|
Miljøvurdering af landbrugsprodukter Bilag B Mulige præsentationsformer for miljøvaredeklarationer på fødevarerBo Weidema og Per H. Nielsen, 2.-0 LCA consultants, 2002-11-21 Til miljøvaredeklarationen er – jvf. bilag A om "Væsentligste nøgletal for miljøpåvirkningen fra landbrug i et livscyklusperspektiv" udvalgt 5 indikatorer:
I den følgende fremstilling er udvalgt tre produkter til at illustrere hvorledes en miljøvaredeklaration kan se ud i praksis. De tre produkter er henholdsvis 1 kg hvedemel, 1 kg svinekød (gennemsnitsudskæring) og 1 kg skæreost. De to sidste produkter er begge mere miljøbelastende end en gennemsnitsfødevare, hvilket giver sig udtryk i "røde søjler" i nogle af deklarationerne. Der er anvendt foreløbige miljødata fra projektet "Livscyklusvurdering af basislevneds-midler" (www.lcafood.dk). Da de viste deklarationer kun skal ses som eksempler redegør vi ikke nærmere for datagrundlaget i dette notat. Da vi ikke p.t. har tilstrækkelige data til beregningen af indikatoren for økotoksicitet, er der i den følgende fremstilling blot anvendt en arbitrær størrelse svarende til værdien for "naturbeslaglæggelse". Det betyder at værdierne for økotoksicitet ikke skal ses som udtryk for noget reelt. Den væsentligste forskel mellem de følgende deklarationer er den reference som produkternes miljøpåvirkning ses i forhold til. Følgende normaliseringsreferencer er benyttet:
Endvidere er der i afsnit 7 vist et eksempel på en kombination af punkt C og E. I overensstemmelse med almindelig praksis er der for globale miljøbelastningskategorier (naturbeslaglæggelse og drivhuseffekt) benyttet globale normaliseringsreferencer, mens der for regionale miljøbelastningskategorier (forsuring og næringssaltbelastning) er benyttet danske normaliseringsreferencer. Da normaliseringsreferencerne for alle miljøbelastningskategorier er opgjort pr. person (pr. dansker for regionale miljøbelastningskategorier og pr. verdensborger for globale miljøbelastningskategorier), og mange mennesker i verden kun bidrager beskedent til drivhuseffekt (små CO2-emissioner), fremstår resultaterne for drivhuseffekt relativt høje i de fleste deklarationer. For at imødegå dette bør det overvejes, at etablere danske normaliseringsreferencer for drivhuseffekt og benytte disse i stedet for de globale. I det følgende præsenteres de forskellige deklarationer, samtidigt med at fordele og ulemper ved de forskellige normaliseringsreferencer beskrives. 1. Normalisering i forhold til en persons samlede daglige forbrug (A)Denne normalisering er den der kommer tættest på den standard-metode, der anvendes i livscyklusvurderinger efter UMIP-metoden. I UMIP-metoden normaliseres i forhold til en persons samlede årlige forbrug, hvilket ofte giver miljøpåvirkninger udtrykt i "milli-person-ækvivalenter." I forhold til fødevarer finder vi at normaliseringen bliver mere konkret hvis man i stedet normaliserer i forhold til det daglige forbrug. Man kan da umiddelbart se hvor stor en del den deklarerede fødevare udgør af miljøpåvirkningen fra ens daglige forbrug (eller for at være helt præcis: en gennemsnitspersons daglige forbrug).
Figur 1. Produktdeklarationer normaliseret i forhold til en persons samlede daglige forbrug. Fordelen ved denne type deklaration er at den anvender en enhed der ikke er specielt relateret til fødevarer, og at man derved muliggør sammenligninger med andre produkter (ikke-fødevarer). Ulempen ved denne type deklaration er at man ikke kan se om den konkrete fødevare er mere eller mindre belastende end et gennemsnitsprodukt. Det er dog stadig muligt at sammenligne to produkter ved at holde to deklarationer op imod hinanden, men forskellene mellem produkter indenfor samme produktgruppe kan være så lille at de ikke fremstår tydeligt på denne skala. 2. Normalisering i forhold til 1 kg af en gennemsnitsfødevare (B)Ved denne normalisering opnår man en mulighed for at se om 1 kg af den konkrete fødevare er mere eller mindre miljøbelastende end 1 kg af en gennemsnitsfødevare. Der kan argumenteres for at det ville være mere relevant at normalisere i forhold til energiindholdet (gennemsnitligt 5 MJ/kg) end i forhold til vægten, men dette ville formodentligt virke for abstrakt for de fleste forbrugere. Derfor er det valgt at vise en normalisering i forhold til vægt, selv om dette vil favorisere lette men energitunge produkter som f.eks. kartoffelchips. Miljøpåvirkningen ved en gennemsnitsfødevare er beregnet ved at opgøre fødevarernes samlede andel af de miljøeffekter, der er normaliseret med under A, og derefter dividere disse tal med en danskers daglige forbrug af fødevarer i kg (2,5 kg per dag eller 900 kg om året). Den resulterende deklaration fremgår af figur 2, hvor det er valgt at angive afvigelser på mere end 33 % fra gennemsnittet med henholdsvis grøn og rød farve.
Figur 2: Produktdeklarationer normaliseret i forhold til 1 kg af en gennemsnitsfødevare. Fordelen ved denne type deklaration er at man kan se om den konkrete fødevare er mere eller mindre belastende end et gennemsnitsprodukt, således som det kommer til udtryk ved brugen af farver på søjlerne. Endvidere kommer forskellene mellem forskellige fødevarer tydeligere frem. Ulempen ved denne type deklaration er at den ikke kan bruges til andre varer end fødevarer, og dermed på sigt – når andre typer af deklarationer anvendes på andre typer produkter - vil kunne bidrage til øget forvirring. 3. Normalisering i forhold til et gennemsnitsprodukt med samme pris (C)I denne deklaration divideres miljøpåvirkningen ved det samlede forbrug (der er brugt til normalisering i deklarations-type A) med det totale forbrug per dansker per år (110.000 kr.), hvorved normaliseringen bliver udtrykt i miljøpåvirkningen per forbrugt krone. Ved samtidigt at multiplicere med produktets pris fås et udtryk for om den pågældende fødevare er mere eller mindre miljøbelastende end et gennemsnitsprodukt med samme pris, således som det kommer til udtryk ved brugen af farver på søjlerne, hvor afvigelser på mere end 33% fra gennemsnittet angives med henholdsvis grøn og rød farve.
Figur 3. Produktdeklarationer normaliseret i forhold til et gennemsnitsprodukt med samme pris. Der er flere fordele ved denne type deklaration: 1) Ligesom for deklarations-type A anvendes en enhed der ikke er specielt relateret til fødevarer, og derved muliggøres sammenligninger med andre produkter (ikke-fødevarer). Ulempen ved denne type deklaration er at forskellene mellem produkter indenfor samme produktgruppe kan være så lille at de ikke fremstår tydeligt på denne skala. 4. Normalisering i forhold til en gennemsnitsfødevare med samme pris (D)I denne deklaration divideres miljøpåvirkningen fra en gennemsnitsfødevare, der anvendtes til normalisering under B, med en danskers daglige udgift til fødevarer (33 kr. per dag eller 12.000 kr. om året), hvorved normaliseringen bliver udtrykt i miljøpåvirkningen per forbrugt krone til fødevarer. Ved samtidigt at multiplicere med produktets pris, fås - parallelt i deklarations-type C - et udtryk for om den pågældende fødevare er mere eller mindre miljøbelastende end en gennemsnitsfødevare med samme pris. Også her er afvigelser på mere end 33 % fra gennemsnittet angivet med henholdsvis grøn og rød farve.
Figur 4. Produktdeklarationer normaliseret i forhold til en gennemsnitsfødevare med samme pris. Fordelen ved denne type deklaration er at den på samme måde som deklarations-type C giver mulighed for at produkter med forskellig pris kan sammenlignes uden at dette medfører en skævhed i sammenligningen, mens at forskellene mellem forskellige fødevarer kommer tydeligere frem på grund af brugen af fødevarer som reference. Ulempen ved denne type deklaration er ligesom for deklarations-type B at den ikke kan bruges til andre varer end fødevarer, og dermed på sigt – når andre typer af deklarationer anvendes på andre typer produkter - vil kunne bidrage til øget forvirring. Samtidig kan forskellene mellem produkter indenfor samme produktgruppe stadig være så lille at de ikke fremstår tydeligt nok, jf. deklarationstype E. 5. Normalisering i forhold til et standardprodukt fra samme produktgruppe (E)For tydeligt at kunne se forskel mellem to i øvrigt meget ens produkter, f.eks. den samme fødevare fra to forskellige producenter, kan det være nødvendigt yderligere at opdele produktområdet "fødevarer" i mindre produktgrupper, og normalisere i forhold til et produkt fra samme produktgruppe. Her er valgt at definere en produktgruppe for svinekød og en produktgruppe for ost, og normalisere i forhold til miljøpåvirkningen fra det standardprodukt, som vil blive produceret hvis forbrugeren ikke aktivt vælger et deklareret produkt (dvs. det produkt som er anvendt i alle deklarationstyperne ovenfor). Det produkt der her deklareres er fra en anden landbrugstypologi, men i øvrigt produceret under samme forhold.
Figur 5. Produktdeklarationer normaliseret i forhold til et standardprodukt fra samme produktgruppe (her svinekød og ost). Fordelen ved denne type deklaration er at selv små forskelle mellem produkterne fremstår tydeligt. Ulempen ved denne type deklaration er, at der ikke længere kan sammenlignes på tværs af de valgte fødevaregrupper. Desuden opstår en lang række problemer omkring afgrænsningen af de enkelte produktgrupper: Skal der laves en selvstændig gruppe for surmælksprodukter eller er det nok med én for alle konsummælksprodukter? Hvordan håndteres sammensatte produkter som pizza: Er det et brødprodukt, et osteprodukt eller et grønsagsprodukt? 6. Kombineret normalisering i forhold til et gennemsnitsprodukt med samme pris og et standardprodukt fra samme produktgruppe (type C og E).Det er muligt på samme tid at opnå fordelene i opløsningsgrad fra deklarationstype E og fordelene i sammenlignelighed fra deklarationstype C ved at kombinere de to deklarationstyper, som vist i figur 6.
Figur 6. Produktdeklarationer normaliseret i forhold til et gennemsnitsprodukt med samme pris, med afvigelsen fra et standardprodukt fra samme produktgruppe (her svinekød og ost) markeret med farvede toppe. Her ligger deklarationstype C (normaliseret i forhold til et gennemsnitsprodukt med samme pris) som bund (i én farve, mens afvigelsen fra et standardprodukt i samme produktgruppe fremstår som en farvet "top" på hver søjle, nedadgående afvigelser markeret med grønt, opadgående afvigelser markeret med rødt). 7. Sammenfatning af fordele og ulemperDe ovenfor anførte fordele og ulemper er sammenfattet i nedenstående tabel.
Fodnoter[1] Ved en sammenligning af to ligeværdige produkter med forskellig pris vil forbrugeren ved valg af det billigere produkt få en sum penge til overs som derefter kan bruges til indkøb af andre varer, hvis miljøpåvirkning i en korrekt sammenligning ellers skulle tillægges det billigere af de to sammenlignelige produkter. Kun ved at normalisere i forhold til produktets pris indgår dette forhold direkte i sammenligningsgrundlaget.
|
