| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Oversigt over økonomien i den danske vandsektor
4 Finansiering af udgifter
Finansiering af udgifterne i vandsektoren foregår ved følgende typer:
- det generelle skatte- og afgiftsprovenu,
- brugerafgifter,
- gebyrer og
- egenfinansiering.
Nedenfor beskrives fordelingen på disse kilder samt hvordan de enkelte aktørers udgifter er finansieret.
4.1 Overordnet struktur
Den overordnede struktur i finansiering er vist nedenfor. Her er illustreret den endelige finansiering, som nødvendigvis må komme fra enten husholdninger eller virksomheder. Det betyder
fx, at det gebyr, som amterne kan opkræve for indvinding af vand fra forsyningsvirksomhederne, betales af husholdninger og virksomheder via brugerafgifterne.
Tabel 7: Finansiering af udgifter i vandsektoren
|
Bidrag i 2000 |
Finansieringskilde |
Millioner kr. |
% |
Brugerafgifter |
7.934 |
80 |
Generelle skatter og afgifter |
1.254 |
13 |
Egenfinansiering |
678 |
7 |
I alt |
9.866 |
100 |
Det skal bemærkes, at brugerafgifterne inkluderer spildevandsafgiften. Som tidligere nævnt opgøres spildevandsafgiften ud fra rensningsanlæggenes udledninger og indgår her som en del
af deres udgifter. Dermed er den også med i brugerbetalingen for spildvandsbortskaffelse og rensning.
Private aktørers udgifter til vandindvinding, spildevandsrensning og afværgeforanstaltninger i forhold til forurenede grunde er her kategoriseret som egenfinansiering, idet udgiften som
oftest betales direkte af den udførende.
Omfanget af generel skatte- og afgiftsfinansiering er beregnet residualt, som det beløb der skal til for at de samlede udgifter bliver dækket.
4.2 Den private sektors totale udgifter
Udover brugerafgifterne på vandforsyning og spildevandsafledning betales også en række grønne afgifter. Dette medfører at husholdningernes og virksomhedernes samlede udgifter
relateret til vand er større end de samlede udgifter i sektoren.
Nedenfor er angivet de samlede betalinger i form af brugerafgifter og grønne afgifter. Denne opstilling er lavet for at illustrere størrelsesordenen i betalingerne. De fleste af de statslige,
amtskommunale og kommunale udgifter til planlægning mv. er finansieret ud af det generelle skatte- og afgiftsprovenu. Ligesom for de fleste øvrige offentlige aktiviteter er der ikke noget
som tilsiger, at et områdes aktiviteter bør dækkes ved afgifter relateret til dette område.
I dette tilfælde giver de vandrelaterede grønne afgifter, dvs. afgiften på ledningsført vand og spildevandsafgiften, et noget større provenu end de skattefinansierede aktiviteter indenfor
vandsektoren. Øvrige grønne afgifter (f.eks. affaldsafgift og CO2-afgift) er inkluderet i brugerafgifterne.
Tabel 8: Husholdningernes og erhvervenes samlede betaling af brugerafgifter og grønne afgifter i 2000
|
Afgiftsbetaling |
Afgiftstype |
Millioner kr. |
% |
Brugerafgifter |
7.934 |
84 |
heraf vand |
2.942 |
31 |
heraf spildevand |
4.716 |
50 |
heraf spildevandsafgift |
276 |
3 |
Afgift på ledningsført vand |
1.555 |
16 |
I alt |
9.489 |
100 |
Kilde: Skatteministeriet 2002; og egne beregninger (brugerafgifter)
Oven i dette betaler husholdningerne moms for vand og spildevand. Den samlede momsbetaling svarer til ca. 1,6 milliarder kr. pr år.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.
|