Svinepriserne er underlagt de frie markedsmekanismer, og handelen med svinekød er internationalt præget af stærk konkurrence imellem forskellige lande, og stærkt svingende priser.

Den danske svinesektor har stor betydning for samfundsøkonomien. Slagterierne og forædlingsvirksomhederne alene beskæftiger 24.000 personer, og den samlede beskæftigelse i svinekødssektoren inkl. landbruget og følgeindustrien er på 60.000. Hovedparten af svinekødsproduktionen, 85 pct., eksporteres. I 2001 var værdien af eksporten 29 mia. kr. Eksporten af svinekød udgør godt 6 pct. af vareeksporten, og svinekød har i en årrække været Danmarks største eksportartikel. Danmark er verdens største eksportør af svinekød, og der sælges til 130 lande.

Den danske svineeksport er mere end fordoblet siden 1980 (KS, 2002).

Den danske svinesektor står stærkt internationalt. Det skyldes høj effektivitet og kvalitet, ikke mindst ift. fødevaresikkerhed / levnedsmiddelkontrol. Der danske svineeksport er dels videns- og teknologibaseret idet store sygdomsfrie besætninger giver flere pattegrise pr. so, og at den høje kontrolgrad med produkterne på slagteriet giver tillid på eksportmarkederne, og dels lavteknologisk med fx slagtning/opskæring og opfedning af slagtesvin. På den lavteknologiske del er der risiko for at arbejdpladserne ryger til udlandet, således at afvænnede smågrise kunne være en eksportvare, ligesom dele af slagteriproduktion kunne foregå i udlandet.

Miljøkrav, eller andre krav der gør primærproduktionen dyrere betyder en forringelse af konkurrenceevnen på verdensmarkedet, da det ikke er muligt er overvælte omkostningen på priserne. De nuværende miljøkrav vurderes dog ikke at have særlig betydning for bl.a. fordi også andre lande såsom Holland også har lignende miljøkrav. (Andersen, M.S. 2003)

Konklusion er, at den danske svineproduktion i dag er konkurrencedygtig på verdensmarkedet, og når priserne er høje en lukrativ forretning for landmanden og for Danmark. Det er dog ikke altid at priserne er høje og det vil også i fremtiden være et konstant konkurrencepres fra andre lande. Hvis positionen som markedsleder på eksportmarkedet for svinekød skal bevares skal der således konstant arbejdes med kvalitet og effektivitet i alle produktionsled.

Strukturudviklingen i Danmark

Strukturudviklingen går stærkt i den danske svinesektor, den gennemsnitlige bedriftstørrelse er mere end fordoblet på ti år. Udviklingen mod større bedrifter går dobbelt så stærkt i svinesektoren som indenfor planteavl og kvægbrug.

Det er kun naturligt når man ser regnskabstallene for sektoren. De store bedrifter laver flere smågrise per so, bruger færre arbejdstimer per slagtesvin (20 minutter mod 30 minutter for de små) og har bl.a. derfor større nettooverskud/so. I et dårligt år som 2002, hvor det kun var de helt store besætninger, der havde nettooverskud (efter FØIs opgørelse dvs. efter at arbejdsløn og fulde renter er trukket ud). Derfor går udviklingen imod større svinebedrifter, og det vil den blive ved med at gøre. Større svinebedrifter står ikke generelt i modsætning til miljøhensyn. Det er ikke noget der taler for at en stor svineproducent er dårligere for miljøet end tre små, idet kravene til gyllehåndteringen er den samme. Tværtimod vil en teknologi som gylleseparering (der kan medvirke til at løse nogen problemer mht næringsstofbelastning af vandmiljøet og lugtgener) være mere realistisk i meget store bedrifter. Men hvis den samlede produktion stiger, er det selvsagt nødvendigt at reducere miljøbelastningen per produceret svin for at opretholde det nuværende miljøniveau.