| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse af spildevandsafgiften

5 Budgetøkonomiske omkostninger for renseanlæg

5.1 Opgørelse af budgetøkonomiske omkostninger for renseanlæg med tiltag for at spare afgift
5.2 Omkostningsfunktioner for de tre stoffer
   5.2.1 Omkostningsfunktion for renseanlæggene
   5.2.2 Omkostningsfunktion for renseanlæg, der har reageret på spildevandsafgiften
   5.2.3 Sammenfatning om omkostningsfunktioner for renseanlæg
5.3 gennemsnitlige renseomkostninger pr. kg fjernet stof
5.4 De marginale omkostninger for de 22 anlæg
5.5 Sammenligning af afgiftssats og marginale omkostninger for renseanlæg
5.6 Sparet spildevandsafgift og nettobesparelsen for renseanlæg
5.7 Budgetøkonomiske marginale omkostninger for renseanlæg på landsplan

En budgetøkonomisk analyse viser de direkte økonomiske konsekvenser af afgiften for hver af de berørte sektorer. De berørte parter er industrielle egenudledere, renseanlæg, staten samt husholdninger og erhverv tilsluttet renseanlæg. I dette afsnit ses på den økonomiske påvirkning af renseanlæg. Der henvises i øvrigt til omtalen af den budgetøkonomiske analyse i kapitel 2.

5.1 Opgørelse af budgetøkonomiske omkostninger for renseanlæg med tiltag for at spare afgift

I dette afsnit ses på de totale renseomkostninger for de 22 anlæg, der har reageret på spildevandsafgiften. Omkostningerne omfatter drift og vedligeholdelse. Investeringsudgifter er udeladt for at give et bedre sammenligningsgrundlag, idet der kan være stor forskel på renseanlæggenes alder og opførelsesudgifter. Driftsudgifter omfatter arbejdskraft, fældningskemikalier, polymere, kalk, energi (el, naturgas, olie etc.), vand, bortskaffelse af restprodukter (slam, sand og fedt samt ristestoffer). Vedligeholdelse omfatter vedligeholdelse af maskiner og bygninger.

Omkostningerne alene på grund af spildevandsafgiften – de marginale omkostninger pga. afgiften - som behandles i afsnit 7.1 og afsnit 5.4, omfatter selvsagt investeringsudgifter foruden ovennævnte ændringer i drift og vedligeholdelse.

Priserne er så vidt muligt dannet udfra renseanlæggenes egne oplysninger. Det er endvidere tilstræbt at anvende individuelle priser for de anlæg, der har givet tilstrækkeligt med oplysninger, så dette var muligt. For nogle af posterne er anvendt fællespriser, enten beregnet som gennemsnit udfra de angivne oplysninger eller ud fra officielle statistikker. Bilag 7 viser de anvendte priser.

Omkostningerne opgjort i forhold til den mængde spildevand, som anlægget renser, udgør et godt grundlag for at sammenligne omkostningerne på tværs af anlæg. Omkostningerne opgøres således i forhold til anlæggets belastning opgjort i PE. Belastningen fastholdes i første omgang på 2000-niveauet gennem perioden for overskuelighedens skyld.

Omkostningerne (drift og vedligeholdelse) i forhold til belastningen i 2000 ligger i intervallet ca. 280 kr. pr. PE til ca. 60 kr. pr. PE, jf. Figur 5.1. Der har været en jævnt stigende tendens gennem perioden 1996-2000, hvilket også hænger sammen med, at der regnes i løbende priser.

Renseanlæggenes omkostninger falder i tre grupper.

• Gruppe 1 er anlæggene med de højeste omkostninger pr. belastning. Omkostningerne ligger i størrelsesordenen 230-280 kr. pr. PE i 2000.
• Gruppe 2 har omkostninger på ca. 130-190 kr. pr. PE i 2000.
• Gruppe 3 har de laveste omkostninger i størrelsesordenen 60-120 kr. pr. PE i 2000.

Der er en helt tydelig tendens til, at omkostningerne pr. belastning falder med anlæggets størrelse, altså stordriftsfordele. Anlæggene med den mindste kapacitet befinder sig typisk i den dyreste og de store anlæg i den billigste gruppe.

Figur 5.1

Figur 5.2

Således indeholder gruppen med de højeste omkostninger pr. PE tre mindre anlæg (belastning under 15.000 PE pr. år). Desuden er der et mellemstort renseanlæg, der kører med overkapacitet fra 1998 (ca. halvdelen af kapaciteten udnyttes), idet en virksomhed, der leverede en større mængde spildevand, nu er lukket. De fleste af anlæggene befinder sig i den mellemste omkostningsgruppe.

To af de mindre anlæg tilhører den billige gruppe. Men det skyldes, at disse anlæg er forholdsvis nye og helt moderne anlæg. De øvrige anlæg i denne gruppe hører til blandt de største anlæg.

I sammenligningen skal tages højde for at der alene indgår drift og vedligeholdelse i omkostningerne. Derved kommer forskelle i anlæggenes alder ikke rigtig frem, og investeringer/ombygninger til anlæg med nyere teknologi indgår heller ikke.

Omkostningerne opgjort med det enkelte års belastning udviser et lidt mere broget og uoverskueligt billede pga. udsving i de enkelte års belastning, jf. figur 5.2. Ovenstående betragtninger gælder dog stadig og tendensen angående stordriftsfordele og skalaeffekter er stadig meget tydelig.

5.2 Omkostningsfunktioner for de tre stoffer

I dette afsnit vil det blive forsøgt at opstille en teoretisk funktion for renseomkostningerne (drift og vedligeholdelse), dvs. finde et udtryk for sammenhængen mellem rensede mængder og omkostninger.

Omkostningsfunktionen vil blive estimeret for tre grupper af anlæg:

• de 22 anlæg, der har reageret på spildevandsafgiften (Gruppe 1)
• de anlæg, der ikke har reageret på spildevandsafgiften, men har taget initiativ sfa. andet. (Gruppe 2)
• alle anlæg, der har taget initiativ til at forøge rensningen (og som der er økonomiske data for) (Gruppe 3)

Summen af de to sidste grupper danner den første gruppe.

Formålet med opstilling af omkostningsfunktionerne er at dokumentere, hvorledes det udfra data fra de 22 anlæg, der har reageret på spildevandsafgiften, er muligt at skalere effekterne og initiativerne op til landsplans niveau.

Dette gøres ved at undersøge, vha. statistiske tests, om de anlæg, der har reageret på spildevandsafgiften, adskiller sig fra de anlæg, der ikke har reageret.

5.2.1 Omkostningsfunktion for renseanlæggene

Der er beregnet en omkostningsfunktion for alle de 70 anlæg, der foreligger økonomidata for, dvs. anlæg der har foretaget generelle initiativer til at reducere udledningen af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof, jfr. Tabel 2–1.

Datasættet består af årlige renseomkostninger (drift og vedligeholdelse) for de 70 anlæg over en femårig periode fra 1996 til 2000. Datasættet indeholder også oplysninger om de årligt rensede – fjernede – mængder af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof for den samme periode.

Omkostningsfunktionen søges beregnet for hvert stof for sig. Dette hænger sammen med, at der er en sammenhæng mellem rensningen af stofferne. Rensningen af de tre stoffer er derfor ikke uafhængig af hinanden, og der kan derfor ikke estimeres en funktion for den samlede rensning, men alene for hvert stof for sig. ^[64]

Renseomkostningerne for det enkelte anlæg skal derfor fordeles ud på de tre stoffer, så man får renseomkostninger for hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof. Det antages, at renseomkostningerne er additive for de tre stoffer.

Det antages, at de samlede renseomkostninger (til drift og vedligeholdelse) for anlæggene kan opdeles som 25 pct. til rensning for kvælstof, 25 pct. til rensning for fosfor og 50 pct. til rensning for organisk stof. Denne antagelse er bedste skøn efter den foreliggende viden om dimensioneringspraksis og fordeling af driftsudgifter for renseanlæg. ^[65]

De tre omkostningsfunktioner er estimeret udfra en lineær regressionsanalyse. Der er derudover prøvet en logaritmisk funktion og dels en potensfunktion. Den logaritmiske funktion er langt den bedste til at beskrive renseomkostningerne som funktion af rensede mængder. ^[66]

Generelt er der tale om forholdsvis sikre estimationer. De statiske test af funktionerne falder fint ud, og graferne passer fint med de empiriske data. Det bedste resultat opnås for fosfor, dernæst følger kvælstof, mens den estimerede funktion for organisk stof er den dårligste til at beskrive dataene. Der er dog stadig tale om en god estimation.

Formen på den estimerede omkostningsfunktion indeholder skalaeffekter eller stordriftsfordele. Dette indebærer, at omkostningerne pr. renseenhed falder jo større mængder, der renses.

5.2.2 Omkostningsfunktion for renseanlæg, der har reageret på spildevandsafgiften

Der er foretaget en særskilt estimation for den gruppe af anlæg, der har reageret på spildevandsafgiften. ^[67] Omkostningsfunktionen følger samme billede, som for samtlige anlæg, jf. bilag 12. Der knytter sig derfor de samme kommentarer hertil som for samtlige anlæg, jf. omtalen i afsnit 5.2.1.

Omkostningsfunktionerne for de tre grupper af renseanlæg er vist i bilag 11 for hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof. Der er dels tegnet den estimerede funktion (angivet med sort) og dels de empiriske observationer for de 22 anlæg (angivet med grå/rød).

5.2.3 Sammenfatning om omkostningsfunktioner for renseanlæg

Test af omkostningsfunktionerne for de to grupper af renseanlæg, der hhv. har og ikke har regeret på spildevandsafgiften viser, at omkostningsfunktionerne for de to grupper anlæg ikke adskiller sig fra hinanden, hverken i form eller niveau. Der er udført et statistisk test af de to omkostningsfunktioner, der understøtter denne påstand. Hypotesen om, at funktionerne adskiller sig fra hinanden, kan afvises. Bilag 12 viser det statistiske test. Ligeledes er der heller ikke tvivl om godkendelsen af hypotesen om, at den omkostningsfunktion, der beskriver alle anlæggene, approksimativt er den samme, som de der hver især beskriver de to andre grupper.

Det kan derfor konkluderes, at anlæggene, der har reageret på afgiften, ikke adskiller sig væsentligt fra de øvrige renseanlæg, og der er ikke noget, der indikerer, at de skulle være hverken mere eller mindre omkostningseffektive end de øvrige.

Disse betragtninger af anlæggene er foretaget efter deres reaktion på afgiften. Vi kan dermed ikke afvise, at der kan have været forskelle mellem anlæggene, der reagerede på afgiften og dem, der ikke har reageret herpå, før reaktionen. Men der er i figur 5-1 og 5-2 ingen tegn på, at de 22 anlæg, der reagerede på spildevandsafgiften, generelt er blevet mere eller mindre omkostningseffektive i perioden. For flere anlæg er omkostningerne pr. personækvivalente(PE) rensning steget en smule, dog ikke mere end at det kan tilskrives almindelig prisudvikling.

Vi kan derfor fortolke dette som et tegn, på at der kan ligge andre faktorer bag reaktionen end blot spildevandsafgiften.

De andre mulige faktorer er forhold som øget miljømæssig opmærksomhed fra amtsligt regi på området, kommunalt ønske om effektivisering af anlæggene m.h.p. enten at mindske forbrugernes udgifter til rensning af spildevand eller give bedre økonomisk råderum i de kommunale budgetter.

Det skal dog her nævnes, at der ikke foreligger nogle direkte økonomiske incitamenter for renseanlæggene selv til at foretage disse reaktioner, idet renseanlæggene fungerer efter hvile-i-sig-selv princippet. Tiltagene skal formentligt derfor primært tilskrives andre faktorer, såsom et udefra kommende pres, fra amter eller kommuner.

5.3 De gennemsnitlige renseomkostninger pr. kg fjernet stof

De gennemsnitlige renseomkostninger er opgjort pr. kg. fjernet stof for de 22 anlæg, der har reageret på afgiften. Det skal understreges, at de gennemsnitlige omkostninger kun inkluderer drift og vedligeholdelse og ikke anlægsomkostninger.

De årlige gennemsnitlige renseomkostninger (drift og vedligeholdelse) for kvælstof er i størrelsesordenen 11 kr. pr. kg, jf. Tabel 5–1. De gennemsnitlige renseomkostninger er hhv. 44 kr. pr. kg for fosfor og 3 kr. pr. kg for organisk stof. Dette er simple gennemsnitstal for alle de 22 renseanlæg for årene 1996-2000.

For fosfor er de gennemsnitlige renseomkostninger ca. fire gange så store som for kvælstof, mens de for organisk stof er ca. fire gange så små.

Gennemsnittet dækker over store udsving – forskel mellem anlæggene. Det samme billede som for omkostningerne opgjort pr. belastning, jf. afsnit 5-1, dvs. stordriftsfordele, nye og gamle anlæg, kapacitetsudnyttelse etc.

Sammenlignes med øvrige beregninger af gennemsnitlige renseomkostninger ^[68] ses, at data fra de 22 anlæg ligger meget tæt på tal fra Avedøre spildevandscenter, og en del lavere end de tal, der benyttes i rapporten om Gudenåens passage ved Tangeværket. Forskellen til sidstnævnte skyldes, at disse tal inkluderer anlægsomkostninger og derfor ikke er direkte sammenlignelige med de beregnede tal fra de 22 anlæg. ^[69]

Der er dog ikke enighed i branchen om tallenes anvendelighed, da priserne er internt korrelerede. Niveauet ser dog ikke helt skævt ud, når det tages i betragtning, at tallene fra Gudenåens passage ved Tangeværket indeholder anlægsomkostninger, samt at Avedøre spildevandscenter er et stort moderne anlæg, der kan profitere på stordriftsfordele.

Tabel 5-1 Gennemsnitlige renseomkostninger pr. kg. stof

Vandafledningsprisen er udregnet udfra gennemsnitsbetragtninger omkring den variable vandafledningsafgift. ^[70] Sammenlignes med tal fra konkurrencestyrelsen ses, at gennemsnitsbetragtningen ligger indenfor spændet i konkurrencestyrelsens beregninger, således kan det konstateres, at vores data ikke afviger fra konkurrencestyrelsens data mht. omkostninger.

Tabel 5-2 Pris for afledning af spildevand. Kr. pr. m³

Kilde: Konkurrencestyrelsen [2003]

5.4 De marginale omkostninger for de 22 anlæg

Renseanlæggene har hver især opgivet, hvor meget ekstra kvælstof, fosfor og organisk stof de har renset på grund af spildevandsafgiften, og hvor meget dette har kostet dem. Disse omkostninger betegnes i det følgende de marginale omkostninger, dvs. hvad det koster at rense en ekstra enhed.

De marginale omkostninger udtrykker, hvor meget det koster at rense et ekstra tons stof. Fx er de marginale omkostninger for fosfor, omkostningerne ved at fjerne endnu et tons fosfor.

De 22 anlæg har i alt afholdt marginale omkostninger på knap 1,8 mill.kr. i 1997, jf. Tabel 5–3. I 2000 er de mere end fordoblet og nået op på et niveau på 4,2 mill.kr.

Vi vil forsøge at fordele disse marginale omkostninger ud på de tre stoffer. En lang række af tiltag er kun møntet på at fjerne ét stof, og disse omkostninger er selvsagt henført til det pågældende stof. Typisk brug af øget fældningskemikalie for at fjerne fosfor. I de tilfælde, hvor tiltaget har fjernet mere end et stof, er udgifterne forsøgt fordelt ud på de enkelte stoffer. Til dette brug er anvendt to forskellige fordelingsnøgler. Udgifterne er dels fordelt ud som de samlede generelle renseomkostninger, dvs. med 25 pct. til kvælstof, 25 pct. til fosfor og 50 pct. til organisk stof, jf. afsnit 5.2.1. Udgifterne er også fordelt ud efter forholdet mellem afgiftssatserne, dvs. i følgende forhold 20/110/11 for hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof, svarende til hhv. 14,2, 78,0 og 7,8 procent af omkostningerne ^[71]. Det skal understreges, at fordelingen af de marginale omkostninger ud på flere stoffer er behæftet med betydelig usikkerhed.

Anvendes afgiftsnøglen fordeler de marginale udgifter på 4,2 mill.kr. i 2000 sig med 0,6 mill.kr. til kvælstof, 3,56 mill.kr. til fosfor og 0,2 mill. kr. til organisk stof, jf. Tabel 5–3 øverste halvdel. Anvendes i stedet den generelle nøgle bliver den tilsvarende fordeling hhv. 1,4 mill.kr., 1,9 mill.kr. og 1,0 mill.kr. For de to nøgler bliver fordelingen hhv. 13, 83 og 4 pct. samt 33, 44 og 23 pct. for kvælstof, fosfor og organisk stof.

Uanset hvilken fordelingsnøgle, der anvendes, må langt hovedparten af de samlede marginale udgifter tilskrives fosfor (ca. 2/3), omkring en fjerdedel skyldes fjernelse af kvælstof, mens ca. 10 pct. er gået til fjernelse af organisk materiale.

Tages der hensyn til de mængder af de tre stoffer, som de 22 anlæg har fjernet for at spare afgift på 167 tons kvælstof, 72 tons fosfor og 141 tonsorganisk stof, fås marginale omkostninger pr. tons på 3.000, 48.000 og 1.200 med afgiftsnøglen. Efter den generelle nøgle fås 8.000, 25.000 og 7.000 kr. pr. tons.

Tabel 5-3 Marginale omkostninger, sparet spildevandsafgift og nettobesparelse fordelt på kvælstof, fosfor og organisk stof

Klik her for at se Tabel 5-3

5.5 Sammenligning af afgiftssats og marginale omkostninger for renseanlæg

Spildevandsafgiften giver renseanlæggene et incitament til at reducere udledningen af hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof indtil det punkt, hvor omkostningerne ved øget rensning svarer til besparelsen på afgiften. Dette er under forudsætning af ønsket om omkostningsminimering. Det kan med andre ord betale sig for renseanlæggene at øge rensningen, indtil de marginale renseomkostninger er lig med satsen for spildevandsafgiften. Dette skal gælde for hver af de tre stoffer.

De marginale omkostninger pr. kg renset stof er beregnet som renseanlæggets udgift til tiltaget for at spare spildevandsafgift divideret med tiltagets mængde fjernet stof ^[72].

I de tilfælde, hvor tiltaget har fjernet mere end et stof, er udgifterne forsøgt fordelt ud på de enkelte stoffer, jf. afsnit 5.4.

En sammenligning af de marginale omkostninger pr. kg fjernet stof med afgiftssatsen kan anvendes til at give en indikation af, hvorvidt tiltaget har kunnet betale sig, samt om der fortsat er et besparelsespotentiale.

Generelt ligger de marginale omkostninger pænt under afgiftssatsen for alle tre stoffer. Der er meget få eksempler på marginale omkostninger, der overstiger afgiftssatsen, og i 2000 er stort set alle omkostningerne under afgiftssatsen, jf. figur 5-4 til 5-11 for især omkostningsnøglen.

14 renseanlæg har taget tiltag for at spare afgift, der reducerer udledningen af kvælstof. Alle anlæggenes marginale omkostninger er i 2000 under afgiftssatsen. Kun to anlæg har omkostninger der er højere end afgiftssatsen de øvrige år, og heraf er det ene anlæg først startet tiltaget i 1999.

20 renseanlæg har reageret for at spare afgift på fosfor. Heraf er de 14 anlæg under afgiftssatsen. Fordelingen af omkostningerne efter den generelle nøgle 25 pct., 25 pct. og 50 pct. giver flest anlæg med marginale omkostninger under afgiftssatsen. Kun tre anlæg er over satsen, og samtlige 14 anlæg har marginale omkostninger fordelt efter den generelle nøgle under eller på niveau med afgiftssatsen i 2000. For fosfor er der mange eksempler på ekstremt lave marginale omkostninger i forhold til afgiftssatsen.

5 renseanlæg har taget tiltag for at spare afgift på organisk materiale. Heraf har tre anlæg marginale omkostninger, der ligger under afgiftssatsen. Et enkelt anlæg har omkostninger over satsen, mens det resterende anlæg, som først starter tiltaget i 1999, kommer under satsen i 2000. Fordeles udgifterne efter afgiftssatserne bliver billedet pænere, idet alle fem anlægs marginale omkostninger er under afgiftssatsen i 2000.

Figur 5-3 - 5-11 Marginale omkostninger kr. pr. kg for hhv. Kvælstof, Fosfor og Organisk stof, fordelt efter hhv. afgiftsnøgle og omkostningsnøgle ^[73].

5.6 Sparet spildevandsafgift og nettobesparelsen for renseanlæg

De marginale omkostninger gør os i stand til at sammenligne besparelsen i spildevandsafgift med omkostningen.

Den sparede spildevandsafgift som følge af tiltagene er beregnet som den ekstra mængde fjernet hhv. kvælstof, fosfor og organisk stof multipliceret med den respektive afgiftssats.

Nettobesparelserne er den sparede afgift fratrukket de marginale omkostninger.

Tiltagene på de 22 renseanlæg, der har taget initiativ til spare spildevandsafgift, opbygges gradvis over årene, jf. Tabel 5–3. Det er ikke alle renseanlæg, der opnår overskud, dvs. en nettobesparelse, de første par år, jf. Tabel 5–4. Tabel 5–4. Tre anlæg har først en positiv nettobesparelse fra år 2000, to anlæg opnår overskud fra 1999 og et enkelt fra 1998. De øvrige anlæg har overskud fra starten. Set over hele perioden er der tre anlæg, der har haft underskud. Heraf har et anlæg først taget tiltag i 1999 og skal derefter tilpasse sig.

I år 2000 har alle en positiv nettobesparelse. Anlæggene må formodes at være nået op på deres endelige niveau for den ekstra rensning pga. spildevandsafgiften efter en tilpasningsperiode på et par år.

Samlet set har de 22 anlæg merudgifter på 4,2 mill.kr. i år 2000 til de ekstra tiltag for at spare afgift. De har sparet i alt 12,9 mill.kr. i udgifter til spildevandsafgift. Den årlige nettobesparelsen i år 2000 andrager dermed 8,6 mill.kr., jf. Tabel 5–3.

Den sparede spildevandsafgift stammer fra de mindskede årlige udledninger af de tre stoffer som følge af spildevandsafgiften, jf. afsnit 3.3. Reduktionen i udledningen pr. år udgør 167 tons kvælstof, 72 tons fosfor og 142 tons organisk stof. De svarer til en reduktion i den årlige udledning på hhv. en tredjedel, 60 pct. og 40 pct. jf. afsnit 3.3. Afgiftssatserne udgør hhv. 20, 110 og 11 kr. pr. kg, hvilket giver en samlet afgiftsbesparelse på 12,9 mill.kr.

Nettobesparelsen udviser store udsving mellem anlæggene – fra ca. 1.000 kr. pr. år til 1,3 mill.kr. pr. år. Der er ingen klar sammenhæng med størrelsen af anlæg.

5.7 Budgetøkonomiske marginale omkostninger for renseanlæg på landsplan

Opskaleres resultaterne til landsplan, har renseanlæg årligt fjernet yderligere 264 tons kvælstof, 115 tons fosfor og 224 tons organisk stof som følge af spildevandsafgiften. Dette svarer til en reduktion af udledningen af de tre stoffer på hhv. 5 pct., 17 pct. og 4 pct., jf. Tabel 3–4 og Tabel 5–3.

Dette har kostet renseanlæggene i alt 6,7 mill.kr. Renseanlæggene har omvendt sparet spildevandsafgift på 20,3 mill.kr. Nettobesparelsen for renseanlæg udgør dermed 13,7 mill.kr. årligt fra 2000.

Renseanlæggenes marginale budgetøkonomiske omkostninger kan fordeles ud på de tre stoffer. For de tiltag, der fjerner mere end et stof er udgifterne fordelt ud med to forskellige nøgler, dels efter afgiftssats og dels efter den generelle fordelingsnøgle. Dette bliver 1-2 mill.kr. til kvælstof, 3-6 mill.kr. til fosfor og ½-1½ mill.kr. til organisk stof. Udgifterne til kvælstof andrager ca. en fjerdedel, udgifterne til fosfor ca. 2/3, mens organisk stof udgør lidt over 10 pct.

Den tilsvarende besparelse på afgiften på 20,3 mill.kr. fordeler sig med 5,3 mill.kr. til kvælstof, 12,6 mill.kr. til fosfor og 2,5 mill.kr. til organisk stof, jf. Tabel 5–3. Dette svarer til 26 pct. til kvælstof, 62 pct. til fosfor og 12,3 pct. til organisk stof.

Udgifterne og den sparede afgift fordeler sig nogenlunde ens på en tre stoffer.

Nettobesparelsen på 13,7 mill.kr. er da 3-4 mill.kr. til kvælstof, 7-10 mill.kr. og 1-2 mill.kr. til organisk stof, svarende til 27 pct. til kvælstof, 61 pct. til fosfor og 11 pct. til organisk stof.

Renseanlæggene har brugt årligt 6,7 mill.kr. på tiltag for at spare spildevandsafgift. De har sparet 20,3 mill.kr. i afgift og dermed opnået en nettobesparelse på 13,7 mill.kr. årligt. Såvel udgifterne, sparet afgift og nettobesparelsen fordeler sig med ca. en fjerdedel til kvælstof, ca. 2/3 til fosfor og ca. 10 pct. til organisk stof. Renseanlæggene har reduceret deres udledning med hhv. 5 pct., 17 pct. og 6 pct.for de tre stoffer.

Tiltagene har i gennemsnit kostet ca. 3-8.000 kr. pr. tons kvælstof, 25-48.000 kr. pr. tons fosfor og 1-7.000 kr. pr. tons organisk stof.

Tabel 5-4 Nettobesparelsen i spildevandsafgift, dvs. sparet udgift til spildevandsafgift fratrukket de marginale renseomkostninger. 1.000 kr.

Klik her for at se Tabel 5-4

Fodnoter

[64] En estimation kræver at de uafhængige variable – rensede mængder – skal være indbyrdes uafhængig.

[65] Fordelingen bygger på oplysninger fra VKI (intern rapport om pilotundersøgelse dec. 2000, oplysninger fra Karsten Krogh Andersen, VKI, jf. DHI (2000)]

[66] Bilag 12 indeholder de statistiske test for regressionsanalyserne.

[67] Estimationen til de nedenstående figurer indeholder data for alle 5 år, de mere specifikke test mv. er lavet i regressioner for de enkelte år særskilt, se bilag12.

[68] Rapport om Gudenåens passage ved Tangeværket og Notat om beregning af enhedspriser og driftssærbidrag, Spildevandscenter Avedøre, se note 73.

[69] Miljøministeriet og Fødevareministeriet (2002). Gudenåens passage ved Tangeværket. Samfundsøkonomisk analyse, marts 2002, tabel 3.3.Spildevandscenter Avedøre (2000) Notat om Beregning af enhedspriser og driftssærbidrag.

[70] Jfr. Konkurrencestyrelsen 2003, finder vi samme gennemsnitsbeløb på den variable vandafledningsafgift.

[71] Satserne er 20 kr. pr. kg for kvælstof, 110 kr. pr. kg for fosfor og 11 kr. pr. kg for organisk stof. I 1997 var satserne halve satser.

[72] Et renseanlæg har fx ved hjælp af fældningskemikalie m.m. fjernet 0,3 tons fosfor i 1997. Dette har kostet ca. 4.800 kr. Den marginale udgift bliver dermed 4.800/300=14 kr. pr. kg fosfor, jf. .

[73] Den vandrette linie angiver afgiftssatsen.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.