| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af spildevandsafgiften

6 Budgetøkonomisk analyse for særskilte industrielle egenudledere

6.1 Sparet spildevandsafgift ved tiltag forårsaget af spildevandsafgiften
6.2 Samlede omkostninger ved tiltag forårsaget af spildevandsafgiften
6.3 Gennemsnitlige omkostninger for forureningsbegrænsende tiltag
6.4 Belastningsgrad
6.5 Sammenfatning

Den budgetøkonomiske analyse viser de direkte økonomiske konsekvenser af spildevandsafgiften for hver af de to direkte berørte parter. I dette kapitel ses på effekten for de industrielle egenudledere.

Virksomhederne har overordnet haft en udgift til spildevandsafgift på 43 mill.kr. i årene 1997-2000 (jf. Tabel 6–1). Nogle af virksomhederne vil dog formentlig være i stand til at overvælte dele af spildevandsafgiften på forbrugerne ^[74].

Den del af udgifterne, som eventuelt kan overvæltes, vil derfor skulle registreres som et budgetøkonomisk tab for forbrugerne. Overvæltningsgraden er dog ikke behandlet i nærværende analyse.

6.1 Sparet spildevandsafgift ved tiltag forårsaget af spildevandsafgiften

Som det fremgik af kapitel 4, har ni virksomheder implementeret tiltag, som delvist kan forklares med, at virksomhederne har ønsket at spare spildevandsafgift.

Af disse ni virksomheder har seks leveret anvendelig information vedrørende tiltagenes miljøeffekt. To af disse angiver dog kun en effekt for år 2001, og da analysen kun går til og med år 2000, er effekten for disse virksomheder ikke taget med i analysen.

Af Tabel 6–2 fremgår det, hvor meget de fire virksomheders adfærdsændring, grundet afgiften, har sparet virksomhederne for i afgiftsindbetalinger. Der er en vis usikkerhed i opgørelserne, da afgiftens vægt i forhold til andre årsagsforklaringer er estimeret på baggrund af virksomhedernes besvarelse af spørgeskemaet ^[75].

Desuden er der usikkerhed forbundet med virksomhedernes spørgeskemaangivelse af tiltagenes omkostninger, idet dette spørgsmål, som tidligere nævnt, er mere forsimplet, end det omkostningsspørgsmål renseanlæggene er blevet stillet.

Tabel 6-1 Virksomhedernes sparede spildevandsafgift (kr., løbende priser) 1997-2000 på tiltag, som er implementeret pga. spildevandsafgiften

Note: Beregningen er foretaget således, at forureningsreduktionerne på virksomhederne er lagt sammen for årrækken 1997-2000. Derefter er forureningsreduktionen som følge af spildevandsafgiften estimeret på baggrund af virksomhedernes besvarelse af spørgeskemaet (jf. note 72). Den sparede spildevandsafgift er derefter beregnet på baggrund af de forskellige afgiftssatser for de tre kategorier af virksomheder under hensyntagen til, at der kun skulle betales halv afgift i 1997.

Den opgjorte forureningsreduktion er mindre i nærværende tabel end i Tabel 4–7. Det skyldes, at nærværende tabel ikke medregner forureningsreduktionen i 1996, da der ikke skulle betales afgift af 1996-udledningerne.

De to 100 pct.-virksomheder har gennemført tiltag forårsaget af spildevandsafgiften, som har sparet dem for knapt 100.000 kr. i afgiftsindbetalinger, mens 30 pct.-virksomheden har sparet knapt 400.000 kr. og 3 pct.-virksomheden godt 200.000 kr.

Den aggregerede afgiftsbesparelse er kr.0,7 mill. kr. Heraf tegner virksomheden med den mellemste afgiftssats sig for godt halvdelen af besparelsen.

Da den sparede spildevandsafgift dermed er beregnet, er det interessant at holde besparelserne op mod omkostningerne forbundet med implementeringen af tiltagene.

6.2 Samlede omkostninger ved tiltag forårsaget af spildevandsafgiften

Den budgetøkonomiske beregning er foretaget således, at for de virksomheder, som har implementeret tiltag grundet afgiften, er anlægsinvesteringerne fordelt ud på den forventede levetid som en annuitet (årlige omkostninger) via en såkaldt kapitalindvindingsfaktor ^[76], ^[77] med en kalkulationsrente på 6 pct. p.a. ^[78] (se også Boks 8–1.

Derefter er annuiteten i de relevante år (1996-2000) lagt sammen med driftsomkostningerne (løbende priser) for hvert år ^[79]. Endelig er dette samlede beløb justeret efter, hvor stor en del af investeringen som kan henføres til incitamenter styret af spildevandsafgiften.

Tabel 6-2 Virksomhedernes omkostninger (kr.) forbundet med implementeringen af tiltag udløst af spildevandsafgiften

Note: Beregningen er foretaget således, at virksomhedernes omkostninger er lagt sammen og derefter justeret i forhold til, hvor meget af investeringen, som kan henføres til incitamenter styret af spildevandsafgiften (jf. note 72). For en nærmere beskrivelse af tiltagene: se Bilag 8 (Virksomhed 2, 11, 13 og 16)

På de virksomheder, som har svaret, at de har implementeret forureningsbegrænsende tiltag grundet spildevandsafgiften, kan knapt 2,3 mill. kr. af omkostningerne ved tiltagene henføres til spildevandsafgiftens incitamenter, jf. Tabel 6–2.

Dermed har de totale omkostninger (2,3 mill.kr.) ved tiltagene i årene 1996-2000 overordnet set været væsentligt højere end virksomhedernes besparelse (0,7 mill.kr.) på spildevandsafgiften 1997-2000.

Et mere specifikt blik på de enkelte afgiftskategorier afslører, at de to virksomheder, som betaler fuld sats, har fået en økonomisk fordel ud af tiltagene, idet de har sparet mere i spildevandsafgift (Tabel 6–1) end de har haft af udgifter (Tabel 6–2).

30 pct.-virksomheden har haft udgifter i størrelsesordenen 163.000 kr. via tiltag implementeret grundet spildevandsafgiften. Samtidig viser beregningen, at virksomheden har sparet godt 380.000 kr. i afgiftsindbetalinger.

Virksomheden har med andre ord fået en stor økonomisk gevinst ud af de implementerede tiltag, samtidig med at samfundet, i lighed med hvad der var tilfældet for virksomhederne med fuld sats, har opnået en miljømæssig gevinst (hvilket vil blive grundigere behandlet i kapitel 9).

For 3 pct.-virksomheden er omkostningerne ved tiltagene meget højere end den sparede spildevandsafgift. Det hænger for det første sammen med, at spildevandsafgiften er relativt lav.

For det andet oplyser virksomheden, at den er blevet nødt til at tage et dyrt ”NO-anlæg” ud af drift allerede efter fem år, da anlægget ikke har fungeret efter hensigten. Dermed har en dyr investering ikke givet den forventede miljøeffekt.

Den budgetøkonomiske påvirkning fremgår af Tabel 6–3.

Tabel 6-3 Budgetøkonomiske omkostninger og besparelser (kr.) forbundet med tiltag implementeret 1996-2000 grundet spildevandsafgiften

Note: Opgørelsen gælder fire virksomheder, som har implementeret tiltag på grund af spildevandsafgiften, og som har været i stand til at opgøre både miljøeffekterne og omkostningerne forbundet med tiltagene.

Virksomhederne har lidt et budgetøkonomisk tab som følge af tiltag gennemført grundet spildevandsafgiften. Det er dog værd at have in mente, at nogle virksomheder sandsynligvis vil være i stand til at overvælte dele af afgiftsbyrden på forbrugerne, hvorved dele af virksomhedernes tab erstattes af et tab for forbrugerne.

6.3 Gennemsnitlige omkostninger for forureningsbegrænsende tiltag

En beregning af de forureningsbegrænsende tiltags gennemsnitlige omkostninger pr. kilo forurenende stof kan kaste mere lys over, om tiltagene på de enkelte virksomheder har kunnet betale sig i forhold til, hvor meget der er sparet i spildevandsafgift.

Det mest interessante ville have været, hvis det havde været muligt at beregne virksomhedernes marginale omkostninger ved tiltagene, men det har desværre ikke været muligt, da virksomhederne ikke har været istand til at angive data med den fornødne detaljeringsgrad (jf. kapitel 4).

Omkostningerne ved de enkelte tiltag er, som i analysen af renseanlæggene, fordelt ud på de tre stoffer efter en estimeret fordelingsnøgle, da det ikke på baggrund af spørgeskema-besvarelserne har været muligt, at fordele omkostningerne ved tiltagene på de enkelte stoffer.

Det vil ikke være retvisende uden videre at anvende samme fordelingsnøgle som for renseanlæggene (25-25-50), da virksomheder i sagens natur er anderledes end renseanlæg, og desuden indbyrdes er mere forskelligartede end renseanlæg. I stedet anvendes forskellige fordelingsnøgler for henholdsvis 100 pct.-, 30 pct.- og 3 pct.-virksomheder.

De enkelte nøgler er baseret på, hvor stor en del af afgiftsindbetalingerne som i år 2000 kunne henføres til hvert enkelt af de forurenende stoffer i den pågældende virksomheds-kategori. ^[80]

Fordelingsnøglerne er:

100 pct.-virksomheder: 48%(N)-34%(P)-18%(O)
30 pct.-virksomheder: 23-11-66
3 pct.-virksomheder: 16-5-78

Tabel 6–4 over de gennemsnitlige omkostninger er grundet de estimerede fordelingsnøgler behæftet med en ret stor usikkerhed, men tabellen kan dog give et fingerpeg om størrelsen af de gennemsnitlige omkostninger.

Vedrørende virksomheder som kun har reduceret én af udledningstyperne, vil der dog være tale om en præcis beregning.

Beregningerne er foretaget for virksomheder, som både har angivet præcise omkostninger forbundet med tiltagene, og præcise effekter på omfanget af udledningerne. Tabel 6–4 indeholder både beregninger for virksomheder som har implementeret tiltag grundet spildevandsafgiften, og for virksomheder hvor afgiften ikke har influeret på beslutningen om at implementere tiltag. Det mest interessante havde naturligvis været, hvis man havde kunnet observere tiltag alene implementeret grundet spildevandsafgiften, men virkeligheden ude på virksomhederne er desværre ikke så simpel, idet tiltagene som regel implementeres af flere årsager (jf Tabel 4–5).

De gennemsnitlige omkostninger svinger temmelig meget fra virksomhed til virksomhed, jf. Tabel 6–4. Blandt virksomhederne som ikke betaler afgift, har én af virksomhederne reduceret BI₅ til kun 1,33 kr. pr. kg og en anden af disse virksomheder har reduceret fosforudslippene for 65 kr. pr. kg. Omkostningerne vedrørende kvælstofrensning har været relativt dyre.

Tabel 6-4 Tiltagenes estimerede gennemsnitlige omkostninger pr. kilo renset forurenende stof

Note: Anlægsudgifter er på baggrund af oplysninger om levetiden fordelt ud på de relevante år som en annuitet. Tabellen er beregnet med løbende priser.

(1) For disse virksomheder er anvendt samme fordelingsnøgle som for 100 pct.-virksomhederne.

(2) Tallet ud for den enkelte virksomhed refererer til det nummer, som virksomheden har fået i oversigtstabellen (jf. bilag 8)

(3) Virksomheden har via udgiftsneutrale tiltag fjernet 300 kg fosfor.

(4) Virksomheden oplyser, at anlægget har fungeret utilfredsstillende.

(5) Virksomheden oplyser, at når anlægsinvesteringen først er gennemført (jf. bilag 8), kan man via en biologisk proces (ekstern kulkilde) fjerne N for kr. 10/kg.

(6) Virksomheden har investeret meget store beløb, og har en meget stor reduktion af BI₅, mens reduktionerne af kvælstof og fosfor er væsentligt mindre. Derfor er den ellers anvendte fordelingsnøgle ikke anvendt for denne virksomhed, idet hele investeringen antages at have været rettet mod BI₅. Det medfører, at omkostningerne for de relativt små mængder renset kvælstof og fosfor bliver lig nul.

De estimerede gennemsnitlige omkostninger for virksomheder, som betaler den fulde afgift, (100 pct.-virksomheder) viser, at på én af de tre virksomheder som har reduceret kvælstofudledningerne, har renseomkostningerne pr. kilo været lavere end afgiftssatsen pr. kilo (jf. Tabel 4–1). Dermed har virksomheden opnået en økonomisk besparelse ved at implementere tiltaget. Bilag 8 viser dog, at tiltaget er gennemført grundet de amtslige udlederkrav og altså ikke grundet spildevandsafgiften.

De gennemsnitlige omkostninger for kvælstofreduktioner ligger på de to andre virksomheder over afgiftsniveauet. Virksomhed 11 har angivet, at spildevandsafgiften, primært sammen med ønsket om at styrke miljøprofilen, har været en afgørende faktor for implementeringen af tiltagene, men ud fra en snæver økonomisk betragtning, har det ikke umiddelbart kunnet betale sig ^[81].

To ud af fire 100 pct.-virksomheder med fosfortiltag har gennemsnitlige omkostninger, som er lavere end afgiften (virksomhed 2 angiver, at spildevandsafgiften har været den primære årsag til implementeringen af tiltaget), mens en tredje har omkostninger, som ligger ca. 50 pct. over afgiftsniveauet.

Den fjerde virksomhed med fosforudledninger har haft meget store gennemsnitlige omkostninger ved at reducere disse, men det skyldes til dels problemer med det installerede renseanlæg. Virksomheden med tiltag rettet mod reduktioner af organisk stof har haft relativt store gennemsnitlige omkostninger. Tre ud af seks virksomheder i 100 pct.-virksomhedsgruppen kan notere nettobesparelser ved tiltagene 1996-2000, hvilket er interessant, da to af de tre virksomheder med besparelser ikke nævner spildevandsafgiften som en årsagsfaktor. For begge disse virksomheder har bl.a. amtslige udlederkrav givet et incitament til gennemførelsen af tiltag.

For den ene af virksomhederne med 70 pct. reduktion (30 pct.-virksomheder) har tiltagene været klart økonomisk rationelle, idet de gennemsnitlige omkostninger for både kvælstof- og fosforreduktioner er lavere end afgiftsniveauet. Virksomheden er da også én af dem, som har tilkendegivet, at spildevandsafgiften har influeret på beslutningen om at implementere tiltagene.

For den anden virksomhed, som også tillægger afgiften indflydelse, omend ikke i samme grad som den første virksomhed, har tiltagene ikke kunnet betale sig, hvis man betragter afgiftsbesparelsen isoleret set (indsatsen i forhold til organisk stof er dog tæt på at være omkostningsneutral). Denne virksomhed lægger da også større vægt på ”ønske om at styrke virksomhedens miljøprofil” og ”amtslige udlederkrav” som årsagsfaktorer.

For virksomhederne med 97 pct. reduktion (3 pct.-virksomheder) har tiltagene slet ikke kunnet betale sig, hvis incitamenterne alene har været påvirkede af ønsket om at spare spildevandsafgift. Årsagsangivelserne viser da også, at disse virksomheder primært har implementeret tiltag grundet amtslige udlederkrav (jf. bilag 8). En enkelt af virksomhederne (virksomhed 16) angiver dog spildevandsafgiften som en medvirkende årsag.

Med udgangspunkt i den overordnede afgiftssats (dvs. afgiftssatsen inden eventuelle reduktioner) kan det konstateres, at de gennemsnitlige omkostninger for kvælstofreduktioner i seks ud af elleve tilfælde er lavere end afgiftssatsen (20 kr. pr. kg). Det samme gør sig gældende for ni ud af elleve fosfortiltag (110 kr. pr. kg), og for syv ud af otte BI₅-tiltag (11 kr. pr. kg).

Men de reducerede satser betyder, at langt de fleste tiltag ikke har været økonomisk rationelle set fra en isoleret afgiftssynsvinkel, da de gennemsnitlige renseomkostninger er for høje i forhold til afgiftsniveauet (eller afgiftsniveauet er for lavt). Ergo er det primært andre incitamentstrukturer, eventuelt i samspil med spildevandsafgiften, som øver indflydelse på disse virksomheder, hvilket hænger godt sammen med konklusionen i kapitel 4: Det er primært de amtslige udlederkrav, som giver virksomhederne – i særlig grad virksomhederne med reducerede satser - et incitament til at reducere udledningerne.

6.4 Belastningsgrad

Da spildevandsafgiftens konkrete design i høj grad er et resultat af myndighedernes overvejelser om de enkelte branchers afgiftsbelastning (jf.4.5), er det relevant at underkaste belastningsgraden en nærmere analyse.

Som det blev vist ovenfor, er der noget, der tyder på, at spildevandsafgiften for virksomhederne med de laveste satser ofte ikke giver noget incitament til at iværksætte nye rensetiltag, da afgiftsniveauet er for lavt i forhold til størrelsen af de gennemsnitlige renseomkostninger pr. kilo forurenende stof, som vil være forbundet med implementeringen af nye tiltag. I Tabel 6–5 er virksomhederne fordelt efter, hvor meget de (estimeret) har betalt i spildevandsafgift i år 2000.

Tabel 6-5 Antal virksomheder fordelt efter deres estimerede indbetaling af spildevandsafgift (1.000 kr.) i år 2000*

*Der er tale om estimerede indbetalinger af spildevandsafgift, da det ikke har været muligt at få de eksakte indbetalinger oplyst fra Told & Skat. Indbetalingerne er dog estimeret på baggrund af ret præcise oplysninger om virksomhedernes udledninger (Miljøstyrelsen, 2001) og må derfor formodes at være tæt på de faktiske indbetalinger.

29 ud af de 43 virksomheder som betaler den fulde afgiftssats, har en estimeret afgiftsindbetaling på under kr. 100.000 i år 2000, jf. Tabel 6–5.

Tre af 100 pct.-virksomhederne skiller sig ud med ret høje indbetalinger – det gælder især den ene, som har betalt (langt over) kr. 1 million i spildevandsafgift i år 2000.

To af de tre 30 pct.-virksomheder betaler omkring kr. 200.000 i afgift, mens den sidste betaler over kr. 700.000.

Ni af de femten 3 pct.-virksomheder har en spildevandsregning på under kr. 100.000 i år 2000; fem virksomheder ligger i intervallet kr. 100.000- 300.000, mens en enkelt virksomhed har betalt en lille million i år 2000.

Det faktum, at så mange af 100 pct.- og 3 pct.-virksomhederne har udgifter til spildevandsafgiften på under kr. 100.000, går fint i tråd med de tidligere analyser, som viste, at afgiften generelt ikke har den store effekt for disse to typer af virksomheder.

Hvad angår 100 pct.-virksomhederne – virksomhederne som betaler fuld afgiftssats - kunne noget tyde på, at de manglende økonomiske incitamenter skyldes, at disse virksomheder vurderer, at der vil være så høje transaktionsomkostninger forbundet med at implementere forureningsbegrænsende tiltag, i forhold til de ret beskedne samlede afgiftsindbetalinger, og beskedne udledninger, virksomhederne har, at det ikke kan betale sig at iværksætte nye tiltag.

Med hensyn til virksomhederne med store afgiftsnedsættelser – 3 pct.-virksomhederne - indikerer de tidligere analyser, at afgiftsniveauet er for lavt til at påvirke virksomhedernes incitamenter til at implementere forureningsbegrænsende tiltag.

Til gengæld ser det ud til, at afgiften virker bedre på det mellemste afgiftsniveau (30 pct.-virksomheder), hvor alle tre virksomheder da også betaler spildevandsregninger på mindst 100.000 kr..

I bemærkningerne til Forslag til lov om spildevandsafgift begrundes afgifts-lempelserne med, at virksomhederne med 97 pct. afgiftsreduktion, uden reduktionen, ville blive belastet med mere end 4,5 pct. af deres værditilvækst og 1,5 pct. af omsætningen; mens virksomhederne med 70 pct. afgifts-reduktion, uden reduktionen, ville blive belastet med mindst 1 pct. af værditilvæksten og 0,3 pct. af omsætningen ^[82]. Det er derfor relevant at se nærmere på i hvor høj grad virksomhederne rent faktisk belastes af spildevandsafgiften.

Af Tabel 6–6 fremgår det, hvor hårdt spildevandsafgiften har belastet virksomhederne i forhold til deres nettoomsætning i år 2000.

Oplysningerne om virksomhedernes nettoomsætning er skaffet via databasen CD Direct. ^[83] Det har for enkelte virksomheder ikke været muligt at fremskaffe nettoomsætningsdata. Desuden har det for en del virksomheders vedkommende kun været muligt at se koncernregnskaber (og ikke regnskaber for de enkelte virksomheder) – disse virksomheder er derfor ikke med i tabellen.

Tabel 6-6 Antal virksomheder fordelt efter deres afgiftsbelastning (spildevandsafgift sat i forhold til nettoomsætning) i år 2000.

NB: Der er tale om estimerede indbetalinger af spildevandsafgift, da det ikke har været muligt at få de eksakte indbetalinger oplyst. Indbetalingerne er dog estimeret på baggrund af ret præcise oplysninger om virksomhedernes udledninger (Miljøstyrelsen, 2001) og må derfor formodes at være tæt på de faktiske indbetalinger.

Spildevandsafgiften belaster 20 af de 33 virksomheder (dvs. 61 pct.) med mindre end 0,05 pct. af deres netto-omsætning, jf. Tabel 6–6. 27 (20+7) af de 33 virksomheder – dvs. 82 pct. - belastes med mindre end 0,1 pct. af omsætningen. Fire virksomheder belastes i størrelsesordenen 0,1-0,2 pct. af nettoomsætningen (dvs. 94 pct. af virksomhederne belastes med mindre end 0,2 pct.). To fuldsats virksomheder (100 pct.-virksomheder) belastes relativt hårdt med mere end 0,4 pct. af nettoomsætningen (rent faktisk belastes de to sidstnævnte med næsten 1 pct. af nettoomsætningen).

Hvis man, som et tankeeksperiment, ser på belastningen, hvis virksomhederne med 97 pct. nedsættelse i stedet kun fik 70 pct. reduceret afgift, indebærer det, at ti af de fjorten virksomheder fortsat belastes med mindre end 0,8 pct. af nettoomsætningen, mens de resterende fire virksomheder belastes i størrelsesordenen 0,9-1,5 pct. af nettoomsætningen. Den nævnte ændring af afgiften vil dermed ikke belaste virksomheder med mere end de 1,5 pct. af nettoomsætningen, som i lovteksten nævnes som grænsen for at få 97 pct. reduktion af afgiften.

Hvad angår belastningsgrader er det også interessant at se nærmere på, hvor stor en andel af statens provenu, som kommer fra hver af de tre forskellige afgiftsniveauer. Denne opgørelse fremgår af Figur 6–1.

Figur 6-1 Provenu af spildevandsafgiften år 2000 (i alt 9.5 mill. kr.) fordelt på virksomhedskategorier (pct.)

Note: kat. 1 er 100 pct.-virksomheder, kat.2 er 30 pct. -virksomheder og kat.3 er 3 pct.-virksomheder

100 pct.-virksomhederne har indbetalt 66 pct. af et samlet provenu i år 2000 på 9.5 mill. kr., mens 30 pct.-virksomhederne har indbetalt 12 pct. af det samlede provenu, og 3 pct.-virksomhederne har betalt 22 pct. af det samlede provenu, jf. Figur 6–1.

En interessant sammenligning kan gøres med de tre figurer (Figur 4-1 - 4-3), som illustrerer, hvor stor en del af udledningerne, hver af de tre grupper står for. Ikke overraskende viser det sig, at der er en meget stor skævhed mellem, hvor stor en del af forureningen de forskellige virksomhedskategorier står for i forhold til, hvor stor en del af afgiftsindbetalingerne de står for.

6.5 Sammenfatning

Virksomhederne estimeres at have haft en udgift til spildevandsafgifter på 43 mill.kr. i perioden 1997-2000; dele af udgifterne kan dog sandsynligvis overvæltes på forbrugerne.

Virksomhederne har sparet en afgiftsudgift på 0,7 mill.kr. via tiltag forårsaget af spildevandsafgiften. Besparelsen estimeres at være opnået via tiltagsinvesteringer på kr. 2,3 mill.

For virksomheder, som betaler fuld sats, viser beregningerne, at omkostningerne i forbindelse med tiltag udløst af spildevandsafgiften er lavere end besparelsen i spildevandsafgift. Virksomheden med 70 pct. reduceret afgift (de andre to har ikke leveret data, som er udførlige nok) har ligeledes haft en nettogevinst, da omkostningerne ved tiltagene har været klart lavere end besparelserne i afgiftsindbetalingerne, mens det modsatte gør sig gældende for den virksomhed med 97 pct. reduceret afgift, som har leveret brugbare data.

Virksomhedernes gennemsnitlige renseomkostninger svinger meget, men, som antydet ovenfor, findes der eksempler - både blandt virksomhederne med fuld sats og blandt dem med 70 pct. reduceret sats - på, at de gennemsnitlige renseomkostninger er lavere end afgiftssatsen, hvilket giver et incitament til at reducere udledningerne. Dette er ikke tilfældet for virksomhederne med 97 pct. reduceret sats.

En beregning af afgiftsbelastningen viste, at spildevandsafgiften påvirker 94 pct. af virksomhederne med mindre end 0,2 pct. af deres nettoomsætning. Enkelte virksomheder, som betaler den fulde afgiftssats, belastes relativt hårdt med knap 1 pct. af deres nettoomsætning.

Endelig blev det vist, at virksomhederne, som betaler den fulde afgiftssats, stod for 66 pct. af indbetalingerne af spildevandsafgift i år 2000, mens virksomhederne med de mellemste afgiftssatser stod for 12 pct. af indbetalingerne, og virksomhederne med den laveste afgiftssats stod for 22 pct. af indbetalingerne.

Fodnoter

[74] Jf. fx Skatteministeriet (2000).

[75] Eksempelvis angiver én af virksomhederne, at den har reduceret udledningerne i årene 1997-2000. Virksomheden noterer videre, at tiltagene kan henføres til spildevandsafgiften og amtslige udlederkrav, men prioriterer i øvrigt ikke mellem årsagerne. På den baggrund skønnes det i analysen, at 50% af reduktionen kan henføres til incitamenter styret af afgiften og 50% kan henføres til incitamenter styret af amtslige udlederkrav. På de tre andre virksomheder skønnes det, at henholdsvis 60, 33 og 50% af reduktionerne kan henføres til afgiften. De to virksomheder, hvor 50% af reduktionen kan henføres til spildevandsafgiften, står for meget store reduktioner i forhold til de to andre virksomheder. Derfor kan, set under et, 50% af de fire virksomheders samlede reduktioner henføres til spildevandsafgiften.

[76] Til at beregne annuiteten er der anvendt følgende kapitalindvindingsfaktor: (r)/(1-(1+r)^-t)

[77] Se fx Andersen, 1978

[78] Finansministeriet, 1999b:72, Møller, F. m.fl. (2000), Møller, F. (2001).

[79] I visse tilfælde har det i spørgeskemaerne været svært at afgøre, om en omkostning skal henføres til drift eller anlæg; her har det været nødvendigt at placere omkostningen på baggrund af et skøn

[80] Eksempelvis kan 48% af afgiftsindbetalingerne fra 100 pct.-virksomhederne henføres til kvælstof, mens 34% kan henføres til fosfor og 18% til organisk stof. Det giver fordelingsnøglen: 48-34-18. Har den pågældende virksomhed ikke udledt fx organisk stof ændres fordelingsnøglen naturligvis for den pågældende virksomhed, så den i stedet kommer til at hedde 59-41 (48/82 og 34/82). Har virksomheden fx haft en omkostning i størrelsesordenen 32.000 kr., som har givet en effekt på 400 kg N og 200 kg P (jf. Bilag 3, virksomhed 30) fordeles investeringen ud på de to forureningstyper med henholdsvis 59 pct. på nitrogen og 41 pct. på fosfor. De gennemsnitlige omkostninger pr. kilo renset N bliver da: (32.000*0,59)/400 = 47 kr..

[81] De gennemsnitlige omkostninger sammenholdt med afgiftsniveauet. Men det er fx ikke utænkeligt, at virksomheden har fået et benefit ud af at forbedre miljøprofilen.

[82] Skatteministeriet, 1996:13

[83] Fra Købmandsstandens Oplysningsbureau.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.