| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

9 Budgetøkonomisk analyse

• 9.1 Gerå
• 9.2 Lindenborg Å

I den budgetøkonomiske analyse belyses de økonomiske effekter for hhv. landbrug, stat og amt ved de forskellige forvaltningsalternativer. Det vil sige hvem der "vinder" og "taber" ved de forskellige forvaltningsalternativer i de to projektområder. Der er tale om en analyse af pengestrømme i samfundet. De budgetøkonomiske konsekvenser for de to områder beskrives i afsnit 9.1 og 9.2. Kommuner er ikke medtaget, idet der ikke er budgetøkonomiske omkostninger og gevinster for disse.

I det følgende gennemgås de budgetøkonomiske konsekvenser for landmænd, stat og amt for de to projektområder. Alle tal er opgjort pr hektar over en 20-årig periode.

9.1 Gerå

9.1.1 Budgetøkonomiske konsekvenser for landbruget

Anlæggelse af et dobbeltprofil vil ikke forbedre dyrkningssikkerheden på arealerne, da drænforholdene generelt er dårlige på arealerne omkring Gerå ^[28]. Det betyder, at indtægterne fra landbrugsdriften er uændret i de to scenarier. Derimod stiger omkostningerne ved anlæg af dobbeltprofilet. Det skyldes primært anlægsomkostningerne, der skal afholdes af landbruget, da det er dem der drager nytte af projektet (jf. Vandløbsloven). Derudover skal landbruget afstå nogle arealer ved etablering af dobbeltprofilet. Tabet ved udtagelse af disse arealer er medtaget i form af tabt jordrente. Samlet set er det forbundet med et økonomisk tab på 1.176 kr. pr ha at etablere dobbeltprofilet. Jf. tabel 28.

tabel 28 De to scenariers budgetøkonomiske konsekvens for landbruget

9.1.2 Budgetøkonomiske konsekvenser for amtet

Amtet står for vandløbsvedligeholdelsen, som bliver dyrere ved anlæg af dobbeltprofilet. Det betyder, at amtets omkostninger forøges med 1.447 kr./ ha, jf.

Staten har ikke nogle omkostninger i hhv. status quo og ved etablering af dobbeltprofilet.

tabel 29 De to scenariers budgetøkonomiske konsekvens for amt

9.2 Lindenborg Å

9.2.1 Budgetøkonomiske konsekvenser for landbruget

Det er forbundet med et underskud at dyrke jordene i projektområdet i status quo scenariet. Underskuddet er på 5.312 kr./ha. Resultatet er kun gældende set over en længere tidshorisont, hvor alle omkostninger skal dækkes (både de variable og faste). Det er jordrenten ved planteproduktion, der bevirker, at resultatet er negativt (-15.332 kr./ha). Det skyldes primært, at dyrkningsgrundlaget er relativ ringe som følge af nedsat høstudbytte, højere dyrkningsomkostninger, og at jorden fortsat sætter sig i projektområdet. Dertil kommer omkostninger forbundet med pumpning af arealerne (-4.168 kr./ha). Den negative jordrente fra planteproduktionen opvejes ikke af jordrenten ved husdyrproduktionen (14.188 kr./ ha). Det skal bemærkes, at det er antaget, at driften fortsætter som i dag. Dvs. at der i beregningerne ikke er taget højde for den kommende landbrugsreform.

Intensiveringsscenariet er forbundet med et økonomisk overskud på 13.322 kr./ha. Jordrenten som følge af plante- og husdyrproduktionen er større end omkostningerne til pumpning og regulering af åen. Det positive resultat skyldes, at det er antaget, at intensiveringen af vandløbsvedligeholdelsen medfører, at høstudbyttet og dyrkningsomkostningerne er som for en gennemsnitlig landbrugsjord i Nordjylland. Det er antaget, at jordens fortsatte sætning modsvares af en regulering (uddybning) af åen. Det er dog betænkeligt, da ikke er realistisk at regulere åen i de næste 20 år. Det er altså maksimalt 18.634 kr. pr ha mere fordelagtigt at dyrke jorden i intensiveringsscenariet fremfor status quo scenariet.

Ekstensiveringen af vandløbsvedligeholdelsen resulterer i det højeste overskud – nemlig 30.109 kr./ha. Det skyldes, muligheden for at søge MVJ tilskud til vådområder og miljøvenlig drift af græs- og naturarealer. Yderligere er der ikke omkostninger forbundet med pumpning. At det budgetøkonomisk er mere fordelagtigt at føre en ekstensiv drift af arealerne underbygges af, at der er stor søgning til MVJ-ordningen om genopretning af vådområder og ekstensiv græsning i ansøgningsrunden for 2003 (NJA 2004). Det er altså 35.421 kr. pr ha mere fordelagtigt at ekstensivere fremfor status quo. Det er i analysen antaget, at alle ansøgninger om MVJ imødekommes, da området er prioriteret som et højindsatsområde.

Det skal bemærkes, at beregningerne er investorberegninger (jf. afsnit 4.2). Resultatet afspejler, om det kan betale sig at investere i et landbrug i projektområdet, hvis man står uden for erhvervet og skal påbegynde alle startinvesteringer.

I analysens beregninger er arbejdslønnen i regnskaberne sat til den arbejdsløn, der kan opnås i alternativ beskæftigelse uden for landbruget, således at det svarer til at have ansat en driftsleder eller selv at blive ansat som driftsleder et andet sted. I praksis er landmænd, der ejer deres egen gård formentlig villige til at arbejde til en lavere timeløn, end hvis de er ansat på en anden mands gård.

tabel 30 De tre scenariers budgetøkonomiske konsekvens for landbruget

9.2.2 Budgetøkonomiske konsekvenser for amtet

For amtet betyder intensivering øgede udgifter til grødeskæring. Ekstensivering resulterer derimod i billigere set i forhold til status quo. Udgifterne til vandløbsvedligeholdelse er generelt små set i forhold til de andre faktorers økonomiske størrelser. Det dyreste scenarie amt er intensivering.

tabel 31 De tre scenariers budgetøkonomiske konsekvens for amt

9.2.3 Budgetøkonomiske konsekvenser for staten

Det dyreste scenarie for staten er ekstensivering. Det skyldes, at EU kun financierer 50 pct. af MVJ-tilskuddet i ekstensiveringsscenariet, mens staten skal finansiere resten (18.323 kr. pr ha)

tabel 32 De tre scenariers budgetøkonomiske konsekvens for stat

Fodnoter

[28] Hedeselskabet (2004b)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.