Miljøprojekt, 973 – Virkemidler til fremme af Blomstmærkede tekstiler i detailhandlen

Virkemidler til fremme af Blomstmærkede tekstiler i detailhandlen

3 Indledning

Detailhandlen sælger tekstiler for ca. 30 mia. kroner årligt. Heraf udgør de miljømærkede tekstiler kun få procent. Ud fra en miljømæssig betragtning er der ellers gode grunde til at vælge de miljømærkede tekstiler. Tekstilproduktion kan være forbundet med store miljøproblemer ved såvel udvinding som forarbejdning af fibrene, og de færdige tekstiler kan indeholde sundhedsskadelige rester af kemikalier.

Igennem 1990'erne har Miljøstyrelsen støttet udviklingen af metoder til renere produktion inden for tekstil- og beklædningsindustrien i Danmark. Resultatet er i dag, at de danske producenter generelt har godt styr på deres miljøforhold og ligger i toppen internationalt. Hovedparten af de tekstiler, der sælges i detailhandlen, er imidlertid importeret, ligesom de danske tekstilvirksomheder importerer en stor del forarbejdede tekstil-råstoffer – fortrinsvis fra Asien og Fjernøsten, hvor der stilles få eller ingen krav til miljøforholdene.

For ca. fem år siden blev EU's miljømærke Blomsten introduceret på tekstiler. Ved at vælge Blomstmærkede tekstiler kan forbrugerne sikre sig, at produktet opfylder en række skrappe miljøkrav lige fra produktet er produceret, til det ender som affald.

Detailleddet udgør et vigtigt led i bestræbelserne på at fremme miljøvenlige tekstiler. Det er her, det besluttes, hvilke produkter der skal være på hylderne, hvilke der skal markedsføres og hvilken form markedsføringen skal antage. Endvidere er det i de enkelte butikker, at dialogen med forbrugeren foregår. Detailhandlen har derved en direkte påvirkningsmulighed i forhold til forbrugerens valg af vare.

Nedenstående figur viser den overordnede produktkæde for forbrugstekstiler.

Den overordnede produktkæde for forbrugstekstiler

De optrukne pile illustrerer produktflowet fra design og produktion til varen ender hos forbrugeren, mens de stiplede pile illustrerer en påvirkning fra aftagerleddet tilbage i kæden. Påvirkningen er naturligvis gensidig. Detailhandlen kan via markedsføring, dialog med kunder m.v. påvirke forbrugerne til at købe bestemte varer, mens forbrugeren ved at efterspørge bestemte varer kan påvirke detailhandlen til at hjemtage og markedsføre disse. Derved sker en påvirkning af producenter og underleverandører.

Dette projekt har fokus på virkemidler i forhold til detailhandlen. Men for at forstå detailhandlens interessefelter og prioriteringer er det nødvendigt også at se på forbrugeren. Projektet har derfor gennemgået en række forbrugerundersøgelser for at vurdere potentialet for detailhandlen til at øge salget af de miljømærkede tekstiler, og hvilke konkrete virkemidler detailhandlen kan anvende over for forbrugeren til at fremme salget.

Projektet har først og fremmest haft fokus på EU's miljømærke Blomsten. Der findes også en række andre miljømærker til tekstiler, som fx det nordiske mærke Svanen, det svenske mærke KRAV eller ligeledes det svenske Bra Miljöval. Årsagen til, at fokus i projektet er på Blomsten er, at Tekstilpanelet har besluttet at fokusere indsatsen på dette mærke, dels fordi Blomsten omfatter en bredere produktgruppe end Svanen, dels fordi der med Europa i ryggen er langt flere producenter og importører til at stille (ens) krav til leverandører i Asien og Østeuropa. Desuden er salget af Blomstmærkede tekstiler i dag noget større end de øvrige miljømærkede tekstiler.

Det private forbrugermærke Øko-Tex regnes ikke som et miljømærke. Dette mærke stiller en række krav til restindhold af sundhedsskadelige stoffer i det færdige tekstil, men siger intet om, hvordan miljø eller arbejdsmiljø bliver påvirket ved tekstilet.