| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

3 Indledning

• 3.1 Baggrund
• 3.2 Formålet med intensivering og ekstensivering af lavbundsarealer
• 3.3 Formålet med den samfundsøkonomiske analyse
• 3.4 Konsekvensskema
• 3.5 Rapportens opbygning

3.1 Baggrund

Landbrugsarealerne omkring Lindenborg Å og Gerå i Nordjyllands Amt er præget af hyppige oversvømmelser og vandlidende jorde. Det medfører problemer for landbrugsdriften i områderne. Samtidig er der problemer med, at vandløbene ikke opfylder regionplanens krav om et alsidigt dyre- og planteliv i vandløbene.

I områderne omkring Lindenborg Å og Gerå er der således to modsatrettede interesser. På den ene side er der landbruget, der ønsker at grødeskæringen intensiveres og vandløbene reguleres. Hermed kan afvandingsdybden øges og antallet af oversvømmelser reduceres. På den anden side er miljøtilstanden i åerne for ringe, primært som følge af intensiv vandløbsvedligeholdelse, og heraf dårlige fysiske forhold.

På den baggrund nedsatte Miljøministeren et udvalg til at analysere udarbejdelsen af vandløbsregulativer og vandløbsvedligeholdelsen i Nordjyllands Amt. Som en del af dette arbejde har Miljøstyrelsen udarbejdet en samfundsøkonomiske analyse af forskellige forvaltningstiltag omkring Lindenborg Å og Gerå i Nordjylland.

For at få belyst de samfundsøkonomiske konsekvenser ved forskellige driftsformer opstillede Vandløbsudvalget forskellige forvaltningsscenarier for to projektområder. Gerå blev udvalgt for at belyse de økonomiske konsekvenser ved forskellige forvaltningsformer for et vandløb i et intensivt dyrket landbrugsområde. Lindenborg Å blev udvalgt for at belyse konsekvenserne af forskellige forvaltningsformer for et vandløb i et blandet landbrugs- og naturområde. Der blev opstillet følgende forvaltningsscenarier for de to projektområder:

• Gerå
  • En status quo situation
  • Anlæg af et dobbeltprofil, der formindsker oversvømmelsesrisikoen væsentligt. Et dobbeltprofil er en bortgravning af brinkerne på hver side af vandløbet. Hermed reduceres vandstanden, og dermed oversvømmelsesrisikoen, i perioder med stor vandføring i åen. Se bilag A for en beskrivelse af et dobbeltprofil.
• Lindenborg Å
  • En status quo situation
  • En intensivering af grødeskæringen, for at mindske oversvømmelsesrisikoen og derved forbedre dyrkningsgrundlaget (grødeskæring som i 1988).
  • En ekstensivering af grødeskæringen samt ophør med pumpning, for at forbedre natur og miljøkvaliteten.

3.2 Formålet med intensivering og ekstensivering af lavbundsarealer

Det primære formål med intensivering af vandløbsvedligeholdelsen/ anlæg af dobbeltprofil er at forbedre dyrkningsgrundlaget og dermed dyrkningssikkerheden på de vandløbsnære arealer (færre oversvømmelser og højere udbytte) for landmændene med jord i projektområdet. Formålet med en ekstensivering af vandløbsvedligeholdelsen er at forbedre vandløbskvaliteten og genskabe vådområder og dermed fjerne kvælstof samt forbedre forholdene for de vilde planter og dyr.

3.3 Formålet med den samfundsøkonomiske analyse

Den samfundsøkonomiske analyse består af en budget- og en velfærdsøkonomisk analyse. Analysens formål er således både at belyse de budget- samt de velfærdsøkonomiske konsekvenser af de beskrevne forvaltningstiltag for projektområderne.

I den budgetøkonomiske analyse belyses de direkte økonomiske konsekvenser for hhv. landmænd, stat og amt. Mens hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvordan de forskellige forvaltningstiltag påvirker velfærden i samfundet. I den velfærdsøkonomiske analyse medtages således værdier der ikke omsættes på et marked – og derved har en pris. Et eksempel er værdien af kvælstofreduktionen. Som udtryk for de forskellige konsekvensers marginale velfærdsmæssige værdi anvendes såkaldte beregningspriser.

Resultaterne i en budgetøkonomisk analyse for landbruget kan ikke anvendes som kompensations- eller erstatningsberegninger for de implicerede lodsejerne. Analyserne viser, hvad de økonomiske konsekvenser er for landbruget over en længere tidshorisont, hvor der ikke tages højde for allerede foretagne investeringer i fx maskiner og bygninger. Udgangspunktet er således, at der ikke er foretaget anlægsinvesteringer, når det skal besluttes, hvilket af alternativerne der er det mest hensigtsmæssige. Tanken er, at beregningerne bør ses i en længere tidshorisont, hvor der ikke tages højde for allerede foretagne valg og investeringer.

boks 3 forskellen på budget- og velfærdsøkonomiske analyser

I analysen beregnes der på de forskellige forvaltningsscenarier hver for sig. Analysens beregninger er baseret på data fra driftsgrensstatistikken fra Fødevareøkonomisk Institut (FØI), oplysninger fra landbruget, Nordjyllands Amt og Skov & Naturstyrelsen.

Metoden baseres på Møller et al. (2000) og Møller & Jensen (2004) og er anvendt i samfundsøkonomiske analyser på miljøområdet siden 2000.

Udgangssituation og ændringer

3.3.1 Gerå

Gerå løber fra vest mod øst og munder ud i Kattegat nordøst for Ålborg og syd for Dronninglund og Hjallerup. Projektområdet strækker sig på begge sider af åen. Området er karakteriseret ved en sandet jord med okkerproblemer. I området er der enkelte eksisterende kulturenge og moser.

Projektområdet for Gerå er på 2.363 ha og ses i bilag B

I området dyrkes der konventionel landbrug med hovedvægt på kartofler. Dyrkningen er usikker pga. hyppige oversvømmelser der nedsætter landbrugsproduktionen.

Ved status quo situationen, dvs. hvis der ikke foretages noget i projektområdet vil konsekvensen være, at der indenfor en overskuelig årrække ikke kan dyrkes kartofler i området (flere har allerede stoppet dyrkningen pga. oversvømmelserne).

Hedeselskabet (2004b) vurderer, at anlæg af et dobbeltprofil kun vil have en relativ beskeden effekt på dyrkningsmulighederne. Det skyldes en generel dårlig dræningstilstand i ådalen, hvorfor kun arealer helt ude ved vandløbet vil blive forbedret. Derfor stiger jordrenterne ved anlæg af dobbeltprofilet ikke på arealerne.

3.3.2 Lindenborg Å

Lindenborg Å løber syd for Limfjorden sydøst for Ålborg og vest for Støvring. Åen munder ud i Langerak (Limfjorden). Projektområdet er karakteriseret ved en tørverig jord, der løbende sætter sig. Der er i projektområdet flere kulturenge samt enkelte skovbevoksninger, søer, naturenge og moser, Området er udpeget til potentielt vådområde i forhold til VMP II (og dermed SFL-område).

Projektområdet er på 440 ha og ses i bilag C Projektområdet omkring Lindenborg Å

Området er præget af hyppige oversvømmelser der nedsætter værdien af landbrugsproduktionen. Der dyrkes konventionel landbrug med hovedvægt på korn (vårbyg og hvede). Samtidig er der problemer med at opfylde vandløbenes kvalitetskrav.

I en status quo situation vil dyrkningsgrundlaget løbende forringes, da jorden stadig sætter sig i området, og det må formodes at vandløbskvaliteten langsomt forbedres. Ved en ekstensivering af grødeskæringen vil området hurtigt blive uegnet til landbrugsproduktion, mens vandløbenes kvalitet vil forbedres. Ved en intensivering af grødeskæringen vil risikoen for oversvømmelse reduceres, og det kan dyrkningssikkerheden bliver bedre. En intensivering vil have negative konsekvenser for vandløbets kvalitet i forhold til status quo.

3.4 Konsekvensskema

Til brug i de budget- og velfærdsøkonomiske beregninger skal konsekvenserne for hver af de tre alternativer opgøres. Konsekvenserne omfatter både selve ressourceforbruget, produktionsresultatet og miljøeffekterne. Konsekvenserne opgøres i fysiske enheder (ha, tons, stk., arbejdstimer etc.). I det følgende er konsekvensskemaerne for projektområdet opstillet.

3.4.1 Konsekvensskema for Gerå

tabel 5 Konsekvensskema for Gerå

Ved status quo er landbrugsproduktionen en fortsat intensiv landbrugsdrift på hele arealet, men der indgår tabt landbrugsproduktion som følge af oversvømmelser. Ved etablering af dobbeltprofil forbedres dyrkningsforholdene ikke markant (Hedeselskabet 2004b), mens omkostningerne til anlæg og vedligeholdelse af dobbeltprofilet er betydelige. Yderligere udtages der areal til anlæg af dobbeltprofilet. Der vil være en række miljøeffekter ved etablering af dobbeltprofilet. Men disse er ikke kvantificeret og prissat i denne analyse.

Det må formodes, at det ikke aktuelt er privatøkonomisk ^[13] rentabelt at etablere og drive dobbeltprofil. Der er i hvert fald ikke fremkommet forslag fra landbruget om tilladelse til at etablere dobbeltprofiler. Analysen skal således vise, om det er en velfærdsøkonomisk god ide.

3.4.2 Konsekvensskema for Lindenborg Å

tabel 6 Konsekvensskema for Lindenborg Å

En intensivering vil altså forbedre dyrkningsmulighederne på arealerne men vil have nogle negative miljøeffekter. En ekstensivering af arealerne vi resultere i, at der ikke kan dyrkes afgrøder på arealerne længere, men at det bliver muligt at søge om MVJ til den fremtidige drift. I ekstensiveringsscenariet er merreduktionen af kvælstofreduktionen fastsat til 21 kg N pr ha ifht status quo.

3.5 Rapportens opbygning

Rapporten består af en teoretisk del i kapitel 4, hvor analysens metode og forudsætninger beskrives. I kapitel 5 beregnes jordrenterne for de forskellige forvaltningstiltag, både for planteproduktionen og husdyrproduktionen. I kapitlerne 6, 7 og 8 gennemgås hvilke konsekvenser de forskellige tiltag har for vandløbsvedligeholdelse, næringsstoffer, udledning af klimagasser og endelig de øvrige miljøeffekter - friluftsliv og biodiversitet. Analysen budget- dvs. de fordelingsmæssige effekter - og velfærdsøkonomiske resultater gennemgås i kapitel 9 og 10. I kapitel 11 testes den velfærdsøkonomiske analyses robusthed i en række følsomhedsanalyser.

Fodnoter

[13] Privatøkonomisk = budgetøkonomi – investeringer i fast realkapital + skatter

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.