|
Miljøvurdering af landbrugsprodukter 2 Forbrugernes ønsker til miljøoplysninger om fødevarer
Der er gennemført en indsamling og bearbejdning af kendt viden vedrørende forbrugernes ønsker og holdninger til miljøoplysninger om fødevarer. Derudover er der gennemført en fokusgruppeundersøgelse af de miljøinformationer og nøgletal, der arbejdes med i dette projekt. Dette arbejde er primært udført af MAPP centret ved Århus Handelshøjskole. Der har endvidere været afholdt et møde med repræsentanter for virksomhederne Arla Foods, Danish Crown og DLG, hvor forslag til præsentation af miljøoplysninger om fødevarer i et produktperspektiv er fremlagt og drøftet. 2.1 Kendt viden om forbrugernes ønsker og holdninger til miljøoplysninger om fødevarerDer er udarbejdet en særskilt rapport med titlen "Forbrugernes kendskab og ønsker til miljøoplysninger om fødevarer – en kortlægning af eksisterende viden". Det konkluderes på baggrund af forskellige undersøgelser, at højst halvdelen af den voksne befolkning er potentielt interesserede i at modtage egentlig miljøinformation. Langt færre vil inddrage denne information i deres beslutninger om indkøb. Forbrugernes tilbøjelighed til at indsamle og bearbejde produktinformation om dagligvarer er generelt meget begrænset. Det er endvidere erfaringen, at produktinformation skal være letforståelig og effektivt kommunikeret for at slå igennem. Det vurderes som meget vanskeligt og ressourcekrævende at kommunikere miljøoplysninger i form af nøgletal for miljøpåvirkninger, fordi informationen i sådanne nøgletal er temmelig kompleks og stiller betydelige krav til forbrugeren om at sætte sig ind i hvad det betyder. Der er ikke refereret nogen eksempler på, at denne type miljøoplysninger om fødevarer er blevet kommunikeret med succes til forbrugerne. 2.2 FokusgruppeundersøgelseFor at afklare hvilke nøgletal (miljøoplysninger) forbrugerne efterspørger om fødevarer og hvordan man bedst informerer om miljøoplysninger på fødevarer er der gennemført en fokusgruppeundersøgelse. Rekrutteringen af deltagerne i fokusgruppen og gennemførelsen af selve fokusgruppemødet er udført af Jysk Analyseinstitut. Fokusgruppen kom til at bestå af ni personer bosat i hovedstadsområdet, heraf tre mænd og seks kvinder. Rekrutteringen foregik ved telefoninterviews. For at blive inviteret til at deltage i fokusgruppen skulle de adspurgte give udtryk for en vis interesse for miljøoplysninger om fødevarer. Deltagerne måtte ikke have førstehåndskendskab til landbrug. Otte af de ni deltagere svarede ja til, at de læser varedeklarationer på fødevarer. Fokusgruppen repræsenterer således et segment blandt forbrugerne, der er mere interesseret og mere kompetent med hensyn til at tilegne sig produktinformation end gennemsnittet. Fokusgruppen blev sammensat således for at få så kvalificerede tilbagemeldinger som muligt. Til brug for fokusgruppeundersøgelsen var der på forhånd udarbejdet en række forslag til præsentation af oplysninger om miljøpåvirkningerne ved produktion af fødevarer. En del af forslagene blev fravalgt på forhånd, fordi de blev vurderet til at være for komplekse. Alle de oprindelige forslag til præsentation af miljøoplysninger fremgår af bilag B og vil ikke blive nærmere kommenteret her. Fokusgruppen blev præsenteret for fire forslag, der er nærmere beskrevet i det følgende. 2.2.1 Forslag nr. 1: Miljømærke – garanti for miljønøgletalMiljømærket og den tilhørende tekst er vist nedenfor. Man skal forestille sig, at mærke og tekst vises på varens emballage. Det var ikke miljømærkets konkrete udformning, der var væsentlig i forbindelse med fokusgruppen. Mærket informerer om, at der findes nøgletal, der dokumenterer miljøpåvirkningen ved produktion af den pågældende vare. Det fremgår endvidere, hvor man kan se nøgletallene på internettet. Der knytter sig ikke nogen bestemt miljøstandard eller miljøkrav til forslag 1. Forslag 1 blev af fokusgruppen anset for 'utilstrækkelig', fordi mærket ikke er garanti for nogen bestemt miljøstandard.
2.2.2 Forslag nr. 2: Miljømærke – garanti for nøgletal og miljøstandardForslag nr. 2 indeholder samme miljømærke som forslag 1 (se nedenfor). Som det fremgår af teksten, så er miljømærket i dette tilfælde en garanti for, at varen overholder en fastlagt miljøstandard. Den tilhørende tekst informerer ligesom i forslag 1 om, hvor man kan se de konkrete miljønøgletal. Fokusgruppen var generelt ret positiv over for dette forslag.
2.2.3 Forslag nr. 3: Miljøvaredeklaration – sammenligning med gennemsnit for varetypenForslag nr. 3 er en grafisk præsentation af miljønøgletallene. Hver af de fem miljøpåvirkninger angives med en søjle, der viser hvor stor miljøpåvirkningen ved produktion af netop denne vare har været i forhold til den gennemsnitlige miljøpåvirkning ved produktion af en vare af den pågældende type. Forbrugerne kan med denne præsentationsform sammenligne produktets miljøpåvirkninger med andre produkter af samme type. Det er imidlertid ikke muligt at sammenligne med andre typer produkter, da præsentationen af nøgletallene kun er relativ indenfor den samme produktgruppe. Forslag nr. 3 blev af de fleste i fokusgruppen anset for at være for kompleks.
2.2.4 Forslag nr. 4: Miljøvaredeklaration – miljønøgletal pr. 100 g vareForslag 4 viser de fem miljønøgletal pr. 100 g af varen. Forbrugeren kan direkte se størrelsen af de enkelte miljøpåvirkninger og de enheder, som de måles i. Denne præsentationsform giver forbrugeren mulighed for både at sammenligne miljøpåvirkningerne for varer tilhørende samme varegruppe og at sammenligne med varer tilhørende andre varegrupper. Forslag nr. 4 blev ligesom forslag nr. 3 af de fleste i fokusgruppen anset for at være for kompleks. Man mente ikke, at de konkrete miljønøgletal skulle angives på emballagen.
2.2.5 Fokusgruppens anbefalingerFokusgruppen var overordnet set positiv over for idéen om at få adgang til information om miljøpåvirkningerne ved produktion af fødevarer. Man var som nævnt mere tilhænger af et mærke på emballagen end af at få præsenteret de konkrete miljønøgletal. Fokusgruppen anså det for en god idé med en hjemmeside, hvor man kan finde de informationer, der er indeholdt i forslag 3 og 4, og at der på emballagen henvises til hjemmesiden. Det blev fremhævet, at informationen på emballagen skal være enkel og overskuelig. Fokusgruppen foreslog flere gange, at miljøinformationen skal have form af en kategorisering eller rangordning af den enkelte vares miljøpåvirkning. Som forbillede blev nævnt energimærkningen af hårde hvidevarer med en A, B,C og D opdeling som model. En talskala fra 1-10 blev også foreslået. Bogstavet eller tallet skal være en sammenvejning af nøgletallene for alle de miljøpåvirkninger, der er beregnet. Der var altså en klar præference for let overskuelig information frem for mere detaljeret information. Der blev endvidere lagt vægt på, at rigtigheden af miljøinformationen bliver garanteret af en uafhængig instans. Fokusgruppens tilbagemeldinger, med hensyn til hvilke miljøpåvirkninger det var mest relevant og interessant at få information om, var generelt uklare. Selv for interesserede forbrugere bliver det meget hurtigt for teknisk at forholde sig til konkrete nøgletal for miljøpåvirkninger og emissioner. 2.3 Muligheder for sammenvejning af miljøpåvirkningerØnsket om at kunne sammenveje de forskellige miljøpåvirkninger til samme skala imødekommes ikke af de traditionelle metoder til miljøvurdering af produkter. I UMIP-metoden (Hauschild & Wenzel 1998) f.eks. er det kun muligt at sammenveje (normalisere) i forhold til en reference-tilstand (de samlede globale eller danske emissioner i enten 1990 eller 2000). Herved udtrykkes alle miljøpåvirkninger i samme enhed (person-ækvivalenter), men en sammenvejning af person-ækvivalenter på tværs af miljøpåvirknings-kategorier udtrykker ikke nødvendigvis noget om deres indbyrdes betydning. De traditionelle sammenvejningsmetoder medfører alle, at de forskellige miljøpåvirkningskategorier i store træk tildeles nogenlunde samme vægt. Imidlertid er der i de senere år fremkommet flere data som muliggør at give en beskrivelse af de forskellige miljøpåvirkningers relative størrelsesordener udtrykt i sammenlignelige enheder. De forskellige påvirkninger af naturen kan f.eks. sammenvejes i forhold til hvor stor en del af de samlede arter og arealer der påvirkes (udtrykt i biodiversitetsvægtede m2*år). Arealforbrug er jo allerede udtrykt i m2*år, og de øvrige 4 miljøpåvirkningskategorier i dette projekt (drivhuseffekt, forsuring, næringssaltbelastning, øko-toxicitet) kan også opgøres som arealbelastninger. F.eks. kan forsuring opgøres som størrelsen af det ekstra areal der trues ved udledningen af en ekstra enhed af forsurende stoffer, og dette areal kan derefter vægtes med den procentdel af hjemmehørende arter, der er følsomme for forsuring. Der er en større grad af usikkerhed i bestemmelsen af areal- og arts-belastninger fra de øvrige miljøpåvirkningskategorier, og det er derfor stadig et spørgsmål hvorledes usikkerheden i et sammenvægtet nøgletal bedst kan præsenteres. Også påvirkningen af mennesker kan sammenvejes til samme enhed, f.eks. DALY ("disablity adjusted life years"), som er meget udbredt i de internationale sundhedsstatistikker. I nærværende projekt er det kun drivhuseffekt som har en væsentlig direkte påvirkning af mennesker, så der er ikke umiddelbart behov for en omregning af denne til f.eks. DALY. Derimod kunne det være relevant at overveje om drivhuseffektens påvirkning af mennesker kan medregnes i det ovennævnte udtryk for naturpåvirkning, hvilket peger på et behov for en faktor til sammenvægtning af natur i forhold til mennesker (Hvad betyder et gennemsnitligt menneskeliv i forhold til en gennemsnitlig kvadratkilometer natur?). Hvis ikke man forholder sig eksplicit til dette spørgsmål, vil der være en tendens til implicit at vægte den samlede påvirkning af mennesker lige så højt som den samlede naturpåvirkning. Referencer Hauschild M, Wenzel H. (1998). Environmetal Assessments of Products. Vol. 2. Scientific background. London: Chapman and Hall.
|
