Miljøprojekt, 967 – Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

Samfundsøkonomisk analyse - Forskellige drifts- og forvaltningsformer for Lindenborg Å og Gerå samt de vandløbsnære arealer

11 Følsomhedsanalyser

For at vurdere betydningen af de valgte forudsætninger udføres følsomhedsanalyser på centrale parametre i analysen. Herved kan resultaternes robusthed testes.

I en følsomhedsanalyse ændres enkelte centrale parametre, hvorefter resultatet sammenlignes med basisanalysen. Der er alene udført beregninger på de velfærdsøkonomiske resultater.

Kvælstofreduktion & klimagasser (Lindenborg Å)

Højere kvælstofreduktion i projektområdet omkring Lindenborg Å (150 kg/ha i forhold til 49,5 kg N/ha)
Ændring i værdien af kvælstofreduktion (fra 29 kr. pr. kg til 8 kr. pr. kg)
Lavere pris på CO₂ (fra 120 kr. pr tons til 50 kr. pr tons)

Jordrenter (begge projektområder)

Jordrenten ved husdyrproduktion øges (effektiviteten i svinesektoren stiger 20 pct.)
Jordrenten ved husdyrproduktion fastsættes udfra indtjeningensmulighederne i perioden 1998 - 2002
Beregning uden hektar-støtte fra EU
Beregning hvor det antages, at jorden ikke anvendes som harmonijord
Hvis jordrenten i projektområderne er som i Nordjylland generelt
Arbejdslønnen reduceres med 25 pct. (jordrenten stiger) (Lindenborg Å)
Beregning uden MVJ-støtte (Lindenborg Å)

Generelt (begge projektområder)

Højere kalkulationsrente (fra 3 % til 6%)
Ændret tidshorisont (uendelig)
Ingen skatteforvridning
Worst case
Best case

Alle beregninger er nutidsværdier pr hektar over 20 år med en kalkulationsrente på 3 pct.

11.1 Gerå

11.1.1 Sammenfatning af resultaterne af følsomhedsanalyserne

Da dyrkningsgrundlaget ikke forbedres ved etablering af dobbeltprofilet, vil resultaterne i følsomhedsberegningerne ikke ændre ved resultatet i basisanalysen. Det vil fortsat være mest fordelagtigt for samfundet, ikke at etablere dobbeltprofilet. Følsomhedsberegningen viser dog, hvor meget overskuddet varierer ved at ændre på de centrale parametre i analysen.

11.2 Ændring i jordrenter

11.2.1 Effektiviteten i de mest effektive slagtesvinbedrifter forøges med 20 pct.

11.2.2 Jordrenten ved husdyrproduktion fastsættes udfra perioden 1998 – 2002

Jordrenten som følge af husdyrproduktionen er i basisanalysen fastsat udfra de mest effektive bedrifters gennemsnitlige indtjening ved slagtesvinproduktion for perioden 1991-2002. Da økonomien i svinesektoren generelt er blevet dårligere fastsættes landbrugsjordens jordrente udfra dækningsbidraget i perioden 1998 – 2002 svarende til en svinecyklus. Resultater er, at jordrenten ved husdyrproduktion bliver ca. 30.000 kr. lavere pr. ha.

11.2.3 Jordrenten som på højbundsjord i Nordjylland

I basisanalysen er det antaget, at høstudbyttet er lavere og dyrkningsomkostningerne er højere ved planteproduktion i projektområdet. Det betyder, at jordrenten er lavere i både status quo og ved anlæg af dobbeltprofilet end på højbundsarealer i Nordjylland. I følsomhedsanalysen testet det, hvad det betyder, at jordrenten blive på niveau med den jordrente som dyrkning af højbundsjord bidrager med. Som det ses i tabel 35 betyder det meget lidt på det samlede resultat (5.300 kr. ha). Det afspejler en yderst forsigtig nedskrivning af høstudbyttet i projektarealet ifht. højbundsjorde.

11.3 Generelt

11.3.1 Højere kalkulationsrente (6%)

I basisanalysen anvendes en velfærdsøkonomisk kalkulationsrente på 3 pct. I denne følsomhedsanalyse vurderes betydningen af at øge den velfærdsøkonomiske kalkulationsrenten til 6 pct. ^[29] Ændringen i kalkulationsrente betyder, at det bliver mindre fordelagtigt at gennemføre de enkelte forvaltningsscenarier. At resultatet bliver mindre skyldes, at en række af gevinsterne (jordrenterne) er årlige gevinster, der fortsætter i al fremtid. Ved at anvende en højere kalkulationsrente vil de årlige gevinster i fremtiden tillægges en lavere værdi, da nutidigt forbrug vægtes højere end fremtidigt. Tilgengæld reduceres forrentningsfaktoren – men ikke tilstrækkeligt til at modvirke konsekvenserne af den højere kalkulationsrente.

11.3.2 Ændring af tidshorisonten (uendelig)

Ved at lave en følsomhedsanalyse, hvor der anvendes en uendelig tidshorisont i analysens beregninger (i stedet for 20 år), stiger værdien af de gevinster, der falder som årlige bidrag (primært jordrenten). Hovedparten af omkostningerne i projektet (primært anlægsomkostningerne og skatteforvridningstabet som følge heraf) er enkelt beløb, der falder ved projektstart. Anvendelse af en uendelig tidshorisont har derfor ikke nogen stor betydning for størrelsen af disse omkostninger.

11.3.3 Skatteforvridningstabet medregnes ikke

Da der er meget få offentlige udgifter (kun vandløbsvedligeholdelse) i de to scenarier, ændres resultatet ikke betydeligt ved ikke at medregne skatteforvridningstabet.

11.4 Lindeborg Å

11.4.1 Sammenfatning af resultaterne af følsomhedsanalyserne

Der er lavet en følsomhedsanalyse af et pessimistisk (worst case) og et optimistisk (best case) scenarie for ekstensivering, hvor hhv. de mest pessimistiske og mest optimistiske data er valgt. Analysen viser, at ekstensiveringens velfærdsøkonomiske resultat kan variere mellem –3.000 og 145.000 kr. pr hektar ved en 20-årig drift. Det velfærdsøkonomiske resultat for intensivering og status quo scenarierne varierer tilsvarende mellem hhv. –43.000 og 102.000 og mellem –46.000 og 109.000 kr. pr ha. Det store udsving skyldes, at der er lavet en række følsomhedsanalyser, hvor der ændres på de valgte parametre.

Selvom følsomhedsanalyserne ændrer på rangordningen mellem de tre alternativer vurderes resultatet at være robust. Det skyldes primært, at miljøeffekterne ikke er værdisat. Specielt ekstensivering må formodes at forbedre de rekreative og naturlige forhold. Der er værdisætningsstudier undervejs, der belyser netop disse værdier i Danmark, men der foreligger ikke konkrete resultater endnu. Yderligere er beregningerne i intensiveringsscenariet foretaget udfra en optimistisk vurdering af dyrkningssikkerheden ved intensivering af grødeskæringen, specielt antagelsen om at åen kan uddybes yderligere er tvivlsom. Samlet betyder det, at det er velfærdsøkonomisk fordelagtigt at ekstensivere lavbundsarealerne omkring Lindenborg Å ift. intensivering og status quo. Resultaterne af følsomhedsanalysen er samlet i tabel 36.

** Worst case for ekstensivering svarer til best case for intensivering og omvendt

11.5 Kvælstof & klimafgasser

11.5.1 Højere kvælstofreduktion i projektområdet (150 kg N/ha)

I basisanalysen regnes der på, at der bliver reduceret 49,5 kg kvælstof pr. ha (på 90 ud af de 440 ha) i ekstensiveringsscenariet udfra oplysninger fra Skov & Naturstyrelsen skøn. Dette er et forsigtigt skøn, hvorfor der laves en følsomhedsberegning med en højere kvælstofreduktion på 150 kg pr ha. Den følsomhedsanalyse giver en indikation af, hvad de økonomiske konsekvenser er, hvis drænene afbrydes ved drænskrænten og kvælstofreduktionen forøges. Det betyder, at værdien af ekstensiveringen bliver mere fordelagtig (forøges ca. 7.000 kr.). Overordnet ændrer det ikke ved rangordningen mellem de tre forvaltningsalternativer.

11.5.2 Ændring i kvælstofprisen

I basisanalysen er værdien at et kg kvælstof der reduceres fastsat til 29 kr. Det er alternativprisen på at etablere vådområder et andet sted. Alternativt kan kvælstof reduceres ved etablering af efterafgrøder til en pris til 8 kr. pr. kg reduceret N. Potentialet for at reducere til denne pris er dog ikke stort nok til at anvende denne pris i basisanalysen. Hvis de 8 kr. pr kg N anvendes er overskuddet ved intensivering højere en ved ekstensivering.

11.5.3 Ændring i CO₂ prisen (fra 120 kr./tons CO₂-ækvivalenter til 50 kr./tons)

I basisanalysen er værdien af en CO₂ reduktion fastsat til 120 kr. pr tons CO₂ der reduceres. I denne følsomhedsanalyse testes det hvad det betyder for det samlede resultat hvis prisen er betydelig lavere (50 kr. pr tons). I det tilfælde bliver intensiveringsscenariet lige så velfærdsøkonomisk fordelagtigt som ekstensiveringen.

11.6 Ændring i jordrenter

11.6.1 Effektiviteten i de mest effektive slagtesvinbedrifter forøges med 20 pct.

Hvis jordrenteindtjeningen ved slagtesvinproduktion fra de mest effektive bedrifter stiger med 20 pct., vil jordrenten som følge af husdyrproduktionen blive større – ca. 87.000 kr. / ha. Det vurderes dog, at være ret urealistisk, at effektiviteten stiger så kraftigt. Det skyldes at beregningerne allerede er baseret på de mest effektive slagtesvinbedrifter. Hvis jordrenten som følge af husdyrproduktionen steg, vil det formentlig være økonomisk fordelagtigt at separere gyllen fremfor at købe ny harmonijord. Rangordningen mellem de tre forvaltningsalternativer vil ændres, så det vil være mere fordelagtigt at gennemføre intensiveringsscenariet efterfulgt af status quo og med ekstensivering som det scenarie, der giver det mindste velfærdsøkonomiske overskud.

11.6.2 Jordrenten ved husdyrproduktion fastsættes udfra perioden 1998 – 2002

11.6.3 Jordrenten som på højbundsjord i Nordjylland

I basisanalysens status quo scenarie er der taget højde for, at høstudbyttet er lavere, dyrkningsomkostningerne højere, og at jorden sætter sig. Jordrenten er derfor lavere end på højbundsarealer. I denne følsomhedsanalyse antages det, at jordrenten i status quo scenariet er som på en gennemsnitlig højbundsjord. Resultatet bliver, at der kommer et velfærdsøkonomisk overskud i status quo scenariet som er i samme størrelses orden som overskuddet ved ekstensiveringscenariet. Dette scenarie er dog ikke realistisk, da dyrkningsproblemerne er store.

11.6.4 Arbejdslønnen i landbruget reduceres med 25 pct.

I basisanalysen er arbejdslønnen i regnskaberne sat til den arbejdsløn, der kan opnås i alternativ beskæftigelse uden for landbruget. Det betyder, at landmandens egen timeløn svarer til at have ansat en driftsleder eller selv at blive ansat som driftsleder et andet sted. Med hensyn til egen aflønning er der nok mange landmænd der er villige til at arbejde på egen gård til en timeaflønning, der er lavere end hvad han ville kunne opnå som lønarbejder på fx en anden mands gård. Derfor udføres der en følsomhedsanalyse, hvor landmandens arbejdsløn nedskrives med 25 pct. Resultatet af følsomhedsanalysen viser, at det forbedrer intensiveringsscenariet i en sådan grad, at det bliver mere fordelagtigt end ekstensiveringsscenariet.

11.7 Generelt

11.7.1 Højere kalkulationsrente (6%)

I basisanalysen anvendes en velfærdsøkonomisk kalkulationsrente på 3 pct. I denne følsomhedsanalyse vurderes betydningen af at øge den velfærdsøkonomiske kalkulationsrenten til 6 pct. ^[30]

Ændringen i kalkulationsrente betyder, at overskuddet ved de forskellige forvaltningsscenarier falder med hhv. 2.000, 10.000 og 13.000 kr. Dvs. at det bliver mindre fordelagtigt at gennemføre projektet. At værdien falder skyldes, at gevinsterne (kvælstofreduktionen) er årlige gevinster, der fortsætter i al fremtid. Ved at anvende en højere kalkulationsrente vil de årlige gevinster i fremtiden tillægges en lavere værdi, da nutidigt forbrug vægtes højere end fremtidigt. Forskellen mellem ekstensivering og intensivering samt status quo bliver altså mindre. Ændringerne i den samfundsøkonomiske kalkulationsrente får dog ingen indflydelse på rangordenen.

11.7.2 Ændring af tidshorisonten (uendelig)

Ved at lave en følsomhedsanalyse, hvor der anvendes en uendelig tidshorisont i analysens beregninger (i stedet for 20 år), stiger værdien af de gevinster der falder som årlige bidrag (primært kvælstof- og klimagasreduktionen). Omkostningerne stiger ligeledes, da vandløbsvedligeholdelsen fortsætter. Samlet betyder, det at det velfærdsøkonomiske overskud ved status quo, intensivering og ekstensivering bliver hhv. 49.000, 61.000 og 67.000 kr. større pr hektar.

11.7.3 Skatteforvridningstabet medtages ikke

Hvis skatteforvridningstabet ikke medregnes i resultatet, bliver ekstensiveringsscenariet endnu mere positiv set i forhold til intensiveringen og status quo. Det skyldes, at de offentlige udgifter er størst i ved ekstensivering scenariet (primært MVJ-støtten), hvorfor skatteforvridningstabet er størst her.

11.7.4 Pessimistisk scenarie for ekstensivering (Worst case)

For at angive spændviden i usikkerheden laves en følsomhedsanalyse på et pessimistisk scenarie for ekstensivering. Her er valgt værdierne fra de ovenstående følsomhedsanalyser, der medfører at ekstensivering er mindst fordelagtigt. Det vil sige, at der i forhold til basisanalysen er foretaget følgende ændringer:

Resultatet er, at det er langt mere fordelagtigt af fortsætte den nuværende drift (status quo), efterfulgt af intensiveringsscenariet. Ekstensivering er klart det mindst fordelagtige. Det skal bemærkes at flere af antagelsernerne er meget tænkte. Specielt den kraftige stigning i jordrenten fra svineproduktionen er formentlig urealistisk jf. afsnit 11.6.1.

11.7.5 Optimistisk scenarie for ekstensivering (Best case)

I denne følsomhedsanalyse er det valgt at ændre på de parametre, der medfører at ekstensivering er det mest fordelagtige. Det vil sige, at der i forhold til basisanalysen er foretaget følgende ændringer:

Resultatet er, at ekstensivering bliver klart mere fordelagtigt end de to andre scenarier.

Fodnoter

[29] Når kalkulationsrenten forhøjes til 6 pct., bliver den lig med den alternative afkastrate. Forrentningsfaktoren bliver dermed lig med 1.

[30] Når kalkulationsrenten forhøjes til 6 pct., bliver den lig med den alternative afkastrate. Forrentningsfaktoren bliver dermed lig med 1.