Miljøprojekt, 954 – Miljøvurdering af landbrugsprodukter – 1 De væsentligste nøgletal for miljøpåvirkningen fra landbrug i et livscyklusperspektiv

Miljøvurdering af landbrugsprodukter

1 De væsentligste nøgletal for miljøpåvirkningen fra landbrug i et livscyklusperspektiv

1.1 Drivhuseffekt
1.2 Forsuring
1.3 Næringssaltbelastning
1.4 Øko-toksicitet
1.5 Arealforbrug

Projektet har haft som opgave at beskrive hvilke nøgletal, der ud fra et livscyklusperspektiv bør indgå i grønne regnskaber for landbrug. Baggrunden for dette er et ønske om, at grønne regnskaber for landbrug skal kunne levere en del af datagrundlaget for beregning af nøgletal for miljøpåvirkninger pr. produkt for fødevarer. I projektet er udvalgt fem miljøpåvirkninger som de væsentligste i forbindelse med landbrugets primærproduktion: Drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, økotoksicitet og arealforbrug. I bilag A er nærmere redegjort for udvælgelsen af disse fem miljøpåvirkninger. Det skal bemærkes, at emneområder som arbejdsmiljø, husdyrvelfærd og fødevaresikkerhed ikke har indgået i overvejelserne, da grønne regnskaber for landbrug ikke forventes at skulle omfatte disse emner. Emnemæssigt er der altså foretaget en afgrænsning til de væsentligste påvirkninger af det ydre miljø.

Det er også vurderet som væsentligt, at det skal være nøgletal, der kan arbejdes videre med i de efterfølgende led i fødevarekæden. Det kræver, at nøgletallene er angivet pr. kg vare.

Udvælgelsen af de fem miljøpåvirkninger har været bestemmende for, hvilke emissioner der arbejdes med. Alle emissioner, der bidrager nævneværdigt til de fem miljøpåvirkninger, er medtaget. Ved beregning af emissionerne skelnes der mellem interne og eksterne emissioner. De interne emissioner er de emissioner, der fysisk finder sted på bedriften. De eksterne emissioner er de emissioner, der finder sted i forbindelse med fremstilling, udvinding og transport af de inputfaktorer, der anvendes i primærproduktionen. De eksterne emissioner er beregnet for de leverandører af inputfaktorer, der forventes at blive påvirket ved små ændringer i primærproduktionen (de marginale leverandører); dvs. ikke som et gennemsnit af alle leverandører. Ved beregning af miljøpåvirkningerne pr. produkt indgår både de interne og de eksterne emissioner.

Det skal bemærkes, at nøgletallene angiver de potentielle miljøpåvirkninger. Det betyder, at tallene forudsiger de maksimale miljøpåvirkninger fra emissionerne og at de faktiske miljøpåvirkninger kan være mindre, afhængig af stedspecifikke forhold.

De fem miljøpåvirkninger er nærmere beskrevet i det følgende.

1.1 Drivhuseffekt

Miljøpåvirkningen drivhuseffekt sammenfatter påvirkninger fra forbrænding af fossile energikilder samt udledninger af metan og lattergas. Drivhuseffekt udtrykkes i CO₂-ækvivalenter. Ved beregningen af miljøpåvirkningen drivhuseffekt indgår interne emissioner af CO₂ fra forbrug af bl.a. diesel og fyringsolie samt emissioner af metan fra kvægs fordøjelsesprocesser og emissioner af lattergas, der er bestemt af mængden af kvælstof i bl.a. husdyrgødning, handelsgødning og afgrøderester.

1.2 Forsuring

Miljøpåvirkningen forsuring skyldes udledninger til luften af bl.a. svovl- og kvælstofforbindelser, der reagerer med vand og vanddamp og danner syre, der nedvaskes med nedbøren. Denne miljøpåvirkning, der udtrykkes i SO₂-ækvivalenter, sammenfatter påvirkninger fra forbrænding af fossile energikilder og udledninger af ammoniak. Der indgår interne emissioner af NH₃, SO₂ og NOx i beregningen af miljøpåvirkningen forsuring.

1.3 Næringssaltbelastning

Miljøpåvirkningen næringssaltbelastning sammenfatter udledninger af kvælstof og fosfor til vandmiljøet samt kvælstof til det terrestriske miljø. Næringssalt-belastning udtrykkes i NO₃-ækvivalenter. De interne emissioner, der indgår i beregningen af næringssaltbelastning, omfatter NH₃, N₂O, NO₃ og PO₄.

1.4 Øko-toksicitet

Miljøpåvirkningen øko-toksicitet sammenfatter påvirkningen af naturen fra alle toksiske stoffer. Internt på et landbrug drejer det sig især om pesticider og tungmetallerne Cd, Cu og Zn. Miljøpåvirkningen udtrykkes i toksicitets-ækvivalenter. Det skal bemærkes, at påvirkningen af mennesker fra toksiske stoffer ikke er omfattet. Det teoretiske grundlag for beregning af økotoksicitet var ved projektets afslutning endnu ikke så velkonsolideret, at det var mulig at beregne denne miljøpåvirkning i praksis. I bilag C er beskrevet de foreløbige principper for beregning af økotokscitet.

1.5 Arealforbrug

Denne miljøpåvirkning er udtryk for de direkte fysiske påvirkninger af især biodiversitet ved arealbeslaglæggelse og ændringer i arealanvendelse. Arealforbrug udtrykkes i m²*år (areal x tid). I praksis er det en opgørelse af hvor stort et dyrkningsareal en given produktion lægger beslag på og i hvor lang tid. Alle arealer medregnes med samme vægt, uanset at der kan være forskelle i "naturkvaliteten" af de beslaglagte arealer, og graden af fysisk påvirkning. Dog medregnes vedvarende græs kun med 1/3 vægt, da afgræsning generelt er en mindre fysisk påvirkning af naturen. Der er ikke i beregningen medtaget det forhold, at beslaglæggelse af landbrugsareal i Danmark medvirker til en udvidelse af landbrugsarealet andetsteds i verden, f.eks. ved inddragelse af naturarealer til dyrkning af soja i Sydamerika.

Referencer

Se bilag A og C.