Miljøprojekt, 954 – Miljøvurdering af landbrugsprodukter – Væsentligste nøgletal for miljøpåvirkningen fra landbrug i et livscyklusperspektiv

Miljøvurdering af landbrugsprodukter

Bilag A

Væsentligste nøgletal for miljøpåvirkningen fra landbrug i et livscyklusperspektiv

Bo Weidema, 2002-09-27

1. Generelle betragtninger vedr. udvælgelse og præsentation af nøgletal

Nøgletal for landbrugets miljøpåvirkning kan udvælges og præsenteres på flere niveauer:

Primære udvekslinger med miljøet (f.eks. kvælstofemission)
Miljøpåvirkninger (f.eks. drivhuseffekt)
Den sammenvægtede påvirkning af velfærd og naturværdier

Såfremt det vælges at præsentere sammenvægtede nøgletal er der i princippet ingen grund til at udvælge nøgletal for miljøpåvirkninger eller primære udvekslinger efter et væsentlighedskriterie, idet man da blot kan medtage samtlige tilgængelige data ved beregningen af de sammenvægtede nøgletal.

Såfremt det vælges at præsentere nøgletal for miljøpåvirkninger er det tilsvarende væsentligheden af de enkelte miljøpåvirkninger man skal forholde sig til, mens det

i princippet ikke er nødvendigt at forholde sig til væsentligheden af de enkelte udvekslingers bidrag, idet alle tilgængelige data kan medtages ved beregningen af miljøpåvirkningerne.

Kun hvis det vælges at præsentere nøgletal for de primære udvekslinger er det nødvendigt at foretage en udvælgelse af de udvekslinger der skal medtages ud fra væsentligheden af de enkelte udvekslinger.

Ved præsentationen af nøgletal er det hensigtsmæssigt at kunne relatere disse til et referenceniveau, således at data udtrykt i forskellige enheder kan sammenlignes. F.eks. er der et behov for at data for drivhuseffekt udtrykt i enheden CO₂-ækvivalenter kan sammenlignes med data for næringsstofbelastning i enheden kg NO₃-ækvivalenter. Dette kan ske ved en normalisering i forhold til det aktuelle nationale eller globale niveau for den pågældende aktivitet eller miljøpåvirkning, udtrykt f.eks. i procent af en gennemsnitspersons årlige, ugentlige eller daglige miljøbelastning.

2. Væsentlige miljøpåvirkninger fra landbrug i et livscyklusperspektiv

Overblik over landbrugets miljøpåvirkninger præsenteres i en række nyere oversigts-rapporter, f.eks. Boatman et al. (1999). Overskrifterne er:

Erosion
Belastning af vandmiljøet med næringsstoffer og pesticider
Påvirkning af biodiversitet
Ændringer i kulturlandskab
Luftforurening (drivhusgasser, pesticider og kvælstofforbindelser)

Landbrugets emission af drivhusgasser er størst for mælkebedrifterne. I Nederlandene er pesticidemissionerne til luft opgjort til 24% af de anvendte mængder, hvilket er mere end 90% af de samlede pesticidemissioner.

Petty et al. (2000) er en central kilde vedr. værdisættelse og dermed prioritering af eksternaliteter. Her opgøres eksternaliteterne for det britiske landbrug, dog kun de eksternaliteter der indebærer økonomiske omkostninger. De vigtigste eksternalieter angives da til at være relateret til luftbårne emissioner (48%), fødevareforgiftning, erosion, pesticider i drikkevand og biodiversitet (hver i størrelsesordenen 5%), mens nitrat i drikkevand er af mindre betydning (<1%). Det skal bemærkes at BSE ("ko-galskab") værdisættes til 26%, hvilket nok må betragtes som særligt for Stor-britannien.

I forbindelse med EU-projektet "LCANET-Food" identificeredes en række data som næsten altid er af betydning i livscyklusstudier af fødevarer (Weidema 1999):

Energiforbrug, især fra fremstilling af kvælstofgødning og markarbejde
Arealbeslaglæggelse og ændringer i arealanvendelse (herunder biodiversitet)
Næringssaltbelastning, særligt med kvælstof
Arbejdsmiljøbelastning
Toksicitet (især pesticider, men også tungmetallerne Cd, Cu og Zn, og organiske ekstraktionsmidler ved oliepresning)

Sammenfattende må følgende områder siges at være væsentlige med henblik på udvælgelse af nøgletal:

Energiforbrug
Kvælstofemission
Metanemission
Emission af pesticider og evt. tungmetaller
Arealbeslaglæggelse og ændringer i arealanvendelse, med korrektion for arealets økosystemtype i forhold til biodiversitetspåvirkningen og jordens naturlige produktionskapacitet, herunder erosionsfølsomhed.

Arbejdsmiljø og påvirkning af kulturlandskabet er udeladt, idet dette ikke forventes at omfattes af grønne regnskaber.

3. Forslag til nøgletal

På niveauet miljøpåvirkninger foreslås følgende nøgletal:

Drivhuseffekt, der sammenfatter påvirkninger fra forbrænding af fossile energikilder, og udledninger af metan og lattergas, udtrykt i CO₂-ækvivalenter.

Forsuring, der sammenfatter påvirkninger fra forbrænding af fossile energikilder og udledninger af ammoniak, udtrykt i SO2-ækvivalenter.

Næringssaltbelastning, der sammenfatter udledninger af kvælstof og fosfor til det akvatiske miljø og kvælstof til det terrestriske miljø, udtrykt i NO₃-ækvivalenter

Toksicitet, der sammenfatter påvirkningen fra alle toksiske stoffer, udtrykt i toksicitets-ækvivalenter

Fysisk påvirkning af biodiversitet og primærproduktion, som udtryk for de direkte påvirkninger af arealbeslaglæggelse og ændringer i arealanvendelse, udtrykt i henholdsvis biodiversitetsvægtet areal x tid og netto-primær-produktion (C).

Referencer

Boatman N, Stoate C, Gooch R, Carvalho C R, Borralho R, de Snoo G, Eden P. (1999). The environmental impact of arable crop production in the European Union: Practical options for improvement. Brussels: European Commission DG Env. (Study contract B4-3040/98/000703/MAR/D1).

Pretty J N, Brett C, Gee D, Hine R E, Masond C F, Morisond J I L, Ravene H, Rayment M D, van der Bijlg G. (2000). An assessment of the total external costs of UK agriculture. Agricultural Systems 65(2):113-136.

Weidema B P. (1999). Data, databases and software for LCAs on food. Theme report for the LCA-NET-Food. Göteborg: SIK.