|
Oversigt over økonomien i den danske vandsektor 2 Udgiftsstruktur i vandsektorenI det følgende vises udgiftsstrukturen i vandsektoren opdelt på:
Dernæst beskrives udgiftsstrukturen for hver af aktørerne. En nærmere beskrivelse af forudsætninger og beregninger findes i kapital 3. Alle tal er regnskabstal for 2000 eller skøn over samme. 2.1 Fordeling af samlede udgifter2.1.1 Fordelingen på områderDe samlede udgifter i hele vandsektoren, som den er defineret her, var ca. 9,9 milliarder kr. i 2000 [7]. Nedenfor er vist en fordeling af de samlede udgifter på de fem vandressourceområder. Figur 1: Fordeling af samlede udgifter på områder i 1000 kr.
Opdelingen af de samlede udgifter på de fem områder grundvand, drikkevand, spildevand, bade- og kystvand samt vandløb og søer viser som forventet, at spildevands- og drikkevandsområdet er de største. Mere end halvdelen af udgifterne i vandsektoren går til spildevandsbortskaffelse. Drikkevandsforsyningen tegner sig for ca. en tredjedel. Aktiviteterne i forbindelse med kortlægning og beskyttelse af grundvandet udgør ca. 6 % af de samlede udgifter. Søer og vandløbsvedligeholdelse mv. tegner sig også for ca. 6 % af de samlede udgifter, mens udgifterne til bade- og kystvand kun udgør omkring 2 % af de samlede udgifter. 2.1.2 Fordeling på aktørerDet forhold at spildevandsbortskaffelse og drikkevandsforsyningen udgør omkring 85 % af de samlede udgifter betyder, at de kommunale forsyningsvirksomheder sammen med de private vandværker kommer til at stå for en tilsvarende andel af udgifterne, når disse fordeles på aktører. Figur 2: Fordeling af samlede udgifter på aktører i 1000 kr.
Amterne tegner sig med næsten 900 millioner kr. for omkring 9 % af de samlede udgifter, mens staten med 220 millioner bidrager med 2 % af udgifterne. Kommunerne tegner sig for stort set samme niveau af udgifter med lidt over 2 %. De private almene vandværker leverer vand for tæt ved en milliard kroner pr. år. Derudover tegner øvrige private aktører sig for omkring 680 millioner svarende til 7 %. Dette beløb er dog behæftet med væsentligt større usikkerhed end de øvrige udgiftsestimater. Beløbet omfatter dels privat vandforsyning i form af private boringer, små anlæg og enkeltanlæg, der forsyner industrien, dels industriel spildevandsrensning (industrier med egen udledning) samt også private udgifter til oprensning af forurenede grunde. Private lodsejeres vedligeholdelse af vandløb er ikke medtaget. Nedenfor er vist en fordeling af udgifterne for de offentlige aktører, stat, amter og kommuner dvs. hvor forsyningsvirksomhederne er udeladt. Denne sammenligning giver et bedre billede af fordelingen af udgifterne til de mere miljøforvaltende opgaver i vandforvaltningen. Figur 3: Fordeling af udgifter ekskl. forsyningsvirksomheder og private i 1000 kr.
2.1.3 Fordeling på opgavetyperNår de samlede udgifter opdeles efter opgavetype, fremstår drifts- og vedligeholdelsesudgifterne som den markant største opgavetype. Det hænger igen sammen med, at vandforsyning og spildevandsbortskaffelse er de områder, som udgør langt den største del af udgifterne. Anlægsudgifterne omfatter først og fremmest anlæg i spildevandssektoren, hvor blandt andet renovering af ledningsnettet er en betydelig post. Figur 4: Samlede udgifter opdelt på opgavetyper i 1000 kr.
Total set bruges der en del mere på overvågning og tilsyn sammenlignet med planlægningsaktiviteter. Disse to udgiftskategorier, planlægning og tilsyn/ overvågning, er dog i en række tilfælde baseret på et skøn, idet f.eks. kortlæg.ning af grundvandsressourcen kan opfattes både som en planlægningsaktivitet og som en overvågningsaktivitet. 2.2 Fordelinger for hver hovedaktør2.2.1 StatenStatens samlede udgifter til de fem vandressourceområder er skønnet til ca. 220 millioner kr. Heraf tegner søer og vandløb sig for ca. 60 %. Det skyldes primært tilskud til genopretning af vådområder som en del af Vandmiljøplan II. Det skal bemærkes, at der i 2000 var udgifter til vandfond og aktionsplan på ca. 28 millioner. Disse udgifter er ikke medtaget i denne opgørelse, og vandfonden er efterfølgende nedlagt. Figur 5: Fordeling af statens udgifter på områder og opgavetyper i 1000 kr.
Tabel 1: Statens udgifter fordelt på styrelser og forskningsinstitutter
Det skal bemærkes, at der under Skov- og Naturstyrelsen er medtaget udgifter på godt 7 millioner til nedbringelse af okkerforurening og vandløbsrestaureringer. Dette beløb er i dag kun på ca. 1 million kr. Udover de aktiviteter, som ligger bag de angivne udgifter, foregår der grundforskning på andre institutioner, men disse udgifter er ikke medtaget i denne opgørelse. 2.2.2 AmterPå figuren nedenfor er amternes samlede udgifter fordelt på områder og opgavetyper. Af de ca. 900 millioner kr. amterne anvender, tegner grundvandet sig for en stor del. Indsatsen på grundvandsområdet omfatter dels den generelle kortlægning og overvågning af grundvandsressourcerne, dels en mere specifik indsats overfor forurenede grunde. Kortlægningen (planlægning) og overvågningen af grundvandsressourcerne tegner sig for ca. 200 millioner kr. pr år. Det er skønnet at dette beløb fordeler sig ligeligt med ca. 100 millioner kr. til planlægning og en tilsvarende udgift til overvågning. Figur 6: Fordeling af amternes udgifter på områder og opgavetyper i 1000 kr.
Afværgeforanstaltninger i forhold til forurenede grunde bidrager med ca. 190 millioner kr. pr år. Dette beløb er dog et groft skøn, idet det er vanskeligt at afgøre, hvor stor en del af indsatsen overfor forurenede grunde mv., som bør henføres til grundvandsbeskyttelse. Indsatsen fordeler sig primært på anlæg (ca. 100 millioner) og planlægning (50 millioner). Dertil kommer ca. 20 millioner til drift af afværgeforanstaltninger samt et tilsvarende beløb til overvågning. Amterne anvender også et betydeligt beløb på vedligeholdelse og overvågning af søer og vandløb. 2.2.3 KommunerKommunerne tegner sig for ca. 230 millioner kr., når der ses bort fra forsyningsselskaberne, se næste afsnit. Figur 7: Fordeling af kommunernes udgifter på områder og opgavetyper i 1000 kr.
Kommunerne anvender lidt over 120 millioner kr. på søer og vandløb. Den største del af udgiften går til vedligeholdelse af vandløb. Derudover anvendes ca. 40 millioner på især overvågning af bade- og kystvand. Det bemærkes at den egentlige kystsikringsindsats ikke er medtaget her, da den ikke vedrører forvaltning af en vandressource. Planlægning og overvågning for drikkevand udgør ca. 20 millioner kr. På spildevandsområdet er der foretaget et skøn over udgifterne til planlægning, godkendelser og tilsyn, således at de samlede udgifter på spildevandsområdet skønnes at beløbe sig til næsten 50 millioner kr. 2.2.4 Kommunale forsyningsvirksomhederDe kommunale forsyningsvirksomheder har udgifter på ca. 2 milliarder kr. til vandforsyning og 5 milliarder til spildevandsområdet. For vandforsyningen udgør udgifterne til drift og vedligeholdelse af de eksisterende anlæg langt den største del. På spildevandsområdet er driftsudgifterne også den største post, men der foregår dog også en betydelig anlægsindsats. Det er ikke forsøgt at udskille den planlægnings- og kontrolindsats, som selskaberne selv udfører. Denne indsats antages at være snævert knyttet til driften af selskaberne og er derfor medregnet i denne. Figur 8: Fordeling af de kommunale forsyningsselskabers udgifter på områder og opgavetyper i 1000 kr.
2.2.5 PrivatePrivate aktører omfatter for drikkevandets vedkommende dels private almene vandværker, små anlæg (der forsyner 3-9 husstande), boringer og brønde samt enkeltanlæg, der forsyner industrien. Dernæst er udgifterne til oprensning af forurenede grunde medtaget - såvel private udgifter som udgifter afholdt af Oliebranchens Miljøpulje. Udgifterne til privat vandforsyning udgør langt den største del af udgifterne. Udgifter til privat spildevandshåndtering er baseret på et groft skøn, som tager udgangspunkt i omfanget af spildevandsmængder fra industrier med egen udledning. Figur 9: Fordeling af privates udgifter opdelt på områder og opgavetyper i 1000 kr.
Fodnoter[7] Se afsnit 1.3 Metode for nærmere definition hvilke udgifter som er medtaget.
|
