| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Oversigt over økonomien i den danske vandsektor

1 Baggrund, formål m.v.

1.1 Baggrund for opgaven

Vandrammedirektivet skal implementeres i dansk lovgivning i 2003. Formålet med direktivet er at:

  1. forebygge yderligere forringelse og at beskytte og forbedre miljøtilstanden i vandområderne, herunder overflade- og grundvand,
  2. fremme en bæredygtig vandanvendelse,
  3. øge beskyttelsen af vandmiljøet gennem en progressiv reduktion af udledningerne af prioriterede stoffer,
  4. bidrage til at afbøde virkningerne af oversvømmelse og tørke.

Som led i implementeringen skal der udarbejdes vandområdeplaner med tilhørende programmer for foranstaltninger i de enkelte vandområdedistrikter. Udgangspunktet er, at der skal opnås en god tilstand i alle vandområder inden september 2015.

Implementeringen af direktivet vil medføre behov for lovændringer. I denne forbindelse vil der blive tale om at omfordele nogle af de eksisterende opgaver i forhold til i dag, hvilket kan give anledning til diskussion af størrelsen af udgifterne til de enkelte opgaver. I forbindelse med implementeringen af det nye direktiv er det derfor relevant at tilvejebringe et grundlag for den konkrete udformning i form af en oversigt over udgifterne ved den eksisterende vandforvaltning. Endvidere kan den økonomiske opgørelse danne grundlag for kommende nye regler og disses økonomiske konsekvenser samt for ministerbetjening i almindelighed, f.eks. ved besvarelse af spørgsmål fra Folketinget.

1.2 Projektets formål

Projektet omfatter en opgørelse af indtægter og udgifter i den danske vandforvaltning. Det primære fokus i opgaven er at beskrive udgifterne fordelt på områder, opgavetype og aktør. Derved fås et overblik over hvem der udfører hvilke opgaver og opgavernes størrelse målt i økonomiske termer.

Vandforvaltningen deles op i følgende områder:

  • grundvand
  • drikkevand
  • spildevand
  • badevand/kystvande
  • vandløb og søer

og i følgende opgavetyper:

  • planlægning
  • anlægsarbejder (inkl. projektering)
  • drift og vedligeholdelse
  • overvågning

De væsentligste aktører er:

  • staten
  • amter
  • kommuner
  • kommunale forsyningsvirksomheder
  • private forsyningsvirksomheder, og
  • øvrige private aktører

Udover identificeringen af opgaver og opgavefordeling redegøres også for de primære finansieringskilder. Beskrivelse af indtægtssiden er dog mindre detaljeret. Da mange opgaver finansieres på samme måde, enten via de generelle skatter eller ved specifikke brugerafgifter, er der ikke behov for helt samme detaljeringsgrad som på udgiftssiden.

Ved opgørelsen af finansieringssiden opdeles de primære kilder i følgende kategorier:

  • brugerafgifter
  • gebyrer
  • skattefinansiering
  • egenfinansiering

1.3 Metode

Beskrivelsen af udgifts- og indtægtsstrukturen er primært baseret på tal fra:

  • Danmarks Statistik
  • Amtsrådsforeningen
  • Vandforsyningsstatistik 2000
  • Miljøstyrelsen
  • Interview med enkelte amter og kommuner

Dertil kommer en række enkeltkilder refereret i teksten. Da opdelingen af udgifterne, som er lagt til grund for denne opgørelse, ikke korresponderer med de opdelinger, som findes i den tilgængelige statistik, har det været nødvendigt med en række skøn. Disse skøn er dels foretaget af konsulenten, dels af udvalgte aktører. Det er vores bedste vurdering, at beskrivelsen af udgifterne giver et rimeligt billede af størrelsen af de enkelte opgaver.

Statens udgifter er primært baseret på tal fra virksomhedsregnskaber for Miljøstyrelsen, Skov- og Naturstyrelsen, GEUS og DMU. Dette er suppleret med oplysninger direkte fra de enkelte institutioner. Amters og kommuners udgifter er baseret på udtræk fra Danmarks Statistik. Hovedkilden er REG31, der omhandler amters og kommuners regnskaber opdelt på en lang række konti. Henvisningerne i kapitel 3 til specifikke kontonumre vedrører netop udtræk fra REG31. Denne kilde er suppleret med en opgørelse af de tekniske forvaltningers ressourceforbrug udarbejdet af Amtsrådsforeningen. Dertil kommer egne skøn og beregninger. Vandforsyningsselskabernes udgifter er primært baseret på Vandforsyningsstatistik 2000 suppleret med egne skøn og beregninger.

Som udgangspunkt anvendes alle steder i rapporten regnskabstal for 2000 og der angives bruttoudgifter ekskl. moms. For forsyningsvirksomhederne betyder dette, at der er benyttet de faktisk afholdte udgifter. Dette inkluderer også nyinvesteringer og reinvesteringer. Dermed tages der ikke hensyn til, om de afholdte investeringer faktisk svarer til den fysiske nedslidning af anlæggene. Det aktuelle reinvesteringsomfang kan således betyde, at der sker en reduktion eller en stigning i aktivernes reelle værdi.

Spildevandsafgiften er medtaget i udgiftsopgørelsen. Den er relateret til rensningsanlæggenes udledninger og påvirkes altså af renseanlæggenes effektivitet. Tilsvarende er øvrige grønne afgifter som CO2-afgift, affaldsafgifter og lignende medtaget i udgiftsopgørelsen i det omfang de betales af forsyningsselskaberne.

Modsat er afgiften på ledningsført vand ikke medtaget som en udgift. Denne afgift er proportional med forbruget af vand (5 kr. pr m3, i alt 1,5 milliarder kr. pr år) og uafhængig af vandforsyningens effektivitet.

Som nævnt er økonomien forsøgt opstillet for år 2000. Det bemærkes, at der kan være sket forskydninger af udgifterne siden. I det omfang det umiddelbart er klart, at der er sket ændringer, er dette nævnt ved de enkelte områder.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.