Miljøprojekt, 967 – Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

bilag E

I det følgende gennemgås de poster, hvor nogle særlige beregninger er nødvendige. Det gælder for investeringerne; skatter, afgifter og almindelige rentebetalinger; rentebelastning, beholdninger; maskinstation; husdyrgødning; forsikringer;

vedligeholdelse og afskrivning grundforbedringer samt vedligeholdelse og afskrivninger

FØIs statistik indeholder ikke oplysninger om den oprindelige investeringsudgift for inventar eller bygninger. Udgiften kan beregnes ud fra den årlige renteudgift under antagelsen af en årlige rente er 4 %, ved at dividere renteudgiften med 0,04. Den rekalkulerede investeringsudgift forhøjes i den velfærdsøkonomiske beregning med den gennemsnitlige nettoafgiftsfaktor for bygninger (1,17) og den gennemsnitlige afgiftsfaktor for internationalt handlede goder (1,25) for inventar for at opnå investeringsudgifter i velfærdsøkonomiske beregningspriser.

I den velfærdsøkonomiske beregning er investeringsudgiften endvidere forhøjet med forrentningsfaktoren på kapital for at tage højde for det afkast, man ville have haft i en alternativ investering. Nutidsværdien af de alternative afkastmuligheder, som mistes ved at benytte begrænsede investeringsressourcer i forbindelse med det pågældende projekt, beregnes ved at forhøje det årlige investeringsbeløb med forrentningsfaktoren på kapital som vist i boks 6. De alternative afkastmuligheder sættes til 6 pct.

For at opnå de årlige omkostninger ved anvendelsen af realkapitalen ganges beregningsprisen for investeringsudgiften med en kapitalinvendingsfaktor beregnet som vist i boks 6. Samfundets tidspræference sættes lig med 3 procent, og der antages en anvendelsesperiode på 10 år for inventar og 25 år for bygninger.

Kapitalinvendingsfaktor:	Forrentningsfaktor på kapital:
Hvor: q = alternative afkastrate r = tidspræferencebestemte kalkulationsrente T= tidshorisonten/anvendelsesperiode k0 = Nutidsværdien a = annuiseret nutidsværdi

Oplagring af beholdninger (fx kemikalier, udsæd, benzin, gødning etc.) medfører omkostninger i form af tabt forrentning af investeringsbeløbet (udgift for at anskaffe beholdninger). De velfærdsøkonomiske omkostninger af beholdninger beregnes ved at forhøje investeringsbeløbet med den gennemsnitlige netto-afgiftsfaktor på 1,17 (det antages, at beholdninger primært består af indenlandsk handlede goder) og derefter multipliceres beløbet med den tidspræferencebestemte kalkulationsrente på 3 pct.

Skatter og afgifter, lige som almindelige rentebetalinger er pengestrømme mellem forskellige aktører i samfundet, her specielt mellem landmand og staten eller landmand og banken. Set fra samfundets synsvinkel er "betalings"-balancen mellem udgifter (fra landmands side) og indtægter (fra statens eller udlåners side) lig med nul, og der opstår derfor ingen velfærdsøkonomiske omkostninger gennem betaling af skatter, afgifter og renter.

Maskinstationspriser består af arbejdsløn og maskininvestering og –vedligeholdelse. Maskininvesteringen er international, mens vedligeholdelse og arbejdsløn antages at være national. Derfor benyttes gennemsnittet af de to NAF'er (1,21)

Husdyrgødning er i FØIs statistikker beregnet til at have en værdi der tilsvarer hvad den tilsvarende gødningsværdi ville koste som handelsgødning. Dette betyder at husdyrproduktion ser bedre ud end den egentlig er, da der er en positiv pris på husdyrgødning. Omvendt ser planteavlen dårligere ud end den egentligt er, da der i statistikken betales for husdyrsgødningen, hvilket ikke sker i realiteten. Derfor korrigeres der med en beregning af hvad harmonikravene betyder.

Det antages, at forsikringsselskaber beregner deres præmier på basis af skøn af mulige skader, hvor skader optræder med en bestemt sandsynlighed. Reparationen af skader forbruger ressourcer, som ellers kunne have været brugt i andre produktionsprocesser. Disse ressourcer antages at være indenlandsk handlede varer og tjenester og derfor skal forhøjes udgifter til forsikringer med den gennemsnitlige netto-afgiftsfaktor af 1,17.

Som kort omtalt i indledningen til dette afsnit er formålet med denne velfærdsøkonomiske analyse, at beregne jordrenten ved at anvende produktionsfaktoren "jord" til landbrugsproduktionen. Det er denne jordrente, som bestemmer den velfærdsøkonomiske "grundværdi". Investeringer i grunden forøger grundværdien, og skal derfor ikke medregnes i den velfærdsøkonomiske analyse. Udgifter til vedligeholdelse af selve grundforbedringer skal til gengæld normalt medregnes.

I statistikken for planteproduktion er vedligeholdelse og afskrivninger slået sammen. I den velfærdsøkonomiske beregning er kapitalomkostninger beregnet udfra det investerede beløb, og afskrivningerne fra den budgetøkonomiske tabel skal derfor ikke medregnes. Vedligeholdelsen skal imidlertid med. Vedligeholdelse og afskrivning er adskilt ved at beregne en nøgle fra husdyrproduktionstabellerne, hvor de to er adskilt. Vi antager hermed, at forholdet mellem vedligeholdelse og afskrivninger er ens i plante- og husdyrproduktion.