Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

7 Næringsstoffer & Klimagasser

I kapitlet beskrives de velfærdsøkonomiske gevinster ved reduktion af næringsstoffer (kvælstof og fosfor). Samt hvad gevinsten er ved reduktion af udledningen af klimagasser (lattergas, metan, og kuldioxid).

7.1 Fjernelse af kvælstof – Lindenborg Å

Ved etablering af vådområder og midlertidige oversvømmelser reduceres der kvælstof via denitrifikation. Denitrifikation er en bakteriel respirationsproces, hvor nitrat omdannes til gasholdig kvælstof, N2 i følgende trin:

Nitrat → Nitrit Kvælstofilte → Lattergas → Atmosfærisk kvælstof

NO3- → NO2- → NO N2O → N2

Denitrifikationsprocessen betyder, at der udledes mindre kvælstof til søer, indre fjorde og havet, mens indholdet af kvælstof i luften øges.

For at få afgasset nitrat som N2 til atmosfæren skal nitrat være tilstede, mens ilt ikke må forekomme. Den situation opstår i et område, som er tilpas fugtigt, vandmættet eller helt vanddækket. Hovedprincippet bag retablering af vådområder er at bringe den nitratholdige afstrømning fra dyrkede arealer i kontakt med vådområder med iltfrie forhold. I praksis sker det typisk ved afbrydelse af dræn, kanaler og pumpestationer og evt. etablering af en fordelerkanal parallelt med ådalsskrænten, således at vandets opholdstid i systemet forøges (Hoffmann et al., 2002).

Der reduceres kvælstof via denitrifikation og ved udtagning af omdriftsarealer.

N-fjernelse via denitrifikationen ved oversvømmelse af ådal med åvand er begrænset til en bræmme på 100 m på hver side af vandløbet. Projektområdet omfatter 4,5 km af Lindenborg Å. Det potentielle N-fjernelsesareal udgør således 90 ha.

Følgende 3 scenarier er vurderet af Skov- & Naturstyrelsen.

Status Quo (grødeskæring efter gældende regulativ):

Afvandingsforhold svarer til sommermiddel-vandføring efter grødeskæring. Oversvømmelseshyppigheden er vurderet til 19 dage/år. N-fjernelsen er således 90 ha x 1,5 kg N/ha x 19 dage/år = 2.565 kg N pr år.

Intensivering (grødeskæring i fuld vandløbsbredde svarende til praksis før 1988):

Afvandingsforhold svarer til vintermiddel-vandføring. Oversvømmelseshyppigheden er vurderet til 5 dage/år. N-fjernelsen er således 90 ha x 1,5 kg N/ha x 5 dage/år = 675 kg N pr år.

Ektensivering (grødeskæring i 50 pct. af regulativ-bundbredde):

Afvandingsforhold svarer til sommermiddel-vandføring før grødeskæring. Oversvømmelseshyppigheden er vurderet til 33 dage/år. N-fjernelsen er således 90 ha x 1,5 kg N/ha x 33 dage/år = 4.455 kg N pr år.

Udover denitrifikationen mindskes udledningen af kvælstof som følge af ophør med landbrugsdrift (ingen udbringning af kvælstof). Udtagning af arealer i omdrift (korn) og brakarealer mindsker kvælstoftilførelsen med 50 kg N pr ha, mens udtagning af græsarealer mindsker tilførelsen med 10 kg N pr ha. Der udtages 374 ha omdriftsjord og brakarealer mens der udtages 66 ha med græs. Det betyder, at der reduceres 19.360 kg N i hele projektområdet (10 kg N x 66 ha + 50 kg N x 374ha) pr år.

Ved en ekstensiveringen af vandløbsvedligeholdelsen vil kvælstofreduktionen være 23.815 kg N i hele projektområdet svarende til 54,1 kg N pr ha (23.815/440 ha).

tabel 25 antal kg kvælstof der fjernes fra projektarealet

Kvælstofreduktionen Kg/ha/år Ha Samlet kvælstof-
Effekt i projektområdet kg pr år
Gennemsnit pr ha for hele projektområdet (440 ha) kg/ha pr år
Denitrifikation
- Status quo 28,5 90 2.565 5,8
- Intensivering 7,5 90 675 1,5
- Ekstensivering 49,5 90 4.455 10,1
         
Udtagning af landbrugsjord kun ekstensivering
- Udtagning fra omdrift+ brak 50 374 18.700 42,5
- Udtagning fra græs+natur 10 66 660 1,5
samlet reduktion ved udtagning     19.360 44
         
Samlet kvælstofreduktion
- Status quo     2.565 5,8
- Intensivering     675 1,5
- Ekstensivering (incl. udtagning)     23.815 54,1

Kilde: Lindenborg Å: Vurdering af næringsstofomsætning(NJA/hedeselskabet 2003) samt egne beregninger

Hvis drænene i ekstensiveringsscenariet afbrydes ved ådalskrænten, vil kvælstofreduktionen blive betydelig højere. Det skyldes, at der vil komme en større vandudskiftning i projektområdet og der vil reduceres mere kvælstof.

Prisen på den mindskede N-udvaskning

I princippet skulle den mindskede belastning med næringsstoffer værdisættes ved at værdisætte effekten på flora/fauna og vandmiljø. Dette er dog vanskeligt i praksis. I stedet skal kvælstof værdisættes ved alternativomkostningsmetoden. Dvs. hvilke omkostninger der er forbundet med reduktion af et kg kvælstof ved et andet tiltag. Ræsonnementet er, at man ved etablering af et vådområde i projektområdet sparer omkostningen til at reducere ved et andet tiltag – fx etablering af et vådområde eller udlæg af efterafgrøder et andet sted. Omkostningen på etablering efterafgrøder eller opretning af et vådområde et andet sted kan altså ses som den omkostning, man sparer ved at lave et vådområde i projektområdet.

I forbindelse med VMPIII forarbejdet (FØI 2004) er den velfærdsøkonomiske omkostning til etablering af vådområder fastsat til 29 [27] kr./kg N, mens omkostningen til etablering af efterafgrøder er 8 kr./kg N der reduceres. I basisanalysen er der anvendt en pris på 29 kr./kg N der reduceres. Dette er valgt, da potentialet for reduktion via etablering af efterafgrøder er relativt lavt. Der er lavet en følsomhedsanalyse, der illustreres hvorledes resultatet ændres hvis prisen på 8 kr. anvendes.

I tabel 26 ses værdien af kvælstofreduktionen. Den årlige værdi af reduktionen ligger mellem 44 og 1.569 kr. pr ha – opgjort i nutidsværdier svarer det til mellem 662 og 23.352 kr. pr ha.

tabel 26 Værdien af kvælstofreduktionen

Værdien af kvælstofreduktionen Kvælstofeffekt (kg pr ha) Kr. pr kg N Hele projekt-området
kr./ ha
Hele projekt-området
kr./ ha
Samlet kvælstofreduktion     Årlig værdi Nutidsværdi
- Status quo 5,8 29 168,2 2.515
- Intensivering 1,5 29 43,5 662
- Ekstensivering (incl. udtagning) 54,1 29 1.568,9 23.352

7.2 Fosfor

De iltfrie miljøer i vådområder fører til dannelse af reducerede fosforforbindelser, der er lettere opløselige og mere mobile end oxiderede fosforforbindelser. I iltrige mineraljorde bindes fosfor villigt til jordens faste partikler. Kun 0,01% af den totale fosforpulje findes i vandig opløsning. Organiske jorde, der tilføres fosfor, kan derimod være dårlige til at binde fosfor. Det skyldes et lavt eller manglende indhold af fosfatadsorbenter (lav bindingskapacitet). I tilfælde, hvor arealer har været udnyttet intensivt til landbrugsdrift, kan der være et forhøjet fosforindhold i jorden. Det kan føre til udvaskning af fosfat. Dette vurderes dog ikke at være tilfældet ved Lindenborg Å (NJA/Hedeselskabet 2003). Effekten på forforudvaskning og –belastning er ikke kvantificeret og heller ikke værdisat

7.3 Klimagasser (indirekte miljøeffekter)

Moderne, intensiv landbrugsproduktion medfører emissioner af metan (CH4) og lattergas (N2O), som bidrager til den menneskeskabte drivhuseffekt. Drivhuseffekten af metan og lattergas er hhv. 21 og 310 gange kraftigere end effekten af CO2. Kuldioxid (CO2) fra biologiske processer er neutralt i forhold til drivhuseffekten, men ændringer i arealanvendelsen indenfor landbrug kan påvirke lagringen af kulstof i jord og dermed balancen mellem bundet og atmosfærisk CO2. Landbruget har endvidere et energiforbrug (direkte og indirekte), som også bidrager til udledning af CO2.

En ændring i arealanvendelse samt den øgede vandstand i projektområdet har en betydning for udslippet af CO2, N2O og CH4. Disse eksterne effekter er ikke indregnet i priserne, og der skal derfor korrigeres for dem. Disse direkte og indirekte konsekvenser kan opgøres fx ved brug af emissions- og beskæftigelsesfaktorer fra Nationalregnskabets input/output-system, jf. Møller et al. (2000). Det er i denne analyse valgt at overføre de fysiske mængder beregnet i VMPIII forarbejdet, da det vurderes, at disse beregninger er dækkende. Her er det beregnet, at ekstensivering af ådale samt vådområder begge giver 5,6 tons mindre CO2-ækvivalenter per hektar (FØI 2004).

Da denne mindskede belastning er en fast årlig mindsket belastning kan den direkte værdisættes ved alternativomkostningen med prisen på CO2-ækvivalenter på 120 kr./ton. En værdi der er anvendt i forarbejdet til VMPIII. Dermed fås således en årlig benefit svarende til 672 kr./ha

tabel 27 velfærdsøkonomisk værdi ved indirekte miljøeffekter (2002 priser)

Ha Mængde pr ha (Tons) Pris pr ha pr år NPV gevinst pr ha
Kr. pr hektar      
Status quo 0* 0 0
Intensivering 0* 0 0
Ekstensivering 5,6 672 9.998

* Det har ikke været muligt at kvantificere reduktionen af klimagasser i status quo og ekstensiveringsscenariet, men det vurderes at være uden større betydning, hvorfor den er sat til 0

Kilde: FØI 2004

Der vil opstå et afledt tabt provenu fra CO2-afgiften som følge af den mindre CO2-udledning ved ekstensivering. Dette afledte provenutab skal medregnes som et velfærdstab i den samfundsøkonomiske analyse, da der skal opkræves alternativt provenu, som giver anledning til skatteforvridningseffekt. Der er set bort herfra i denne analyse, da det vurderes at være af relativ beskeden størrelse.


Fodnoter

[27] Jf. Fødevareøkonomisk Institut (2004), kap. 12. Tallene dækker velfærdsøkonomiske omkostninger uden sideeffekter og ved lav jordrente.

 



Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.