Miljøprojekt, 956 – Samfundsøkonomisk analyse af spildevandsafgiften – 7 Sammenfatning om budgetøkonomiske omkostninger

Samfundsøkonomisk analyse af spildevandsafgiften

7 Sammenfatning om budgetøkonomiske omkostninger

7.1 Samlet oversigt over de budgetøkonomiske omkostninger sfa. Afgiften
7.2 Opgørelse af afgiftsbetaling for industrielle egenudledere
7.3 Administrationsomkostninger

7.1 Samlet oversigt over de budgetøkonomiske omkostninger sfa. Afgiften

De budgetøkonomiske omkostninger viser den direkte økonomiske påvirkning af hver enkelt part, dvs. indtægter og udgifter for hhv. stat, renseanlæg, industrielle egenudledere. I undersøgelsen er beskrevet påvirkningerne for de vigtigste parter, men andre parter, der ikke indgår i denne opgørelse, som forbrugere o.a., vil også være påvirket. Opgørelsen er vist for året 2000, hvor afgiftens effekt må formodes at være slået fuldt igennem.

Ved udmåling af effekten skelnes der mellem det oprindelige provenu og det faktiske provenu for staten. Hermed menes provenu hhv. før og efter renseanlægs og industrielle egenudlederes reaktion på afgiften. På tilsvarende vis skelnes mellem renseanlæggenes oprindelige og faktiske afgiftsbetaling, idet statens provenu er de andre parters afgiftsbetaling.

Der findes ikke en officiel opgørelse af provenuets fordeling på renseanlæg og industrielle egenudledere. Provenuet fra de industrielle egenudledere og renseanlæg er estimeret på baggrund af oplysningerne i Miljøstyrelsens punktkilde-publikationer ^{[84] [85]}. Der er tale om et skøn, men det vurderes, at dette skøn giver et rimeligt oversigtsbillede over de enkelte parters økonomiske påvirkning.

Statens provenu før reaktioner på afgiften – det oprindelige provenu – udgør ca. 297 mill.kr., jf. Tabel 7–1. Renseanlæg og industrielle egenudledere ændrer adfærd for at spare afgift. Besparelsen beløber sig til i alt 20,6 mill.kr., fordelt med 20,3 mill.kr. fra renseanlæg og 0,2 mill.kr. fra industrien. Herved bliver statens provenu reduceret til ca. 276 mill.kr. Langt hovedparten af provenuet stammer fra renseanlæggene.

Tabel 7-1 Budgetøkonomiske omkostninger som følge af spildevandsafgiften, mill.kr., 2000.

	Staten	Renseanlæg	Industrielle egenudledere	Husholdninger og Industrier tilknyttet renseanlæg
Oprindeligt provenu	296,6	-286,8	-9,7
Mistet provenu pga. afgiften	-20,6	20,3	0,2
Faktisk provenu	276,0	-266,5	-9,5	-266,5
Omkostninger (reaktion på afgift)		-6,7	0,7	-6,7
Administrationsomkostninger	-2,1	-1,0	-1,0	-1,0
Tabt provenu vandafgift	-4,8			4,8
Nettoindkomst	269,1	-274,2	-11,2	-269,5

Note: Udgift er anført som et negativt tal og en indtægt som et positivt. Det er ikke muligt at fordele alle udgifterne på husholdninger og industrier tilsluttet renseanlæg. Derfor er disse behandlet som en samlet gruppe i tabellen.

På den anden side har staten haft administrationsudgifter m.m. til opkrævning af spildevandsafgiften på ca. 2 mill.kr., jf. afsnit 7.3. Yderligere har staten haft et provenutab af vandafgiften på 4,8 mill.kr., idet husholdningerne nedsætter deres vandforbrug pga. stigningen i vandprisen forårsaget af spildevandsafgiften. De samlede nettoindtægter for staten bliver derved ca. 269 mill.kr.

Renseanlæggene skulle oprindeligt, inden de reagerede på spildevandsafgiften, have betalt ca. 287 mill.kr. i afgift til staten, jf. Tabel 7–1. Deres reaktion på afgiften har kostet dem ca. 7 mill.kr. og sparet dem for afgift for ca. 20 mill.kr., således at de netto har sparet ca. 14 mill.kr.

Den faktiske afgiftsbetaling bliver derved reduceret (med ca. 20 mill.kr.) til ca. 267 mill.kr. Renseanlæggenes nettoudgifter består af en faktisk afgiftsbetaling til staten på 267 mill.kr., de marginale udgifter for at spare afgift på ca. 7 mill.kr. samt administrationsomkostninger på ca. 1 mill.kr., i alt ca. 274 mill.kr ^[86].

På tilsvarende måde kan de industrielle egenudlederes indtægter og udgifter opøres. De har dog ikke en nettobesparelse, men en nettoudgift for at spare afgift, idet udgifterne til initiativer for at spare afgift overstiger den sparede afgift. Nettoudgifterne består af en faktisk afgift til staten på ca. 10 mill.kr. tillagt marginale udgifter på 0,7 mill.kr. samt udgifter til administration m.m. på ca. 1 mill.kr., i alt ca. 11 mill.kr ^[87].

Spildevandsområdet er underlagt hvile-i-sig-selv-princippet og er derfor fuldt brugerbetalt. Derfor vil renseanlæggenes udgifter på 274 mill.kr. blive fuldt ud overvæltet på de tilsluttede husholdninger og industri. Hvorvidt de industrielle egenudledere overvælter deres udgifter på priserne på deres produkter, kan der ikke siges noget om, jf. kapitel 6.

7.2 Opgørelse af afgiftsbetaling for industrielle egenudledere

Provenuet fra industrielle egenudledere er estimeret på baggrund af udledningerne, jf. ovenfor. Disse beregninger viser (jf. Tabel 7–2), at staten i indførelsesåret 1997 havde et provenu på godt 7 mill.kr. fra de direkte industrielle udlederes indbetalinger af spildevandsafgift. I 1997 betaltes kun halv afgiftssats, og det er derfor ikke overraskende, at provenuet næsten fordobles i 1998, hvor der betales fuld afgiftssats. I år 2000 har der været et stort fald i provenuet. Dette fald hænger primært sammen med et kraftigt fald i udledningerne af organisk stof fra 1999 til 2000.

Samlet viser estimeringen, at spildevandsafgiften for direkte industrielle udledere har genereret 43,1 mill.kr. til statskassen i årene 1997-2000.

Tabel 7-2 Statens estimerede afgiftsprovenu fra direkte industrielle udledninger af spildevand (løbende priser)

	1997	1998	1999	2000	I alt
Statens afgiftsprovenu (mill. kr.)	7,2	13,4	13,0	9,5	43,1

Note: Beregnet af Danmarks Miljøundersøgelser på baggrund af emissionsopgørelserne i Miljøstyrelsen årlige punktkilde-publikationer (se fx Miljøstyrelsen, 2000).

Beregninger viser, at indbetalingerne fra virksomheder med reducerede afgiftssatser (30 pct.- og 3 pct.-virksomheder) primært kan henføres til afgiften på organisk stof (BI₅), mens indbetalingerne fra 100 pct.-virksomhederne især hidrører fra afgifterne på næringssalte (kvælstof og fosfor).

7.3 Administrationsomkostninger

Udover selve udgifterne for renseanlæg og industri for at spare afgift er der udgifter ifm. administration og opkrævning af afgiften. Disse omkostninger skal medregnes i det samlede billede. Renseanlæggenes udgifter for at spare afgift blev omtalt i kapitel 5, mens de industrielle egenudlederes blev præsenteret i kapitel 6.

Inden implementeringen af afgiften blev det skønnet, at det samlede lovforslag ville medføre statslige engangsomkostninger (information og EDB) i størrelsesordenen 1,5 mill.kr. i 1996. Driftsomkostningerne vurderedes at være i størrelsesordenen 500.000 kr. pr. år i tillæg til fire årsværk til administration og kontrol fra og med 1997 ^[88].

Det antages, at EDB-investeringen med udgangen af år 2000 er ved at være udtjent, og denne medtages derfor ikke.

Det antages, at et årsværk koster ca. 400.000 kr. ^[89]. Derved bliver statens årlige administrationsudgifter 1,6 mill.kr. til årsværk samt 0,5 mill.kr. til øvrig drift, i alt 2,1 mill.kr., jf. Tabel 7–1.

Det forudsættes, at såvel renseanlæg som industrielle egenudledere har administrationsudgifter på ca. halvdelen af statens udgifter, dvs. ca. 1 mill.kr. til hhv. renseanlæg og industrielle egenudledere, jf. Tabel 7–1.

Fodnoter

[84] Der findes kun opgørelser over det samlede provenu, som spildevandsafgiften indbringer fra renseanlæg og direkte industrielle udledere. Det skal understreges, at Danmarks Miljøundersøgelsers beregning er et estimat, da det, som nævnt, ikke vides præcist, hvor store afgiftsfradrag virksomhederne får som følge af indtag af recipientvand mm. (jf. kap.4). Endvidere er det virksomheden selv, som på baggrund af egenkontrol, indberetter til Told- og Skatteregionerne, hvor meget virksomheden skal betale i afgift. Der er ikke nødvendigvis overensstemmelse mellem virksomhedens og amtets målinger af udledningsniveauet. Det vurderes dog, at estimatet er tæt på det faktiske provenu. Som tidligere nævnt oplyste en enkelt virksomhed, at den først i løbet af 2001 var blevet opmærksom på spildevandsafgiften på trods af at den skulle have betalt afgiften siden 1997 (måske den først blev opmærksom på afgiften, da den modtog spørgeskemaet?). Provenu-opgørelsen er baseret på en forudsætning om, at virksomhederne vitterligt indbetaler den lovpligtige spildevandsafgift.

[85] se fx Miljøstyrelsen, 2000Miljøstyrelsen (2000).

[86] Kunne også opgøres som den oprindelige afgift fratrukket nettobesparelsen tillagt administrationsomkostninger, dvs. 286,8-13,7+1,0=274,2 mill.kr.

[87] Kunne også opgøres som den oprindelige afgift fratrukket nettobesparelsen tillagt administrationsomkostninger, dvs. 9,7-(-0,5)+1,0=11,2 mill.kr.

[88] Jf. Skatteministeriet (1996:11).

[89] Der er her tale om et skøn, da det desværre har vist sig umuligt at tilvejebringe en standardsats for omkostningerne ved et årsværk indenfor staten.