Miljøprojekt, 954 – Miljøvurdering af landbrugsprodukter

Miljøvurdering af landbrugsprodukter

Konklusion

Projektet har gjort det muligt i praksis at foretage miljøvurderinger af landbrugsprodukter fra individuelle landbrug på grundlag af de data, der findes i grønne regnskaber. Der er udviklet en metode og et lettilgængeligt værktøj (regneark program) til beregning af miljøpåvirkninger og emissioner i forbindelse med landbrugsproduktion. Landbrugskonsulenter og landbrugslærere er potentielle brugere af værktøjet.

Det er vurderet, at de væsentligste miljøpåvirkninger fra landbrugsproduktion i et livscyklusperspektiv er drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, økotoksicitet og arealforbrug. En miljøvurdering viser, hvilke emissioner og kilder til emissioner, der potentielt vil påvirke miljøet mest. Nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt er en forudsætning for en produktorienteret miljøindsats. Nøgletallene kan anvendes til bench-marking mellem bedrifter og til udpegning af de produktionsmetoder, der påvirker miljøet mindst ud fra en helhedsbetragtning.

I projektet er der gennemført en forbrugerundersøgelse (fokusgruppe) af ønsker og holdninger til miljøoplysninger om fødevarer. Det vurderes som meget vanskeligt at kommunikere miljøoplysninger i form af nøgletal for miljøpåvirkninger, fordi informationen i sådanne tal er kompleks og stiller betydelige krav til forbrugeren om at sætte sig ind i hvad det betyder. Fokusgruppen anbefalede, at miljøinformationen skal have form af en kategorisering eller rangordning af de enkelte vares miljøpåvirkning. Der var en klar præference for let overskuelig information frem for mere detaljeret information. Der blev lagt vægt på, at rigtigheden af miljøinformationen bliver garanteret af en uafhængig instans.

Der er foretaget beregninger af nøgletal for miljøpåvirkninger ved produktion af mælk og svinekød på 16 landbrugsbedrifter. Resultaterne viser, at der er en betydelig variation mellem bedrifterne. Beregningerne viser også, at afgrænsningen af miljøvurderingen og dermed beregningerne er væsentlig og kan være problematisk i praksis. Beregningerne af nøgletal for et produkt bør kun omfatte den produktion, der direkte vedrører det pågældende produkt. Ved miljøvurdering af f.eks. svinekød, mælk eller andre husdyrprodukter kan en produktion af salgsafgrøder på samme bedrift føre til misvisende resultater, hvis denne produktion indgår i beregningerne.

Ved beregning af nøgletal for et produkt skal der korrigeres for eventuelle biprodukter som f.eks. oksekød fra udsætterkøer og kalve i forbindelse med mælkeproduktion og husdyrgødning i forbindelse med alle former for husdyrproduktion. De beregnede emissioner fordeles ikke mellem hovedprodukt og biprodukter ved allokering. Der korrigeres efter princippet om systemudvidelse. Emissioner og miljøpåvirkninger fra produkter, som biprodukterne fortrænger, inddrages i beregningerne. De ekstra emissioner, der er forbundet med anvendelse af husdyrgødning i forhold til anvendelse af handelsgødning, skal altid belaste husdyrproduktionen.

Miljøvurdering af landbrugsprodukter kan skabe opmærksomhed om emissioner, der har været ret upåagtede i landbruget. I den hidtidige miljøindsats i landbruget har der f.eks. ikke været fokuseret så meget på miljøpåvirkningen drivhuseffekt. Der har ikke været arbejdet systematisk med at begrænse emissionerne af lattergas og metan, der er de største bidragydere fra landbruget til drivhuseffekt.

Miljøpåvirkningerne forsuring og næringssaltbelastning er i væsentlig grad bestemt af emissionerne af ammoniak og nitrat, som der har været arbejdet meget med i den hidtidige miljøindsats, der især har gået på at reducere fladebelastningen, dvs. nitratudvaskningen pr. ha og depositionen af ammoniak pr. ha. Nøgletal pr. produkt kan føje en ny dimension til denne indsats, nemlig hvordan man kan producere en given mængde fødevarer med den mindst mulige miljøpåvirkning. Det handler bl.a. om at vurdere, hvordan og hvor en given produktion kan foregå mest effektivt.