|
Effekten af sprøjtemiddelafdrift på buske og træer i læhegn 5 Konklusioner
5.1 Undersøgelsens resultatmæssige konklusionerSprøjtemiddeleffekter i eksponeringsåret:
Sprøjtemiddeleffekter året efter eksponering:
Engriflet hvidtjørn er en vigtig hegnsplante i Danmark, der producerer en stor mængde bær, som dels ædes af solsorte, dels af millioner af trækkende drosler fra Skandinavien (Snow & Snow 1988; Kjær et al. 2002). Det må formodes, at mængden af tjørnebær er af stor betydning både for trækfuglene og solsortenes overlevelse. Det er derfor sandsynligt, at afdrift af ukrudtsmidler ved at påvirke tjørns bærsætning har stor betydning for fuglenes overlevelse i vinterhalvåret. Yderligere er der mange arter af insekter, der er knyttet til tjørn (Kennedy & Southwood 1984). Blandt disse vil det først og fremmest være dem, der er knyttet til andre dele end bladene, der bliver påvirket. 5.2 Faglige perspektiver og forskningsbehovOmend resultatet ikke er overraskende, så er det forskningsmæssigt regi nyt, at metsulfurons virkning strækker sig til året efter eksponeringen har fundet sted. Derudover bekræftes tidligere rapporterede effekter af sulfonylureastoffer på fuglekirsebær med en anden art og et andet middel. Undersøgelsens resultater peger dermed på et behov for undersøgelse af langtidseffekter af flere forskellige typer af herbicider på flerårige bærbærende arter. Samtidig er der nogen begrænsninger ved den type af feltforsøg, som i nærværende rapport er blevet anvendt for at påvise at der potentielt kan være effekter af afdrift af herbicider til hegn. Således kan kontrollerede feltforsøg, som de i rapporten beskrevne, ikke umiddelbart beskrive konsekvenserne af en afdriftshændelse, da der endnu mangler feltmålinger af afdriftens størrelse i forbindelse med reel marksprøjtning under de varierende betingelser (mht. vindstyrke, vindretning, temperatur) sprøjtningen finder sted. For det første er de gennemført som manipulerede forsøg, hvor sprøjtemidlet er sprøjtet direkte ind i hegnet med en rygsæksprøjte. Dernæst eksponeres hegnet ved afdrift fra mark fra overlappende sprøjtefaner og eventuelt fra flere sider. Endelig bruger mange landmænd reducerede doseringer i forhold til den af producenten anbefalede maksimale dosering. Der er derfor behov for at undersøge om og i hvilken grad bærbærende hegnstræer påvirkes af afdrift af metsulfuron fra mark til hegn samt for at vurdere konsekvenser af forskellige måde at forvalte sprøjtningen på. For at bestemme omfanget af afdrift må man kunne måle eller beregne, hvor stor en mængde sprøjtemiddel, der rammer hegnet. Dette kunne gøres ved at måle sprøjtemiddelafsætningen i hegn efter en realistisk sprøjtning med flere overlappende sprøjtespor. Udfra disse data vil der kunne udvikles en model til at forudsige afsætningen under varierende betingelser. Efterfølgende vil en sådan model kunne udnyttes til at beregne effekter af metsulfuronsprøjtning. Udvidelse af modellen til at dække andre hegnsarter end tjørn vil kræve undersøgelser af disse. Derudover er der et behov for at undersøge effekten af sprøjtemidler med andre virkningsmekanismer både i eksponeringsåret og året efter eksponering. Resultater fra sådanne projekter vil kunne understøtte en vurdering af, i hvilket omfang ukrudtsmiddelafdrift påvirker bærbærende hegnstræer. Hertil kommer en vurdering af, om en ændring af sprøjtemiddelanvendelsen vil resultere i øget fødemængde for bærspisende organismer i hegn, specielt fugle, under danske vilkår. Af samme grund kan der heller ikke på nuværende tidspunkt siges noget endegyldigt om i hvilken grad den fauna, der er knyttet til tjørnehegn og andre hegn, påvirkes, kun at det er sandsynligt at der er en påvirkning og at den kan være betydelig. Ved at fokusere på hvorledes variation af sprøjtemiddel, sprøjtedosering, dysetype, vejrtype og afstand fra markkant til hegn vil påvirke bærmængden, kan der dannes basis for at vurdere en eventuel gevinst ved administrativ regulering af sprøjtemiddelanvendelsen (se afsnit 5.3). 5.3 Perspektiver for reguleringen af sprøjtemidlerNye sprøjtemidler og sprøjtemidler under revurdering skal blandt andet vurderes for deres økotoksiske virkning overfor terrestriske organismer. Denne vurdering baseres normalt på laboratorietest med mikroorganismer, regnorme, bier, fugle, pattedyr og eventuelt leddyr. Leddyr omfatter primært nyttedyrsfaunaen i marken. I den europæiske lovgivning omfattes disse sammen med planter under "Other non-target organisms (flora and fauna) believed to be at risk". Der er ikke noget krav om, at der laves en vurdering af non-target plantearter. I oktober 2002 blev et udkast til et nyt "Guidance document on terrestrial Ecotoxicology " offentliggjort. Dette fungerer som et baggrundsdokument for direktiv 91/414/EEC. Heri foreslås, at planter testes enten som foreslået i den reviderede OECD plante test guideline eller ifølge OPPTS ("Office of Prevention, Pesticides and Toxic Substances") test guidelines, der er offentliggjort af den amerikanske miljøstyrelse. Resultaterne i nærværende rapport indikerer tydeligt, at effekter på ikke-måls planter (her forstået som de der findes uden for det dyrkede areal) må, ved den på etiketten angivne maksimal-dosis, forventes som et resultat af afdrift af ukrudtsmidler. De understøtter hermed også synspunktet, at plantetest er vigtige. De umiddelbare effekter af metsulfuron (første år) var størst for frugtsætningen. Det viser, at der findes ukrudtsmidler, der påvirker reproduktionen mere end de påvirker den vegetative vækst. De test, der er foreslået i det ovenfor nævnte "guidance document" vil ikke dokumentere sådanne effekter, idet alle test er "tidlig vækst" test, hvor testplanten ikke når til det reproduktive udviklingsstadie før testen afsluttes. Herudover udføres disse test på enårige planter. Sammenligning af vores data med data for metsulfurons virkning på "den mest følsomme enårige plante" præsenteret af McKelvey et al. (2002) understreger vigtigheden af at overveje implikationer af sprøjtemiddelafdrift på flerårige plantearter og på reproduktion (Figur 4.5), idet de refererede data i McKelvey et al. (2002) er vækstmålinger.
Figur 4.5 Sammenligning af følsomheden overfor metsulfuron hos "den mest følsomme enårige plante" som præsenteret af (McKelvey et al. 2002) og hos engriflet hvidtjørn Crataegus monogyna. Dette behov understreges yderligere af, at tydelige effekter kan observeres året efter den aktuelle eksponering har fundet sted. I forbindelse med Figur 4.5 er det vigtig at bemærke, at data for de enårige planter formodentlig refererer til den ønskede dosis, hvorimod data for tjørn er opgivet som den dosis, der er afsat på bladene. Dette betyder, at det må forventes, at de enårige planter har modtaget mindre sprøjtemiddel end angivet, og de to kurver vil nærme sig hinanden. Jagers op Akkerhuis et al. (1998) fandt at en afgrøde modtager op til 20% af den udsprøjtet dose på bladene Hvis dette også gælder for den enårige plante (agurk) vil dosis - respons kurven stadig ligge til højre for kurven for tjørn. Ved en effektvurdering vil det være væsentligt at inddrage afdriften fra flere sprøjtespor og depositionens fordeling over højden.
|
