|
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer
8 Andre miljøeffekter
De forskellige forvaltningsscenarier påvirker en række miljøeffekter forskelligt. I kapitlet beskrives de forskellige tiltags konsekvenser for vandløbskvalitet, dyre- og planteliv samt
konsekvenserne for friluftslivet (jagt, fiskeri, gåture mm.)
8.1 Vandløbskvalitet, dyre- og planteliv
I de følgende afsnit beskrives hvordan vandløbsvedligeholdelsen påvirker plante- og dyrelivet i vandløb og ådale. I afsnit 8.1.5 og 8.1.7 beskrives hvordan en intensivering og
ekstensivering vil påvirke plante- og dyrelivet. Følgende er baseret på Baattrup-Pedersen & Svendsen (2004).
8.1.1 Vandplanternes betydning for livet i vandløbene
Vandplanter spiller en nøglerolle for livet i vandløbene. Vandløbenes planter skaber blandt andet levesteder for smådyr og fisk i vandløbene. Det gør de, fordi mængden af planter og
typen af planter har betydning for vandstrømmen, dybden i vandløbene, og om der er sten, grus eller sand på bunden.
Vandløb, der er rige på planter, har flere levesteder for smådyr end vandløb med få planter. Vandløb med mange forskellige planter er også med til at give forskellige slags levesteder
for smådyrene. Det betyder, at artsrige plantesamfund er med til at sikre, at samfundene af smådyr også bliver artsrige.
Planterne har også stor betydning for fiskene. Der er generelt meget føde for fisk i planterige vandløb, og fiskene kan finde er under og bag planteøer, hvor der er skjul og læ for
strømmen. Den måde, planterne vokser og ser ud på, har stor betydning for, hvor gode standpladserne er. Det skyldes, at planternes form påvirker strøm, dybde og bund. Ørreder
foretrækker for eksempel standpladser i og ved vandranunkel fremfor pindsvineknop.
Vandløbsplanterne har også betydning for den samlede mængde af næringsstoffer og organisk stof, der bliver transporteret til søer og fjorde. Vandløbsplanterne kan for eksempel
holde på op til en tredjedel af den fosfor, som kommer til vandløbene fra land, fordi fosforrige partikler bliver aflejret i planteøerne, hvor strømmen er langsom. Den tilbageholdte fosfor
når derfor først søer og fjorde, når planterne henfalder i efteråret. Det betyder, at vandløbsplanterne er med til at begrænse risikoen for iltsvind og i søer og fjorde om sommeren.
Vandløbenes plantesamfund er blevet fattigere i de sidste 100 år. En sammenligning af studier fra slutningen af 1800-tallet med nutidige studier viser, at der er færre arter af planter i
vandløbene i dag. Planter, som tidligere var almindelige, findes i dag kun i små e helt lokalt i vandløbene. Nogle arter er også helt forsvundet fra vandløb, hvor de før var meget
almindelige.
8.1.2 Hvordan påvirker vandløbsreguleringer og forurening planterne?
Samtidig med, at vandløbene er blevet fattigere på plantearter, er de fleste vandløb også rent fysisk blevet ændrede. Mere end 90 pct. af vandløbene er blevet regulerede. Det vil sige, at
de naturlige slyngninger er blevet fjernet, og at der i stedet er blevet gravet nye lige vandløb. Vandløbenes ændrede udseende har ikke kun betydning for, hvordan de ser ud. Plante- og
dyrelivet i vandløb og bliver også anderledes
En lang række arter af planter findes naturligt både i vandløb og ådale. Der kan derfor ske en udveksling af arter mellem de to miljøer. Ådalene kan berige vandløbene med nye arter, og
vandløbene kan berige ådalene med nye arter. Men i takt med at vandløbene er blevet regulerede, er mulighederne for udveksling af arter blevet stærkt forringet. Mange arter af planter,
som kan leve både på land og i vand, er nemlig forsvundet fra ådalene. Det skyldes, at ådale langs regulerede vandløb er tørre og sjældent bliver oversvømmet af vandløbet. Derfor
beriger ådalene kun sjældent vandløbene med nye arter i dag
Selve vandløbet bliver også anderledes, når det bliver reguleret. I naturligt slyngede vandløb arbejder strømmen, så der opstår områder med lavt vand, hurtig strøm og gruset bund,
såkaldte , og dybe områder med langsom strøm og blød sandet eller mudret bund, såkaldte . Strygene findes mellem svingene, og høllerne findes i svingenes ydersider. I regulerede
vandløb er strømmen derimod ensartet, og der er derfor langt mindre variation i strøm, dybde og bundforhold.
Det betyder, at der generelt er færre forskellige levesteder for planter i de regulerede vandløb end i de naturligt slyngede vandløb. For eksempel er levesteder i stillestående vand i læ
bag sving eller i afskårne og levesteder med vedvarende stærk strøm mere eller mindre forsvundet. Arter, som er tilknyttet disse levesteder, er derfor i tilbagegang eller forsvundet. Men
et reguleret vandløb er også kortere end et naturligt slynget vandløb. Det betyder, at arealet, hvor der kan gro vandplanter, er mindre efter reguleringerne. Alene det betyder, at der er
grundlag for færre arter i vandløbene.
Forurening påvirker også vandløbenes plantesamfund. Når der er flere næringsstoffer i vandløbene, klarer de næringselskende arter sig bedre. Men forurening påvirker også
vandløbenes plantesamfund indirekte. Vandplanter hæmmes eller forsvinder i de forurenede søer. Når søernes planter forsvinder, beriger søerne ikke længere vandløbene med frø,
vinterknopper og afrevne skud af planter, som normalt kan etablere sig og vokse i vandløbet. Forurenet søvand gør også vandløbet nedenfor søen uklart. Vandløbsplanterne kan derfor
også forsvinde fra de dybe voksesteder i vandløbene, fordi der ikke længere er lys nok på bunden.
8.1.3 Hvad betyder vedligeholdelse af vandløb?
Vandløbsplanterne bremser og stuver vandløbets vand. Det betyder, at vandstanden stiger, når der er mange planter. Når vandstanden er høj i vandløbet, kan overskudsvand fra
markerne omkring vandløbet ikke afledes så hurtigt, som når vandstanden er lav. Vedligeholdelse af vandløbene hjælper med at aflede overskudsvand fra markerne. Men for vandløbet
er vedligeholdelse en unaturlig ting, der griber voldsomt ind i planternes og dyrenes liv.
Tidligere blev der grødeskåret og gravet i hele vandløbets bredde i stort set alle vandløb med planter. Vandløbsloven blev imidlertid ændret i 1982. Det blev indføjet i loven, at der
skulle tages hensyn til vandløbsmiljøet. I dag skæres der derfor kun en plantefri strømrende i mange vandløb.
Skæring af en plantefri strømrende bliver også kaldt skånsom eller miljøvenlig grødeskæring. Men det er aldrig rigtigt blevet vist, at skæring af strømrender er skånsom for planter og
dyr. Der er nemlig kun blevet lavet få undersøgelser, og resultaterne er ikke helt klare.
Der er imidlertid god grund til at tro, at det er bedre for smådyr og fisk at leve i vandløb, hvor der er planter langs kanten end i vandløb, hvor der slet ingen planter er lige efter
grødeskæring. Der er også god grund til at tro, at vedligeholdelse har gjort vandløbene fattigere på plantearter. Problemet er, at der skæres så tit. Det er især gruppen af ægte
vandplanter, som bliver ramt. De ægte vandplanter gror nemlig primært på dybere vand i midten af vandløbet, hvor strømrenden skæres.
De hyppige grødeskæringer har sat tydelige spor i vandløbenes plantesamfund. I vandløb, hvor der grødeskæres hyppigt, består planteøerne for eksempel ofte kun af én planteart.
Sommetider er det den samme art, måske de samme to arter, der dominerer over lange strækninger.
8.1.4 Kan vi få de artsrige plantesamfund tilbage i vandløbene?
Vi vil gerne have en stor mangfoldighed af plantearter i vandløbene, og vi vil også gerne have vandløb med forskellige levesteder for smådyr og fisk. Derfor er der god grund til at ønske
sig rigere plantesamfund tilbage i vandløbene. De rige plantesamfund kommer imidlertid ikke tilbage af sig selv. Hvis vi skal gøre os håb om at få artsrige plantesamfund tilbage i
vandløbene, er det nødvendigt at ændre på vedligeholdelsen.
Vandløbene bliver med stor sandsynlighed rigere på arter, hvis der ikke grødeskæres så tit. Planteøerne vil blive mere blandede, og der vil komme mere variation i vandløbene. Nogle af
de arter, som ikke længere er særlig almindelige i vandløbene, vil nok også blive hyppigere. Det kunne blandt andet være nogle af de storbladede arter af vandaks, som ikke tåler at
blive grødeskåret tit. Vi kan også hjælpe vandløbsfloraen på vej ved at hjælpe søernes plantesamfund. I mange af de rene søer kan man finde nogle af de arter af planter, der tidligere
var almindelige i vandløbene. Hvis søplanterne får bedre levevilkår, vil flere vandløb kunne blive beriget med fra søer
Men selv om der ikke grødeskæres så tit i en række vandløb, er det desværre ikke nogen garanti for, at arter, der tidligere var almindelige, igen bliver almindelige. Når en art først er
blevet sjælden, er der kun små e, den kan spredes fra. Hvis der skal være gode muligheder for spredning fra et vandløb til et andet, vil det kræve, at der generelt grødeskæres mindre i
vandløbene.
8.1.5 Plante- og dyreliv på arealerne omkring vandløbet
Ved en ekstensivering af vandløbsvedligeholdelsen kan arealer, der ligger tilstrækkeligt højt over grundvandspejlet i sommerhalvåret, kan afgræsses med kreaturer, får eller heste.
Græsningen kan bidrage til at skabe lysåbne og artsrige plantesamfund – primært engområder.
Mange sangfugle, f.eks. nattergal, tornsanger og kærsanger, yngler i høj urtevækst og eller småkrat med vådbund. Vandfugle som lappedykkere, blishøne, rørsanger og rørhøg er
afhængige af rørskove, hvor de bygger rede. Forekomsten af øer i søområder kan øge vandfuglenes ynglesucces, fordi de kan finde redesteder i afstand af ræven. Mange ænder,
vadefugle og padder søger føde i afgræssede sjapvandsområder mellem rørsumpen og engen. På det lave vand er der store mængder føde i form af insekter og hvirvelløse dyr. I
Danmark er vådområder med lav plantevækst og sjapvand efterhånden sjældne, mens tilgroede vådområder er blevet mere almindelige.
Et problem med de nye søer er at de kan få negativ indflydelse på vandrefisk, blandt andet havørred. Det skyldes, at et stort antal ungfisk bliver ædt af geder og aborrer, når de passerer
stillestående vand på deres vej mod havet. Yderligere vil forholdene for odderen blive forbedret i Lindenborg Å.
Eftersom der i projektområderne findes §3 områder, skal der redegøres for de konsekvenser, som projektet kan få for områdernes plante- og dyreliv. Især på naturenge vil øget
vandstand kunne formindske den botaniske kvalitet. I det hele taget opnås der størst naturmæssig fremgang (og kvælstoffjernelse) ved at genoprette vådområder på arealer i omdrift.
Ved Lindenborg Å har mange års afvanding og dyrkning samt tidligere tiders tørvegravning nedbrudt dele af jordens organiske materiale. Tørven er brændt af, og jorden har sat sig.
Derfor vil de genoprettede områder udvikle sig til vådområder af en helt anden type end oprindeligt. Et område, hvor der før har været mose, vil typisk begynde som en lavvandet sø,
fordi jordoverfladen ligger lavere end før i tiden. Først efter en årrække gror området til og udvikler sig til mose - eller måske videre til en anden naturtype.
På de dele af projektområderne der i dag er vandmættede, vil ændringerne overordnet set blive mindre drastiske. Den naturlige tilstrømning vil blive genetableret, og vandstanden vil
stige i større eller mindre grad. Nogle moser og enge har stor naturværdi i den nuværende tilstand. Ofte vil en genopretning af de hydrologiske forhold sikre eller forbedre
naturværdierne. Men man kan risikere, at nogle arter forsvinder på grund af ændrede levevilkår.
8.1.6 Intensiveringsscenarierne konsekvenser for vandløbene
På baggrund af de beskrevne konsekvenser ved grødeskæring og regulering af vandløb kan det konkluderes, at intensiveringsscenarier for både Gerå (dobbeltprofil) og Lindenborg å
(grødeskæringen) vil have negative konsekvenser for vandløbskvaliteten samt for dyre- og plantelivet. Nordjyllands Amt vurderer, at det er ikke muligt at nå de nuværende
miljøkrav/målsætninger for vandløbene, hvis vandløbsvedligeholdelsen intensiveres.
8.1.7 Ekstensiveringsscenariet konsekvenser for vandløbene
Ekstensivering af vandløbsvedligeholdelsen i Lindenborg Å vil derimod resultere i genoprettelse af et vådområde. Det vil forbedre forholdene for plante- og dyreliv. Det skyldes primært
de forbedrede forhold for smådyr og fisk i vandløbet samt etablering af lysåbne naturtyper på engarealerne. Yderligere vil forholdene for odderen blive forbedret i Lindenborg Å.
Der er ikke gennemført værdisætningsstudier i Danmark, af dyre- og planteliv i vådområder og vandløb. Derfor har det i nærværende analyse ikke været muligt at sætte kroner og ører
på hhv. en forringelse og forbedring af biodiversiteten. Der er dog ingen tvivl om, at miljøeffekter som disse har en værdi for os. En værdi der skal lægges til omkostningssiden i
intensiveringsscenarierne og på fordelsiden i ekstensiveringsscenarierne. Studier fra udlandet (England og Holland) viser, at der er en betydelig betalingsvilje i befolkningen for bevarelse
af biodiversitet i vådområder. Lignende studier er under udarbejdelse i Danmark, men der foreligger ikke konkrete resultater.
8.2 Friluftsliv
De forskellige forvaltningstiltag vil have forskellige konsekvenser for friluftsmulighederne i områderne.
8.2.1 Den rekreative værdi
De rekreative værdier vurderes at være højere i ekstensiveringscenariet, mens en intensivering ikke vil ændre markant på forholdene. Den rekreative værdi afhænger meget af
adgangsmuligheder og etableringen af stier, borde og bænke. Da arealerne ved alle forvaltningstiltagene forbliver i privat eje, vurderes det, at ændringen i den rekreative værdi er uden
større betydning for analysens samlede resultat. Hvis den skal kvantificeres er der formentlig en tildens til at den vil forøges i ekstensiveringsscenariet og forblive uændret ved en
intensivering af vandløbsvedligeholdelsen.
8.2.2 Lystfiskeri
Lystfiskeriet vil formentligt forbedres ved genetablering af vådområder. Ekstensivering af arealerne vil dog betyde, at området bliver sværere tilgængeligt i store dele af året, idet det
bliver mere vådt. Fiskebestanden vil få bedre levevilkår, men det bliver vanskeligere at drive lystfiskeri.
8.2.3 Jagten
Jagten vil næsten altid blive bedre efter genskabelsen af et vådområde, men som ved lystfiskeri bliver arealerne sværere tilgængelig.
8.3 Konklusion på miljøeffekter
Samlet set har alle de ovennævnte miljøeffekter en værdi for samfundet. Det har ikke været muligt at kvantificere og værdisætte disse i denne analyse. Generelt vil en ekstensivering af
vandløbsvedligeholdelse formentlig påvirke det endelige resultat i positiv retning, da specielt værdien af bedre forhold for plante- og dyreliv værdisættes højt i studier fra andre lande.
Tilsvarende vil en intensivering af vandløbsvedligeholdelsen skulle medtages som en omkostning ved intensiveringsscenarierne.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.
|