Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

bilag F

– EU's landbrugsreform

Reformen af EU's landbrugspolitik forventes gennemført fra januar 2005. Et af hovedelementerne heri er, at landbrugsstøtten (ha-støtten) afkobles fra produktionen. Det betyder, at den enkelte landmand får samme støtte som hidtil, men selv kan bestemme, hvad der skal produceres, og hvorvidt der skal produceres. Tilgengæld forpligtes landmanden til at holde arealet i en landbrugs- og miljømæssig god stand – fx ved græsning, slæt eller slåning. Dvs. at arealerne ikke må gro til eller være oversvømmet om sommeren (DFFE 2004).

Afkoblingsstøtten er ikke fastsat endnu. Men det vurderes for jorde med kornafgrøder, at støtten i gennemsnit vil være 2.300 kr. ha. Mens støtten til arealer med permanent græs (mere end 5 år) vurderes til at være ca. 500 kr. ha. Hvis der er husdyrpræmier på græsarealet ydes der et tilskud – som vurderes på ca. 1.700 kr. ha. Dvs. at der ydes ca. 2.200 kr. ha i afkoblingsstøtte til græsarealer med husdyrpræmier. Fødevareministeriet skønner, at der er husdyrpræmier på 2/3 af græsarealerne (DFFE 2004).

Tabel 0-1 Afkoblingsdstøtten ved den nye landbrugsreform (tilskudene er kun vurderede – det endelige niveau er ikke fastsat)

  Græs Græs med husdyrpræmie Kornafgrøder
Græs 500 2.200 2.300

Den nye landbrugsreform vil få betydning for den fremtidige drift på en række jorde, hvor jordrenten ved den nuværende drift er lav – som fx i ådalene. Hvis jordrenten ved et ophør med planteproduktionen er højere end jordrenten ved den nuværende drift – både som følge af planteproduktionen og husdyrproduktionen – vil det kunne betale sig at opgive dyrkningen af arealerne som gradvist vil ekstensiveres. Det er endnu uvist, om det er muligt at både at få MVJ støtte og landbrugsstøtte.

Efter gennemførelsen af reformen vil de arealer, hvor produktionen stoppes – og dermed marginaliseres - kunne sammenlignes med de nuværende brakarealer. Det skyldes, at jorderne skal opfylde samme krav, som der gælder for brakarealer (skal være i god landbrugsmæssig stand – dvs. at de ikke må gro til eller oversvømmes).

Yderligere er brakarealer og de marginaliserede arealer sammenlignelige på det økonomiske område. Forstået således, at der ved ophør med dyrkning af arealer med korn ydes et tilskud på ca. 2.300 kr. pr ha. Fra dette udbytte skal trækkes de variable omkostninger (primært omkostninger til rydning af arealer - der må være relative lave), de delvist variable omkostninger og de faste omkostninger. Hvis det antages at omkostningerne er som for brakarealer (samlet 1.480 kr. ha), vil den samlede budgetøkonomiske jordrente være 820 kr. pr ha. Den velfærdsøkonomiske vil tilsvarende være 1.525 kr. ha.

Der må ikke udbringes husdyrgødning på de arealer hvor støtten afkobles jf. Bekendtgørelse om direkte støtte til landbrugere efter enkeltbetalingsordningen §27 (DFFE 2004).

Konkret for projektområdet omkring Lindenborg Å og Gerå vil Landbrugsreformen ikke spille nogen større rolle, da jorderne ved et ophør med produktion ikke længere kan anvendes til harmonijorde. Da jordens samlede jordrente (planteproduktion og husdyrproduktion) er højere ved den nuværende drift end jordrenten ved ophør med landbrugsdrift som følge af at jorden i så fald ikke længere har anvendelse som harmonijord, ved en afkobling af støtten. Landbrugsreformen kan dog få en effekt i status quo scenariet for Lindenborg Å, hvor en fortsat sætning af arealerne vil betyde, at jordrenten bliver fortsat lavere i fremtiden. På et tidspunkt vil omkostningerne ved den fortsatte drift være så høje, at det bedre vil kunne betale sig at opgive dyrkningen. Det vil betyde at status quo scenariet gradvist vil ekstensiveres. Hvis der i projektområdet er arealer, der ikke anvendes til udbringning af husdyrgødning, vil dyrkningen af disse formentlig ophøre indenfor en kort årrække som følge af afkoblingen af støtten.

 



Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.