| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

10 Velfærdsøkonomisk analyse

• 10.1 Gerå
• 10.2 Lindenborg Å

Hensigten med den velfærdsøkonomiske analyse er at vurdere, hvordan de forskellige forvaltningstiltag påvirker velfærden i samfundet. Det sker ved at beregne det velfærdsøkonomiske overskud. De velfærdsøkonomiske konsekvenser for de to områder beskrives i afsnit 10.1 og 10.2.

I det følgende gennemgås de velfærdsøkonomiske konsekvenser for samfundet som helhed for de to projektområder. Alle tal er opgjort pr hektar over en 20-årig periode.

10.1 Gerå

Hedeselskabet (2004b) vurderer, at anlæg af et dobbeltprofil kun vil have en relativ beskeden effekt på dyrkningsmulighederne. Det skyldes en generel dårlig dræningstilstand i ådalen, hvorfor kun arealer helt ude ved vandløbet vil blive forbedret. Derfor stiger jordrenterne ved anlæg af dobbeltprofilet ikke på arealerne.

Yderligere er vandløbsvedligeholdelsen ved etablering af dobbeltprofilet forbundet med højere omkostninger end vandløbsvedligeholdelsen i status quo scenariet. De store poster på omkostningssiden er anlægsomkostningerne, den tabte jordrente som følge af afståelse af arealer og velfærdstabet i forbindelse med finansiering af projektets offentlige udgifter – det såkaldte skatteforvridningstab (jf. afsnit 4.7). Udfra disse betragtninger er det forbundet med en række omkostninger at etablere dobbeltprofilen. Da disse omkostninger ikke opvejes af en gevinst i form af højere jordrenter, lider samfundet et nettotab ved etablering af dobbeltprofilet i forhold til status quo.

Miljøeffekterne ved etablering af dobbeltprofil er sandsynligvis negative sammenlignet med status quo, Miljøeffekterne er imidlertid hverken kvantificeret eller prissat pga. manglende data. Men de vil blot gøre resultatet for etablering at et dobbeltprofil endnu dårligere.

tabel 33 De to scenariers velfærdsøkonomiske konsekvens for samfundet

10.2 Lindenborg Å

Analysens velfærdsøkonomiske resultat viser, at samfundets samlede velfærd er størst ved ekstensiveringsscenariet, efterfulgt af en intensivering og sidst status quo scenariet. Resultatet ses i tabel 37.

I status quo situationen er det afgørende, at jordrenten fra planteproduktionen er negativ (-16.881 kr./ ha), da høstudbyttet er lavere, dyrkningsomkostningerne er højere end på en normal jord i Nordjylland, samt at jorden sætter sig i projektområdet. Yderligere påvirker omkostningerne til grødeskæring og pumpning resultatet i en negativ retning. Jordrenten ved husdyrproduktion (39.043 kr./ ha) opvejer dog dette og samlet set er dyrkning af jorden forbundet med et velfærdsøkonomisk overskud på knap 15.000 kr./ha. Det skal bemærkes, at det er antaget, at driften fortsætter som i dag. Dvs. at der i beregningerne ikke er taget højde for den kommende landbrugsreform.

I intensiveringsscenariet er jordrenten ved planteproduktionen derimod positiv (21.149 kr. ha). Det skyldes, at drænforholdene forbedres så høstudbyttet og dyrkningsomkostningerne er som på en gennemsnitlig jord i Nordjylland. Mens omkostningen til uddybning af åen påvirker resultatet negativt. Samlet set er det velfærdsøkonomiske overskud højere for intensiverings- end ved status quo scenariet – nemlig på 45.641 kr./ha. Forskellen mellem status quo og intensiveringen er 30.707 kr./ ha.

Ekstensivering er det scenarie, der bidrager med det største overskud til samfundet – nemlig 51.250 kr./ha. Det skyldes, at der reduceres kvælstof ved genopretning af vådområder, samt at udledningen af klimagasser mindskes. Derudover ydes der MVJ støtte til etablering af vådområder og miljøvenlig pleje af græsarealer. Disse gevinster er højere end det tab, der er ved udtagning af planteproduktion, harmoniarealer, samt det velfærdstab, der er forbundet med finansiering af den offentlige sektors udgifter.

Det har ikke været muligt at sætte kroner og ører på flere af de miljøeffekter, der er beskrevet i kapitel 5 (friluftsliv, biodiversitet mm), hvorfor det ikke er muligt at beregne projektets samlede velfærdsøkonomiske overskud. Det vurderes, at de beskrevne miljøeffekter generelt vil underbygge analysen resultat om, at ekstensiveringsscenariet er økonomisk bedre for samfundet end intensiveringsscenariet.

tabel 34 De tre scenariers velfærdsøkonomiske konsekvens for samfundet

I kapitel 11 testes dette resultat følsomhed overfor forandringer i de centrale parametre.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 November 2004, © Miljøstyrelsen.