|
Virkemidler til fremme af Blomstmærkede tekstiler i detailhandlen 4 Konklusioner og perspektiveringDer findes ca. 800 butikker i Danmark, der forhandler tekstil mærket med EU's miljømærke Blomsten. Heraf er de ca. 265 dagligvarebutikker, varehuse m.v. – resten er specialforretninger inden for tøj eller boligtekstil. Omsætningen af Blomstmærket tekstil udgjorde i 2002 omkring 200-250 millioner kroner ud af en samlet tekstilomsætning på ca. 30 milliarder i detailhandlen. [1] Det er især specialbutikker med børnetøj, der har et vist salg af Blomstmærket tekstil. Kunder, der køber børnetøj, er generelt mere fokuserede på sundheds- og miljøaspekterne ved tekstilproduktion og –forbrug, og efterspørger indimellem det miljømærkede tøj. Set over en bred kam har de Blomstmærkede tekstiler ikke en høj prioritet eller bevågenhed blandt tekstildetailhandlere i Danmark. Det gælder både blandt ekspedienter, butiksbestyrere og de ansvarlige på kædeplan. Butikkerne, der forhandler Blomstmærket tekstil, oplever generelt salget som meget begrænset . Kunderne efterspørger det sjældent, og butikkerne forsøger generelt ikke at fremme salget via markedsføring eller lignende. Ekspedienternes indstilling til de miljømærkede tekstiler er oftest mere positiv end butiksbestyrernes. Ekspedienterne udtrykker generelt interesse for at vide mere om miljømærket Blomsten, og ser deres meget begrænsede kendskab til Blomstmærket som en barriere for at vejlede kunder om miljømærket tekstil. Generelt anser butiksbestyrerne det ikke for deres ”opgave” at fremme salget af det miljømærkede tekstil, hvis forbrugerne ikke efterspørger det. Der er en generel opfattelse i tekstildetailhandlen, herunder i kapitalkæder med mange ens butikker, at forbrugerne i disse år i stigende grad har fokus på sundhedsaspektet ved indkøb af tekstil. Der har dog hidtil ikke været opmærksomhed i branchen på, at Blomstmærket tekstil opfylder en række kriterier, der sikrer, at produktet er et sundhedsmæssigt godt produkt. Endvidere indeholder Blomstkriterierne krav til det færdige produkts farvebestandighed og krympning, hvorfor det også opfylder mange forbrugeres ønske om god kvalitet. Heller ikke dette aspekt er forhandlerne opmærksomme på. Den manglende prioritet og bevågenhed i tekstildetailhandlen over for Blomstmærket tekstil fremstår bl.a. som et resultat af, at hverken butikker eller kæder har fået øje på, hvad der er eller kan gøre det miljømærkede tekstil særligt interessant for forbrugeren, og hvilken kommerciel betydning det kan have for kæden eller den selvstændige butiksejer. Der er tre væsentlige interessenter i detailhandlen. Butiksbestyrere, butiksansatte og kæderne (kapitalkæder eller frivillige kæder). Projektets informationsindsats har taget udgangspunkt i, at det vil være den enkelte medarbejder, der skal varetage den egentlige salgsopgave i forhold til forbrugerne. Det er også vigtigt at inddrage relationen mellem kæde, butiksbestyrer og medarbejder, idet den enkelte medarbejders motivation til at fremme miljøvenlige tekstiler kan afhænge af butikslederens og kædens interesser.
Figuren viser den primære informationsstrøm mellem interessenterne Der vil selvfølgelig være størst effekt, hvis alle tre niveauer har en positiv holdning på forhånd og bakker op om de aktiviteter, der er rettet mod ekspedienterne. For selvstændige butikker vil der kun være to niveauer involveret. På baggrund af projektets undersøgelse og kontakt til de forskellige interessenter er der beskrevet 8 virkemidler. Disse er:
Det anbefales særligt, at der gennemføres en informationsindsats mod såvel butiksbestyrere som butiksansatte.
Tekstilproducenternes sælgere har ofte en god kontakt til butikspersonalet, og kommer jævnligt i butikkerne for at præsentere nye kollektioner. Det foregår typisk på personalemøder efter butikkernes lukketid. At benytte sælgerne som formidlingskanaler af information om miljømærket tekstil til butikkerne er derfor en oplagt mulighed, særligt da sælgerne har et ønske om at udvikle deres salgsmateriale. Fodnoter[1] Omsætningen for Blomstmærkede tekstiler er beregnet ud fra oplysninger om det samlede anvendelsesgebyr for branchen. Branchen samlede omsætning fremgår af ”Kæder i dansk detailhandel, 2001”. Stockman.
|
