| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Oversigt over økonomien i den danske vandsektor

3 Detaljeret opgørelse af udgifter for hvert område

• 3.1 Grundvand
  • 3.1.1 Statens opgaver vedrørende grundvand
  • 3.1.2 Amternes opgaver vedrørende grundvand
  • 3.1.3 Kommunernes opgaver vedrørende grundvand
  • 3.1.4 Øvrige aktører
• 3.2 Drikkevand
  • 3.2.1 Statens opgaver vedrørende drikkevand
  • 3.2.2 Amternes opgaver vedrørende drikkevand
  • 3.2.3 Kommunernes opgaver vedrørende drikkevand
  • 3.2.4 Forsyningsvirksomhedernes opgaver vedrørende drikkevand
  • 3.2.5 Øvrige private
• 3.3 Spildevand
  • 3.3.1 Statens opgaver vedrørende spildevand
  • 3.3.2 Amternes opgaver vedrørende spildevand
  • 3.3.3 Kommunernes opgaver vedrørende spildevand
  • 3.3.4 Forsyningsvirksomhedernes opgaver vedrørende spildevand
  • 3.3.5 Andre private anlæg
• 3.4 Kystvand og badevand
  • 3.4.1 Statens opgaver vedrørende kystvand og badevand
  • 3.4.2 Amternes opgaver vedrørende kystvand og badevand
  • 3.4.3 Kommunernes opgaver vedrørende kystvand og badevand
• 3.5 Vandløb og søer
  • 3.5.1 Statens opgaver vedrørende vandløb og søer
  • 3.5.2 Amternes og kommunernes opgaver vedrørende vandløb og søer

3.1 Grundvand

Forvaltningen af grundvand er i mange henseender sammenfaldende med forvaltningen af drikkevand, idet 99 % af det danske drikkevand indvindes fra grundvand. Forhold vedrørende grundvandsressourcen kan derfor ikke uden videre ses isoleret fra forhold vedrørende drikkevand, der omtales i afsnit 3.2.

Tabel 2 viser en oversigt over opgaver i grundvandsforvaltningen fordelt på de relevante aktører. Efter tabellen gennemgås hver enkelt opgave fordelt på aktørerne.

Tabel 2: Fordeling af opgaver og aktører på grundvandsområdet, i 1000 kr.

3.1.1 Statens opgaver vedrørende grundvand

3.1.1.1 Planlægning

Statens opgaver omfatter først og fremmest lovgivning, som danner rammerne for forvaltningen af grundvandsressourcen, herunder

• udarbejdelse af love, bekendtgørelser, vejledninger og normalregulativer, m.v.
• udarbejdelse af høringssvar ved regionplaner og VVM-redegørelser
• klageinstans i forbindelse med afgørelser truffet af amterne

Opgaverne udføres helt overvejende af Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen har skønnet et årsværksforbrug, hvoraf 93 % skønnes at gå til planlægning. Samlet udgør Miljøstyrelsens udgifter kun ca. 2 millioner.

Den kortlægningsmæssige indsats varetages primært af GEUS (Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser). Det er skønnet, at ca. en tredjedel af GEUS's samlede aktiviteter vedrører grundvand, GEUS (2002). Det svarer til ca. 50 millioner kr. pr. år. Det er her antaget, at disse udgifter på grundvandsområdet fordeler sig med 50 % til planlægning og 50 % til overvågning.

3.1.1.2 Tilsyn og overvågning

Den overordnede grundvandsovervågning er også en vigtig statslig opgave. Det er primært GEUS, som varetager denne opgave.

Der er på dette område et samarbejde mellem GEUS, DMU (Danmarks Miljøundersøgelser) og de enkelte amter, bl.a. i regi af det nationale program for overvågning af vandmiljøet (NOVA-2003). Der er her kun skønnet statslige udgifter for GEUS på området

3.1.1.3 Drift og Anlæg

Statens drifts- og anlægsopgaver på grundvandsområdet er begrænset til etablering og vedligeholdelse af anlæggene for grundvandsovervågningen. Disse udgifter er ikke udskilt og indgår derfor i hhv. planlægning og tilsyn/overvågning.

3.1.2 Amternes opgaver vedrørende grundvand

I nedenstående budgetanalyse antages at 90 % af amternes udgifter på konto 0.86 "Vandindvinding" vedrører grundvand. Det svarer til ca. 90 millioner kr. Dertil kommer administration (konto 6), hvor der foreligger en opgørelse af udgifter til grundvand. Her er udgiftsniveauet ca. 115 millioner kr. Det forudsættes endvidere, at 50 % af amternes på konto 0.81 "Oprydning på kemikalieaffaldsdepoter" vedrører grundvand. Det svarer til næsten 190 millioner kr. pr. år.

3.1.2.1 Planlægning

Amterne er den primære myndighed for forvaltning af grundvandsressourcen, og amterne har det overordnede ansvar for detailplanlægning. Amtet skal ifølge loven være "tovholder" på grundvandsbeskyttelse, indsatsplanlægning m.v., men skal inddrage alle implicerede aktører, såsom kommuner, forsyningsvirksomheder, landbrug og industri. Opgaverne omfatter mere konkret:

• udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser, drikkevandsinteresser og begrænsede drikkevandsinteresser,
• geologisk og hydrologisk detailkortlægning i prioriterede områder,
• zonering af indvindingsområder (klassificering m.h.t. sårbarhed),
• udarbejdelse af konkrete indsatsplaner,
• myndighed for vandindvindingstilladelser.

Foruden de ovenfor nævnte opgaver er amterne også som udgangspunkt ansvarlige for at meddele tilladelser til udførelse af boringer efter grundvand og tilladelser til indvinding af grundvand, hvad enten der er tale om indvinding til drikkevand eller til andre formål. Dog kan kommunerne meddele tilladelse under visse forudsætninger, se under beskrivelsen af kommunens opgaver.

Det vurderes, at 20 % af udgifterne på konto 0.80 "Fælles formål, øvrige miljø-foranstaltninger" vedrører dette område. Den primære indsats ved kortlægningen af grundvandsressourcerne føres på konto 0.86 "Vandindvinding" samt på konto 6 "Administration i tekniske forvaltninger". Det skønnes at 90 % af denne indsats vedrører grundvandet (og de resterende 10 % drikkevandet). Dertil kommer en fordeling med 50 % til planlægning og 50 % til tilsyn/overvågning. Interview med udvalgte amter har vist, at de vurderer disse aktiviteter forskelligt: nogle kalder det hele for overvågning, andre kalder det hele for planlægning.

Amtet står desuden for kortlægning af forureningskilder og for det videre arbejde med undersøgelser, oprydning og/eller afværgeforanstaltninger. Herunder fastlægger amterne prioriteringen af opgaverne.

Det vurderes, at 30 % af driftsudgifterne på konto 0.81 "Oprydning på Kemikalieaffaldsdepoter" vedrører dette område. Dette er skønnet ud fra en opgørelse af ressourceforbruget fordelt på opgavetyper (Miljøstyrelsen 2002).

3.1.2.2 Drift og Anlæg

Amternes opgaver omfatter oprydning af forurenede grunde med henblik på beskyttelse af grundvandet. Oprydning af forurenede grunde sker ikke altid med det primære formål at beskytte grundvandet, men grundvandsbeskyttelse er ofte et væsentligt formål, og derfor medtages denne type opgave her. Det skønnes, at 50 % af de samlede udgifter på konto 0.81 "Oprydning på Kemikalieaffaldsdepoter" vedrører anlægsudgifter, mens driftsudgifter anslås at udgøre 10 % af de samlede udgifter.

Som udgangspunkt udføres en eventuel afværgeforanstaltning af amtet, men amtet kan pålægge forureneren at foretage oprydningen. Derudover kan amtet også i nogle tilfælde pålægge grundejeren at foretage oprydning, hvis arealanvendelsen ændres.

Amterne står som hovedregel også for at gennemføre indsatsplaner, herunder at indgå aftaler om arealanvendelsen og eventuelle kompensationer m.v. med kommuner, vandforsyninger og lodsejere.

3.1.2.3 Tilsyn og overvågning

Amterne deltager i det nationale program for overvågning af vandmiljøet (NOVA-2003), idet de indsamler og behandler data om grundvandet.

Overvågningen omfatter data fra vandværkernes indvindingsboringer (samt i omkringliggende pejleboringer, i det omfang det forlanges i den gældende indvindingstilladelse), ved anlægsprojekter, i boringer etableret til Vandmiljøplanens grundvandsovervågning og i boringer i udvalgte overvågningsoplande. Som nævnt ovenfor skønnes 50 % af udgifterne i forbindelse med den direkte grundvandsindsats at være tilsyn og overvågning.

Endvidere sker der en særlig overvågning af kilder til grundvandsforurening, f.eks. affaldsdepoter og lossepladser (Miljøstyrelsen 2000). Det vurderes, at ca. 10 % af driftsudgifterne på konto 0.81 "Oprydning på Kemikalieaffaldsdepoter" vedrører dette område.

3.1.3 Kommunernes opgaver vedrørende grundvand

3.1.3.1 Planlægning

Kommunerne kan meddele tilladelse til vandindvinding, såfremt det sker i henhold til en godkendt vandforsyningsplan, eller hvis indvindingen ligger under en nærmere fastsat bagatelgrænse, der typisk svarer til nogle få husstandes behov. Endvidere kan kommunen meddele tilladelser ved mindre grundvandssænkninger. Desuden kan en kommune iværksætte arbejde med sigte på grundvandsbeskyttelse, herunder evt. tage initiativ til udarbejdelse af en indsatsplan, som dog senere skal godkendes af amtet.

Det forudsættes at 30 % af udgifterne på konto 0.81 "Oprydning på kemikalieaffaldsdepoter" vedrører dette formål.

3.1.3.2 Tilsyn og overvågning

Kommunerne fører tilsyn med indvindingerne af grundvand. Derudover skal kommunerne videresende oplysninger om indvindingerne fra forsyningsvirksomheder eller private til amtet.

Det antages at en mindre del af kommunernes udgifter på konto 0.80 "Fælles formål" samt 30 % af udgifterne på konto 0.81 "Oprydning på kemikalieaffalds-depoter" vedrører tilsyn og overvågning af grundvand.

3.1.3.3 Drift og anlæg

Kommunerne kan i visse tilfælde stå for gennemførelse af indsatsplaner, herunder indgå aftaler om arealanvendelsen. Det antages at 40 % af udgifterne på konto 0.81 "Oprydning på kemikalieaffaldsdepoter" vedrører grundvand.

3.1.4 Øvrige aktører

3.1.4.1 Drift og Anlæg

Oliebranchens Miljøpulje (OM) er en forening med olieselskaberne som medlemmer. Med grundlag i en samarbejdsaftale, underskrevet af Oliebranchens Fællesrepræsentation (OFR), Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns og Frederiksberg Kommuner og Miljøstyrelsen, forestår OM undersøgelser og oprydning af grunde, der er forurenet i forbindelse med salg af olie og benzin. Siden 1994 har OM stået for undersøgelse og eventuel oprensning af 3.000 grunde. Ca. 6.000 grunde afventer undersøgelse og mulig oprydning. Oprydningen prioriteres i høj grad med udgangspunkt i risiko for forurening af grundvand. Det er dog ikke hele indsatsen, som har grundvandsbeskyttelse som primært formål. Som et konservativt skøn antages det at være 50 % ligesom amternes indsats overfor jordforurening.

Den samlede årlige udgift i forbindelse med undersøgelser og oprensning svinger fra år til år med en generelt faldende trend for omkostningen pr. grund. Således er gennemsnitsomkostningen pr. grund faldet fra 1.100.000 kr. per grund i 1993 til 160.000 kr. per grund i 2002.

De seneste år har den årlige udgift ligget i et niveau på ca. 125 millioner kr., og der medtages derfor 63 millioner, svarende til 50 % af den samlede udgift, som anlæg i forhold til grundvandsforvaltningen.

Udover OM foregår der også en rent privat finansieret indsats. Denne har svinget noget fra år til år, men et gennemsnitsniveau er omkring 200 millioner kr. pr. år. Det antages, at kun 25 % er motiveret med grundvandsbeskyttelse, hvorfor der medtages 50 millioner under anlæg (Miljøstyrelsen, 2002a)

3.1.4.2 Tilsyn og overvågning

Kommunale og private forsyningsvirksomheder indsamler oplysninger om grundvandskvaliteten, de indvundne vandmængder og (ofte) grundvandsstanden. Dette sker imidlertid som led i den normale drift, og aktiviteten er ikke medtaget her under grundvand. Dataene indberettes til kommunerne og amterne.

3.2 Drikkevand

Fordelingen af opgaver på drikkevandsområdet er vist nedenfor. Der er som nævnt under præsentationen af grundvandsforvaltningen et vist sammenfald, da næsten alt drikkevand er baseret på grundvand.

Tabel 3: Fordeling af opgaver og aktører på drikkevandsområdet, i 1000 kr.

3.2.1 Statens opgaver vedrørende drikkevand

3.2.1.1 Planlægning

Statens opgaver omfatter i høj grad planlægningsopgaver og andre opgaver, der giver retningslinjer for forvaltningen på de øvrige niveauer.

Planlægningsopgaverne består bl.a. af:

• udarbejdelse af landsplaner for vandindvinding
• udarbejdelse af love, bekendtgørelser, vejledninger og normalregulativer (fx for vedtægter og takster for vandværker)
• udarbejdelse af høringssvar ved regionplaner og VVM-redegørelser
• klageinstans i forbindelse med afgørelser truffet af amterne
• udstedelse af regler for vandindvindingsanlæg (indretning, vedligehold etc.)
• tilsyn og kvalitetskontrol.

Opgaverne varetages primært af Miljøstyrelsen. Opgørelsen af udgifterne er baseret på et skøn over Miljøstyrelsens samlede forbrug på 17 årsværk, hvoraf 93 % antages at være planlægning, og resten er tilsyn og overvågning.

3.2.1.2 Anlæg

I 2000 havde den daværende Vandfonden et budget på ca. 20 millioner, hvoraf størstedelen var tilskud til mindre vandforsyningsanlæg. Vandfonden er siden nedlagt og udgiften er ikke medtaget i tabellen.

3.2.1.3 Overvågning og tilsyn

Staten har kun begrænsede udgifter til overvågning og tilsyn.

3.2.2 Amternes opgaver vedrørende drikkevand

Det antages, at 10 % af amternes udgifter på konto 0.86 "Vandindvinding" vedrører drikkevand, ca. 20 millioner. Endvidere er det forudsat, at udgifterne på konto 0.86 "Vandindvinding" er ligeligt fordelt mellem planlægning og tilsyn og overvågning af drikkevand.

3.2.2.1 Planlægning

Amterne har det overordnede ansvar for selve detailplanlægningen af vandressourcerne. I henhold til Miljøstyrelsen (1998) og Miljø- og Energiministeriet (1999) omfatter opgaverne:

• udarbejdelse af vandindvindingsplaner
• udpegning af drikkevandsområder
• udarbejdelse af indsatsplaner

3.2.2.2 Tilsyn og overvågning

Foruden de ovenfor nævnte planlægningsopgaver er amterne også ansvarlige for en række opgaver af mere tilsynsmæssig karakter. Det drejer sig om:

• fordeling af rettigheder til udnyttelse af grundvandsressourcerne
• meddelelser af tilladelser til indvinding af overfladevand og grundvand
• tilsyn med kommunernes vandforsyningsplaner.

3.2.3 Kommunernes opgaver vedrørende drikkevand

Det antages, at 10 % af kommunernes udgifter på konto 0.80 "Fælles formål, Øvrige miljøforanstaltninger" (ca. 8 millioner kr.) samt 100 % af kommunernes udgifter på konto 0.86 "Vandindvinding" (1 million kr.) vedrører drikkevand. Det er endvidere skønnet, at udgifterne på konto 0.80 "Fælles formål" er fordelt med 30 % til planlægning og ca. 60 % til tilsyn og overvågning af drikkevand. Udgifterne på konto 0.86 "Vandindvinding" er fordelt ligeligt mellem planlægning og tilsyn/ overvågning.

3.2.3.1 Planlægning

Kommunerne har ansvar for selve vandforsyningsplanlægningen, dvs. for

• udarbejdelse af vandforsyningsplaner. Vandforsyningsplanen skal bl.a. angive, hvilke anlæg forsyningen skal bygge på, og hvilke forsyningsområder de enkelte anlæg skal have
• udarbejdelse af indsatsplaner
• udfærdigelse af regulativer for de almene og private vandforsyningsanlæg.

3.2.3.2 Tilsyn og overvågning

Kommunen fører tilsyn med indretning og drift af vandforsyningsanlæg, indvundne vandmængder, kvaliteten af råvand og drikkevand, anlæggenes vedligeholdelses- og renholdelsestilstand, at tarifferne dækker alle omkostninger, at vilkårene i indvindingstilladelserne overholdes, at indvindingerne sker betryggende samt at love og regler overholdes (Miljøstyrelsen 2001).

3.2.4 Forsyningsvirksomhedernes opgaver vedrørende drikkevand

De væsentlige aktører, når det gælder anlæg, drift og vedligehold af drikkevandsforsyningen, er vandværkerne, der består af både kommunale og private forsyningsvirksomheder/værker. Den samlede private og offentlige vandforsyning forsyner både husholdninger, industri, institutioner og landbrug.

Vandværkerne består af fire kategorier, hvor organisation og ejerforhold er vidt forskellige (Bentzen 1998):

• Offentlige almene anlæg
• Private almene anlæg, der forsyner over ni ejendomme <
• Private fællesanlæg, der forsyner mellem to og ni ejendomme
• Private anlæg, der forsyner enkeltejendomme.

Ifølge DANVA var der i 2000 (Vandforsyningsstatistik 2000) 2.972 almene vandværker. Af de 2.972 almene værker var de 166 kommunale og resten private. Desuden fandtes ca. 700 såkaldte ikke-almene vandværker og ca. 91.000 private brønde og boringer. Hertil kommer større enkeltanlæg, som typisk forsyner industrivirksomheder (Miljø- og Energiministeriet 1999).

Både private og offentlige almene vandværker skal sikre drikkevandsforsyningen inden for rammerne af vandforsyningsplanlægningen og er således ansvarlige for etablering, udbygning og vedligeholdelse af vandværker i deres naturlige forsyningsområder. Vandværkerne afholder udgifter til udbygning, drift og vedligeholdelse af boringer, behandlingsanlæg og ledninger ved brugerbetaling (Finansministeriet 1994 og Miljøstyrelsen 1998).

De kommunale forsyningsvirksomheder tegner sig for den største del af drikkevandsforsyningen og dermed af udgifterne. De tegner sig for ca. 2.000 millioner kr. i årlige anlægs- og driftsudgifter, hvilket er ca. 60 % af de samlede udgifter, som er relateret til drikkevandsområdet. Dette estimat er baseret på de udgifter, kommunerne konterer på konto 1.04 "Vandforsyning".

For såvel de kommunale som de private forsyningsselskaber er alle udgifter kategoriseret som enten anlægs- eller driftsudgifter. Den del som selskaberne bruger på planlægning og overvågning mv. er medregnet i driftsudgifterne.

De samlede udgifter for de private almene vandværker er beregnede værdier. På grundlag af Vandforsyningsstatistikken 2000 antages den gennemsnitlige omkostning per m³ vand at være ca. 6,74 kr. Dette skøn er baseret på forsyningsselskabernes gennemsnitlige vandpris. Baseret på kravet om at selskaberne skal hvile sig selv, anvendes dette som et skøn over udgifterne. Dette omfatter både anlægsudgifter og faste og variable driftsudgifter. Denne gennemsnitsomkostning antages at være repræsentativ for alle almene vandforsyninger.

Med udgangspunkt i en indvinding på ca. 427 millioner m³ vand beregnes totaludgiften til ca. 2,9 milliarder kr. pr. år. De private almene vandværkers andel er fundet ved at trække udgiften for de kommunale forsyninger fra totaludgiften. Fordelingen på anlægs- samt drifts- og vedligeholdsudgifter antages at være den samme for kommunale som private vandværker.

Da gennemsnitsomkostningen på 6,74 kr./ m³ er baseret på et udvalg af vandforsyninger, er det muligt, at tallet ikke fuldt afspejler de mindre private vandværkers omkostningsstruktur. Det er ikke utænkeligt, at mange af de mindre værker, fx ved brug af ulønnet arbejdskraft mv., producerer vand til en noget lavere pris. Det helt overordnede billede vil dog næppe forrykkes, selvom udgifterne i de mindre private værker måske er mindre.

3.2.5 Øvrige private

Øvrige private vandværker - dvs. fælles og private enkeltanlæg, som også omfatter industrien - er organiseret ved, at ejeren selv må afholde de dermed forbundne udgifter, herunder udgifter til prøveudtagning for kontrol af vandkvaliteten, anlægs- og driftsudgifter (Landbrugets Rådgivningscenter 1997).

I 1995 var indvindingen på enkeltanlæg og små anlæg, der forsyner op til 9 husstande, ca. 17 millioner m³. Dette antages at være faldet til ca. 15 millioner svarende til faldet i husholdningers forbrug fra de almene værker. Hvis produktionsprisen sættes til ca. 5 kr./ m³ fås en samlet udgift på 75 millioner kr. i 2000.

De større enkeltanlæg som forsyner industrien havde en indvinding på ca. 58 millioner m³ vand i 1995. Som et groft skøn antages dette niveau at være uændret og produktionsomkostningen sættes til 5 kr./ m³. Det giver et samlet udgiftsniveau på ca. 290 millioner kr. Sidstnævnte værdi er behæftet med stor usikkerhed, men angiver dog en størrelsesorden for den separate indvinding til erhvervsformål.

3.3 Spildevand

Spildevand omfatter spildevand fra husholdninger, institutioner, kontorer og erhvervsvirksomheder, samt overfladevand fra veje, pladser og tagflader. Spildevandet føres fra disse kilder via afløbssystemerne til renseanlæg, hvor spildevandet behandles for at reducere mængden af organiske stoffer, næringsstoffer og miljøfremmede stoffer. Efter rensning udledes vandet til recipient. Nogle virksomheder og mange ukloakerede ejendomme er ikke tilsluttet et fælles afløbsanlæg, men udleder spildevand via egne afløbsanlæg og renseanlæg eller septiktanke til recipient. Ved separatsystemer afledes overfladevand dog ikke gennem renseanlæg, men via regnvandsledninger til recipient, evt. efter passage af olieudskiller og/eller bassin.

Endvidere sker der spildevandsafledning til undergrunden via faskiner/nedsivningsanlæg - typisk ved ukloakerede ejendomme, herunder mange sommerhusområder.

Udgifterne til spildevandsforvaltningen består af udgifter til planlægningsaktiviteter, anlæg, drift og vedligehold af afløbssystemer og renseanlæg (eller andre renseforanstaltninger), samt til tilsyn og overvågning af disse. Udgifterne til selve rensningen afhænger bl.a. af hvilken rensning, der foretages (mekanisk, biologisk og/eller kemisk). Endvidere er der udgifter forbundet med bortskaffelse af reststoffer fra rensningen (sand, ristestof og slam) (jf. Miljø- og Energiministeriet 1999).

Det er et bredt spekter af aktører, der varetager forvaltningen af spildevandet - både stat, amter, kommuner og private. Helt overvejende foretages bortskaffelsen af det meste af spildevandet dog af kommunerne, og kun i meget begrænset omfang bortskaffes spildevand via private spildevandsanlæg; 90 % af boligerne og ca. 80 % af industrispildevandet er tilsluttet offentlig kloak. Hovedparten af industrierne i Danmark er således tilsluttet kommunale renseanlæg, men der er ca. 100 industrivirksomheder, der har direkte udledning af spildevand. Disse virksomheder renser spildevandet på eget renseanlæg. Endelig findes der i det åbne land (inkl. sommerhuse) ca. 348.000 ejendomme, der ikke er tilsluttet det offentlige kloaksystem. Rensningen af spildevand fra disse ejendomme foregår typisk ved simpel rensning i bundfældningstanke eller i nedsivningsanlæg (Miljø- og Energiministeriet 1999).

En eller flere kommunalbestyrelser har ansvaret for drift og vedligehold af de offentlige spildevandsanlæg (både rensningsanlæg og ledningsnet), og kommunalbestyrelsen fører tilsyn med de private anlæg (Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4, Bek. nr. 501 af 21. juni 1999).

Tabel 4: Oversigt over aktører og opgaver på spildevandsområdet, i 1000 kr.

3.3.1 Statens opgaver vedrørende spildevand

3.3.1.1 Planlægning

Miljø- og Energiministeriet fastsætter bl.a. regler om forurening fra spildevandsanlæg, rensningsanlæg, forbrændingsanstalter og lossepladser samt indretning, drift og vedligeholdelse af sådanne anlæg (Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Lbk. nr. 753 af 25. august 2001).

Der er i alt skønnet et forbrug på ca. 14 årsværk til spildevand. Heraf er ca. 90 % henført til planlægning og resten til tilsyn og overvågning.

3.3.2 Amternes opgaver vedrørende spildevand

Amternes udgifter er skønnet som 20 % af udgifterne på konto 0.85 "Recipientkvaliteter og spildevand" svarende til 67 millioner, hvoraf 90 % antages at vedrøre tilsyn, mens resten er planlægning.

3.3.2.1 Planlægning

Amterne har det overordnede ansvar for kvaliteten af vandområderne, og de fastsætter i regionplanerne målsætninger for vandkvaliteten ud fra en afvejning af anvendelsen og beskyttelsen af de enkelte søer eller vandløb (Miljø- og Energiministeriet 1999).

Endvidere udpeger amtsrådene vandområder, der ikke opfylder den i regionplanen fastsatte målsætning på grund af spildevand, bl.a. til brug for fastsættelse af krav til ukloakerede ejendomme (Miljøstyrelsen 2001a).

Amterne meddeler tilladelse til udledning (eller nedsivning) af spildevand for anlæg større end 30 personækvivalenter inden for rammerne af de fastsatte målsætninger i regionplanen. (Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Lbk. nr. 753 af 25. august 2001)

3.3.2.2 Tilsyn og overvågning.

Amterne er tilsynsmyndighed ved offentlige anlæg (og visse større private) og fører tilsyn med, at anlæggenes udledningstilladelser overholdes, og at recipienterne ikke påvirkes uacceptabelt af udledningerne. Kontrollen med udledningerne fra større renseanlæg består typisk i, at der årligt udtages og analyseres et fastsat antal prøver af udledningerne fra rensningsanlæggene. Prøver udtages både af ejeren (kommunen ved offentlige anlæg) som egenkontrol og af amtet. Resultaterne anvendes til såvel amtets tilsyn som til vandmiljøplanens overvågningsprogram. Antallet af prøver bestemmes typisk i udledningstilladelsen ud fra anlægsstørrelsen - for offentlige anlæg skal der minimum udtages 12 henholdsvis 24 prøver årligt for anlæg større end 5.000 henholdsvis 50.000 PE (Bekendtgørelse om spildevandstilladelser mv. efter miljøbeskyttelseslovens kapitel 3 og 4. Bek. nr. 501 af 21. juni 1999).

Amtsrådet fører tilsvarende også tilsyn med de direkte udledninger af spildevand til overfladevand (vandløb, søer eller havet), ligesom amtsrådet også fører tilsyn med virksomheder, der drives af kommunalbestyrelsen (Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Lbk. nr. 753 af 25. august 2001).

3.3.3 Kommunernes opgaver vedrørende spildevand

3.3.3.1 Planlægning

Kommunerne udarbejder spildevandsplaner og tilrettelægger den kommunale indsats på spildevandsområdet inden for rammerne af de fastsatte målsætninger i regionplanen (Miljø- og Energiministeriet 1999).

Kommunalbestyrelsen giver tilladelse til de små udledninger eller nedsivningsanlæg, dvs. fra anlæg med en kapacitet på 30 PE eller under. Desuden giver kommunerne tilladelse til tilslutning af spildevand til offentlige spildevandsanlæg (Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse Lbk. nr. 753 af 25. august 2001).

Kommunernes udgifter til spildevandsplanlægning er skønnet ud fra følgende antagelser. Hver kommune reviderer sin spildevandsplan hvert 6 år. I gennemsnit skønnes en sådan revision at koste 300.000 kr. Det giver en årlig gennemsnitsudgift på ca. 14 millioner kr. Dertil kommer registrering af de ca. 100.000 ejendomme i det åbne land. Den er skønnet til 1.500 kr. pr. ejendom og registreringen forudsættes at foregå over 8 år. Det giver årlige udgifter i et niveau på 19 millioner kr. Endvidere er det skønnet, at miljøgodkendelser (tilslutningstilladelser) giver anledning til udgifter på ca. 2 millioner, Miljøtilsyn 2000.

3.3.3.2 Tilsyn og overvågning

Kommunerne er tilsynsmyndighed ved mindre private udledninger og nedsivningsanlæg. Tilsynsindsatsen ved de små anlæg er ret begrænset. Kommunalbestyrelsen fører endvidere tilsyn med virksomheder, der drives af amtsrådet (Bekendtgørelse af lov om miljøbeskyttelse. Lbk. nr. 753 af 25. august 2001). Udgiften til tilsyn er skønnet til ca. 11 millioner kr. pr. år, baseret dels på Miljøtilsyn 2000, dels eget skøn.

3.3.4 Forsyningsvirksomhedernes opgaver vedrørende spildevand

3.3.4.1 Drift og anlæg

Efter loven forestår kommunalbestyrelsen udførelse, drift og vedligeholdelse af offentlige spildevandsanlæg og kloakker. Opgaverne er dog lagt ud i kommunale forsyningsvirksomheder og økonomien skal balancere efter hvile-i-sig-selv princippet. Kommunen skal endvidere forestå udførelse, drift og vedligeholdelse af privatejede spildevandsanlæg, der er kontraktligt tilknyttet kloakforsyningen (Bekendtgørelse om lov om betalingsregler for spildevandsanlæg mv. Lbk. nr. 716 af 23. juni 2001).

Når flere ejendomme skal tilsluttes et fælles privat spildevandsanlæg, skal der efter spildevandsbekendtgørelsen oprettes et spildevandslaug, der varetager etablering og drift af anlægget. Omfanget af spildevandslaug er meget beskedent, og der er ikke gjort forsøg på at fremskaffe oplysninger om disses økonomi.

3.3.5 Andre private anlæg

Ved andre private anlæg, herunder institutioner og industrier med egen udledning, ukloakerede ejendomme og afløbsanlæg for stats- eller amtsveje, står ejeren for etablering og drift af anlægget (Vejledning fra Miljøstyrelsen om Betalingsregler for spildevandsanlæg. Nr. 3 2001).

Der er 33 virksomheder, der selv renser og udleder spildevand og er omfattet af vandmiljøplanens krav om nedbringelse af næringssaltudledningen. Der udledes herfra 36 mio. m³ spildevand om året. Fra andre virksomheder med egen udledning udledes 29 mio. m³ om året. Dette svarer i alt til ca. 9 % af den spildevandsmængde, der udledes gennem kommunale renseanlæg (720 mio. m³/år). Renseforanstaltningerne varierer meget fra virksomhed til virksomhed afhængig af produktion, recipient m.v. (Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001).

Der er ikke gjort forsøg på at indhente informationer om økonomien ved virksomheder med egen udledning, men det skønnes at der pr m³ bruges væsentligt mindre end et gennemsnitligt vandafledningsbidrag pr m³ ved kommunale anlæg, idet omkostningerne til kloaksystemet udgør en meget væsentlig del af vandafledningsbidraget. Det vil sige, at der ved industriers egne udledninger bruges væsentligt mindre end 0,5 mia. kr. pr. år (svarende til 9 % af 5 mia. kr.). Som et meget groft skøn antages de private udgifter at være ca. 150 millioner kr. pr år til drift og vedligeholdelse og ca. 50 millioner kr. pr år til anlæg.

Der er registreret ca. 350.000 ukloakerede ejendomme, heraf ca. 110.000 sommerhuse og 11.000 kolonihavehuse. For de fleste af ejendommene sker der nedsivning eller udledning af spildevandet efter en simpel bundfældning. En stor del af ejendommene er omfattet af en kommunal tømningsordning, hvor der med slamsuger sker slamtømning typisk 1 gang årligt (sommerhuse 1 gang hvert andet år). Omkostningerne til tømningsordningen udgør skønsmæssigt 500 kr. årligt pr ejendom og er indeholdt i kloakforsyningens regnskaber. For ejendomme uden tømningsordning sker der formodentlig kun sjældent slamtømning, og omkostningerne til driften af anlægget vurderes at være meget beskedne.

Ca. 85.000 af de ukloakerede ejendomme med udledning forventes at skulle have forbedret rensningen i de kommende ca. 10 år. (Orientering fra Miljøstyrelsen Nr. 7 2002. Punktkilder 2001). Dette skønnes at medføre anlægsomkostninger på gennemsnitligt 40.000 kr./ejendom, i alt ca. 3-3,5 mia. kr., og fremtidige ekstra driftsudgifter på årligt 1.000-1.500 kr./ejendom/år svarende til i alt 85-130 mio. kr./år. Idet ejere af helårsbeboelser (størstedelen) får mulighed for at lade kloakforsyningen stå for anlæg og drift af det forbedrede anlæg, vil en ukendt del af investeringen og driftsudgifterne medføre forøgede budgetter i kloakforsyningerne og resten afholdes af private ejere.

3.4 Kystvand og badevand

Opgaverne inden for forvaltningen af badevand og kystvand er primært planlægning, tilsyn og kontrol. Planlægningen omfatter bl.a. fastsættelse af kvalitetsmålsætninger for bade- og kystvand. Andre opgaver vedrører fx tilsyn og overvågning med kvaliteten af badevand.

Tabel 5: Oversigt over aktører og opgaver for kystvand og badevand, i 1000 kr.

1) Kommunernes udgifter til badevandskontrol udgør ca. 5 mio. kr. årligt og er indeholdt i tilsyn og overvågning

3.4.1 Statens opgaver vedrørende kystvand og badevand

Miljøstyrelsens forbrug er skønnet til ca. 3 årsværk. Dertil kommer den indsats, som DMU udøver. Det er groft skønnet, at DMU bruger godt 8 millioner på området.

3.4.1.1 Planlægning

Miljøstyrelsen udformer på baggrund af de relevante regler i Miljøbeskyttelsesloven retningslinjer for anvendelse af reglerne på kyst- og badevandsområdet i form af bekendtgørelser og vejledning, herunder implementering af badevandsdirektivet. Endvidere forbereder Miljøstyrelsen lovgivning om klapning og udarbejder administrative regelsæt. Miljøstyrelsen vejleder endvidere amterne med hensyn til lovgivningen.

Forsvarsministeriet har ansvaret for bekæmpelse af olieforurening, herunder eventuelt strafforfølgelse af forurenere. Miljø- og Energiministeriet varetager lovgivningen (Miljøstyrelsen 2001a). Efter aftale opgøres disse omkostninger ikke i nærværende rapport.

3.4.2 Amternes opgaver vedrørende kystvand og badevand

I budgetanalysen antages det, at 30 % af amternes udgifter på konto 0.80 "Fælles formål" vedrører kyst- og badevand, svarende til ca. 13 millioner kr.. Desuden antages det, at 30 % af amternes udgifter på konto 0.85 "Recipientkvaliteter og spildevand" vedrører kyst og badevand. Det beløber sig til lidt over 100 millioner kr. pr. år.

3.4.2.1 Planlægning

Til brug for regionplanlægningen skal amterne opstille retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne, for kvaliteten og anvendelsen af kystvande samt udarbejde sammenfattende planer for kystområderne.

Det er som nævnt skønnet at 30 % af de udgifter som optræder på konto 0.80 "Fælles formål" og konto 0.85 "Recipientkvaliteter og spildevand" vedrører kyst- og badevand. Heraf antages 10 % at gå til planlægningsopgaver.

3.4.2.2 Drift og anlæg

Amtsrådet samordner de kommunale beredskabsplaner og opstiller på grundlag heraf et samlet beredskab samt forestår og koordinerer indsatsen i forbindelse med alvorlige og omfattende forureninger (Lov om beskyttelse af havmiljøet. Lov nr. 476 af 30. juni 1993).

Det er skønnet at 30 % af de udgifter som optræder på konto 0.80 "Fælles formål" vedrører kyst- og badevand. Heraf antages det, at 50 % går til driftsopgaver. De resterende 40 % skønnes at vedrøre tilsyn og overvågning.

Der er ikke anlægsopgaver knyttet til vandforvaltningen af badevand/kystvand, idet kystsikring og etablering af badestrande eller strandparker i nærværende rapport ikke henregnes til vandforvaltningen.

3.4.2.3 Tilsyn og overvågning.

Kystvandene overvåges af amterne. En del af overvågningen bidrager til NOVA-2003 og er fastlagt som en del af det landsdækkende netværk, mens den øvrige overvågning styres af amterne selv.

Mens NOVA-2003 har til formål at bidrage til den langsigtede danske og europæiske miljøovervågning, har amternes generelle overvågning til formål at vurdere den lokale miljøtilstand i forhold til de gældende kvalitetsmålsætninger.

NOVA-programmet er lagt sådan, at data herfra er relevante for vurdering af kvalitetsmålsætningerne, men er ikke tilstræbt at være dækkende. Derfor supplerer amterne med overvågning lokalt efter behov.

I den landsdækkende overvågning af vandmiljøet (NOVA-2003), som udføres af staten (DMU) og amterne, indgår overvågning af det marine miljø.

Ved overvågning af det marine miljø er hovedvægten lagt på beskrivelse af miljøets og dyre- og plantelivets tilstand og udvikling samt udledninger og tilførsler af plantenæringsstoffer og miljøskadelige stoffer til vandmiljøet. Den marine overvågning omfatter overvågning af typeområder i udvalgte fjordområder og specifikke områder til overvågning af miljøfremmede stoffer og tungmetaller etc.

For både badevand og kystvand fører amterne tilsyn med overholdelse af bestemmelserne ved administration af lovgivningen (Bekendtgørelse om badevand og badestrande. Bek. nr. 292 af 23. juni 1983).

3.4.3 Kommunernes opgaver vedrørende kystvand og badevand

Alle kommunernes opgaver om badevand er medtaget her, selvom ca. 10 % af udgifterne til badevandskontrol vedrører søer.

I budgetanalysen antages det, at 20 % af konto 0.70 "Fælles formål, vandløbsvæsen" svarende til ca. 8 millioner anvendes på bade- og kystvand. Endvidere antages det, at 40 % af kommunernes udgifter på konto 0.80 "Fælles formål" vedrører planlægning og tilsyn af kystvand og badevand, ca. 32 millioner kr. Desuden antages det, at 10 % af kommunernes udgifter på konto 0.85 "Recipientkvaliteter og spildevand" vedrører planlægning og tilsyn af kystvand og badevand, mindre end 1 million kr.

3.4.3.1 Planlægning

Kommunalbestyrelsen skal tilvejebringe en beredskabsplan for strandsanering i tilfælde af væsentlige forureninger af kysten i kommunen og for bekæmpelse af forurening i havne i kommunen (Miljøstyrelsen 2001a).

3.4.3.2 Drift og anlæg

Kommunerne forestår bekæmpelse af forurening i havne ved olie- eller kemikalieforurening. Kommunale opgaver som sanering af kyststrækninger henregnes i denne rapport ikke til vandforvaltningen.

Der er ikke anlægsopgaver knyttet til vandforvaltningen af kystvand og badevand, idet kystsikring og etablering af badestrande eller strandparker i nærværende rapport ikke henregnes til vandforvaltningen.

3.4.3.3 Tilsyn og overvågning

Kommunalbestyrelsen er ansvarlig for

• at føre tilsyn og kontrol med kvaliteten af badevandet
• at udtage prøver af vandet (inspektion og prøveudtagning sker samtidig - ca. 10 pr sæson)
• at udpege prøveudtagningssteder og fastsætte antal årlige badevandsprøver samt for
• at iværksætte efterforskning hvis kvaliteten ikke er opfyldt med henblik på at finde årsagen til forringelse af badevandet.

Hvis der er påvist en forurening, skal kommunalbestyrelsen søge at bringe forureningen til ophør i form af afhjælpende foranstaltninger. Hvis forureningen ikke kan nedbringes til et hygiejnisk forsvarligt niveau, skal kommunalbestyrelsen, i samråd med amtsrådet og embedslægeinstitutionen, nedlægge badeforbud.

Der udtages årligt ca. 15.000 badevandsprøver fordelt på 1.300 badevandsstationer (Miljøstyrelsen. Badevandskort 2000). På grundlag af stikprøvevis kontakt til kommuner er omkostningerne beregnet til ca. 5 mio. kr./år. Som nævnt er ca. 10 % af badevandsstationerne beliggende i søer og de 90 % ved kyster.

3.5 Vandløb og søer

Opgaverne inden for forvaltningen af vandløb og søer er primært planlægning, tilsyn og kontrol. Planlægningen omfatter bl.a. fastsættelse af kvalitetsmålsætninger for vandløb og søer - der er f.eks. målsat ca. 24.000 km vandløb og ca. 600 søer i Danmark (Miljø- og Energiministeriet 1999).

Tabel 6: Opgaver og aktører i forvaltningen af vandløb og søer, i 1000 kr.

3.5.1 Statens opgaver vedrørende vandløb og søer

3.5.1.1 Planlægning.

Skov- og Naturstyrelsen udarbejder bekendtgørelser, cirkulærer og vejledninger samt vejledende udtalelser om lovgivning for forvaltningen af vandløb og søer (Miljøstyrelsen 2001a). Denne indsats er skønnet til et omfang svarende til ca. 5 årsværk.

Dertil kommer bl.a. DMU's aktiviteter. Det er skønnet, at DMU i alt bruger ca. 25 millioner på vandløb og søer og denne udgift er fordelt ligeligt mellem planlægning og overvågning (DMU 2001).

3.5.1.2 Anlæg.

Anlæg af nye vandløb eller regulering af eksisterende vandløb finansieres som udgangspunkt af de ejendomme, der har nytte af anlægget efter vandløbsmyndighedens nærmere bestemmelse. Vandløbsmyndigheden kan dog i det enkelte tilfælde evt. beslutte at afholde udgifterne. Ved restaureringsprojekter afholdes omkostningen typisk af vandløbsmyndigheden - eventuelt med støtte fra staten.

Der er i de seneste år gennemført en række naturgenopretningsprojekter, fx Skjern Å projektet. Naturgenopretningsprojekter finansieres af amtet eller staten efter omstændighederne. Hver har sin bevilling til formålet. For nogle projekter aftales samfinansiering på case-by-case basis. I enkelte projekter aftales kommunal medfinansiering.

I forbindelse med Vandmiljøplan II blev der afsat midler til etablering af vådområder. I denne opgørelse er medtaget ca. 46 millioner kr. anvendt af Skov- og Naturstyrelsen og ca. 40 millioner anvendt af Fødevareministeriet. Aftalen om VMP II indebar et anlægsniveau på omkring 80-100 millioner i perioden 2000 til 2005. Dertil kommer investering til okkerreduktion og vandløbsrestaureringer på 7,6 millioner i 2000. Sidstnævnte aktiviteter er i dag reduceret til et omfang på ca. 1 million.

3.5.1.3 Drift

Skov - og Naturstyrelsen forestår drift i form af pleje og genopretning af vandløb, søer, moser, damme o. lign. på statens arealer. Dette er skønnet til ca. 14 millioner pr. år.

De statslige myndigheder varetager drift og vedligeholdelse af 27 vandløbsstationer. (Miljøstyrelsen 2000).

3.5.1.4 Tilsyn og overvågning.

I den landsdækkende overvågning af vandmiljøet (NOVA-2003), som udføres af staten (DMU) og amterne, indgår overvågning af søer og vandløb.

3.5.2 Amternes og kommunernes opgaver vedrørende vandløb og søer

I budgetanalysen antages det, at 100 % af amternes og 70-100 % af kommunernes udgifter på konto 0.70 "Fælles formål, vandløbsvæsen" og konto 0.71 "Vedligeholdelse af vandløb" vedrører planlægning, drift og tilsyn af vandløb og søer. Det svarer til ca. 120 millioner kr. for amterne og ca. 110 millioner for kommunerne.

Desuden antages det, at 50 % af amternes og 20 % af kommunernes udgifter på konto 0.85 "Recipientkvaliteter og spildevand" vedrører planlægning og tilsyn af vandløb og søer. Det er hhv. ca. 170 og 1 million kr. pr år. Dertil kommer udgifter på konto 0.80 "Fælles formål, generelt", hvor det skønnes at amterne har udgifter på ca. 13 millioner kr., mens kommunerne har bogført udgifter på ca. 16 millioner.

En betydelig del af amternes udgifter føres på konto 6 "Administration". Disse udgifter antages fordelt på samme måde som konto 0.85 "Recipientkvaliteter og spildevand" og er medtaget i det angivne skøn ovenfor.

3.5.2.1 Planlægning

Til brug for regionplanlægningen skal amterne opstille retningslinjer for anvendelsen og beskyttelsen af vandressourcerne samt for kvaliteten og anvendelsen af vandløb og søer.

For offentlige vandløb udarbejder vandløbsmyndigheden (amtet eller kommunen) et regulativ, som, foruden en tydelig betegnelse af vandløbet, skal indeholde bestemmelser om vandløbets vandføringsevne, vedligehold, sejlads, restaureringsforanstaltninger og bræmmer langs vandløb, fx dyrkningsfri zoner.

3.5.2.2 Drift og vedligehold

Vedligeholdelse af offentlige vandløb gennemføres af vandløbsmyndigheden, som enten er amtet eller kommunen. Vedligeholdelsen af private vandløb påhviler bredejerne - medmindre der efter Vandløbslovens § 35 stk. 3 eller § 36 er truffet anden bestemmelse (Bekendtgørelse om lov om vandløb. Lbk. Nr. 632 af 23. juni 2001). Driften af vandløbsstationer, herunder vedligeholdelsen, varetages af de enkelte amter.

3.5.2.3 Tilsyn og overvågning

I den landsdækkende overvågning af vandmiljøet (NOVA-2003), som udføres af staten (DMU) og amterne, indgår overvågning af søer og vandløb. Formålet med søovervågningen er (Miljøstyrelsen 2000) at belyse tilstand og udvikling i økologiske forhold i de danske søer mv., og formålet med vandløbsovervågningen er ifølge Miljøstyrelsen (2000) bl.a. at følge udviklingen i vandløbskvaliteten i danske vandløb.

Overvågningen omfatter målinger af vandføring, af fysisk/biologiske forhold samt indholdet af næringsstoffer, miljøfremmede stoffer og tungmetaller på udvalgte lokaliteter (Miljøstyrelsen 2000).

Amterne kontrollerer løbende, om målsætningerne for vandløbenes og søernes miljøtilstand er opfyldt. (Miljø- og Energiministeriet 1999). Overvågning til kontrol af målsætninger udføres og finansieres af amtet. Ud over NOVA-2003-data indgår amtets egne målinger.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.