Miljøprojekt, 967 – Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

2 Jordrenter

Hvad er omkostningerne eller gevinsterne ved en ændring i landbrugsdriften? Udfra en samfundsøkonomisk betragtning bør de samfundsøkonomiske omkostninger og gevinster ved en ændring i arealanvendelsen opgøres ved ændringen i jordrenten ved planteproduktionen. Ud over ændringen i jordrenten ved planteproduktionen inddrages ændringen i indtjeningsmulighederne i husdyrproduktionen som følge af en ændring i harmoniarealet i områder med en stor husdyrintensitet.

Ændringen i jordrenten ved de forskellige forvaltningstiltag kan altså i husdyrtætte områder opgøres ved:

I det følgende gennemgås, hvad der forstås ved jordrenter (afsnit 5.1); valg af datamateriale (afsnit 5.2); metoden, der anvendes til beregning af jordrenter (afsnit 5.3), samt hvordan landsdækkende jordrenteberegninger tilpasses til projektområderne i Nordjylland. Kapitlet afsluttes med konkrete jordrenteberegninger for de to projektområder (afsnit 5.4 til 5.7). Alle jordrenteberegningerne er pr hektar over en 20-årig periode.

5.1 Hvad er jordrenter?

Jordrenten er det beløb, der er tilbage, når salgsværdien af det producerede produkt fratrækkes alle omkostningerne i forbindelse med udnyttelse af jorden. Jordrenten udgøres af differencen mellem afgrødens værdi og de samlede omkostninger ^[19] ved dyrkning af jorden – dvs. udsæd, gødning, arbejdsløn, samt forbrug og forrentning af realkapital.

Jordrenten er altså ikke det samme som værditilvæksten i produktionen (dvs. den samlede aflønning af arbejdskraft, kapital og jord) eller profitten (dvs. nettoafkastet af den investerede kapital), men alene beløbet til aflønning af jorden (Dubgaard et al. 2002). For ejeren er jordrenten det beløb, der er til rådighed til at betale ejendomsskatter og forrentning af den lånekapital der er investeret i jord, samt jordejerens nettoindtægt (Dubgaard et al. 2004). På et fuldkomment marked for forpagtning af jord vil forpagtningsafgiften (det det koster at forpagte landbrugsjord) netop svare til jordrenten.

Jordens handelspris (jordens kapitaliserede værdi) kan i princippet opgøres som nutidsværdien af den forventede årlige jordrente i al fremtid tilbagediskonteret med den valgte kalkulationsrente.

Men da landbruget anvender andre forudsætninger i deres beregninger, end der er anvendt i denne analyse, svarer den kapitaliserede værdi af de beregnede jordrenter ikke til jordens handelsprisen. Det skyldes 1) at der ikke tages højde for skattemæssige forhold, 2) at landbruget anvender en lavere rente end 6 pct., 3) rekreative muligheder herunder jagt, 4) at prisen er presset op af landmændenes forventning til, at harmonikravene strammes (jordens optionsværdi), 5) at landmanden ofte er villig til at arbejde til en lavere timeløn end antaget i beregningerne 6) at prisen på den marginale hektar jord ofte er højere og endeligt, 7) at der anvendes en kort tidshorisont (20 år) i analysen. Altså er handelsværdien for landbrugsjord højere end de beregnede budgetøkonomiske resultater berettiger.

Jordrenteberegninger er både budget- og velfærdsøkonomiske. De budgetøkonomiske beregninger er set fra en investorsynsvinkel – det vil sige hvad nettooverskuddet er set i det lange tidsperspektiv hvor både de faste og variable omkostninger skal dækkes, jf. afsnit 4.2. De budgetøkonomiske beregninger skal ses som grundlaget for de velfærdsøkonomiske, og kan ikke direkte bruges som udtryk for budgetter og regnskaber for den enkelte bedrift i projektområdet. De budgetøkonomiske tal kan derfor heller ikke umiddelbart bruges som grundlag for beregning af evt. kompensationer for driftstab.

En ekstensivering eller intensivering af vandløbsvedligeholdelsen vil medføre en ændring i jordrenten. Omkostningerne eller fordelene ved at ekstensivere eller intensivere vandløbsvedligeholdelsen kan således opgøres ved jordrenten ved den hidtidige minus jordrenten på den nye driftsform.

I begge projektområder dyrkes der konventionelle afgrøder (korn og kartofler). Ved henholdsvis en intensivering eller ekstensivering af arealerne vil dyrkningsmulighederne forbedres/ forværres.

Udover ændringen i jordrenten som følge af ændringen af planteproduktionen, er der et jordrentetab i husdyrproduktionen. Det skyldes, at en ændring i arealanvendelse medfører en nedgang i harmoniarealet ^[20] og derved en nedgang i husdyrproduktionen, hvis projektområdet er beliggende i et husdyrtæt område.

I boks 4 ses et eksempel på beregning af jordrentetabet ved ekstensivering af vandløbsvedligeholdelsen.

boks 4 eksempel på beregning af velfærdsøkonomiske jordrentetab

I status quo scenariet dyrkes der hvede på en ha. og der køres gylle ud på arealet. Hvis vandløbsvedligeholdelsen ekstensiveres vil der ikke længere kunne dyrkes kornafgrøder og køres gylle ud på arealet, som derimod kan græsses. Det velfærdsøkonomiske tab kan således udtrykkes ved jordrenten ved den hidtidige minus jordrenten på den nye driftsform.

Jordrenten i status quo kan opgøres som jordrenten ved dyrkning af hvede (486 kr. pr år pr ha) og jordrenten som følge af husdyrproduktion, der beregnes udfra dækningsbidraget ved slagtesvinproduktion (1,4 DE pr ha) (2.624 kr. pr. år pr ha.). Den samlede velfærdsøkonomiske jordrente i status quo scenariet er altså 3.110 kr. pr ha pr år (2.624 + 486).

Jordrenten efter en ekstensivering af vandløbsvedligeholdelsen kan opgøres som den velfærdsøkonomiske jordrente ved ekstensiv græsning, 1.014 kr. pr år pr ha, hvis MVJ-støtten medregnes

Det velfærdsøkonomiske jordrentetab kan således opgøres som jordrenten ved status quo scenariet minus jordrenten efter en ekstensivering af vandløbsvedligeholdelsen. Det tab som samfundet lider ved ekstensivering af vandløbsvedligeholdelsen er altså 2.096 kr. pr ha pr. år (3.110 – 1.014).

Jordrenteberegningerne i analysen er baseret på, at driften fortsætter som hidtidig. Dvs. at der ikke er taget højde for muligheden for at landbrugsstøtten kan afkobles fra produktionen ved indførelsen af Landbrugsreformen fra 2005. Det skyldes, at støttemulighederne i reformen ikke er fastsat. Yderligere vil det være yderst usikkert at begynde at gætte på, hvilken effekt Landbrugsreformen vil få. Det er derfor valgt at anvende historiske regnskabstal til at beskrive den fremtidige udvikling.

I bilag F gennemgås hvorledes den kommende landbrugsreform fra 2005 vil påvirke jordrenterne.

5.2 FØIs driftsgrensstatistik

Både ændringen i jordrenten som følge af ændringen i plante- og husdyrproduktionen fastsættes ved jordrenteberegninger baseret på FØIs driftsgrensstatistik. FØIs data er valgt, da de afspejler de faktiske regnskabstal for landbruget.

I FØIs driftsgrensstatistik findes data for landbrugets forskellige driftsgrene (salgsafgrøder, svinehold etc.). Data består af tidsserier opdelt på de forskellige kornsorter og for dyrehold dækkende for hele Danmark. Data indeholder relevante oplysninger som høstudbytte, produktionsværdi, omkostninger (variable og faste) og nettooverskud ved de forskellige driftsgrene. Yderligere findes samme data for den samlede kornproduktion i landets forskellige regioner (heriblandt Nordjylland). Et eksempel på FØIs data ses i tabel 7.

5.3 Metode til beregning af budget- og velfærdsøkonomiske jordrenter

Metoden til beregning af ændringen i jordrenten ved plante- og husdyrproduktion er baseret på DMUs metode ^[21].

Metoden tager udgangspunkt i landbrugets regnskabstal. Jordrenterne beregnes udfra 11-års oversigterne, hvor produktionsværdien og omkostningerne omregnes til nutidspriser udfra engrosprisindekset. Tallene er opgjort i år 2002-priser.

De budgetøkonomiske regnskabstal fra FØI omskrives til velfærdsøkonomiske tal ved at forhøje med nettoafgiftsfaktoren (NAF) for indenlandsk og udenlandsk omsatte goder, se bilag D for en uddybning af NAF. Driftsomkostninger som rentebelastning, skatter og afgifter inkluderes ikke i den velfærdsøkonomiske analyse, da det er interne transfereringer. Dvs. at omkostninger der alene repræsenterer en omfordeling i det danske samfund, og ikke er egentlige produktionsfaktorer og varer, ikke er medtaget. Sidst anvendes der forskellige kalkulationsrenter i den budget- og velfærdsøkonomiske opgørelse, hvilket har betydning for værdien af afskrivninger og alternativomkostningen af beholdninger. Disse er yderligere forhøjet med forrentningsfaktoren. Derfor er NAF sat i parentes i tabel 7 for disse poster, for at markere, at der ikke er tale om en simpel multiplicering med NAF og den budgetøkonomiske værdi. I bilag E forklares rationalet bag omregningen fra budget- til velfærdsøkonomiske tal, herunder den velfærdsøkonomiske værdi af afskrivninger og alternativomkostningen af beholdninger. I tabel 7 ses et eksempel på jordrenteberegninger for hvede for perioden 1991 – 2001 udfra FØIs driftsgrensstatistik.

Jordrenteberegningerne tager udgangspunkt i dækningsbidrag III (DBIII). DBIII fremkommer ved at trække de variable omkostninger (omkostninger I), de delvise variable kapacitetsomkostninger (omkostninger II) samt kapacitetsomkostnigerne (omkostninger III) fra værdien af udbyttet. Omkostninger I dækker over gødning, kemikalier, udsæd osv. Omkostninger II er omkostningerne til arbejdsløn og kapitalafskrivninger på inventar, og omkostning III er afskrivning på bygninger, renter, forsikringer mm.– jf. tabel 7.

En velfærdsøkonomisk analyse belyser, hvad der er mest fordelagtigt for samfundet set over en længere tidshorisont. Derfor er de velfærdsøkonomiske beregninger baseres på DBIII – dvs. at jordrenten beregnes udfra at alle omkostninger skal dækkes (både variable og faste). Tanken er, at samfundet ikke bør være bundet af allerede foretagne valg og investeringer, når det skal besluttes, hvilket forvaltningstiltag der er det bedste.

Investeringer i fx maskiner og bygninger – der er foretaget – kan ikke omsættes på kort sigt. Set i det længere tidsperspektiv kan produktionen tilpasses ved ikke at investere i nye maskiner og bygninger. Ved at anvende DBIII ses den velfærdsøkonomiske beregning i en længere tidshorisont, hvor det er muligt at tilpasse investeringer i bygninger og maskiner. Derfor medregnes de fulde investeringer i alle tre forvaltningsalternativer, og sunk costs – dvs. investeringer der er foretaget, men som ikke kan udnyttes optimalt – medtages.

5.4 Jordrenter på landsgennemsnit

I det følgende forklares hvordan jordrenten for planteproduktion, kartoffel-, brak-, græsningsarealer og vådområder beregnes. Beregningerne baseres på landsgennemsnitlige regnskabstal. I afsnit 5.5 gennemgås hvordan resultaterne på landsplan kan tilpasses projektområderne i Nordjylland.

Jordrenten ved planteproduktionen kan beregnes udfra metoden beskrevet i 5.3. I tabel 7 ses beregningen af hvede.

tabel 7 Omregning fra budgetøkonomiske til velfærdsøkonomiske tal for hvede på landsplan (1991 – 2001, 2002 priser)

* er sat som et gennemsnit af den indenlandske og udenlandske NAF, da det antages at maskindelene købes i udlandet og arbejdskraften er dansk

Det årlige budgetøkonomiske jordrente pr ha for dyrkning af hvede er altså 863 kr./ha. Mens det velfærdsøkonomiske er 2.366 kr./ha. Det svarer til en velfærdsøkonomisk nutidsværdi på 35.198 kr./ha ved en 20-årig tidsperiode og ved anvendelse af en diskonteringsrente på 3 pct. I tabel 8 ses de beregnede budget- og velfærdsøkonomiske jordrenter for udvalgte afgrøder.

FØIs data kan ikke anvendes til beregning af jordrenten for kartofler, brak-, græsarealer og vådområder, da særlige omstændigheder spiller ind her.

Jordrenten ved kartoffeldyrkning kan ikke fastsættes udfra FØIs driftsgrensstatistik. Det skyldes, at EU yder et tilskud til dyrkning af kartofler til stivelse. Tilskuddet er en kvoteordning, hvor EU fastsætter hvor mange tons kartofler, der ydes tilskud til i Danmark.

Den samlede kvote – der tildeles Danmark – ændres ikke ved, at arealet med kartofler i projektområderne enten mindskes eller forøges. Hvis der udtages arealer med kartofler i projektområdet, vil landmanden vælge at dyrke kartofler på en anden mark udenfor projektområdet, da kartoffeldyrkning (industri) er forbundet med et højt dækningsbidrag. Alternativt vil kvoten overdrages til en anden kartoffelproducent, der har ledig jord. I et velfærdsøkonomisk perspektiv er det ligegyldigt, hvem, der dyrker kartoflerne – bare de bliver dyrket indenfor samfundets (Danmarks) grænser. Det betyder, at det samlede areal med kartofler ikke bliver mindre ved udtagning af jord, da der inddrages anden produktionsjord til kartoffeldyrkningen. Værdien af en hektar med kartoffel, der tages ud af omdrift, opgøres altså som omkostningen ved at udtage en anden afgrøde – i denne analyse beregnet som omkostningen ved udtagning af vårbyg på højbundsarealer i Nordjylland.

Udbetaling af hektar-støtte medfører et krav om braklægning af 10 pct. af det areal der søges støtte til. Ved udtagning af landbrugsarealer i fx ådale er braklægningsprocenten ofte højere som følge af, at jorderne er mere eller mindre marginaliserede i forvejen. Det vil sige, at landmanden ønsker at braklægge sine ringeste jorde som ofte er beliggende i ådale. Jordrenten ved brakarealet kan ikke opgøres som jordrenteberegninger ud fra FØIs data. Det skyldes, at braklægningskravet skal opfyldes på andre jorde, for at landmanden kan beholde sin støtte. Jordrenten for de arealer der er braklagt i et projektområde opgøres altså ved jordrentetabet ved udtagning af kornafgrøder på marker udenfor projektområdet – fx som jordrenten for vårbyg på højbundsarealer i Nordjylland. Der kan argumenteres for, at udtagning af brakarealer ikke overflyttes til andre arealer. Det skyldes, at den enkelte bedrift kan braklægge helt op til 21,6 pct. af sine omdriftsjorde (DFFE 2004). Ved udtagning af "overskudsbrak" skal denne ikke kompenseres på andre arealer, da bedriften opfylder sine brakforpligtelser for at kunne få udbetalt hektar-støtte. Det er i analysen antaget at alt brak overflyttes til andre arealer, da harmonikravene medfører, at der er behov for jorden som gyllejord, og der ikke må spredes gylle på brakarealer, hvorfor brakarealet ikke er højere en 10 pct.

Metoden kan ikke anvendes til beregning af jordrenter ved græsning. Det skyldes, at støttemulighederne i form af husdyrpræmier ikke figurerer i FØIs statistik. Anvendes jordrenten baseret på FØIs regnskabstal for græsning vil billedet blive for negativt.

I stedet er omkostningerne til ekstensiv græsning (uden handelsgødning og pesticider) med kvæg eller får opgjort på baggrund af erfaringer fra andre studier. Jordrenten ved ekstensiv græsning er baseret på Hasler & Schou (2003). Jordrenten opgøres til –1.140 kr./ha/år budgetøkonomisk og –830 kr./ha/år velfærdsøkonomisk. Tallene dækker over jordrente ved græsning, transport af dyr og opsætning af hegn. I jordrenterne er MVJ støtten for miljøvenlig drift ved udtagning af afgrøder i omdrift ikke medregnet.

Der ydes MVJ-støtte til udtagning af arealer til miljøvenlig græsning. Det er i analysen antaget, at det er arealer med kornafgrøder, der udtages. Støtten til udtagning af korn er 2.950 kr. pr ha budgetøkonomisk og 1844 ^[22] kr. pr ha velfærdsøkonomisk. Det skal bemærkes, at de velfærdsøkonomiske jordrenter er lavere end de budgetøkonomiske opgørelser. Det skyldes, at den del af MVJ-støtten som den danske stat bidrager med (50 pct.) ikke skal medregnes i en velfærdsøkonomisk analyse, da det blot er en overførsel indenfor samfundet mellem staten og landbrug.

Direktoratet for Fødevareerhverv oplyser, at der i ansøgningsrunden til MVJ for 2004 skal foretages en prioritering mellem de indkomne forslag. Det er altså ikke sikkert, at alle der søger MVJ får tilsagn til projektet. Projektområdet omkring Lindenborg Å er af amtet prioriteret som et højindsatsområde. Dvs. et af de steder hvor MVJ indsatsen skal centreres. Staten har imidlertid udstedt retningslinier om, at MVJ først skal prioriteres i Habitatområder. Og da arealerne omkring Lindenborg å ikke udpeget som Habitatdirektiv er det uvist om alle ansøgere vil blive imødekomet. I analysen er det antaget, at alle får deres ansøgninger imødekommet, primært begrundet af, at amtet har udpeget Lindenborg Å som et af to hovedindsatsområder.

Ved ekstensivering af grødeskæringen og et ophør med pumpning i Lindenborg Å, vil der etableres større vådområder. Det vurderes, at disse arealer ikke skal plejes, da lokaliteten bliver våd til, at der vil gro opvækst. Der kan søges om MVJ-støtte til etablering af vådområder. MVJ tilskuddet afhænger af, hvilken afgrøde der dyrkes på arealerne. For udtagning af kartofler og andre højværdiafgrøder ydes der et tilskud på 5.850 kr. pr ha pr år. Det tilsvarende tilskud for udtagning af traditionelle kornafgrøder er 3.440 kr. pr ha pr år. I nærværende analyse er etablering af vådområder kun aktuel for arealerne omkring Lindenborg Å. Her dyrkes der ikke kartofler, hvorfor jordrenten for vådområder i det følgende fastsættes til 3.440 kr. pr ha pr år budgetøkonomisk 2.150 kr. velfærdsøkonomisk (1.720*1,25 ^[23])

Diskussionen af om hvorvidt alle MVJ ansøgninger imødekommes er den samme som beskrevet under MVJ til græsning.

I tabel 8 ses de beregnede budget- og velfærdsøkonomiske jordrenter for udvalgte afgrøder og græsning.

tabel 8 Jordrenter for udvalgte afgrøder – landsgennemsnit (1991 – 2001. 2002 priser)

** Udtagning af kartofler og brak er beregnet udfra udtagning af gennemsnit vårbyg på højbund da brak og kartoffelproduktionen vil flyttes til alternative produktionsarealer (med vårbyg)

*** jordrenten for græs er baseret på Hasler og Schou (2003) og er for udtagning af omdriftsarealer. Jordrenten er uden MVJ tilskud.

I tabel 9 ses MVJ-støtten til miljøvenlig drift af græsningsarealer og etablering af vådområder.

5.5 Jordrenter – planteproduktionen

5.5.1 Jordrenter – fra landsgennemsnit til projektområder i Nordjylland

I afsnittet beregnes jordrenterne for forskellige afgrøder i de forskellige forvaltningsscenarier i projektområderne. Jordrenterne er beregnet udfra metoden beskrevet i afsnit 5.3 og bilag E. I tabel 8 ses jordrenterne på landsplan for forskellige afgrøder.

For at jordrenteberegningerne fra tabel 8 kan overføres til projektområderne i Nordjylland, skal der korrigeres for en række parametre. Der korrigeres for bonitetsforskelle sammenlignet med landsgennemsnit; afgrødefordeling; nedsat høstudbytte; forhøjede dyrkningsomkostninger; samt at jorden fortsat sætter sig i Lindenborg Å. De enkelte reguleringer er foretaget udfra oplysninger fra landbruget (LandboNord) og Nordjyllands Amt og beskrives efterfølgende.

Jorderne i Nordjylland er generelt af en dårligere bonitet end i Danmark som helhed. Der tages højde for forskellen ved at gange en vægt på høstudbyttet fra landsgennemsnittet. Vægten beregnes ved at kombinere høstudbyttedata fra landsgennemsnit for de enkelte kornsorter med data for Nordjylland for den samlede kornproduktion. Vægten er beregnet til 0,95. Dvs. at udbyttet i Nordjylland er 5 pct. lavere end landsgennemsnittet.

Afgrødefordelingen i de forskellige scenarier er baseret på oplysninger fra landbruget og Hedeselskabet (2004b).

I Gerå dyrkes der en betydelig del industrikartofler sammen med konventionelle afgrøder. Hedeselskabet (2004b) vurderer, at anlæg af et dobbeltprofil vil have en relativ beskeden effekt på dyrkningsmulighederne. Det skyldes en generel dårlig dræningstilstand i ådalen, hvorfor kun arealer helt ude ved vandløbet vil blive forbedret. Derfor er afgrødefordelingen ikke ændret efter projektgennemførelsen.

I Lindenborg Å produceres der primært konventionelle afgrøder med hovedvægt på hvede og vårbyg. Dyrkningssikkerheden vil forbedres betydeligt ved en intensivering af vandløbsvedligeholdelsen, mens en ekstensivering vil resultere i, at der ikke kan dyrkes afgrøder i projektområdet. Ved ekstensivering er det muligt at søge MVJ – tilskud til miljøvenlig græsning og etablering af vådområder. Det er udfra terrænskanninger antaget, at der kan søges om støtte til etablering af vådområder på 50 pct. af arealet, mens der kan søges om støtte til ekstensiv græsning på det resterende areal.

Det skal bemærkes, at brakarealet i begge områder er større end de 10 pct., som udbetalingen af hektarstøtten kræver. Det skyldes, at udbyttet fra de vandløbsnære arealer er ringere end gennemsnittet, og landbruget derfor vælger at braklægge sine ringeste jorde. Afgrødefordelingen ses i tabel 10 og tabel 11.

Landbruget oplyser, at udbyttet i Gerå i normalår er 95 pct. af gennemsnittet fra en gennemsnitsmark i Nordjylland. Hedeselskabet (2004b) vurderer, at jorden fortsat vil sætte sig. Men da tørvelaget er under 30 cm, vurderes det at være uden betydning for analysens resultat. Ved anlæg af dobbeltprofilet vurderes det, at udbyttet ikke vil ændres ud fra rapporten fra Hedeselskabet (2004b).

Landbruget oplyser, at udbyttet på arealerne omkring Lindenborg Å i normalår er 90 pct. af gennemsnittet fra en gennemsnitsmark i Nordjylland. Hvert 5. år er der oversvømmelser af arealet, hvor udbyttet nedskrives med 40 pct. Det betyder, at udbyttet i gennemsnit udgør 83 pct. ^[24]. af en gennemsnitsmark i Nordjylland i dag.

Udbyttet i status quo situationen vil i fremtiden blive stadig mindre på grund af jordsætninger. Det antages, at arealerne er oversvømmet i 50 pct., af årene om 10 år i forhold til 20 pct. i dag (ved en fortsat sætning på 1,5 til 2 cm pr år). Ud fra en lineær sammenhæng fås, at risikoen for oversvømmelse stiger med 3 pct. pr år. Det betyder, at der statistisk set vil være oversvømmelser på hele arealet hvert år om ca. 25 år.

Udbyttet i status quo scenariet vil altså falde i de næste 20 år, der er den tidshorisont, som anvendes i analysen. For at finde nutidsværdien af landbrugsdriften på arealet for de næste 20 år, beregnes det årlige nettooverskud ud fra FØIs data, med antagelsen om, at oversvømmelsesrisikoen stiger med 3 pct. pr år. Nutidsværdien beregnes udfra de fundne nettooverskud for hvert år, ved at tilbagediskontere disse med den valgte kalkulationsrente (3 og 6 pct.).

I intensiverings scenariet er det vurderet, at nettooverskuddet fra projektarealet svarere til det overskud, der kan opnås på en gennemsnitlig mark i Nordjylland. Der er således ikke regnet med, at sætningerne betyder udbyttenedgang, da det antages at vandløbet reguleres (uddybes) og vedligeholdes i en grad der modsvarer sætningerne. Det er dog betænkeligt, da ikke er realistisk at regulere åen i de næste 20 år.

Landbruget oplyser, at omkostningerne som følge af oversvømmelserne er 5 pct. højere end for en gennemsnitsjord i Nordjylland. Derfor forhøjes de variable omkostninger (omkostninger til udsæd, gødning, kemikalier, maskinstation osv.) i status quo situationen med 5 pct. Ved etablering af dobbeltprofilet antages dyrkningsomkostningerne at være uændret.

Omkostningerne til dyrkning af jorden i området omkring Lindenborg Å er højere end i Gerå. Landbruget vurderer, at omkostningerne som følge af oversvømmelserne er 10 pct. højere end for en gennemsnitsjord i Nordjylland.

Ved en intensivering af grødeskæringen vil dyrkningsomkostningerne være som i Nordjylland på højbundsjord.

5.5.2 Jordrenter for de to projektområder i Nordjylland – Planteproduktion

Når der er korrigeret for de ovennævnte parametre kan jordrenterne for projektområderne beregnes jf. tabel 12 og tabel 13. Jordrenten for kartofler og brak er beregnet udfra udtagning af vårbyg på arealer på højbund uden for projektområdet. Jordrenterne for Lindenborg Å er generelt lavere end jordrenterne for Gerå. Det skyldes, at høstudbyttet er lavere, dyrkningsomkostningerne er højere, samt at jorden fortsat sætter sig i projektområdet omkring Lindenborg Å.

*** Da der ikke kan dyrkes ved en ekstensivering af vandløbsvedligeholdelsen giver det ikke mening at fastsætte en jordrente

Jordrenten er negativ for planteproduktionen, jf. tabel 15 og 16. Dvs. at det er forbundet med et tab at dyrke jorden i projektområderne. Det er kun tilfældet når forudsætningen er, at alle omkostninger skal dækkes (jf. afsnit 4.2 – investorsynsvinkel). Det betyder, at landmanden, der er etableret og har investeret i maskiner og bygninger kan drive jorden med et positiv dækningsbidrag flere år fremover. At jordrenterne er negative skyldes primært, at dyrkning af lavbundsjorde er forbundet med store omkostninger. Yderligere er der flere mindre bedrifter, som ofte accepterer en mindre ejeraflønning end den, som er antaget i FØIs regnskabsstatistik, og at renteudgifterne kan variere meget. Disse betragtningen kan kun anvendes ved rent budgetøkonomiske overvejelser mens forudsætningerne om fuld omkostningsdækning ikke kan fraviges ved den velfærdsøkonomiske analyse.

Ved at multiplicere afgrødefordelingen i tabel 10 og tabel 11 med de korrigerede jordrenter fra tabel 12 og tabel 13, kan jordrenten for de to konkrete projektområder beregnes. Jordrenterne for projektområderne ses i og tabel 15 i de forskellige scenarier. Det er valgt at medtage MVJ-støtten for Lindenborg Å, under jordrenteberegningerne, da støtten er afgørende for indtjeningsmulighederne specielt i ekstensiveringsscenariet.

tabel 15 jordrenter og MVJ støtte for de forskellige scenarier pr ha – Lindenborg Å

Jordrenten i Gerå ændres ikke ved anlæg af et dobbeltprofil, jf. tabel 17 og 18. Det skyldes, at dyrkningssikkerheden ikke forbedres nævneværdigt ved anlæg af dobbeltprofilet. Generelt giver planteproduktionen et velfærdsøkonomisk overskud på knap 13.000 kr. pr ha over en 20-årig periode.

For Lindenborg Å er det forbundet med et velfærdsøkonomisk tab på knap 17.000 kr. pr ha at dyrke jorden i status quo scenariet i en 20-årig periode. Det skyldes, at det er forbundet med store omkostninger, at dyrke lavbundsjorde, samt at det er antaget, at jorden sætter sig i projektområdet. Ved intensiveringsscenariet er det velfærdsøkonomiske overskud på ca. 21.000 kr. pr ha. Det skyldes, at det er antaget at høstudbyttet og dyrkningsomkostningerne er som på en gennemsnitlig jord i Nordjylland. Mens ekstensiveringsscenariet er det, der bidrager med den største nytte til samfundet – med et overskud på ca. 24.000 kr. pr ha. Det skyldes primært valutaindtægter som følge af muligheden for at søge MVJ-støtte, der er delvist finansieret af EU.

5.6 Jordrenter – reduktion af husdyrproduktion

5.6.1 Generelt om reduktion af husdyrproduktionen

I husdyrtætte områder er forpagtningsafgiften for landbrugsjord ofte højere end planteproduktionen berettiger. Det skyldes, at husdyrproduktionen er knyttet til landbrugsjorden via harmonikravene. Harmonikravene betyder, at en landmand kun kan have så mange dyr som hans egen jord, plus det jord han har forpagtet (enten til dyrkning, eller til gylleudbringning, de såkaldte gylleaftaler), tillader. Landmanden skal eje én ha landbrugsjord pr. 1,4 dyreenhed (DE), for at opholde harmonikravene ved svineproduktion. Hvis der udtages landbrugsjord, der anvendes som harmonijord, skal landbruget i husdyrtætte områder nedsætte husdyrproduktionen. Tabet som følge af en nedgang i husdyrproduktionen kan beregnes på samme metode som jordrentetabet ved planteproduktionen. Det betyder, at tabet ved udtagning af landbrugsjord ikke alene er fastsat udfra jordrenten ved planteproduktionen, men også ved tabet i husdyrproduktionen som følge af en nedgang i harmoniarealet.

Dubgaard et al. (2004) opstiller en række antagelser for hvornår og hvordan, udtagning af landbrugsjord påvirker husdyrproduktionen:

Tabet ved en nedgang i husdyrproduktionen beregnes, som for jordrenterne for planteproduktionen, udfra DBIII fra FØIs driftsgrensstatistik for svinehold. Svineproduktionen er valgt, da det vurderes, at det er de større svinebedrifter, der fastsætter prisen på landbrugsjord. Det underbygges af, at der i de seneste år er sket en strukturændring i husdyrproduktionen med reduktion i kvægbestanden og forøgelse af svinebestanden.

Analyser viser, at svinesektoren – som helhed – har haft et gennemsnitlig budgetøkonomisk nettounderskud gennem de seneste 10 år. Det skyldes primært, at regnskabstallene fra FØI baseres på bedrifter, der beskæftiger mere end et årsværk, dvs. at tallene dækker over en række mindre og færre store svinebedrifter.

I nærværende analyse tages der udgangspunkt i at antages det, at prisen som følge af harmonikravene fastsættes af de store svinedrifter med mere end 6.000 slagtesvin (166 DE pr bedrift), en tilgang der ligeledes er anvendt i Schou et al 2003. Produktiviteten på de store svinebedrifter er betydelig højere end på gennemsnitsbedriften. Hvilket primært skyldes, at de store slagtesvinsbedrifter bruger mindre tid pr. produceret svin end de mindre bedrifter. Det er valgt at fokusere på slagtesvin- frem for på soproduktionen, da soproduktionen er et input til slagtesvinproduktion, som står for det endelige output. Set i den lange tidshorisont må rentabiliteten i so- og slagtesvinproduktionen – alt andet lige – være lige stor reguleret af afregningsprisen på smågrise.

Der går 36 slagtesvin pr. DE (Plantedirektoratet 2004) hvilket svarer til 50,4 ^[25] slagtesvin pr ha, der udtages af omdrift. Ved at analysere på regnskabstallene fra FØI, kan det konstateres, at det gennemsnitlige budgetøkonomiske dækningsbidrag ved slagtesvinproduktion – set over en 12-årig periode (1991-2002) – er 24,5 kr. pr slagtesvin. Hvilket resulterer i et årligt nettoafkast på 1.237 ^[26] kr. pr. ha (ved 1,4 DE pr. år). De tilsvarende velfærdsøkonomiske tal er 52 og 2.624 kr./ ha/ år, jf. tabel 16.

tabel 16 Årlige nettooverskud og nutidsværdier ved produktion af slagtesvin (1991 – 2002, 2002 pris)

Det skal bemærkes, at opgørelsen af jordrentetabet ved husdyrproduktionen er meget følsom overfor valg af tidsperiode. Svinepriserne svinger meget set over en årrække. I nærværende analyse er det valgt at tage udgangspunkt i en 12-årig periode, hvor der både har været år med høje og lave svinepriser. Gennemsnit over færre år vil give et andet resultat. Det kan være problematisk at lave gennemsnitsbetragtninger over 12 år, da udviklingen i svinesektoren er gået stærkt. Argumentet for at gennemsnitsbetragtninger er rimelige er, at der ikke er en stor forskel på en effektiv bedrift i 1991 og i 2002. Dog vil nettooverskuddet være betydelig lavere, hvis der fokuseres på et gennemsnit over færre år. Det skyldes, at økonomien i svineproduktion er blevet stadig dårligere. Se bilag G.

Et alternativt til brug af gennemsnitsår vil være at fastsætte jordrenten ved husdyrproduktionen ud fra en ekspertvurdering af et typisk indtjeningsår. Denne metode anvender DMU i deres beregninger, men er fravalgt her, da det vurderes at være forbundet med stor usikkerhed.

I kapitel 8 laves der en følsomhedsanalyse af, hvad det betyder for det samlede resultat hvis slagtesvinproduktionen fastsættes udfra en kortere tidshorisont.

5.6.2 Jordrenter for de to projektområder i Nordjylland – husdyrproduktion

I Nordjyllands Amt var der i 2002 411.810 DE, 286.160 hektar jord der kan indgå i harmoniarealet og 19.642 antal ha mere end hvad antallet af dyreenheder betinger. Det gennemsnitlige antal DE/ha er således 1,44, og 93 pct. af amtets landbrugsjord bliver brugt til udbringning af husdyrgødning. Da ikke alle planteavlere ønsker at anvende husdyrgødning, må det antages, at der reelt ikke er ledig harmonijord i Nordjyllands Amt. Derfor betyder en udtagning af harmoniarealer, at husdyrproduktionen må mindskes, eller at der skal gyllesepareres. Omkostningerne ved udtagning af landbrugsarealer beregnes som beskrevet i 5.6.1 og er sammenfattet i tabel 20

Det budget- og velfærdsøkonomiske tab ved udtagning af én ha jord er hhv. 14.188 og 39.043 kr./ha jf. tabel 17.

5.7 Den samlede jordrente af landbrugsjorden

Den samlede jordrenteændring kan udtrykkes ved jordrenten ved planteproduktionen (tabel 17 og tabel 18) og jordrenteændringen som følge af husdyrproduktionen (tabel 20). I tabel 18 og tabel 19 ses det samlede jordrenteberegninger for de to projektområder, hvor MVJ-støtten er medregnet. Dvs. det jordrentetab som landmændene mister, hvis der udtages én ha jord.

tabel 18 Landbrugsjordens samlede jordrente som følge af planteproduktionen og husdyrproduktionen – Gerå

tabel 19 Landbrugsjordens samlede jordrente som følge af planteproduktionen og husdyrproduktionen – Lindenborg Å

For Gerå betyder det, at landbrugsjordens samlede jordrente er ca. 52.000 kr. pr ha for over en 20-årig periode i status quo. Der er ikke forskel i jordrenten, da dobbeltprofilet ifølge Hedeselskabet (2004b) ikke forbedrer dyrkningssikkerheden.

For Lindenborg Å er det velfærdsøkonomiske overskud ved landbrugsdriften ca. 22.000 kr. pr ha. Mens intensiveringen giver et velfærdsøkonomisk gevinst på ca. 60.000 kr. pr ha. Da der i ekstensiveringscenariet ikke kan køres gylle ud på arealerne er det velfærdsøkonomiske overskud lavere her – nemlig knap 24.000 kr. pr ha set over en 20-årig periode. At det velfærdsøkonomiske overskud er lavere end det budgetøkonomiske, skyldes at staten finansierer 50 pct. af MVJ tilskuddet. Denne del er blot en overførsel indenfor samfundet, hvorfor den ikke er medtaget.

Resultaterne er ikke sammenlignelige med den værdi, som jorden handles til. Det skyldes, at synsvinklen i hele analysen er set fra en investors synsvinkel – dvs. at man står uden for erhvervet, og vurderer om det kan betale sig at investere i landbrugsjord. Man starter helt fra bunden af og skal afholde alle investeringer i bygninger, maskiner osv. I praksis vil handelsværdien af jorderne være højere, idet landmanden, der har foretaget store investeringer, kan betale mere for den ekstra ha harmonijord.

Der er i jordrenteberegningerne ikke taget højde for en fremtidig produktionseffektivisering i landbruget samt taget højde for fremtidige priser. Det skyldes, at vurderingerne om dyrkningsmulighederne i status quo og intensiveringsscenarierne er nedskrevet yderst forsigtigt. Det er i analysen vurderet, at der tages højde for en eventuel gevinst som følge af bedre kornsorter og dyrkningsteknikker, idet der er anvendt optimistiske skøn for dyrkningsmulighederne i projektområderne.

Der er yderligere ikke taget højde for landbrugsreformen fra 2005. Det skyldes at reformens indhold ikke er endeligt fastsat endnu ved analysens afslutning. For projektområderne omkring Lindenborg Å og Gerå er det vurderet, at Landbrugsreformen ikke vil spille nogen større rolle, da jorderne ved et ophør med produktion ikke længere kan anvendes til harmonijorde (DFFE 2004b). Da jordens samlede jordrente (planteproduktion og husdyrproduktion) er højere ved den nuværende drift end jordrenten ved ophør med landbrugsdrift som følge af en afkobling af støtten. Landbrugsreformen kan dog få en effekt i status quo scenariet for Lindenborg Å, hvor en fortsat sætning af arealerne vil betyde, at jordrenten bliver fortsat lavere i fremtiden. På et tidspunkt vil omkostningerne ved den fortsatte drift være så høje, at det bedre vil kunne betale sig at opgive dyrkningen. Det vil betyde at status quo scenariet gradvist vil ekstensiveres.

5.8 Sammenligning med andre analyser

Til sammenligning har FØI (2004) i forbindelse med forarbejdet til VMP III beregnet en budgetøkonomisk jordrente på mellem 13.523 (jordrenten fra husdyrproduktionen udgør 10.438) til 28.468 kr./ha. Den velfærdsøkonomiske resultat ligger tilsvarende mellem 43.695 (jordrenten fra husdyrproduktionen udgør 31.243) og 63.080 kr./ha.

Schou et al. (2001) har beregnet de budgetøkonomiske jordrenter for kornafgrøder til –2.179 kr./ha år i Nordjylland, mens de velfærdsøkonomiske jordrenter beregnes til 15.621 kr./ha år (tallene er baseret på 1997 data). Den gennemsnitlige velfærdsøkonomiske jordrente i et relativt husdyrintensivt område i Midtjylland (Bjerringbro/Hvorslev) er i et andet studie beregnet til 53.599 kr./ha. En pris der både dækker over jordrentetabet ved plante- og husdyrproduktion (Schou & Abiltrup, 2001).

Et andet sammenligningsgrundlag er forpagtningsafgifterne, der kan anvendes som et estimat for den gennemsnitlige, annuiserede jordværdi. Forpagtningsafgifterne dækker over landmandens forventning til, hvad én ha jord er værd pr år. Dvs. hvad landmandens merudbytte er, hvis han råder over en ha mere – både i form af plante- og husdyrproduktion. Forpagtningsafgiften tager altså ikke højde for jordens fremtidige værdi (optionsværdien). Forpagtningsafgiften findes i FØIs statistik opdelt på regioner. For Nordjylland har en gennemsnitsgård forpagtet 14,6 ha til en samlet pris på 31.700 kr. pr bedrift pr år. Det svarer til, at forpagtningsafgiften for en ha landbrugsjord er 2.171 kr. pr ha pr år (31.700 kr./14,6 ha). Beregnes nutidsværdien af forpagtningsafgiften med en rente på 6 pct. og en tidshorisont på 20 år er den budgetøkonomiske værdi 24.900 kr. ha, hvilket svarer til værdien af landbrugsjorden (uden optionsværdi) set over en 20-årig periode.

I tabel 20 ses en sammenligning mellem jordrenteberegningerne i forskellige studier. Generelt er de beregnede jordrenter i nærværende analyse sammenlignelige med andre studier. Dog er jordrenten ved husdyrproduktion højere, hvilket skyldes at beregningerne er baseret på det gennemsnitlige afkast i slagtesvinproduktionen over 12 år. Det samme gælder for jordrenten ved planteproduktionen. Gennemsnit over flere år resulterer i en højere jordrente som følge af, at nettooverskuddet ved planteproduktion har været faldende de sidste 10 år.

Forpagtningsafgiften for Nordjylland er ikke sammenlignelig med velfærdsøkonomiske beregninger i tabellen. Men sammenlignes den med jordrenteberegningen i intensiveringsscenariet (der svarer til at dyrke en højbundsjord i Nordjylland) kan det konstateres, at de budgetøkonomiske beregninger stemmer meget godt overens med det, jorden rent faktisk forpagtes til. For jordrenten skal svare til forpagtningsafgiften.

* Jordrenten i Nordjylland før data er korrigeret for lavere høstudbytte, højere dyrkningsomkostninger, og at jorden sætter sig

** Ekstensivering er ikke medtaget da det ikke giver mening at sammenligne, da MVJ støtte til vådområder er medtaget her.

Fodnoter

[20] Harmonikravene betyder, at en landmand kun kan have så mange dyr som hans egen jord, plus det jord han har forpagtet (enten til dyrkning, eller til gylleudbringning, de såkaldte gylleaftaler), tillader. Landmanden skal eje én ha landbrugsjord pr. 1,4 dyreenhed (DE), for at opholde harmonikravene ved svineproduktion.

[22] Den velfærdsøkonomiske værdi beregnes som den andel EU finansierer (50 pct.) omregnet til beregningspriser ved at anvende NAF for internationalt handlede vare (2950 kr. * 0,5 1,25)