| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer
bilag D
Beregningspriser
Budgetøkonomiske priser er de priser, som betales af virksomheden eller konsumenten, fratrukket refunderbare afgifter som moms for virksomheder. I en velfærdsøkonomisk analyse
skal priserne afspejle forbrugernes betalingsvilje for de producerede goder eller forbrugsmuligheder tabt gennem forbrug af ressourcer i et projekt fremfor i et andet. De
budgetøkonomiske priser skal korrigeres for eksisterende skatter og afgifter i den danske økonomi for at kunne indgå som velfærdsøkonomiske priser i analysen. De budgetøkonomiske
priser bringes op på forbrugerprisniveau, som udtrykker betalingsviljen. Denne forskel tages der højde for ved at forhøje de budgetøkonomiske priser med netto-afgiftsfaktoren (NAF),
som beskrives mere detaljeret nedenfor.
Beregningsprismetoden som beskrives detaljeret i Møller et al. (2000) er baseret på forbrugernes betalingsvilje under eksisterende skatter og afgifter. Der tages hensyn til skatter og
afgifter med at forhøje de budgetøkonomiske priser med netto-afgiftsfaktorer for henholdsvis indenlandsk og internationalt handlede produktionsgoder og råvarer. Der skelnes mellem
forskellige typer goder:
- markedsomsatte forbrugsgoder
- arbejdskraft
- fast realkapital
- producerede produktionsgoder
- import og eksport af varer og tjenester, samt ensidige valutaoverførsler
Der henvises til Møller et al. (2000) for forklaringer. Analysen beskrevet her svarer til beregning af den såkaldte jordrente som samfundet (velfærdsøkonomisk) henholdsvis
landmændene (budgetøkonomisk) opnår ved at anvende produktionsfaktoren jord til landbrugsproduktionen.
12.1.1 Netto-afgiftsfaktorer (NAF)
Forbrugsgodernes køberpriser (for markedsomsatte forbrugsgoder) indeholder afgifter, subsidier osv. og deres priser svarer derfor allerede til den pris, befolkning er villig til at betale.
Beregningspriser for denne kategori er derfor lig med godernes køberpriser. Priserne for alle andre goder, enten produceret for at sælge eller købt og brugt som input i produktionen
indeholder til gengæld ikke skatter og afgifter i videregående produktionsprocesser. Prisen skal derfor justeres for, at den reflekterer enten betalingsvilje af forbruger for goder skabt
eller for forbrugsmuligheder tabt ved at anvende godet i produktionen fremfor produktionen i det næstbedste alternativ.
12.1.2 Den gennemsnitlige netto-afgiftsfaktor
Møller et al. (2000) foreslår at forhøje producentgodernes priser for indenlandsk handlede goder med en gennemsnitlig netto-afgiftsfaktor. Denne netto-afgiftsfaktor beregnes ved at
sammenholde værdien af bruttonationalproduktet (BNP) i forbrugerpriser (dvs. markedspriserne inklusive alle afgifter og subsidier) og bruttofaktorindkomsten (BFI). BFI angiver
værditilvæksten i samfundet opgjort i faktorpriser (dvs. markedspriser fratrukket samtlige refunderbare og ikke-refunderbare afgifter og tillagt ydede subsidier. For Danmark har denne
netto-afgiftsfaktor en tilsvarende værdi af 1,17 på nuværende tidspunkt.
12.1.3 Netto-afgiftsfaktor for internationalt handlede goder
Projekter som enten producerer eller forbruger internationalt handlede goder har konsekvenser i form af valutaindtægter eller -udgifter for samfundet. Valutaudgifter og indtægter
opgøres i de gældende verdensmarkedspriser som omsættes til danske kroner ved brug af de officielle valutakurser. Valutaindtægter betyder en stigning i forbrugsmuligheder mens
valutaudgifter medfører et tilsvarende tab i forbrugsmuligheder for samfundet. Værdien af forbrugsmuligheder kan igen fastsættes i beregningspriser ved at forhøje valutabeløbene med en
gennemsnitlig netto-afgiftsfaktor for internationalt handlede goder.
Netto-afgiftsfaktoren udtrykkes her som forhold mellem godernes indenlandske forbrugspriser og deres verdensmarkedspriser. De samlede handelsrelaterede valutaindtægter og udgifter
i verdensmarkedspriser opgøres i balancen. Den indenlandske værdi af de handlede goder fås ved at forhøje valutaindtægter og –udgifter med moms, EU-eksportstøtte og subsidier fra
Dansk Erhvervsfond og ved at lægge told, importafgifter og importmoms til valutaudgifterne. Forhold mellem den indenlandske værdi af den samlede handel og værdien som opgjort i
betalingsbalancen beregnes p.t. til 1,25.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.
|