| Forside | | Indhold | | Forrige |

Virkemidler til fremme af Blomstmærkede tekstiler i detailhandlen

Bilag 2 Informationsmateriale til detailhandlen

Dias 1

Dias 1

Dias 2

Dias 2

Dias 3

Dias 3

Dias 4

Dias 4

Dias 5

Dias 5

Dias 6

Dias 6

Sådan vejleder du kunderne om Blomstmærkede tekstiler

Som forhandler af Blomstmærkede tekstiler giver I jeres kunder mulighed for et positivt valg til gavn for sundheden og miljøet. Nogle kunder ved allerede en del om Blomsten. Men de fleste vil sikkert gerne have noget mere at vide om miljømærkede tekstiler. Derfor er det godt hvis du er forberedt på de mest gængse spørgsmål og har en smule tjek på begreberne.

Dette informationsblad er til dig som har den daglige kontakt med kunderne. Her finder du en liste over ofte stillede spørgsmål. På bagsiden er der en ordliste med de begreber som i teksten er markeret med fed.

Hvad indebærer miljømærket Blomsten?

Blomsten er EU’s officielle miljømærke. Produkter der er Blomstmærket, skal opfylde en række strenge krav til eksempelvis restindhold af kemikalier og evne til at holde farve og form. Miljø- og sundhedsforhold bliver nøje kontrolleret i hele produktionsforløbet – fra første tråd til det færdige produkt ligger i butikken.

Er miljømærkede tekstiler bedre for sundheden?

Ja. Blomsten stiller krav til indholdet af sundhedsskadelige stoffer i det færdige produkt. Det er forbudt at bruge kemikalier der er mistænkt for at være allergi- og kræftfremkaldende eller hormonforstyrrende – eksempelvis azofarvestoffer, PVC-plast og plast der indeholder bromerede flammehæmmere. Desuden er indholdet af formaldehyd begrænset i Blomstmærkede tekstiler.

Er miljømærkede tekstiler lige så gode som almindelige?

Ja. Blomstmærkede tekstiler holder form og farve efter vask og tørring. Desuden skal de miljømærkede produkter overholde krav til krympning og lysægthed. Kvaliteten af tekstiler mærket med Blomsten er derfor mindst lige så god som ikke-mærkede – ofte bedre.

Kan miljømærkede tekstiler godt være moderigtige?

Ja. Mange typer af tekstiler kan bære Blomstmærket – ikke kun naturprodukter som bomuld og uld, men også syntetiske materialer som polyester. Og i masser af flotte farver. Det er kun designerens fantasi der sætter grænsen.

Er miljømærkede tekstiler bedre for miljøet?

Ja. Blomsten garanterer at der er taget hensyn til miljøet i hele produktionsforløbet. Eksempelvis er brugen af pesticider og farvestoffer med tungmetaller minimalt. Og bomulden er enten dyrket økologisk eller ved hjælp af meget begrænsede mængder af giftige kemikalier.

Kan producenterne snyde med Blomsten?

Nej. Det danske Miljømærkesekretariat der udsteder miljømærkelicenser, kontrollerer nøje producenternes miljøforhold. Licensen skal fornys hvert femte år. Du kan læse mere på Miljømærkesekretariatets hjemmeside www.ecolabel.dk

Ordforklaring

Azofarvestoffer:

Azofarvestoffer er ikke skadelige i sig selv. Men de kan omdannes til skadelige kemiske forbindelser, nemlig såkaldte aromatiske aminer der kan være kræftfremkaldende eller give allergi.

PVC-plast:

PVC-plast indeholder blødgørere der er mistænkt for at virke hormonforstyrrende.

Bromerede flammehæmmere:

Tekstiler af plast kan indeholde bromerede flammehæmmere der forhindrer materialet i at blive antændt. Men bromerede flammehæmmere ophobes i miljøet og er mistænkt for at være kræftfremkaldende.

Formaldehyd:

Formaldehyd kan indgå i de antikrølmidler som tekstiler bliver efterbehandlet med. Formaldehyd kan give allergi og er på længere sigt kræftfremkaldende.

Pesticider:

Pesticider er en samlet betegnelse for sprøjtegifte der især anvendes i store mængder på bomuldsmarker for at holde skadedyr og ukrudt væk. Pesticider kan blandt andet forurene grundvandet.

Farvestoffer med tungmetaller:

Nogle farvestoffer kan indeholde tungmetaller der ikke nedbrydes i naturen. I stedet ophober tungmetallerne sig i eksempelvis fisk eller pattedyr og skader deres formeringsevne.

Økologisk bomuld:

Økologisk bomuld er dyrket uden brug af sprøjtegifte

Giftige kemikalier:

Et meget almindeligt kemikalie er klor som bruges til at blege bomuld og uld. Klor, som er giftigt for vandmiljøet, må ikke anvendes til miljømærkede tekstiler.

Miljømærkelicenser:

Når et produkt lever op til en række krav og regler (kriterier), kan producenten søge om at få sit produkt miljømærket. I Danmark er det Miljømærkesekretariatet der udsteder miljømærkelicens. Hvert femte år gennemgås kriterierne for tekstiler, og herefter skal producenterne forny deres licens. Det er ikke gratis at have en miljømærkelicens. Producenterne betaler både ansøgningsgebyr og et gebyr for at anvende miljømærket.

Baggrundsmateriale om miljømærkede tekstiler

- hvis du vil vide mere

Både som sælger og forbruger kan du have svært ved at afgøre om den trøje du står med i hånden, tager hensyn til din sundhed eller miljøet. Her er miljømærket Blomsten en håndsrækning. Blomsten garanterer nemlig at indholdet af giftige stoffer i tekstilet er begrænset og der er taget hensyn til miljøet i produktionen.

Dette baggrundsmateriale er for dig som gerne vil vide lidt mere om miljø- og sundhedsforholdene ved tekstilproduktion og kunne kende forskel på miljømærkede og ikke-miljømærkede tekstiler.

Det er din viden der sætter kunden i stand til at forstå at han eller hun har et valg. Og det er din vejledning der kan få kunden til at træffe et sundheds- og miljørigtigt valg ved at købe mljømærkede tekstiler. Dermed kan du være med til at gøre en forskel hver eneste dag.

Kort om produktion af tekstiler og miljø

Der er et stort omløb af tekstiler i de danske husholdninger. Hvert år køber danskerne i gennemsnit 22 kg tekstiler hvoraf 13 kg er tøj. Og hvert år bortskaffer vi næsten lige så mange tekstiler, nemlig mellem 10-20 kg tekstiler pr. dansker.

I figuren på næste side kan du læse om hvordan tekstiler bliver produceret fra bomuldsmark til forbruger. Efterfølgende kan du læse hvordan produktionen af tekstiler der ikke er miljømærkede, belaster miljøet og påvirker vores sundhed.

Produktionsforløbet for tekstiler der ikke er miljømærkede

Klik her for at se figur

Hvordan sælger du miljømærkede tekstiler?

Miljømærkede tekstiler sælger du på nøjagtigt samme måde som andre tekstiler – med konkret information som er relevant for kunden. Men med miljømærkede tekstiler er det desuden muligt at slå på nogle af de miljø- og sundhedsemner som optager mange kunder.

Og det er ikke uden grund at flere og flere forbrugere interesserer sig for disse ting. En undersøgelse fra Miljøstyrelsen viser at tekstiler der ikke er miljømærkede, indeholder rester af farvestoffer, tungmetaller, konserveringsmidler og hormonforstyrrende stoffer.

I skemaet nedenfor kan du se hvilke miljøskadelige stoffer der bruges, og hvordan de indvirker på sundheden og miljøet.

Tema Nærmiljø (sundhed) Fjernmiljø (miljø)
Kemikalier Farvestoffer:
Azo-farvestoffer bliver ofte brugt til at farve polyester og bomuld. Azo-farvestofferne er ikke skadelige i sig selv. Men nogle af dem kan omdanne sig til kemiske forbindelser kaldet aromatiske aminer. Nogle aromatiske aminer kan give kontaktallergi eller være kræftfremkaldende.

Klor:
Når eksempelvis bomuld og uld bliver bleget, anvender man klor. Klor er giftigt for miljøet. Ofte er der stadig klor i produktet,når det sælges, og det kan give hudirritation.

Konserveringsmidler:
For at undgå at skadedyr angriber uld- og bomuldsfibre, bliver fibrene konserveret (overfladebehandlet). Her anvender man ofte stofferne pentachlorphenol (TCP) og tetrachlorphenol (PCP). Disse stoffer kan give kræft og er under mistanke for at være hormonforstyrrende.

Formaldehyd:
I efterbehandlingen af metervaren anvender man anti-krølmidler som indeholder formaldehyd. Formaldehyd kan give allergi når stoffet kommer i kontakt med huden. Desuden er formaldehyd kræftfremkaldende for mennesker og giftigt for vandmiljøet.		 Pesticider:
For at beskytte bomuldsmarkerne mod insektangreb, svampeangreb og ukrudt, bliver der sprøjtet med pesticider - i daglig tale sprøjtegift. For eksempel anvender man i nogle lande stadig DDT der er meget giftig for både mennesker og miljø.

Afløvningsmidler:
Bomulden høstes ved hjælp af maskiner. For at mindske andelen af planterester og mængden af fugt i de høstede bomuldsblomster, bruges afløvningsmidler. Afløvningsmidler får planterne til at tabe bladene, åbne frøskallerne og stå mere oprejst. Men de er farlige at arbejde med da de er kræftfremkaldende.

Slettemiddel:
Når garnet er spundet, skal det væves til stoffer. Når stoffet bliver vævet, bruger man slettemiddel til at forstærke trådene. Slettemiddel er meget belastende for miljøet fordi det ikke kan nedbrydes og omdannes til stoffer der findes naturligt i miljøet.

Farvestoffer:
Når tekstilet er farvet, udvaskes restfarverne. Herved forurenes spildevandet med tungmetaller. Tungmetaller kan ikke nedbrydes i naturen, men vil ophobe sig i fisk og pattedyr. Det kan i sidste ende påvirke dyr og menneskers formeringsevne.

Om miljømærket Blomsten

Blomsten er EU's officielle miljømærke. Mærket har eksisteret siden 1992. Et produkt kan få Blomsten hvis det opfylder en række kvalitets- og miljøkrav.

Producenter og importører kan søge om at få deres produkter mærket med Blomsten. Det kan være en langvarig proces, da producenten skal levere dokumentation for at tekstilet opfylder de krav som Blomsten stiller. Kravene til at få Blomstmærket bliver strammet hvert femte år, så kun den bedste tredjedel af produkterne på markedet vil kunne opfylde dem. Både naturlige og syntetiske materialer kan miljømærkes. Der er i 2004 18 danske producenter der har ret til at bruge miljømærket Blomsten.

I tabellen nedenunder kan du se forskellene mellem almindelige tekstilprodukter og tekstiler mærket med Blomsten.

  Almindelige tekstilprodukter EU-blomsten
Er der krav om økologisk dyrkning /indhold af pesticidrester i bomuldsfibre og uld? Ingen krav. Blomsten stiller krav om hvor stort indholdet af pesticidrester i uld og bomuld må være.

Hvis halvdelen af bomulden er økologisk eller hvis 75 pct. af bomulden/ulden er dyrket sprøjtefrit, bortfalder Blomstens krav om kontrol af pesticidrester.
Er det tilladt at bruge farvestoffer der indeholder tungmetaller? Afhænger af den nationale miljølovgivning i det land hvor farvningen finder sted. Kun i begrænset omfang.
Er blegning med klor tilladt? Ja. Nej
Er det tilladt at bruge giftige og miljøbelastende stoffer i produktionen? Afhænger af den nationale miljølovgivning i det land hvor produktionen finder sted. Nej
Er det tilladt at anvende farvestoffer der er klassificeret som kræft-fremkaldende eller fosterskadende? Afhænger af den nationale miljølovgivning i det land hvor produktionen finder sted. Nej. Azo–farvestoffer, der kan omdannes til aromatiske aminer, må ikke anvendes. Blomsten har fastsat grænser for anvendelsen af stoffer der er klassificeret som kræftfremkaldende eller fosterskadende.
Er det tilladt at anvende formaldehyd? Afhænger af den nationale miljølovgivning i det land hvor produktionen finder sted. Ja. Men der er sat grænser for indholdet hvis tekstilet er til børn eller og/eller kommer tæt på huden.
Er det tilladt at anvende PVC? Ja Nej. Tekstilerne må ikke være påført PVC-tryk
Er det tilladt at anvende bromerede flamme-hæmmere? Ja Nej
Stilles der kvalitetskrav til det færdige produkt? Ja. Men ikke nødvendigvis ud over de almindelige kvalitetskrav til metervarer. Ja. Foruden de almindelige kvalitetskrav stiller Blomsten krav til tøjets evne til at holde form og farve. Produkterne skal kunne tåle lys og vask uden at miste kulør. Blomsten stiller krav til hvor meget tekstilet må krympe under vask og tørring.

Test dig selv
13 hurtige – om miljømærkede tekstiler

Hvor meget ved du? Test din viden og bliv parat til at servicere den næste kunde der stiller spørgsmål om miljømærkede tekstiler

  1. Hvordan kan forbrugeren genkende tekstiler med det europæiske miljømærke?
    1. De bærer et logo der forestiller en blomst
    2. Ved at snuse til dem for at se om de lugter af formaldehyd
    3. Ved siden af vaskeanvisningen står der: EU ECOMARK 254–D396
  2. Hvor længe har EU’s miljømærke eksisteret?
    1. Siden 1972
    2. Siden 1992
    3. Siden 2000
  3. Hvilket et af følgende tekstilmaterialer kan miljømærkes?
    1. 50% bomuld + 50% naturgummi
    2. 20% økologisk bomuld + 80% ukontrolleret bomuld
    3. 100% polyester
  4. Må der være PVC-tryk på miljømærket tøj?
    1. Nej
    2. Ja
    3. Kun hvis det ikke vender ind mod huden
  5. Må der anvendes formaldehyd i miljømærket tøj?
    1. Nej
    2. Ja
    3. Ja, men kun begrænset hvis tekstilerne er til børn og/eller kommer i tæt berøring med huden
  6. Hvilke kvalitetskrav bliver der stillet til miljømærkede tekstiler?
    1. De skal kunne holde form og farve
    2. De skal kunne vaskes ved 90° uden at krympe
    3. Miljømærket handler udelukkende om miljø, og der stilles ingen særlige kvalitetskrav
  7. Er miljømærkede tekstiler bleget med klor?
    1. Ja, men kun med halvdelen af den normale dosis klor
    2. Nej
    3. Ja, det er et krav for at få det europæiske Blomstmærke
  8. Hvem kontrollerer at miljømærkede tekstiler lever op til de krav de skal?
    1. Producenterne
    2. Myndighederne i det land hvor tekstilerne er produceret
    3. Miljømærkesekretariatet
  9. Kan der være pesticidrester i miljømærket tøj?
    1. Ja, men der er strenge grænser for hvor meget, og det bliver kontrolleret
    2. Nej, det må under ingen omstændigheder forekomme
    3. Ja, men kun hvis der er tale om tøj af polyester
  10. Findes der andre miljømærker udover Blomsten, der stiller de samme eller skrappere miljøkrav til tekstiler?
    1. Ja, det tyske Økotex 100
    2. Nej
    3. Ja, det hollandske Stichting Ecokluns
  11. Kan alle få miljømærkelicens?
    1. Ja, man skal bare udfylde et skema og sende det til Miljømærkesekretariatet
    2. Ja, men det kræver at produktet er statskontrolleret økologisk
    3. Nej, kravene ændres jævnligt så kun den bedste tredjedel af produkterne på markedet kan opfylde dem
  12. Er miljømærkede tekstiler lavet af økologiske materialer?
    1. Ikke nødvendigvis
    2. Naturligvis
    3. Ja, undtagen polyester
  13. Kan miljømærket tøj indeholde farvestoffer med tungmetaller?
    1. Ja, men kun i meget begrænset omfang, og tungmetallerne må ikke være under mistanke som kræftfremkaldende
    2. Ja, men ikke på den del af tøjet der vender ind mod huden
    3. Nej

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Top |



Version 1.0 December 2004, © Miljøstyrelsen.