| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Miljøvurdering af landbrugsprodukter

7 Anvendelse af nøgletal pr. produkt

Den hidtidige miljøindsats på landbrugs- og fødevareområdet har været fladebaseret og geografisk afgrænset til landbrugsbedrifterne. Miljøindsatsen har endvidere især fokuseret på enkeltstoffer, som f.eks. udvaskning af nitrat-kvælstof.

En tidligere undersøgelse (Weidema, 2002) konkluderer, at en forudsætning for en produktorienteret miljøindsats er, at der kan udarbejdes nøgletal pr. produkt. Nøgletallene er nødvendige for at kunne følge udviklingen, foretage sammenligninger og for at have noget at styre efter. En produktorienteret miljøindsats kan ikke erstatte den traditionelle flade- og stoforienterede miljøindsats. Den skal ses som et supplement.

Den produktorienterede miljøindsats involverer i princippet hele fødevarekæden. Den fremtidige indsats er derfor afhængig af, hvordan de enkelte led i kæden forholder sig til det. Det er næppe realistisk at forestille sig, at der i primærlandbruget igangsættes en omfattende produktorienteret miljøindsats uden forarbejdningsvirksomhedernes aktive medvirken.

7.1 Scenarier for anvendelse af nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt på landbrugsbedrifter

I det følgende er beskrevet fire scenarier for, hvordan man kan forestille sig, at nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt kan blive anvendt i primærlandbruget i fremtiden.

7.1.1 Miljøstyring i produktkæden (scenarie 1)

I dette scenarie forestiller vi os, at nogle fødevarevirksomheder har taget initiativ til at arbejde med miljønøgletal pr. produkt i hele produktkæden. Alle de bedrifter, der er leverandører til de forarbejdningsvirksomheder, der arbejder med miljøstyring på denne måde, udarbejder grønne regnskaber og beregner nøgletal for emissioner og miljøpåvirkninger ab gård. Forarbejdningsvirksomheden modtager nøgletal fra alle eller fra et repræsentativt udsnit af leverandørerne. Forarbejdningsvirksomheden udarbejder nøgletal for hele produktkæden på grundlag af bl.a. nøgletallene fra leverandørerne. Der arbejdes aktivt hos både leverandører og forarbejdningsvirksomhed på løbende at reducere miljøpåvirkningerne. Nøgletallene anvendes til at dokumentere og følge udviklingen samt til bench-marking mellem leverandørerne. Forarbejdningsvirksomheden anvender nøgletallene som dokumentation over for køberne af deres produkter (f.eks. detailhandelskæder). Forarbejdningsvirksomheden profilerer sig på, at man arbejder aktivt med miljøforbedringer i hele produktkæden og at man kan dokumentere den faktiske udvikling i miljøpåvirkningerne med tal.

7.1.2 Enkeltstående LCA-beregninger (scenarie 2)

Forarbejdningsvirksomheder efterspørger i forbindelse LCA-beregninger nøgletal fra et udsnit af leverandørerne. Det sker kun med års mellemrum og der arbejdes ikke aktivt med miljøforbedringer. Landbrugsbedrifterne får udarbejdet nøgletallene på forespørgsel fra forarbejdningsvirksomheden, men anvender i øvrigt ikke tallene.

7.1.3 Nøgletal pr. produkt indgår i driftsledelsen (scenarie 3)

Interesserede landbrugsbedrifter beregner nøgletal pr. produkt til eget brug. Nøgletallene er et supplement til det grønne regnskab og anvendes i driftsledelsen til miljøstyring på bedriften. Der foretages bench-marking mellem bedrifter. Der arbejdes aktivt med nøgletallene i rådgivningen. Der udarbejdes informationsmateriale om, hvordan miljøpåvirkningerne kan reduceres.

Dette scenarie kunne fremmes, hvis der f.eks. blev etableret en MVJ-ordning, der i en indledende fase kunne yde tilskud til bedrifter, der vil arbejde med nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt, dvs. en ordning i stil med den gældende MVJ-ordning med tilskud til grønne regnskaber.

7.1.4 Nøgletal pr. produkt anvendes i undersøgelser (scenarie 4)

Udvalgte landbrugsbedrifter, f.eks. studielandbrug, beregner nøgletal for emissioner og miljøpåvirkninger. Tallene anvendes i forbindelse med LCA-relaterede projekter og undersøgelser. Der foretages f.eks. sammenlignende studier af forskellige bedriftstyper.

En anden anvendelse kunne være moniteringsundersøgelser, hvor man vil følge udviklingen i miljøpåvirkningerne pr. produkt. Det kunne f.eks. indgå som et supplement til den fladebaserede monitering (landovervågning).

Sådanne projekter og undersøgelse kunne danne grundlag for information og rådgivning om hvordan miljøpåvirkningerne kan reduceres.

7.2 anvendelse af nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt for landbrugsbedrifter

Effekten for miljøet af at arbejde med nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt for landbrugsbedrifter afhænger selvsagt af, hvilken udbredelse tallene får og hvordan tallene bliver anvendt. Det vil formentlig kunne få en betydelig effekt, hvis tallene blev anvendt systematisk i forbindelse med miljøstyring i produktkæden som beskrevet i afsnit 7.1.1. I det følgende er givet nogle bud på, hvilke virkninger det kunne få at arbejde med nøgletal pr. produkt.

7.2.1 Fokus på flere emissioner og miljøpåvirkninger

I den hidtidige miljøindsats i primærlandbruget har der været meget lidt fokus på miljøpåvirkningen drivhuseffekt. Der er stort set ikke arbejdet med at begrænse emissionerne af lattergas og metan, der er de største bidragydere fra landbruget til drivhuseffekt. Der findes i landbruget meget lidt viden om, hvordan emissionerne af disse to drivhusgasser kan påvirkes. Beregning og anvendelse af nøgletal for drivhuseffekt pr. produkt vil givetvis sætte fokus på, hvordan emissioner af lattergas og metan kan begrænses.

Miljøpåvirkningerne forsuring og næringssaltbelastning er i væsentlig grad bestemt af emissionerne af ammoniak og nitrat, som der er fokuseret meget på i den hidtidige miljøindsats, der imidlertid især har gået på at nedbringe fladebelastningen, dvs. nitratudvaskningen pr. ha og depositionen af ammoniak pr. ha. Det har medført, at der har været arbejdet meget med produktionsbegrænsende og ekstensiverende tiltag, f.eks. harmoniregler og kvoter for kvælstofgødskning. Nøgletal pr. produkt vil kunne tilføje en ny dimension i miljøindsatsen, nemlig hvordan man kan producere en given mængde fødevarer med den mindst mulige miljøpåvirkning. Det kan man formentlig ved at differentiere miljøreguleringen efter, hvor en given produktion kan foregå mest effektivt.

Arealforbrug pr. produkt er en størrelse, der ikke tidligere er arbejdet med. Hvis arealforbruget pr. produkt kan reduceres, så vil der blive frigjort et areal, der kan anvendes til andre formål, enten landbrugsproduktion eller natur. Det vil kunne indgå i overvejelser om f.eks. en intensiv produktion på et mindre areal er mere ønskelig end en ekstensiv produktion på et større areal.

7.2.2 Helhedsorienteret indsats

Det er væsentligt i forbindelse med en produktorienteret miljøindsats og beregning af nøgletal pr. produkt, at der beregnes nøgletal for alle de mest betydende emissioner og miljøpåvirkninger. Det kan sikre, at iværksættelse af nye tiltag ikke kun vurderes ud fra effekten på et enkelt område. Det må forventes, at anvendelse af nøgletal pr. produkt vil kunne medvirke til en mere helhedsorienteret miljøindsats i landbruget.

7.2.3 Optimering i produktkæden

Den hidtidige miljøindsats har fysisk været afgrænset til den enkelte bedrift. Der har ikke været arbejdet med betydningen af de emissioner, der har fundet sted i forbindelse med produktion og transport af de hjælpestoffer, der anvendes i produktionen. Det ville være et væsentligt nyt perspektiv, hvis målet for miljøindsatsen var at minimere miljøpåvirkningerne samlet set i hele produktkæden.

7.3 Eksempel på optimering ud fra nøgletal pr. produkt

Langt de fleste af de konkrete tiltag, der hidtil er anvendt for at optimere produktionen og begrænse udledningerne af f.eks. nitrat og ammoniak, vil også føre til lavere tal for miljøpåvirkninger pr. produkt. Det fremgår af de beregnede nøgletal for miljøpåvirkninger, der er præsenteret i kapitel 6, at der i vid udstrækning er en god sammenhæng mellem bedrifternes næringsstofoverskud og nøgletal for forsuring og næringssaltbelastning pr. produkt. Generelt vil tiltag, der fører til lavere kvælstofoverskud (ved samme produktionsomfang), også resultere i mindre forsuring og mindre næringssaltbelastning pr. produkt. Der kan dog findes eksempler på tiltag, som har en anden effekt på nøgletallene end den der skulle forventes ud fra effekten på bedriftens næringsstofoverskud alene. I det følgende er beskrevet et sådant eksempel.

7.3.1 Optimering af protein i foderrationen

Et af de vigtigste tiltag til at reducere kvælstofoverskuddet og tabene af kvælstof på bedrifter med husdyrproduktion er at minimere proteinmængden i foderrationen, så dyrene ikke fodres med mere protein end de har behov for. Det vil gælde uanset hvilke proteinkilder, der anvendes. I forbindelse med nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt spiller proteinkilden imidlertid en væsentlig betydning. Det forholder sig sådan, at de emissioner, der er forbundet med produktion af sojaskrå er væsentlig mindre pr. kg vare end de emissioner, der er forbundet med produktion af rapsskrå og korn (tabel 7.1).

Tabel 7.1 Aggregerede nøgletal for potentiel miljøpåvirkning ved produktion af sojaskrå, raps og korn, pr. kg (Kilde: Basisprojektet)

Bedrift Drivhuseffekt
gCO2-ækviv./kg 		Forsuring
g SO2-ækviv./kg 		Næringssalt-belastning
g NO3-ækviv./kg 		Arealforbrug
m2/kg
Vårbyg 654 5,79 57,3 2,04
Vinterbyg 615 5,38 43,4 1,72
Vinterhvede 708 5,30 64,8 1,45
Rapsfrø 1.510 11,80 149,0 3,54
Sojaskrå 235 -2,59 -86,0 3,03

Det fremgår af tabel 7.1, at forsuring og næringssaltbelastning ligefrem er negativ og altså mindskes ved anvendelse af sojaskrå. Det hænger sammen med, at der produceres sojaolie samtidig med at der produceres sojaskrå. Det er vurderet, at sojaolie fortrænger rapsolie. Miljøpåvirkningerne ved produktion af rapsolie er forholdsvis høje, primært fordi det er en ikke-kvælstoffikserende afgrøder, der skal have tilført kvælstof i handelsgødning. Soja produceres uden kvælstof i handelsgødning. Sojaskråen godskrives for de miljøpåvirkninger, som biproduktet sojaolie fortrænger, nemlig miljøpåvirkningerne ved produktion af rapsolie. Endvidere er det antaget, at nitratudvaskning ikke har nogen negativ miljøpåvirkning ved produktion af soja i Argentina.

Når nøgletallene i tabel 7.1 anvendes til beregning af de eksterne miljøpåvirkninger ved forbrug af foderblandinger, så reduceres miljøpåvirkningerne drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning med stigende proteinindhold i foderrationen, fordi sojaandelen er stigende i forhold til kornandelen med stigende proteinindhold. Et øget proteinindhold i foderrationen vil – alt andet lige – øge bedriftens kvælstofoverskud og emissionerne af både nitrat og ammoniak på bedriften, men effekten heraf på de samlede nøgletal, der både omfatter eksterne og interne emissioner, er mindre end effekten af den større sojaandel i foderrationen. Det betyder, at man kan forbedre nøgletallene for både drivhuseffekt, forsuring og næringssaltbelastning ved at fodre med mere protein i foderrationen. Ganske vist øger det emissionerne noget på bedriften, men globalt set mindskes emissionerne.

Ovenstående eksempel viser, at det kan være nødvendigt at prioritere mellem den lokale og den globale effekt af et tiltag. Der er næppe nogen i Danmark, der vil anbefale, at man øger proteinindholdet i foderrationen for at mindske miljøpåvirkningerne globalt; men det sætter fokus på, at proteinkilden spiller en væsentlig rolle. At et øget proteinindhold i foderrationen giver lavere nøgletal forekommer uhensigtsmæssigt ved bench-marking mellem bedrifter, hvis man gerne vil have, at de bedrifter, der har optimeret proteinindholdet i foderet mest, skal klare sig bedst ved sammenligningen.

Referencer

Weidema B.P., Thodberg L., Nielsen A.H., Kristensen I.S., Hermansen J.E., Hvid S.K. 2002. Produktorienteret miljøindsats i landbrugets primærproduktion. København: Miljøstyrelsen. (Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen nr. 19).

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.