Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 10/2004 – Substitution af overflade aktive stoffer i kosmetiske produkter

Substitution af overflade aktive stoffer i kosmetiske produkter

6 Miljømærkede produkter

De data, der er blevet genereret i studierne af langtidseffekter, samt i de anaerobe bionedbrydelighedstest har relevans i forhold til dokumentationskravene for miljømærkede produkter. Både Plum Hudsikkerhed, Persano og DermaPharm markedsfører en række Svanemærkede sæbe- og shampooprodukter. DermaPharm har desuden fået det svenske miljømærke 'Bra Miljöval' på en række produkter. I det følgende gives en kort beskrivelse af de forskellige relevante miljømærker i henhold til de krav, der stilles til de kemiske indholdsstoffer i miljømærkede produkter.

Der anvendes i øjeblikket flere forskellige miljømærker på det nordiske og europæiske marked. Det nordiske miljømærke 'Svanen' har eksisteret siden 1990 og er det miljømærke, der p.t. har den største udbredelse på det danske marked og i Norden generelt. Det fælles europæiske miljømærke "Blomsten" har eksisteret siden 1993 og har indtil videre haft mindre gennemslagskraft i Norden. Dette skyldes formentlig, at de nordiske lande har haft en større tradition for miljømærkede produkter, og at det nordiske miljømærke allerede var etableret, da EU's miljømærke blev lanceret. Dertil er der langt flere produktgrupper, der kan mærkes med 'Svanen' i forhold til det europæiske miljømærke. I det hele taget er udvikling og revision af miljømærkekriterier en langsommere proces i EU i forhold til Norden som følge af den længere beslutningsvej. I Sverige anvendes et separat svensk miljømærke 'Bra miljöval'. Dette miljømærke går historisk længere tilbage end det nordiske og det europæiske miljømærke, og 'Bra miljöval' har en stor gennemslagskraft på det svenske marked. 'Bra Miljöval' har dermed også interesse for danske producenter, der leverer til det svenske detailmarked. I det følgende gives en kortfattet beskrivelse af de krav, der stilles til kosmetiske ingredienser/overfladeaktive stoffer i kriterierne for de omtalte miljømærker. Det skal bemærkes, at kriterierne kan variere alt efter produkttypen. Svanemærket og 'Bra Miljöval' har hver et specifikt kriteriedokument for shampoo, dusch, flydende og fast sæbe. EU's 'Blomsten' har p.t. ingen kriterier for kosmetiske produkter.

Svanemærket

Svanemærket anvender en matrix til beregning af giftigheds- og nedbrydelighedspoint for summen af indholdsstoffer, baseret på data om let aerob bionedbrydelighed og akut toksicitet over for vandlevende organismer for de enkelte ingredienser. Giftigheds- og nedbrydelighedspoint (GN) for produktets ingredienser beregnes udfra følgende princip:

formel

hvor

NF = nedbrydningsfaktor
AI = totalt aktivt indhold af organiske stoffer (g) i produktet
SF = sikkerhedsfaktor
ToxI = toksicitetsindex

Oplysninger om NF, SF og ToxI findes på Nordisk Miljømærknings kemikalieliste for en række stoffer. Alternativt beregnes disse parametre efter de principper, der er beskrevet i kriteriedokumentet. Summen af GN må ikke overstige det maksimum, der er defineret for den enkelte produkttype. Dertil stilles særlige krav til totalindholdet af ikke let nedbrydelige organiske stoffer samt ikke anaerobt nedbrydelige stoffer. For tensider gælder endvidere, at de skal være både let nedbrydelige og anaerobt nedbrydelige.

Der stilles specifikke krav/forbud med hensyn til anvendelsen af forskellige stofgrupper som konserveringsmidler, kompleksdannere, parfume, farvestoffer og pH-regulatorer. F.eks. er parfume og farve ikke tilladt i visse produkttyper.

'Blomsten'

Blomstkriterierne anvender en anden metode til beregning af indholdsstoffernes miljøbelastning i f.eks. detergentprodukter. 'Blomsten' anvender parameteren "kritisk fortyndingsvolumen" (KFVtox) som udtryk for, hvor meget produktet skal fortyndes for at undgå uønskede effekter i vandmiljøet. Det kritiske fortyndingsvolumen for summen af ingredienser beregnes ud fra følgende princip:

hvor

LF = belastningsfaktoren
LTE = den koncentration hvor ingrediensen medfører en langtidseffekt

LF-parameteren er et udtryk for hvor stor en andel af et stof, der forventes at blive udledt til miljøet efter at have passeret et renseanlæg. LF inkluderer både nedbrydelighed og fjernelse ved adsorption til slam. LTE er et udtryk for stoffets kroniske toksicitet over for vandlevende organismer. LF- og LTE-værdier for en række stoffer findes i Detergents Ingredients Database (DID) list, som er en integreret del af de enkelte kriteriedokumenter. Alternativt beregnes LF og LTE efter principper beskrevet i kriteriedokumentet. KFVtox må ikke overstige det maksimum, der defineres for den enkelte produkttype. For tensider gælder endvidere, at de skal være både let nedbrydelige og anaerobt nedbrydelige.

Der stilles specifikke krav til anvendelsen af forskellige stofgrupper som konserveringsmidler, kompleksdannere, parfume, farvestoffer og pH-regulatorer.

'Bra Miljöval'

I kriterierne for 'Bra Miljöval' stilles særskilte krav til de enkelte funktionelle grupper i produkterne, herunder tensider, kompleksdannere, opløsningsmidler, konserveringsmidler, fortykningsmidler, blødgørere/emulgatorer, konditioneringsmidler, syrer/baser, farvestoffer, parfume mv. Der beregnes altså ikke en sammenlagt "score", men der angives en række kriterier for hver enkelt funktionel gruppe. Kriterierne er typisk baseret på ingrediensernes akutte toksicitet over for vandlevende organismer, nedbrydelighed under aerobe og anaerobe forhold, biokoncentreringsfaktor samt effekter på sundheden. For tensider, kompleksdannere, opløsningsmidler og konserveringsmidler findes "positiv"-lister for stoffer, der opfylder de angivne krav.

Revision af miljømærkekriterier og kemikalielister

Der har været rettet en del kritik af, at kriterierne for henholdsvis 'Svanen' og 'Blomsten' ikke er kompatible, og at der anvendes forskellige parametre som udtryk for miljøbelastningen i henholdsvis. 'Svanens' og 'Blomstens' kriteriesæt. Eksempelvis anvender 'Svanen' data for akut toksicitet, mens 'Blomsten' anvender data for kronisk toksicitet til beregning af ingrediensernes miljøbelastning. Dette medfører, at et datasæt til ansøgning under 'Svanen' ikke nødvendigvis er anvendeligt til 'Blomstens' kriterier og vice versa. Desuden kan der argumenteres for, om den ene beregningsmetode er mere lempelig end den anden. Bl.a. har 'Blomstens' LF-parameter været kritiseret for at medføre en accept af organiske stoffer, der ikke er let nedbrydelige, men som adsorberes til slam. Dette kan medføre, at svært nedbrydelige stoffer kan indgå i produkter, der mærkes med 'Blomsten', hvilket i kritikernes øjne ikke er foreneligt med tanken om miljøvenlige produkter. Omvendt lægger Svanemærkekriterierne op til, at indholdet af ikke let nedbrydelige organiske stoffer ikke må overstige en vis grænse og accepterer dermed et minimum af ikke let nedbrydelige organiske stoffer. EU Kommissionen har sammen med Miljøstyrelsen og Stiftelsen Miljømerkning i Norge iværksat et projekt til revision af DID-listen, der også vil søge en harmonisering med den nordiske kemikalieliste. Dette projekt forventes afsluttet i 2004.