 367, 1992 (Ref. 2), bekendtgørelse nr. 652, 2003 (Ref. 3) samt ændringsbekendtgørelser
• Anmeldelse af farligt affald til kommunen og anmeldelse af væsentlige ændringer i affaldets sammensætning og mængde til kommunen

En forenkling for affaldsproducenten vil her bestå i at den godkendte indsamler:

• Har pligt til at benytte den rette behandlingsform
• Har pligt til at benytte det rette behandlingsanlæg
• Indberetter data til et nationalt indberetningssystem hvis affaldsproducenten er på listerne i bekendtgørelse nr. 367, 1992 (Ref. 2) og bekendtgørelse nr. 652, 2003 (Ref. 3)
• Indberetter oplysninger om eksporteret affald, søger om eksporttilladelse hvis affaldet eksporteres af indsamler og anmelder eksport af affald indsamler eksporterer i henhold til Rådets forordning 295/93 (Ref. 4)

Vedrørende ansvar for overholdelse af lovgivningens regler der omfatter mærkning, skal det bemærkes at:

• Hvis der anvendes ordinær transportør, er korrekt mærkning affaldsproducentens ansvar
• Hvis der benyttes godkendt indsamler, er mærkning af containere indsamlerens ansvar, uafhængigt af om det indbyrdes er aftalt at anvende affaldsproducentens udstyr

Ansvar for konsekvenser (ansvar for skader)
Da affaldsproducenten har ansvaret for korrekt sortering og opgivelse af indhold i affald, hæfter affaldsproducenten for alle skader som skyldes fejlagtig sortering eller fejlagtig opgivelse af indhold i affald. Det gælder uanset hvor langt ude i behandlingskæden skaden måtte forekomme, med de begrænsninger der følger af betingelsen om adækvans mellem årsag og skade hvormed forudsættes at fejlen anses for ansvarspådragende ^[1]. Dette er ikke anderledes end i den nuværende situation. Hvis der således er blandet noget giftigt affald i papir til genanvendelse, og en medarbejder på et behandlingsanlæg tager skade af dette, eller det omkringliggende miljø tager skade, kan affaldsproducentens ansvar for skaden ikke udelukkes hvis det kan bevises at skaden skyldes fejlagtig sortering, og ansvaret for skaden samtidigt ikke begrænses af det såkaldte adækvanssynspunkt.

Hvis affaldsproducenten anvender ordinær transportør, er affaldsproducenten endvidere ansvarlig for at affaldet bliver afleveret til rette behandling og til rette behandlingsanlæg, også selvom det er transportørens fejl at dette ikke sker. Dette er ikke tilfældet hvis affaldet overlades til en godkendt indsamler, idet denne overtager dispositionsretten til affaldet.

2.2.1.6 Ordinær transportør

Begrebet ordinær transportør anvendes i overensstemmelse med reglerne i lov om godskørsel om transport af gods for fremmed regning.

Ejerskab af affald
Transportøren har ingen rådighed eller dispositionsbeføjelse over godset og har heller intet ansvar for om godset svarer til det mellem afsender og modtager aftalte. Selv om affaldsproducenten ved privatretlig aftale med transportør kan aftale at transportøren disponerer for affaldsproducenten, er det i så fald som affaldsproducentens fuldmægtig og sker for affaldsproducentens ansvar.

Opgaver
Transportørens opgave består udelukkende i at levere en ydelse for enten affaldsproducent fra punkt A til B eller for modtager.

Opgaver kan således bestå i:

• Transportopgave fra A til B rekvireret af affaldsproducent
• Transportopgave rekvireret af behandlingsanlæg
• Transportopgave rekvireret af godkendt indsamler
• Transportopgave fra A til B rekvireret af mægler der har fuldmagt fra affaldsproducent

Såfremt en transportør derimod efter aftale med de enkelte affaldsproducenter afhenter affald fra flere affaldsproducenter efter hinanden med henblik på samlet at bringe affaldet frem til behandlingsanlæg, er transportøren indsamler, medmindre de enkelte affaldsproducenters affald holdes adskilt. Når en transportør sammenblander affald fra flere affaldsproducenter, kan denne derfor ikke længere anses som ordinær transportør, jf. nærmere nedenfor under 2.4.1.

Transportøren kan påtage sig en række af affaldsproducentens opgaver via kontrakt. Dette indebærer imidlertid ikke at transportøren overtager ansvaret da affaldsproducenten umiddelbart er ansvarlig for de fejl og overtrædelser som transportøren foretager. Hvis producenten skal have dækket omkostninger som følge af fejl begået af transportøren, vil producentens muligheder for dette således være afhængig af den mellem affaldsproducenten og transportøren indgåede aftale.

Pligter
Transportøren skal have tilladelse til transport af gods (vognmandstilladelse) i en fælles national database for at kunne transportere affald fra A til B.

Ansvar for konsekvenser (ansvar for skader)
Transportøren er offentligretlig ansvarlig for at transporten sker i henhold til lovgivningen, ligesom transportøren civilretlig er ansvarlig for de skader som selve transporten måtte give anledning til.

2.2.1.7 Godkendt indsamler

En godkendt indsamler er en virksomhed som kan være opbygget med udgangspunkt i en transportvirksomhed, eller en behandler med tilkoblede transportører.

Da den godkendte indsamler overtager ansvaret for affaldet og disponerer over dette, sker transporten ikke for fremmed regning hvorfor der ikke efter gældende lovgivning kræves tilladelse til transport af gods.

For at kunne betegne sig godkendt indsamler forudsættes at transportøren har opnået godkendelse som indsamler inkl. registrering på en national liste. Detaljer omkring betingelser for godkendelsen og proceduren behandles i afsnit 2.3.

Ejerskab af affald – dispositionsret og ansvar
Den godkendte indsamler overtager ejerskabet for affaldet og dermed dispositionsretten når affaldet afhentes fra affaldsproducenten. Den godkendte indsamler skal sikre at affaldet når frem til rette behandlingsanlæg, men får i kraft af dispositionsret mulighed for at vælge den mest fordelagtige afsætningsmulighed i det omfang lovgivningen giver mulighed for at vælge mellem flere behandlingsanlæg.

Opgaver
Den godkendte indsamlers opgave består i at sikre fornødent opsamlings- og indsamlingsudstyr, afhente affaldet fra affaldsproducenten og transportere det til rette behandlingsanlæg.

I det omfang lovgivningen åbner mulighed herfor, kan den godkendte indsamler tillige stå for sortering af affaldet på indsamlerens behandlingsanlæg. Med dette refereres til at den tekniske udvikling til stadighed øger mulighederne for at benytte sorteringsanlæg til at sortere nogle af de fraktioner af erhvervsaffald som p.t. kræves kildesorteret af affaldsproducenten.

Hvis man ønsker at åbne mulighed for at sortering af nogle af de fraktioner som p.t. kræves kildesorteret af affaldsproducenten, foretages på den godkendte indsamlers anlæg, foreslås at det undersøges hvordan der kan udarbejdes krav, så den maskinelle sortering udføres med et lige så tilfredsstillende resultat som hvis affaldet kildesorteres.

Pligter
Da den godkendte indsamler overtager dispositionsretten for affaldet ved afhentning fra affaldsproducent, har indsamleren ansvaret for at gældende lovgivning med hensyn til håndtering overholdes, så længe affaldet er i indsamlerens besiddelse.

Disse pligter kan fx være at forskellige affaldsfraktioner ikke må sammenblandes, at affaldet leveres til rette behandlingsanlæg osv. Hvis den godkendte indsamler ønsker at sikre sig imod evt. omkostninger ved ukorrekt sorteret affald, vil indsamleren have mulighed for at dække sig ind i aftalen med affaldsproducenten. Fx kan indsamleren i aftalen sikre sig at affaldsproducenten skal betale eventuelle meromkostninger for manglende sortering af affald og betaling af andre udgifter som skyldes affaldsproducentens fejl. Den godkendte indsamler kan ligeledes, som betingelse for at hente affaldet, tilbyde/kræve at være den der sorterer affaldet i det omfang lovgivningen åbner mulighed herfor. Ligeledes vil den godkendte indsamler kunne tilbyde/kræve at affaldsproducenten benytter opsamlingsmateriel der stilles til rådighed af indsamleren. I alle tilfælde har indsamleren ansvaret for det anvendte opsamlingsmateriel. Den godkendte indsamlers ansvar omfatter også mærkning af containere, uafhængigt af om det indbyrdes er aftalt at anvende affaldsproducentens udstyr.

I modellen overtager den godkendte indsamler affaldsproducentens ansvar for og pligt til:

• At benytte den rette behandlingsform (følger af overtagelse af dispositionsretten)
• At benytte rette behandlingsanlæg (følger af overtagelse af dispositionsretten)
• At anmelde eksport af det affald den godkendte indsamler eksporterer i henhold til Rådets forordning 259/93 om overførsel af affald (Ref. 4)

Herudover tildeles den godkendte indsamler pligt til:

• At foretage en obligatorisk indberetning af affaldsdata til en fælles national database. I projektet “Model for affaldsdata” foreslås følgende indhold i indberetningen: Affaldsproducentens P-nummer (for erhverv) eller kommunenr. (for husholdninger); fraktion eller EAK-kode; mængde og tiltænkt behandling. Ved denne pålagte forpligtelse overtager den godkendte indsamler bl.a. den forpligtelse som affaldsproducenter omfattet at listerne i bekendtgørelse nr. 367, 1992 (Ref. 2) og bekendtgørelse nr. 652, 2003 (Ref. 3) i den nuværende lovgivning har til at indberette registrerede data på anmodning fra kommunen. Som tidligere nævnt skal affaldsproducenten dog godkende de indberettede data (automatisk genererede stamkort)
• Indberette oplysninger om det affald den godkendte indsamler eksporterer på samme måde som slutbehandler, jf. den nye affaldsdatamodel foreslået i projektet “Model for affaldsdata” Ref. 1)

Overtrædelse af disse pligter sanktioneres med strafansvar.

Ansvar for konsekvenser (ansvar for skader)
Den godkendte indsamler er ansvarlig for skader som skyldes indsamlers affaldshåndtering, og indestår for at det affald som overgives til rette behandlingsanlæg, svarer til det af indsamleren oplyste.

Den godkendte indsamler er ansvarlig for skader som skyldes aflevering til forkert behandlingsform eller forkert behandlingsanlæg. Endelig er den godkendte indsamler efter civilretlige regler ansvarlig for de skader som affaldet giver anledning til, mens indsamleren har affaldet i sin besiddelse, og for de skader som skyldes indsamlerens fejl. På linie med Basel-konventionens protokol om ansvar overgår ansvar for skader til behandlingsanlæg når affaldet er overgivet til dette.

2.2.1.8 Affaldsmæglere

En mægler er kendetegnet ved at fungere som mellemmand ved afslutning af handler. Mægleren formidler således kontakt mellem to led i omsætningskæden uden selv at indgå i transaktionen.

Opgaver
Såfremt mægleren overtager ansvaret for nogle af opgaverne i forbindelse med affaldet (fx affaldsproducentens ansvar for indberetning ved eksport), vil dette forudsætte at det sker på grundlag af en fuldmagt fra affaldsproducenten, og fritager ikke affaldsproducenten fra ansvar. Mægleren kan således ikke overtage ejerskabet til affaldet og de pligter der er forbundet hermed.

Det foreslås at der i lovgivningen udtrykkeligt åbnes mulighed for at mægler kan indberette det affald som mægleren formidler eksport af, under forudsætning af fuldmagt fra affaldsproducent.

Pligter
Mæglere skal fremover have pligt til at lade sig registrere i et nationalt register.

Overtrædelse af pligter er strafsanktionerede.

2.2.1.9 Behandlingsanlæg

Begrebet behandlingsanlæg omfatter både sorteringsanlæg/modtageanlæg/behandlingsanlæg hvor affaldet udsættes for en sortering, evt. med forudgående neddeling, så det kan separeres i flere fraktioner, slutbehandlingsanlæg hvor affaldet konverteres til dets endelige form - det kan være forbrænding (også af farligt affald) eller deponering af affald, fremstilling af papir i papirfabrik på grundlag af affaldspapir, omsmeltning af metalaffald eller plastaffald etc. Enhver behandling, forarbejdning eller ændring af genstande der anses som affald, er affaldsbehandling.

Ejerskab af affald – dispositionsret og ansvar
Behandlingsanlægget overtager ejerskabet til affaldet og dermed dispositionsretten og ansvaret når det er modtaget, medmindre behandlingsanlægget afviser at modtage affaldet.

Pligter

• Krav til affaldsbehandlingen fastsættes i form af vilkår i affaldsbehandlerens miljøgodkendelse og kan kun stilles af godkendelsesmyndigheden efter miljøbeskyttelseslovens (Ref. 5) kapitel 5. Sådanne krav kan derfor ikke efter de gældende regler stilles af kommunen som affaldsmyndighed efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 6 (Ref. 5). Hertil kommer at kommuner ikke kan stille krav til behandlingsanlæg der er beliggende uden for kommunen, jf. kommuners og amters begrænsede stedlige kompetence
• Behandlingsanlæg skal anmelde eksport af det affald anlæggene eksporterer i henhold til EUs forordning 259/93 om overførsel af affald (Ref. 4)
• Et slutbehandlingsanlæg skal, jf. den nye affaldsdatamodel som foreslået i projektet “Model for affaldsdata” (Ref. 1), indberette fraktion eller EAK-kode, geografisk kilde (kun for forbrænding og deponering), erhvervsmæssig kilde (husholdninger eller erhverv) og mængde samt behandling af affaldet. Er der derimod tale om at affaldet leveres direkte fra en affaldsproducent via ordinær transportør, indberetter slutbehandlingsanlægget disse data som stammende fra en primær kilde. Data om affald leveret til slutbehandlingsanlægget via en godkendt indsamler indberettes som sekundær kilde

Ansvar for konsekvenser (ansvar for skader)
Behandlingsanlægget er ansvarlig for at affaldet behandles i henhold til miljøgodkendelse, og er ansvarlig for de skader som skyldes behandlingsanlæggets affaldshåndtering i det omfang der er fornødent ansvarsgrundlag.

2.2.1.10 Tilsynsmyndigheder

For så vidt angår affaldsproducenten såvel som affaldsbehandlingsanlægget medfører den foreslåede model ingen ændringer med hensyn til tilsynsforpligtigelser.

Hvis affaldsproducenten anvender en ordinær transportør med vognmandstilladelse, udfører Færdselsstyrelsen stikprøvekontrol vedrørende overholdelse af tilladelsen i henhold til lov om godskørsel. Denne kontrol omfatter ikke affaldshåndteringen.

På linie med de gældende regler kan kommunen foretage tilsyn i form af stikprøvekontrol når affaldstransportøren er inden for kommunen, men der er på linie med de gældende regler ingen løsning på hvem der har tilsynspligten når transportøren er uden for affaldsproducentens kommune.

Såfremt affaldstransporten giver anledning til miljøproblemer i en kommune, vil dette give den pågældende kommune tilsynsbeføjelser. Men hvis transit af affald gennem kommunen ikke afstedkommer miljøproblemer, har kommunen ingen tilsynsbeføjelse.

Hvis affaldsproducenten anvender en godkendt indsamler, har kommunen tilsyn med affaldsproducenternes affaldshåndtering frem til afhentning ved de godkendte indsamlere.

Kommunen fører tilsyn med godkendt indsamler så længe indsamleren er inden for kommunegrænsen. Har den godkendte indsamler egen plads, føres der som hidtil tilsyn med denne plads af den myndighed der har godkendelsesbeføjelsen af pladsen efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 5 (Ref. 5).

Når den godkendte indsamler bevæger sig ud over sit affaldsbehandlingsanlægs beliggenhedskommune/-amt, eller når indsamleren ikke har eget affaldsbehandlingsanlæg, opstår der et problem. Som lovgivningen er i dag, er det umuligt for en myndighed - hvis kompetence er stedligt begrænset (kommuner/amter) - at føre tilsyn med en virksomhed der udøves uden for denne stedlige grænse. En løsning kunne være at en statslig myndighed bemyndiges til at føre dette tilsyn.

Der er i projektet ikke taget stilling til de eventuelle ændringer vedr. kommunalt og amtskommunalt tilsyn der måtte blive implementeret som følge af en ny godkendelsesbekendtgørelse. Et forslag til en ny godkendelsesbekendtgørelse har været i høring frem til 15. april 2004.

2.2.1.11 Hvilke lovændringer kræver modellen

• At der indføres en landsdækkende godkendelsesordning samt registrering af indsamlere, og at der i lovgivningen angives efter hvilke kriterier godkendelse meddeles, hvem der meddeler godkendelsen, og hvornår godkendelsen kan tilbagekaldes
• At man overvejer hvilke tilpasninger og ændringer dette kræver for de kommunale anvisnings- og indsamlingsordninger for erhvervsaffald
• At det i lovgivningen tydeliggøres hvornår ansvaret for affaldets korrekte sortering går over mellem de forskellige aktører, og at det specificeres hvilke nye pligter aktørerne pålægges med hensyn til indberetning (jf. projektet “Model for affaldsdata”) (Ref. 1)
• At den nuværende kommunale registrering af affaldstransportører ændres til ét landsdækkende register for ordinære transportører
• At der indføres et landsdækkende register for affaldsmæglere (registrering af mæglere er i alle tilfælde krævet efter EUs direktiv 75/442 om affald) (Ref. 10).

2.2.1.12 Forhold til EU-retten

• Ordningen svarer til principperne i affaldsdirektivet og affaldsforordningen, men med en tydeliggørelse af ansvarsfordelingen
• I overensstemmelse med direktiv 75/442 om affald, artikel 8 (Ref. 10), indføres adgang til at affaldsproducenten kan overgive affaldet til en godkendt indsamler
• I overensstemmelse med forordning 259/93 om overførsel af affald, artikel 2(g)(ii) (Ref. 4) indføres regler om godkendelse af indsamlere
• I overensstemmelse med EUs harmonisering af transportreglerne gives transportører der er godkendt efter EUs regler, adgang til at transportere affald når de er registreret som krævet efter direktiv 75/442 om affald, artikel 12 (Ref. 10)
• I overensstemmelse med EUs direktiv 75/442 om affald (Ref. 10) indføres regler om registrering af mæglere og indsamlere hvor der i dag savnes regler herom

2.3 Godkendelsesordningen for indsamlere

Det foreslås at betingelserne for at blive godkendt indsamler består af de samme elementer som der er i en vognmandstilladelse, suppleret med krav om faglig kyndighed i forbindelse med affaldshåndtering. Når der er valgt en godkendelsesordning og ikke en certificeringsordning, er det fordi begrebet certificering almindeligvis kun anvendes om frivillige ordninger.

For transportører af affald er det derimod tilstrækkeligt med en vognmandstilladelse der er betinget af at vognmanden opfylder bestemte krav om faglighed og økonomi, jf. bekendtgørelse nr. 108 af 19. februar 2003 af lov om godskørsel Ref. 7. Desuden må man ikke have gæld til det offentlige eller være straffet for grove lovovertrædelser.

Det foreslås at de eksisterende kurser som kræves for at få vognmandstilladelse, udbygges med et ekstra modul om miljø og affaldshåndtering. Indholdet i de eksisterende vognmandskurser er:

• Borgerlig ret
• Handelsret
• Arbejdsmarkeds- og sociallovgivning
• Skattelovgivning
• Virksomhedsledelse i erhvervsmæssig og finansiel henseende
• Markedsadgang
• Tekniske og driftsmæssige forhold
• Færdselssikkerhed

Der findes p.t. fire godkendte kursusudbydere af sådanne vognmandskurser: Transportbranchens Uddannelsescenter A/S, Niels Brock, Dansk Uddannelses Center A/S og Dansk Transportuddannelse I/S.

Vognmandskurserne afholdes løbende. Enkelte af disse tilbyder ligeledes kurser vedr. transport af farligt gods. Et ekstra modul om miljø og affaldshåndtering kunne udbydes af disse godkendte kursusudbydere.

Der er i projektet ikke taget stilling til samspillet mellem uddannelseskrav for godkendte indsamlere og krav i forhold til ADR-reglerne (vejtransport af farligt gods). Denne problemstilling skal afklares i forbindelse med den nærmere fastlæggelse af krav til godkendte indsamlere.

2.3.1 Forslag til kursusindhold

En godkendt indsamler bør have følgende færdigheder (ikke prioriteret liste):

• Kunne rådgive affaldsproducenten vedr. opsamlingsmateriel, også i forhold til intern opsamling i virksomheden. Herunder være bekendt med de krav der stilles om hygiejne, oplagring og mærkning samt krav vedr. arbejdsmiljø
• Kunne give affaldsproducenten basal rådgivning om affaldssortering for alle fraktioner. Dvs. hvilke fraktioner kan/skal frasorteres til hhv. genanvendelse, forbrænding og deponering. Herunder have kendskab til hvad der i fremtiden kan forventes af krav vedr. sortering
• Have kendskab til de særlige krav i forbindelse med håndtering af farligt affald
• Kunne registrere affaldsmængder og levere disse til myndigheder og affaldsproducenten, jf. ny datamodel
• Kunne hjælpe affaldsproducenten med at udfylde stamkort såfremt disse fastholdes i ny datamodel (”Model for affaldsdata”) (Ref. 1)
• Kunne formidle affaldshierarkiet
• Have kendskab til eksisterende behandlingsformer og behandlingsanlæg
• Kunne formidle hovedessensen af nationalt fastsatte regler og kommunale regulativer
• Have kendskab til kommunale/amtskommunale tilsyn samt rådgivningsydelser
• Have kendskab til særlige regler for import og eksport af affald

2.3.2 Forslag til administration

Godkendelsesordningen for indsamlere anbefales at blive administreret af en statslig myndighed som fx Færdselsstyrelsen eller Miljøstyrelsen. Her skal det nævnes at Færdselsstyrelsen i dag administrerer vognmandstilladelser der ligeledes omfatter uddannelseskrav.

Godkendelse opnås ved ansøgning til Færdselsstyrelsen hvor der skal dokumenteres både faglige færdigheder og økonomi. Den godkendende myndighed skal herefter undersøge om betingelserne for vognmandstilladelse er opfyldt.

For at kontrollere om kravene stillet i godkendelsen bliver overholdt, kunne en mulighed være at den statslige myndighed anvender stikprøvekontrol. En anden mulighed kunne være regelmæssige tilsyn. Hvis der konstateres uoverensstemmelser med de opstillede krav, kan den statslige myndighed vurdere om godkendelsen skal tilbagekaldes. Det er også en mulighed at give advarsel, og at der fastsættes en frist til at rette op på forholdene.

Stikprøvekontrol er også den metode som anvendes i dag. Kontrollen med transportører ligger i praksis overvejende hos politiet. Vedrørende kriterier for tilbagekaldelse af godkendelse må dette bero på karakteren af overtrædelsen, men mere detaljerede kriterier anvendes ikke i den øvrige særlovgivning og kan heller ikke anbefales her. Vedrørende strafferamme forventes at denne følger de gældende regler i miljøbeskyttelsesloven, og der er ikke umiddelbart grundlag for at foreslå nogen ændring heri.

En central registrering af godkendte indsamlere kan etableres via en database som placeres på en hjemmeside. Der gøres opmærksom på at man skal forsøge at sikre sammenhæng med både Færdselsstyrelsens database over transportører og Miljøstyrelsens database over affaldsbehandlingsanlæg, fx via virksomhedernes CVR-nummer og/eller P-nummer. Sammenhængen er vigtig da mange godkendte indsamlere også vil være registreret som affaldsbehandlingsanlæg jf. “Model for affaldsdata” (Ref. 1).

For at varetage denne administrative opgave skal der afsættes ekstra ressourcer til den statslige myndighed. Der skal anvendes ressourcer både til systemudvikling og drift. Derudover er der i branchen et ønske om hyppige stikprøvekontroller, hvilket også er ressourcekrævende.

2.3.3 Forslag til omfang af kursusaktivitet

En almindelig vognmandstilladelse gives til enten ejeren eller den ansvarlige leder i en virksomhed eller et selskab. Det foreslås at man for at blive godkendt som indsamler, udvider kredsen af personer der skal have gennemført det udvidede kursus, til de personer i virksomheden som disponerer over affaldet. Kurset bør afsluttes med en eksamen og et kursusbevis. Det kan evt. være muligt at gå til eksamen uden at have fulgt kursusforløbet.

I en almindelig vognmandstilladelse stilles der ingen krav om genopfriskning af kurset efter en årrække. Det bør overvejes om der skal stilles et sådant krav til godkendte indsamlere.

Det foreslås endvidere at alle chauffører hos indsamleren inden for en årrække kommer på kursus. Der udarbejdes p.t. en række målrettede kurser af Transporterhvervets Uddannelses Råd om fx transport af dagrenovation, flydende affald, klinisk risikoaffald og erhvervsaffald. Disse kurser er godkendte af undervisningsministeriet og kan give meritoverførsel ved uddannelser til en faglært chauffør.

Udbydelsesfrekvensen af kurset må afhænge af efterspørgslen, og der er i forslaget ikke taget stilling til om kurset skal udbydes i privat eller offentligt regi, kun at kurset skal godkendes efter de anførte kriterier.

2.4 Begrundelse for valg af model samt diskussion af fordele og ulemper

2.4.1 Ændring i definition

I modellen er transportører opdelt i to typer - ordinære transportører og godkendte indsamlere.

Begrundelse
Årsagen til at vælge at opdele transportører i to typer er at der i stigende grad er en tendens til at transportører eller behandlere med tilkoblede transportører via kontrakter påtager sig en række andre opgaver for affaldsproducenten end ren transport fra A til B, og at der herved opstår uklarhed om hvem der har ansvaret for hvad i forhold til affaldslovgivningens regler. Denne type af totalleverandører ^[2] tilbyder således via kontrakt at transportere og håndtere en række af affaldsproducentens affaldsfraktioner i henhold til gældende lovgivning, men typisk under forudsætning af at affaldsproducenten sorterer korrekt i de i lovgivningen krævede fraktioner. Totalleverandørerne tilbyder en række ydelser som aflaster affaldsproducenten i dagligdagen. Dette kan være kontraktlige aftaler om leje af egnet opsamlingsmateriel, passende mærkning af dette, hjælp til internt opsamlingsmateriel, vejledning i sortering i henhold til gældende regler, hjælp til korrekt klassificering, hjælp til udfyldelse af krævede stamkort mv.

Totalleverandørerne overtager i praksis dispositionsretten til affaldet når det afhentes, og bestemmer derfor hvor affaldet mest fordelagtigt kan afsættes inden for rammerne af lovgivningen. Affaldslovgivningen indeholder ikke en klar angivelse af hvem der i disse tilfælde har ansvaret, idet regler vedtaget efter miljøbeskyttelseslovens § 45 forpligter affaldsproducenten. Medmindre affaldsproducenten benytter en kommunal indsamlingsordning, er det som udgangspunkt affaldsproducenten der har ansvaret for at affaldet kommer frem til rette affaldsbehandlingsanlæg, ligesom affaldsproducenten er erstatningsansvarlig for skader som affaldsproducentens ansvarspådragende fejl påfører tredjemand.

Ved gennemførelse af interview og testseminar har det fra flere sider været fremført at det vil være hensigtsmæssigt definitionsmæssigt at få adskilt transportører i ordinære transportører som kun beskæftiger sig med transport fra A til B, fra de transportører som også beskæftiger sig med andet end transport fra A til B.

Dette har ledt til et definitionsforslag hvor totalleverandører som beskæftiger sig med andet end godskørsel fra affaldsproducenten (A) til behandlingsanlægget (B) for fremmed regning, fremover kaldes godkendte indsamlere når de overtager dispositionsretten til affaldet ved afhentning hos affaldsproducenten. Dette er muligvis blot en tydeliggørelse af den retsstilling der allerede i dag må antages at gælde – og som i alle tilfælde gælder for kommunale indsamlingsordninger.

Når et behandlingsanlæg således i dag afhenter affald fra affaldsproducenten, må det antages at ansvaret for affaldets håndtering går over på behandlingsanlægget ved afhentningen.

Tilsvarende gælder at ansvaret for affaldets håndtering ud fra forholdets karakter må antages at overgå til en transportør når denne afhenter affald fra flere affaldsproducenter i samme indsamlingsmateriel, medmindre de enkelte affaldsproducenters affald holdes adskilt og kan identificeres da det ikke giver mening at gøre affaldsproducenten ansvarlig for forhold som denne ikke har mulighed for at øve indflydelse på.

Denne jævnligt forekommende afhentning af affald fra flere affaldsproducenter i samme vognlæs, er der ikke fuldt ud taget højde for i den gældende lovgivning hvilket kan uddybes med følgende to eksempler.

Eksempel 1: Drejer det sig om afhentning af affald der er fritaget for en kommunal indsamlingsordning i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 45, stk. 5, er der ikke noget egentligt problem med lovgivningen da den private indsamler må forventes at have samme ansvar som kommunen, men det giver anledning til uklarhed, at det er affaldsproducenten – og ikke indsamleren – der har krav på fritagelse.

Eksempel 2: Drejer det sig derimod om affald, omfattet af en anvisningsordning, og som afhentes fra flere affaldsproducenter i samme læs, er der i realiteten tale om indsamling af affald omfattet af en anvisningsordning. Afhængig af udgangspunktet fører dette til to forskellige svar på hvem der har ansvaret for at affaldet behandles efter den foreskrevne behandlingsform. Lægges vægt på at der er tale om en anvisningsordning, er det affaldsproducenten der har ansvaret – men lægges vægten på de faktiske forhold, er det indsamleren der har ansvaret. Da affaldet er sammenblandet, er det i praksis umuligt at fastholde den af anvisningsordningen afledte fordeling af ansvar.

Fordele
Med forslaget sikres at private affaldsindsamlere ikke er undergivet et lempeligere ansvar end de kommunale indsamlere.

Affaldsproducenten vil endvidere blive sikret mod at være ansvarlig for noget affaldsproducenten ikke har mulighed for at øve indflydelse på.

Ulemper
Et fremført synspunkt fra interview er at opdelingen af transportører i ordinære transportører og godkendte indsamlere medfører en større kompleksitet, og at dette kan skabe forvirring når affaldsproducenterne skal vælge.

Dette diskuteres nærmere i afsnit 2.4.3 hvor det påpeges at den foreslåede model giver en mere klar rollefordeling end der eksisterer i dag.

2.4.2 National registrering af transportører og national godkendelse og registrering af indsamlere

Begrundelse
Med basis i interview og testseminar fremstår et ønske om at der sker en administrativ forenkling af registreringen af transportører.

Dette drejer sig således om registreringen af transportører der p.t. skal ske enkeltvis i hver af de 271 kommuner. Dette foreslås erstattet af én national registrering. Herved sikres ens vilkår for ordinære transportører.

Da indsamlere tilbyder at påtage sig en række af de opgaver som affaldsproducenten i dag har ansvaret for, er det nødvendigt med en større kompetence end for ordinære transportører hvorfor der af en del af de interviewede parter er udtrykt ønsker om at transportører og andre virksomheder - for at kunne blive godkendte indsamlere - dokumenterer at de behersker en række færdigheder omkring affaldshåndtering. En nærmere beskrivelse af de foreslåede krav til godkendelsen findes i afsnit 2.3.

Fordele
Netop indsamlerne opererer typisk på nationalt plan og således på tværs af kommunegrænser hvorfor de interviewede er enige om at en national godkendelse og registrering af indsamlere vil være en forenkling som mindsker de administrative byrder for alle parter. Dette modsvarer ligeledes den nationale godkendelsesordning der i forvejen gælder for transportører efter lov om godskørsel, og de tilsvarende regler for transport af gods med skib eller jernbane, og den nationale registrering af transportører som foreslås. En national registrering vil i øvrigt tillige sikre at der er lovgrundlag for registrering af skibe og jernbaneselskaber som transporter affald hvilket kræves efter EUs direktiv 75/442 om affald (Ref. 10).

Der er ligeledes enighed om at man ved en national godkendelse sikrer at konkurrencevilkårene vil blive ens for godkendte indsamlere.

Affaldsproducenterne vil endvidere vide og ”have krav på” at de modtager en kvalificeret ydelse når de benytter en godkendt indsamler.

Ulemper
Ulemper ved en centraliseret godkendelse og registrering er at det tager kompetence fra kommunerne. Endvidere er det af de interviewede påpeget at kommunerne ikke nødvendigvis vil have kendskab til de transportører og godkendte indsamlere som kører i kommunen, ligesom de kan have vanskeligere ved at opnå dialog og distribuere information til transportører og indsamlere.

Med hensyn til mulighed for at vide hvem der transporterer affald, skal det bemærkes at det i “Model for affaldsdata” (Ref. 1) er forudsat at godkendte indsamlere indberetter affaldsproducenternes P-kode (for afhentningssted). Hvis der anvendes transportør, skal behandlingsanlægget indberette hvormed kommunen vil have adgang til disse informationer.

2.4.3 Overdragelse af affaldsproducentens dispositionsret til affaldet ved aflevering til godkendt indsamler

Ud fra interview og resultater fra testseminar er det valgt at lade ejerskabet for affaldet skifte fra affaldsproducent til godkendt indsamler når affaldet afhentes af indsamleren. Når den godkendte indsamler har overtaget ejerskabet, er dispositionsretten til affaldet overtaget.

Begrundelse
Interview og testseminar har klarlagt at de transportører der fungerer som indsamlere i dag, via deres kontrakt typisk bestemmer hvilket godkendt behandlingsanlæg affaldet skal behandles ved. Problemet er at affaldsproducenten i den nuværende lovgivning tilsyneladende har ansvaret for at affaldet kommer frem til rette behandlingsanlæg uden at affaldsproducenten i alle tilfælde kan øve nogen indflydelse på dette.

Fordele
Ved at lade ejerskab og ansvar skifte når den godkendte indsamler har afhentet affaldet ved affaldsproducenten, får affaldsproducent og godkendt indsamler hver især ansvaret for affaldet i den periode, de har dispositionsret, og rollefordelingen bliver dermed mere klar. Som anført tidligere kan det dog meget vel svare til det resultat som en domstol allerede i dag vil nå frem til da der almindeligvis ikke pålægges ansvar for forhold som man ingen indflydelse har på.

Den udtrykkelige flytning af dispositionsretten til den godkendte indsamler medfører at nogle af de pligter som affaldsproducenten hidtil har haft, flytter over til den godkendte indsamler.

I en række tilfælde vil en affaldsproducent have behov for at få transporteret affald fra A til B, og her vil affaldsproducenten fortsat kunne benytte en ordinær transportør, men affaldsproducenten bevarer i disse tilfælde ejerskabet og dispositionsretten over affaldet frem til dette når rette behandlingsanlæg. I disse tilfælde har affaldsproducenten derfor også en større mængde pligter.

Ulemper samt diskussion af disse
I nogle kommentarer undervejs i udviklingen af modellen har det været fremført at når der fjernes noget af affaldsproducentens ansvar ved flytning af dispositionsretten ved afhentning af affald af godkendt indsamler, kan der opstå problemer med at få placeret ansvaret i tvivlstilfælde.

Forholdene omkring ansvarsplacering menes dog af projektgruppen at være meget klare, idet det er klart defineret hvornår ansvaret går over: “når affaldet afhentes”. De konflikter der kan opstå omkring fejl som skyldes affaldsproducenten og dennes håndtering af affaldet, melder sig også i dag, og der er netop typisk taget forbehold for dette i de kontrakter som indgås, idet indsamleren kræver at affaldsproducenten sorterer affaldet korrekt som betingelse for at indsamleren kan overtage dette og sørge for aflevering til rette behandlingsanlæg.

Ulemper som er nævnt af interviewede, kan være at:

1. Tilsynsmyndigheder måske skal hente oplysninger fra flere steder
2. Affaldsproducentens motivation mindskes til at minimere affaldsproduktion ved intern genanvendelse og til at minimere mængderne af det affald der ikke er penge i (forbrænding og deponering)
3. Den godkendte indsamler får større ansvar og finansiel risiko

Med hensyn til pkt. B) at flytning af ansvaret skulle mindske affaldsproducentens motivation til at fokusere på affald - er det et spørgsmål om den foreslåede flytning af ansvaret vil påvirke motivationen i forhold til praksis i dag da ansvarsovergangen stemmer rimeligt med den praktiske ansvarsovergang som i dag findes i de privat indgåede kontrakter med indsamlere. Herudover har kommunerne heller ikke i dag som affaldsmyndighed nogen indflydelse på minimering af affaldsproduktionen internt hos affaldsproducenten da sådanne krav meddeles efter miljøbeskyttelseslovens kapitel. 5.

Der har i denne forbindelse været rejst spørgsmålet om disse udsagn også kan fastholdes i lyset af reglerne om affaldsplaner. Hertil skal bemærkes at det direkte fremgår af affaldsbekendtgørelsens § 4 at den kommunale planlægning og regulering alene retter sig mod genanvendelse, forbrænding og deponering, idet bestemmelsen helt udelader det højest prioriterede mål med affaldshåndteringen: at begrænse affaldsmængderne. Dette er i overensstemmelse med lovgivningens system hvor de kommunale opgaver begrænser sig til at sikre behandling af affaldet i overensstemmelse med affaldsbekendtgørelsens § 4.

Det skal herudover nævnes at det forventes at der vil være et større incitament for affaldsproducenten til at minimere sin affaldsproduktion når affaldsproducenten benytter en godkendt indsamler, end når der benyttes en ordinær transportør. Dette skyldes at den godkendte indsamler fremover via sin godkendelse forpligter sig til at være i stand til at yde en basal rådgivning om affaldssortering af alle typer af fraktioner, kunne rådgive om egnet opsamlingsmateriel inkl. det som der måtte være brug for internt hos affaldsproducenten mv., og således yde en rådgivning som affaldsproducenten ikke er sikret ved valg af transportør i det nuværende system (se afsnit 2.3).

2.4.4 Ændring i pligter for aktører

Ændring i pligter kan opdeles i tre grupper:

1. Dem som følger af overtagelse af dispositionsretten til affaldet
2. Pligter som skyldes oprettelse af centrale registreringer eller godkendelsesordninger
3. Pligter som foreslås tilført som led i en overordnet bedre indsamling af data.

I det følgende gennemgås fordele og ulemper i pligter for hver aktør

2.4.4.1 Begrundelse for ændringer i pligter som følge af den ændrede dispositionsret

I situationen hvor affaldsproducenten vælger at benytte ordinær transportør, er der ingen ændring i omfanget af pligter.

Hvis affaldsproducenten anvender en godkendt indsamler, overgår pligten til at det korrekt sorterede affald når frem til rette behandlingsform og behandlingsanlæg til den godkendte indsamler da denne disponerer over affaldet.

Som konsekvens af at dispositionsretten til affaldet overgår til den godkendte indsamler ved afhentning hos affaldsproducenten, er det herefter den godkendte indsamler der har pligt til at sikre at affaldet når frem til rette behandlingsanlæg.

Fordele
Dette er en fordel for affaldsproducenten da han i disse tilfælde ikke har indflydelse på hvor affaldet bringes hen, og derfor ikke skal hæfte for fejl som den godkendte indsamler måtte begå. Derved forbedres eller tydeliggøres affaldsproducentens retsstilling med den foreslåede ændring.

Der opnås en klarere rollefordeling.

Ulemper
Der er ingen ulemper for affaldsproducenten ved de nye pligter da pligterne er færre (ved benyttelse af godkendt indsamler) eller de samme (ved benyttelse af ordinær transportør) som hidtil.

Affaldsproducenten må dog tage stilling til om der skal benyttes godkendt indsamler eller ordinær transportør og sætte sig ind i forskellen på omfanget af sine pligter og ansvar under de to forskellige ordninger. Dette svarer dog nogenlunde til de klausuler der i dag typisk indgår i private standardkontrakter hvor det anføres at “indsamleren” påtager sig at håndtere affaldet korrekt i henhold til gældende regler såfremt affaldet er korrekt sorteret af affaldsproducenten.

Den godkendte indsamler får herved flere pligter som kan strafsanktioneres, i modsætning til i dag hvor transportøren typisk alene vil være kontraktligt forpligtet til at overholde de samme pligter.

2.4.4.2 Begrundelse for pligter som følger af national registrering

Fremover vil affaldstransportører der ikke udfører andre opgaver end transport fra A til B, skulle registreres nationalt. Herved sikres tillige at Danmark lever op til kravet om registrering af affaldstransportører som transporterer affald via skib eller jernbane (og mere hypotetisk fly), idet transportører der driver disse andre transportformer i dag, normalt ikke registreres i kommunerne selvom dette er foreskrevet i affaldsbekendtgørelsens § 12 (Ref. 8).

Fremover skal transportører der ønsker at lade sig registrere som godkendte indsamlere, godkendes i national ordning hvorefter de vil blive registreret på en national liste.

Der indføres en obligatorisk registrering af mæglere i overensstemmelse med kravet om registrering af mæglere i EUs direktiv 75/442 om affald (Ref. 10).

Fordele
Som nævnt i afsnit 2.4.2, er dette en klar fordel for transportørerne da de i stedet for registrering i op til 271 kommuner kun skal lade sig registrere et sted. Samtidig sikres en ordning der kan sikre registrering af transportører som driver andre transportformer af affald end transport ad vej.

Som nævnt i afsnit 2.4.2, er det en klar fordel for de godkendte indsamlere kun at skulle registreres og godkendes ét sted, frem for at skulle registreres i alle de kommuner hvor de ønsker at operere. Hertil kommer at forslaget sikrer at der gennemføres en registrering af godkendte indsamlere hvorved bemærkes at der ikke i den nuværende affaldsbekendtgørelses § 13 (Ref. 8) er krav herom selvom dette kræves efter direktiv 75/442 om affald, artikel 12 (Ref. 10). Kravet om godkendelse af indsamlere er tillige i overensstemmelse med EUs forordning 259/93 om overførsel af affald (Ref. 4)der dog ikke stiller udtrykkeligt krav om sådanne godkendelsesordninger.

Registreringen af mæglere bringer lovgivningen i overensstemmelse med artikel 12 i direktiv 75/442 om affald (Ref. 10).

Ulemper
Kravet om godkendelsen som indsamler vil medføre at der stilles større krav til indsamlerne, og at nogle mindre transportører formentlig ikke vil have ressourcer til at kunne opfylde kravene. Se afsnit 2.4.5, Ulemper.

Der forventes krævet en begrænset mængde flere ressourcer til at oprette registreringsdatabasen og til det personale som skal sørge for registreringer og godkendelser.

2.4.4.3 Begrundelse for andre ændringer i pligter i dataindberetning

I projektet “Model for affaldsdata” (Ref. 1) er man p.t. nået til følgende ændringer vedrørende affaldsproducenter (det skal bemærkes at projektet ikke er færdigt hvorfor oplysningerne skal tages med forbehold. De er dog medtaget her for at belyse sammenhængen til nærværende projekt. Der henvises til ”Model for affaldsdata” for opdaterede oplysninger):

Der kræves ikke længere ført stamkort da dataindberetning fremover kommer til at foregå helt ned på P-nummer niveau. P-nummer er et entydigt og generelt anvendeligt identifikationsnummer for en produktionsenhed. Det vil således være muligt automatisk at generere stamkort. Det fastholdes at udvalgte affaldsproducenter (fx kapitel 5-godkendte virksomheder og listevirksomheder) skal godkende deres stamkort. Det forventes at dette har en positiv effekt på datakvaliteten i systemet.

I projektet “Model for affaldsdata” er man p.t. nået til følgende ændringer for ordinære transportører:

Der kræves ingen dataindberetning da de ikke finder anvendelse i den nye foreslåede affaldsdatamodel, jf. projektet “Model for affaldsdata” .

Da de nuværende krav om registrering af affaldsdata fjernes fra ordinære transportører, opnås en lettelse for disse.

I projektet “Model for affaldsdata” er man p.t. nået til følgende begrundelse for ændringer for indsamlere:

Indberetninger fra en godkendt indsamler vil grundet indberetning af P-nummer give en væsentlig bedre opdeling på geografisk og erhvervsmæssig kilde. Præcisionen vil dog fortsat blive svækket af såkaldte “blandede læs”. Oplysninger om behandlingsform vil til gengæld ikke være særligt præcise da fx dele af et læs der vejes ind til genanvendelse, kan gå til forbrænding hhv. deponering.

I projektet “Model for affaldsdata” er man p.t. nået til at der ikke kræves dataindberetning fra mæglere da mæglerne ikke omfattes i den nye foreslåede affaldsdatamodel, jf. projektet “Model for affaldsdata”.

I projektet “Model for affaldsdata” er man p.t. nået til følgende ændringer for behandlingsanlæg:

Den fremtidige dataindberetning, jf. den foreslåede affaldsdatamodel i projektet “Model for affaldsdata”, forenkler indberetningsomfanget. Indberetninger fra slutbehandlingsanlæg vil være meget præcise vedr. behandlingsformen, men til gengæld er oplysninger om geografisk og erhvervsmæssig kilde enten fraværende eller usikker. En kombination af indberetninger fra affaldsbehandlingsanlæg og godkendte indsamlere vil dog sammen give pålidelige oplysninger om både geografisk og erhvervsmæssig kilde samt behandling.

2.4.4.4 Begrundelse for forslag i afsnit 2.2.1.8

I lovgivningen gives udtrykkelig hjemmel til at mæglere kan anmelde og indberette det affald som mæglere formidler eksport af, under forudsætning af fuldmagt fra affaldsproducent. Begrundelsen for dette er at mæglere for nogle affaldsfraktioner håndterer meget store affaldsmængder og derfor i nogle situationer vil være eneste mulighed for at opnå data om eksporteret grønt affald.

2.4.4.5 Andre forslag til pligter

I interview har været fremført et synspunkt om at det burde være et krav at mæglere er miljøcertificerede.

Det er af de interviewede parter blevet påpeget at der må tages stilling til hvordan behandlingsanlæg skal forholde sig til ikkeregistrerede transportører og ikkeregistrerede indsamlere. Projektet har ikke diskuteret dette i detaljer, men en af de muligheder som man efterfølgende kan vælge at overveje, er om det skal gøres til en pligt at behandlingsanlæg checker om transportører og indsamlere er registrerede, via opslag i databasen. Hvis det konstateres at enten indsamlere eller transportører ikke er registreret, bør der som følge af dette ske en eller anden form for sanktion over for den ikkeregistrerede, fx via afvisning af læs, indberetning af forseelser eller lignende.

2.4.5 Begrundelser for forslag til godkendelsesordning for indsamlere

Af interviewundersøgelserne fremgår det at der er hård konkurrence inden for affaldstransportsektoren. Ved at indføre en godkendelsesordning for indsamlere sikres et mere ensartet grundlag for konkurrencen.

Det er i den foreslåede godkendelsesordning valgt at tage udgangspunkt i en allerede eksisterende godkendelsesordning for transportører, nemlig vognmandstilladelsen. Baggrunden herfor er at elementerne i en vognmandstilladelse (faglig viden, økonomisk forsvarlighed, ingen gæld til det offentlige, ingen straffe for grove lovovertrædelser) er gode som basis for en godkendelse af indsamlere. Efter forslaget vil disse krav for indsamlere blive suppleret af krav om faglig indsigt i affaldshåndtering og lovgivning.

Med hensyn til administrationen vurderer projektgruppen at man ved at anvende og udbygge et etableret system kan begrænse ressourceforbruget til både oprettelse og drift af godkendelsessystemet. Det påpeges at hverken Miljøstyrelsen eller Færdselsstyrelsen i forbindelse med projektet har haft mulighed for at vurdere hvilken central myndighed der eventuelt skal påtage sig opgaven, og hvilket ressourceforbrug det medfører.

Det har været fremført (Dansk Transport og Logistik) at det skønnes at være både administrativt og økonomisk muligt for selv små erhvervsdrivende at opnå en godkendelse, ligesom det har været muligt for små erhvervsdrivende at få en vognmandstilladelse.

Ved at placere tilsynet med de godkendte indsamlere i en statslig myndighed sikres at der kan føres et sammenhængende tilsyn med godkendte indsamlere, mens tilsynet efter de gældende regler lider under kommunernes begrænsede stedlige kompetence.

Det skal her bemærkes at affald danmark påpeger at det er vigtigt at inddrage lokalkendskab til indsamlere i kommuner og affaldsselskaber hvis der skal opnås et effektivt tilsyn.

Fordele
Der sikres et ensartet grundlag for konkurrencen

Affaldsproducenterne vil endvidere vide og ”have krav på” at de modtager en kvalificeret ydelse når de benytter en godkendt indsamler.

Ulemper
Det skal bemærkes at kravet om at opnå godkendelse som indsamler - for at en transportør kan fungere som indsamler af affald - vil medføre at der stilles større krav, og at nogle mindre transportører formentlig ikke vil have ressourcer til at kunne opfylde kravene. Dansk Transport og Logistik skønner dog at det selv for små erhvervsdrivende vil være administrativt og økonomisk muligt at opnå godkendelse.

2.4.6 Vurdering af administrative byrder for aktører

For at vurdere de administrative byrder for aktørerne blev Dansk Industri, KL (Kommunernes Landsforening), GenvindingsIndustrien, affald danmark samt Dansk Transport og Logistik bedt om at besvare nedenstående tre spørgsmål på vegne af deres respektive medlemmer:

1. Vil de administrative forpligtelser som pålægges de aktører du repræsenterer, medføre øget eller reduceret ressourceforbrug (såfremt det nye forslag til rollefordeling indføres)?
2. Giv et estimat for den procentvise ændring af ressourceforbruget
3. Hvad svarer denne ændring af ressourceforbrug til i kroner og øre per år for aktørerne (bedste kvalificerede skøn inkl. usikkerhed)?

Baggrunden for vurderingen har været den model for rollefordeling der fremgår af denne rapport. Modellen blev sendt til aktørerne den 27. april, og de er blevet bedt om at svare inden den 3. maj 2004. Inden den fastsatte tidsfrist var der kommet svar med vurderinger fra tre organisationer, nemlig affald danmark, KL og Dansk Industri. Dansk Transport og Logistik har den 3. maj meddelt at det ikke er muligt at give et kvalificeret skøn da der er for mange variable. GenvindingsIndustrien har ikke kommenteret.

De modtagne svar er vedlagt i deres helhed i Bilag 7. Følgende kan sammenfattes:

Generelt vurderer aktørerne at de administrative byrder for kommuner og affaldsselskaber i et vist omfang mindskes når der sker en central registrering af transportører og indsamlere. Det påpeges at denne opgave dog ikke hidtil har været specielt ressourcekrævende for kommunerne hhv. affaldsselskaberne (det vurderede tidsforbrug til registrering ligger i dag på ca. to minutter per transportør). Selvom der sker en central registrering, kan kommunerne stadig have et ressourceforbrug med hensyn til at forklare og vejlede affaldsproducenterne om det nye system, herunder redegøre for forskellen på en transportør og en godkendt indsamler.

Hvis det som foreslået er en central myndighed der skal føre tilsyn med transportører og indsamlere, vurderes det at kommunernes ressourceforbrug mindskes. Det vurderes dog at der hidtil stort set ikke har været foretaget kommunale tilsyn af transportører under transporten. Tilsynene har således stort set været begrænset til de tilfælde hvor transportørerne afhenter affald i den kommune hvori de er registreret, samt de tilfælde hvor der er indgået et samarbejde med de kommuner hvori de anvendte behandlingsanlæg er placeret.

En central dataregistrering og bortfald af transportørindberetninger til kommunen vurderes at give en ressourcebesparelse til datahåndtering. De kommunale aktører vurderer dog at der fortsat vil være behov for en lokal kvalitetssikring af data som er en stor opgave, uanset om den placeres lokalt eller centralt.

For affaldsproducenter vurderes den ændrede rollefordeling at være administrativt neutral. Med hensyn til dataregistrering vurderes det at den nye model giver affaldsproducenten administrative lettelser.

Det vurderes at de godkendte indsamlere vil få et øget ressourceforbrug i form af de omkostninger der er forbundet med at blive godkendt. Ressourceforbruget hertil afhænger dog af indsamlernes nuværende videnniveau og administrative kapacitet samt af den endelige udformning af kravene til godkendelse. Det påpeges at der ikke er en miljøfaglig begrundelse for at godkendte indsamlere skal have en vognmandstilladelse når de kun driver firmakørsel.

Som det fremgår af ovenstående, har det på det foreliggende grundlag ikke været muligt at give et kvalificeret skøn over i hvilket omfang de administrative byrder bliver mindre ved den ændrede rollefordeling.

Fodnoter

[1] Ansvar for skader begrænses af et såkaldt adækvanssynspunkt, dvs. følgen skal ligge inden for det påregnelige, således at årsagssammenhæng ikke er nok hvilket er juraens ansvarsmæssige løsning af den uendelige årsagskæde

[2] Betegnelsen totalleverandør refererer til de transportører eller behandlere med tilkoblede transportører som typisk via kontrakt påtager sig en række andre opgaver end ren transport fra A til B, og som i praksis overtager dispositionsretten til affaldet når det afhentes.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 September 2004, © Miljøstyrelsen.