| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Separation og genanvendelse af aske fra biobrændselsanlæg

4 Status for askemængder

4.1 Status for askemængder fra fjernvarmeværkerne
   4.1.1 Spørgeskemaundersøgelse
   4.1.2 Halmfyrede værker
   4.1.3 Træflisfyrede værker
   4.1.4 Træpillefyrede værker
   4.1.5 Samlet status for fjernvarmeværkerne
4.2 Status for askemængder fra de store halmfyrede kraftvarmeværker
   4.2.1 Enstedværkets biokedel
   4.2.2 Måbjergværket
   4.2.3 Rudkøbing Kraftvarmeværk
   4.2.4 Haslev Kraftvarmeværk
   4.2.5 Slagelse Kraftvarmeværk
   4.2.6 Masnedø Kraftvarmeværk
   4.2.7 Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk
   4.2.8 Samlet status for de store, halmfyrede kraftvarmeværker
4.3 Status for askemængder fra andre anlæg
4.4 Samlet status for askemængder fra alle anlæg

Med udgangspunkt i projektets mål om at kunne foreslå nye måder til at øge genanvendelsen af asken har det været en vigtig opgave at skabe et billede af den nuværende situation på askemarkedet. Projektet omfatter derfor en undersøgelse af situationen på alle biomassefyrede varme- og kraftvarmeværker i Danmark.

4.1 Status for askemængder fra fjernvarmeværkerne

4.1.1 Spørgeskemaundersøgelse

Som led i at skabe overblik over eksisterende forhold på landets biomassefyrede fjernvarmeværker, har Danske Fjernvarmeværkers Forening og dk-TEKNIK med en spørgeskemaundersøgelse indsamlet tilgængelige oplysninger om brændselsforbrug og -art, askemængder, askehåndtering og askebortskaffelse. Undersøgelsen omfatter de kraftvarmeværker, som ikke ejes af Energi E2 og Elsam. Spørgeskemaerne er udviklet af projektparterne i fællesskab og kan ses i Bilag B Spørgeskemaer udsendt til fjernvarmeværker.

I det følgende beskrives resultatet af spørgeskemaundersøgelsen opdelt efter værkernes hovedbrændsel. I dette afsnit opgøres værkernes brændselsforbrug og askeproduktion, mens en mere kvalitativ beskrivelse af status for de anvendte systemer til askehåndtering gives i afsnit 5.

Værkerne er blevet inddelt i tre grupper: halmfyrede, træflisfyrede og træpillefyrede anlæg. Inddelingen er udført efter det brændsel, som værket har anvendt mest af i perioden 1998-2000. På flere af værkerne anvendes andre biobrændsler som alternativ til hovedbrændslet i visse belastningssituationer og som prismæssig konkurrent til leverancer af hovedbrændslet.

4.1.2 Halmfyrede værker

Der er udsendt spørgeskemaer til 54 fjernvarmeværker, der vides at fyre med halm eller tilsvarende biomasseprodukter som hovedbrændsel.

Der er modtaget svar fra 46 af værkerne, der alle angiver at have separat askehåndteringssystem for asken fra halmfyret. På 9 af værkerne anvendes tilsatsfyring med andre biomassebrændsler såsom træpiller, flis, kornafrens og frøafrens samt blandede biomasserestprodukter. På et af værkerne anvendes tilsatsfyring med fedtslam i henhold til særlig miljøgodkendelse.

I Tabel 4.1 nedenfor er brændselsforbruget for de halmfyrede fjernvarmeværker opgjort. Af de 46 værker, der har svaret, har 43 angivet deres brændselsforbrug. For at få det samlede brændselsforbrug har det været nødvendigt at skønne halmforbrug for de resterende 11 værker. Der er skønnet halmforbrug for hver af de 11 værker ud fra kendskab til deres størrelse. Det samlede skøn ses i tabellen. I tabellen er det desuden opgjort, hvor store mængder andre brændsler, værkerne har opgivet, at de anvender.

Tabel 4.1. Brændselsforbrug for halmfyrede fjernvarmeværker.

I Tabel 4.2 er askeproduktionen for halmværkerne opgjort. Ikke alle værker har i spørgeskemaerne angivet deres askeforbrug, og således omfatter nedenstående tal 42 værker i 1998, 43 værker i 1999 og 44 værker i 2000.

Tabel 4.2. Askeproduktion fra halmfyrede fjernvarmeværker.

45 værker oplyser, om de har våd eller tør håndtering af asken. 32 anlæg angiver at have våd håndtering af bundasken, mens 13 har tør håndtering. Med hensyn til cyklonasken opgiver 22 værker, at de har våd håndtering, mens 23 har tør håndtering, og for filterasken er fordelingen 20 med våd askehåndtering og 25 med tør askehåndtering.

Vandprocenterne i vådasken er angivet fra 40% til 65% for anlæg med våd askehåndtering, hvor de laveste vandindhold er fra værker, der har tør udaskning og blot befugter asken i containerne af hensyn til den videre håndtering. De højeste vandindhold er fra værker, der har vandgrav under askefaldet i kedlen, og som håndterer asken med fuldt vandindhold.

Den gennemsnitlige vandprocent i vådasken antages at være ca. 50%, og dermed kan den angivne totalmængde af asketørstof beregnes til 9.424 t i 1998, 11.066 t i 1999 og 11.556 t i 2000.

I Tabel 4.3 ses den samlede mængde asketørstof fra de halmfyrede fjernvarmeværker. Der er i tabellen opført skøn for askemængde dels fra de anlæg, som har svaret uden at opgive askemængde, og dels fra de anlæg, som ikke har svaret.

Tabel 4.3. Samlet askeproduktion fra halmfyrede fjernvarmeværker.

Det opgivne, totale tørstofindhold i asken svarer til en askeprocent på mellem 4,20% og 4,82%, når det sættes i relation til den opgivne brændselsmængde. Tendensen i askeprocenten er stigende. Dette kan skyldes vejrmæssige forhold og deraf følgende manglende vejring og udvaskning, men flere værker nævner brugen af svampemidlet “Amistar” som årsagen til, at strået er mindre modent ved høst.

Sammenholdes resultaterne af undersøgelsen med tilsvarende resultater af mindre intern DFF undersøgelse fra 1995, er der sket et fald i halmforbruget på halmvarmeværkerne fra ca. 305.000 t i 1995 til ca. 255.000 t i år 2000. Tilsvarende er asketørstofmængden faldet fra ca. 15.000 t i 1995 til ca. 13.500 t i år 2000.

Halmforbruget og dermed askemængderne fra fjernvarmeværkerne vil fortsat falde i de næste år, da flere halmvarmeværker er i færd med at stille om fra halmfyring til flisfyring.

4.1.3 Træflisfyrede værker

Der er udsendt spørgeskemaer til 49 fjernvarmeværker, der vides at fyre med træflis eller tilsvarende biomasseprodukter som hovedbrændsel.

Der er modtaget svar tilbage fra 34 af værkerne, der alle angiver at have separat askehåndteringssystem for asken fra fliskedlen. Som supplement til fyring med træflis anvender 3 af værkerne halm og 8 af værkerne træpiller. To værker anvender overvejende henholdsvis bark og briketter.

I Tabel 4.4 nedenfor er brændselsforbruget for de træflisfyrede fjernvarmeværker opgjort. Af de 34 værker, der har svaret, har 32 værker angivet deres brændselsforbrug i 1998 og 1999, mens alle 34 har opgivet det i 2000. For at få det samlede brændselsforbrug har det været nødvendigt at foretage skøn af de ikke opgivne mængder. Skønnet er foretaget for hvert af de 17 relevante værker ud fra kendskab til deres størrelse, og det samlede skøn ses i tabellen. I tabellen er det desuden opgjort, hvor store mængder andre brændsler, værkerne har opgivet, at de anvender.

Tabel 4.4. Brændselsforbrug for træflisfyrede fjernvarmeværker.

I Tabel 4.5 er askeproduktionen for træflisværkerne opgjort. Ikke alle værker har i spørgeskemaerne angivet deres askeforbrug, og således omfatter nedenstående tal 29 værker i 1998, 30 værker i 1999 og 31 værker i 2000.

Tabel 4.5. Askeproduktion fra træflisfyrede fjernvarmeværker.

33 værker oplyser, om de har våd eller tør håndtering af asken. 13 anlæg angiver at have våd håndtering af bundasken, mens 20 har tør håndtering. Med hensyn til cyklonasken opgiver 7 værker, at de har våd håndtering, mens 24 har tør håndtering.

Vandprocenterne i vådasken er angivet fra 20% til 50% for anlæg med våd askehåndtering, hvor de laveste vandindhold er for værker, der blot befugter asken i containerne eller som direkte afvander asken før levering til deponi. De højeste vandindhold er fra værker, der har vandgrav under askefaldet i kedlen, og som afhænder asken med fuldt vandindhold.

Den gennemsnitlige vandprocent i vådasken antages at være ca. 40%, hvorved den angivne totalmængde af asketørstof kan beregnes til 1.984 t i 1998, 2.110 t i 1999 og 2.014 t i 2000.

I Tabel 4.6 ses den samlede mængde asketørstof fra de træflisfyrede fjernvarmeværker. Der er i tabellen opført skøn for askemængde dels fra de anlæg, som har svaret uden at opgive askemængde, og dels fra de anlæg, som ikke har svaret.

Tabel 4.6. Samlet askeproduktion fra træflisfyrede fjernvarmeværker.

Det opgivne, totale tørstofindhold i asken svarer til en askeprocent på mellem 0,95% og 0,83%, når det sættes i forhold til den opgivne brændselsmængde. Tendensen i askeprocenten er faldende, hvilket antageligt skyldes stigende anvendelse af stammeflis frem for heltræs- og grenflis. I perioden har der været en betydelig stigning i importen af hele stammer til anvendelse på værkerne.

Sammenholdes resultaterne af undersøgelsen med tilsvarende resultater af mindre, intern DFF undersøgelse fra 1995, er der sket en væsentlig forøgelse af flisforbruget fra omkring 150.000 t til omkring 265.000 t i år 2000. Tilsvarende er asketørstofmængden steget fra ca. 1.500 t i 1995 til ca. 2.600 t i år 2000.

4.1.4 Træpillefyrede værker

Der er udsendt spørgeskemaer til 26 fjernvarmeværker, der vides at fyre med træpiller eller tilsvarende biomasseprodukter som hovedbrændsel.

Der er modtaget svarskemaer tilbage fra 22 af værkerne, hvoraf 21 angiver at have separat askehåndteringssystem for asken fra træpillefyret. På et værk anvendes der foruden træpiller en mængde træflis, mens man på et andet værk også fyrer med affald og kul. De øvrige værker anvender træpiller som eneste biobrændsel.

I Tabel 4.7 nedenfor er brændselsforbruget for de træpillefyrede fjernvarmeværker opgjort. Af de 22 værker, der har svaret, har 16 værker angivet deres brændselsforbrug i 1998, mens 21 værker har opgivet det i 1999 og 2000. For at få det samlede brændselsforbrug har det været nødvendigt at foretage skøn af de ikke opgivne mængder. Skønnet er foretaget for hvert af de 10 relevante værker ud fra kendskab til deres størrelse, og det samlede skøn ses i tabellen. I tabellen er det desuden opgjort, hvor store mængder andre brændsler, værkerne har opgivet, at de anvender.

Tabel 4.7. Brændselsforbrug for træpillefyrede fjernvarmeværker.

I Tabel 4.8 er askeproduktionen for de træpillefyrede værker opgjort. Ikke alle værker har i spørgeskemaerne angivet deres askeforbrug, og således omfatter nedenstående tal 16 værker i 1998, 18 værker i 1999 og 20 værker i 2000.

Tabel 4.8. Askeproduktion for træpillefyrede fjernvarmeværker.

21 værker oplyser, om de har våd eller tør håndtering af asken. 8 anlæg angiver at have våd håndtering af bundasken, mens 13 har tør håndtering. Med hensyn til cyklonasken opgiver 6 værker, at de har våd håndtering, mens 13 har tør håndtering, og for filterasken er fordelingen 2 med våd askehåndtering og 6 med tør askehåndtering.

Vandprocenterne i vådasken er angivet fra 40% til 63% for anlæg med vådudaskningssystemer, der har vandgrav under askefaldet i kedlen. Den gennemsnitlige vandprocent i vådasken antages at være ca. 50%, hvorved den angivne totalmængde af asketørstof kan beregnes til 360 t i 1998, 467 t i 1999 og 512 t i 2000.

I Tabel 4.9 ses den samlede mængde asketørstof fra de træpillefyrede fjernvarmeværker. Der er i tabellen opført skøn for askemængde dels fra de anlæg, som har svaret uden at opgive askemængde, og dels fra de anlæg, som ikke har svaret.

Tabel 4.9. Samlet askeproduktion for træpillefyrede fjernvarmeværker.

Sætter man den opgivne brændselsmængde i relation til den opgivne mængde asketørstof, der er produceret på værkerne, fås en askeprocent på mellem 0,49% og 0,53% målt på brændselsbasis.

4.1.5 Samlet status for fjernvarmeværkerne

I nedenstående Tabel 4.10 er det samlede brændselsforbrug og den samlede askeproduktion i 2000 opgjort for fjernvarmeværkerne.

Tabel 4.10. Samlet brændselsforbrug og askeproduktion fra fjernvarmeværker i 2000.

1 Den anvendte mængde af andet brændsel end hovedbrændslet dækker kun den opgivne mængde fra de værker, som har oplyst dette forbrug.

4.2 Status for askemængder fra de store halmfyrede kraftvarmeværker

I det følgende afsnit beskrives data for biomassefyrede kraftvarmeanlæg hos Energi E2 og Elsam med hensyn til brændselsforbrug og askeproduktion. Forhold omkring håndteringssystemer, askedisponering og askeanalyser beskrives i afsnit 5.2.

4.2.1 Enstedværkets biokedel

Enstedværkets biokedel omfatter en halm-/flisfyret kedel med separat flisfyret overheder, der leverer damp (542C/210 bar) til dampturbinen på Enstedværkets kulfyrede blok. Halmkedlen forsynes fra 4 halmindfødningslinier. Halmballerne føres frem til en skrueopriver, der løsner halmen inden indfødning på vibrationsristen via indfødningssnegle. Flisen til flisoverhederne fordeles over risten ved hjælp af pneumatiske indkastere.

Tabel 4.11. Brændselsforbrug, Enstedværket.

Det lave brændselsforbrug i 2000 skyldes, at anlægget måtte tages ud af drift på grund af korrosionsproblemer i den flisfyrede overheder.

Tabel 4.12. Askeproduktion, Enstedværket.

I perioden er der produceret en total askemængde på tør basis på 11.460 t, hvoraf flyveaskeandelen udgør 19%.

4.2.2 Måbjergværket

Måbjergværkets halm-/fliskedel er ristefyret med indfyring af hele halmballer i cigarbrændere. Kedlen er forsynet med separat naturgasfyret overheder.

Tabel 4.13. Brændselsforbrug, Måbjergværket.

Tabel 4.14. Askeproduktion, Måbjergværket.

I perioden er der produceret en total askemængde på tør basis på 8.420 t, hvoraf flyveaskeandelen udgør 34%. Flyveaskeandelen er således betydeligt højere end for de øvrige halmfyrede kraftvarmeanlæg. Årsagen hertil er ikke kendt, men cigarfyringssystemet og indfyring af frøafrens kan eventuelt spille en rolle.

4.2.3 Rudkøbing Kraftvarmeværk

Halmkedlen på Rudkøbing Kraftvarmeværk er ristefyret med indfødning af halm via opriver og stempelindføder.

Tabel 4.15. Brændselsforbrug, Rudkøbing Kraftvarmeværk.

Tabel 4.16. Askeproduktion, Rudkøbing Kraftvarmeværk.

I perioden er der produceret en total askemængde på tør basis på 2.970 t, hvoraf flyveaskeandelen udgør 14%.

4.2.4 Haslev Kraftvarmeværk

Halmkedlen på Haslev Kraftvarmeværk er ristefyret med indfødning af hele halmballer i cigarbrændere.

Tabel 4.17. Brændselsforbrug Haslev.

Tabel 4.18. Askeproduktion, Haslev.

Der er i perioden produceret en total askemængde på 3.830 t TS, hvoraf flyveasken udgør 22%.

4.2.5 Slagelse Kraftvarmeværk

Halmkedlen på Slagelse Kraftvarmeværk er ristefyret (skubberist) med indfødning af halm via opriver og snegleindføder.

Halmforbruget udgjorde for årene 1998, 1999 og 2000 henholdsvis 27.000, 28.000 og 25.000 t. Askemængderne afvejes ikke.

4.2.6 Masnedø Kraftvarmeværk

Halm/fliskedlen på Masnedø Kraftvarmeværk er ristefyret med snegleindfødning af halm.

Tabel 4.19. Brændselsforbrug, Masnedø Kraftvarmeværk.

I 1999 blev der produceret i alt 2.400 t aske på tør basis fordelt på 2.079 t bundaske og 321 t flyveaske. Flyveaskeandelen udgjorde således 13% på tør basis. I 2000 blev der produceret i alt 2.420 t aske på tør basis. Flyveaskeandelen kan ikke opgøres, da flyveasken fra og med maj måned er blandet med bundasken.

4.2.7 Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk

Værket er idriftsat i foråret 2000 og anvender udelukkende halm som brændsel.

Tabel 4.20. Halmforbrug og askeproduktion i 2000 fra Maribo-Sakskøbing Kraftvarmeværk.

Flyveaskeandelen udgør 18% på tør basis.

4.2.8 Samlet status for de store, halmfyrede kraftvarmeværker

I Tabel 4.21 opsummeres brændselsforbrug og askeproduktion for de 7 halmfyrede kraftvarmeværker, der ejes af Energi E2 og Elsam.

Tabel 4.21. Samlet brændselsforbrug og askeproduktion fra store halmfyrede kraftvarmeværker i 2000.

1 Mængderne er skønnet, da askemængderne ikke afvejes på Slagelse Kraftvarmeværk.
2 Fra maj 2000 sammenblandes bund- og flyveaske. Den samlede mængde i 2000 var 2.400 t TS, og der er her antaget samme flyveaskeandel som i 1999 (13%).

4.3 Status for askemængder fra andre anlæg

I afsnit 4.1 og 1.1 ovenfor er askemængderne for store biomassefyrede forsyningsanlæg opgjort. For at sætte disse mængder i perspektiv, er det relevant at skitsere, hvor stor en mængde biomasseaske, der i Danmark kommer fra andre større anlæg samt fra individuelle biobrændselsinstallationer såsom pejse, brændeovne, private og industrielle kedelanlæg og blokvarmecentraler. Projektet omfatter ikke en detaljeret opgørelse af denne askemængde, men der findes vejledende data fra (Hansen, 2001).

Foruden de elværksejede kraftvarmeværker er der i Danmark to store, træfyrede industrielle kraftvarmeværker, placeret hos virksomhederne Junckers og Novopan. Brændselsforbruget for disse to værker var i 2000 ca. 750 GWh eller ca. 150.000 t tørt træbrændsel (Energistyrelsen, 2001 og Videncenter for Halm- og Flisfyring, 2000). Denne brændselsmængde antages ud fra et askeindhold på 1% at give anledning til en askeproduktion på ca. 1.500 t.

I den danske energistatistik for 1999 (Energistyrelsen, 2000) kan forbruget af faste biobrændsler for individuelle kedelsystemer and blokvarmecentraler findes i TJ. Tabel 4.22 giver et overblik over brændselsforbrug den producerede askemængde. Der er antaget gennemsnitlige brændværdier og de følgende askeindhold i brændslerne: Træpiller - 0,5%, træflis og træbrænde - 1%, halm - 5%. Mængderne må opfattes som minimumsmængder, idet asken typisk indeholder en betydelig del uforbrændt brændsel, specielt fra brændeovne og portionsfyrede halmkedler.

Det skal understreges, at asken fra disse mindre anlæg for en enkelt eller få husstande ikke er omfattet af Bioaskebekendtgørelsen, såfremt "asken tilbageføres til askeproducentens egne arealer, hvor biomassen/biomasseaffaldet kommer fra."

Tabel 4.22. Brændselsforbrug og askeproduktion i 1999 i blokvarmecentraler og individuelle kedler og brændeovne (Energistyrelsen, 2000).

4.4 Samlet status for askemængder fra alle anlæg

I Tabel 4.23 fremgår den samlede askemængde i 2000 for alle større danske biomasseanlæg.

Tabel 4.23. Samlet status over askemængder fra kollektive, biomassefyrede forsyningsanlæg i 2000.

Der er ikke tidligere lavet en systematisk undersøgelse af, hvor meget biomasseaske der produceres på danske anlæg. Den almindelige antagelse har dog været, at askeproduktionen lå på omkring 20.000 t/år for de kollektive forsyningsanlæg. Opgørelsen i denne rapport viser, at mængden er 50% større en hidtil antaget - nemlig 32.300 t/år.

Som nævnt i afsnit 4.3 produceres der i blokvarmecentraler samt i individuelle kedler og brændeovne omtrent 23.000 t aske årligt. Sammen med de adspurgte værker i dette projekt repræsenterer disse parter en komplet beskrivelse af kilderne til biomasseaske i Danmark. Der eksisterer ingen andre betydelige askeproducenter, som benytter sig af omsætning af ren biomasse. Således er den totale mængde tør biomasseaske i Danmark årligt omkring 55.000 t.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Oktober 2004, © Miljøstyrelsen.