| Forside | | Næste |

Videreudvikling af ådalstypologi

Indholdsfortegnelse

Sammenfatning og konklusioner

Summary and conclusion

1 Indledning

• 1.1 Projektbaggrund og formål
• 1.2 GOI typologiens sammenhæng med basisanalysen af vandområdedistrikter
  • 1.2.1 Nitrats skæbne i det hydrologiske kredsløb
  • 1.2.2 Problemområder forårsaget af nitrat
  • 1.2.3 Tilstrømning til ådale
• 1.3 Typologi for grundvand / overfladevand interaktion
• 1.4 Projektafgrænsning
• 1.5 Fremgangsmåde ved udarbejdelse af nærværende rapport
• 1.6 Rapportens indhold – læsevejledning
• 1.7 Sammenfatning

2 Typologi for interaktion mellem grundvand og overfladevand

• 2.1 Indledning
• 2.2 Konceptuel ramme og terminologi i typologien
• 2.3 GOI typologiens hierarkiske opbygning
  • 2.3.1 Landskabstype
  • 2.3.2 Ådalstype
  • 2.3.3 Strømningsvariant
• 2.4 Sammenfatning

3 Landskabstyper og ådalstyper

• 3.1 Landskabstyper
  • 3.1.1 Morænelandskab (I)
  • 3.1.2 Smeltevandsslette (II)
  • 3.1.3 Havaflejring (III)
  • 3.1.4 Fladedækkende ferskvandsaflejring (IV)
  • 3.1.5 Klitlandskab (V)
• 3.2 Ådalstyper
  • 3.2.1 Ådalstyper i morænelandskab (1-5)
  • 3.2.2 Ådalstyper på smeltevandssletten (6-9)
  • 3.2.3 Ådalstyper på havaflejring (10-15)
  • 3.2.4 Ådalstyper på fladedækkende ferskvandsaflejringer
  • 3.2.5 Ådalstyper i klitlandskaber
  • 3.2.6 Samlet oversigt over Ådalstyper
• 3.3 Sammenfatning

4 Strømningsvarianter

• 4.1 Strømningveje og nitratreduktion i ådale
  • 4.1.1 Strømningsveje gennem ådalen
  • 4.1.2 Nitratreduktion for strømningsveje gennem ådalen
• 4.2 Fordeling af strømningsveje under naturlige strømningsforhold
• 4.3 Fordeling af strømningsveje under påvirkning af afvanding
  • 4.3.1 Detailafvanding
  • 4.3.2 Hovedafvanding
• 4.4 Strømningsvarianter
  • 4.4.1 Diffus Strømningsvariant
  • 4.4.2 Overfladisk Strømningsvariant
  • 4.4.3 Direkte Strømningsvariant
  • 4.4.4 Detailafvandet Strømningsvariant
• 4.5 Ådales begrænsende indvirkning på nitrattilførsel til overfladevand
• 4.6 Sammenfatning

5 Metoder til klassifikation ifølge GOI typologien

• 5.1 Samlet nøgle for GOI typologi
• 5.2 Klassifikation ifølge GOI typologi
• 5.3 Metoder til klassifikation af landskabstype
• 5.4 Metoder til klassifikation af ådalstype
  • 5.4.1 Afgrænsning af Ådalsmagasin
  • 5.4.2 Ådalens geomorfologi
  • 5.4.3 Tilgrænsende hydrogeologisk enhed
  • 5.4.4 Samlet konceptualisering og klassifikation af Ådalstype
• 5.5 Metoder til klassifikation af strømningsvariant
  • 5.5.1 Geologi i Ådalsmagasinet
  • 5.5.2 Menneskelige indgreb
  • 5.5.3 Indikatorer for strømningsveje
  • 5.5.4 Samlet konceptualisering og klassifikation af Strømningsvariant
• 5.6 Sammenfatning

6 Typologi og parametre på velkendte ådalslokaliteter

• 6.1 Indledning
• 6.2 Hydrauliske parametre ud fra litteraturen
  • 6.2.1 Hydraulisk ledningsevne
  • 6.2.2 Effektiv porøsitet
  • 6.2.3 Lækagekoefficient
• 6.3 Klassifikation af velkendte ådalslokaliteter i morænelandskab
  • 6.3.1 Stevns Å
  • 6.3.2 Gjern Å
• 6.4 Klassifikation af velkendte ådalslokaliteter på smeltevandsslette
  • 6.4.1 Rabis Bæk
  • 6.4.2 Karup Å
  • 6.4.3 Haller Å
  • 6.4.4 Storå
• 6.5 Sammenfatning

7 Feltverificering af klassifikation

• 7.1 Formål
• 7.2 Metode
  • 7.2.1 Klassifikation af Ådalstype
  • 7.2.2 Klassifikation af Strømningsvariant
• 7.3 Voldby Bæk ved Anbæk
  • 7.3.1 Ådalstype
  • 7.3.2 Strømningsvariant
• 7.4 Voldby Bæk ved Mølgårde
  • 7.4.1 Ådalstype
  • 7.4.2 Strømningsvariant
• 7.5 Gelbæk mellem Prisbro og Lyngby Bro
  • 7.5.1 Ådalstype
  • 7.5.2 Strømningsvariant
• 7.6 Gjern Å ved Søbyvad
  • 7.6.1 Ådalstype
  • 7.6.2 Strømningsvariant
• 7.7 Gjern Å ved Smingevad
  • 7.7.1 Ådalstype
  • 7.7.2 Strømningsvariant
• 7.8 Sammenfatning

8 Afprøvning af goi typologi på et sandet opland

• 8.1 Indledning
• 8.2 Storå – fra udspring til Nissum Fjord
• 8.3 Arbejdsgang for klassifikation
  • 8.3.1 Planlægning af arbejdsgang
  • 8.3.2 Den aktuelle arbejdsgang
• 8.4 Geologisk aflejringsmiljø (niveau i)
• 8.5 Landskabstype (niveau ii)
• 8.6 Tilgrænsende grundvandsmagasin (niveau iii)
• 8.7 Hovedtype (niveau iv)
  • 8.7.1 Gludsted Plantage – Tulstrup Enge
  • 8.7.2 Tulstrup Enge – Holingholt ved Viborgvej
  • 8.7.3 Holingholt, 3 km strækning
  • 8.7.4 Holingholt - Holstrebro nedstrøms Vandkraftsøen
  • 8.7.5 Holstebro by – Idom Å
  • 8.7.6 Idom Å - Vemb
  • 8.7.7 Vemb – Nissum Fjord
• 8.8 Strømningsvarianter
  • 8.8.1 Gludsted Plantage (Ådalstype 3 / Hovedtype 3)
  • 8.8.2 Lille Yllebjerg (Ådalstype 7 / Hovedtype 7)
  • 8.8.3 Navr Hede (Ådalstype 7 og 5 / Hovedtype 7 og 5)
• 8.9 Sammenfatning

9 afprøvning af GOI typologi på et leret opland

• 9.1 Indledning
• 9.2 Odense Å oplandet
• 9.3 Klassifikation af landskabstype
• 9.4 Klassifikation af ådalstype
  • 9.4.1 Ådalens geomorfologi
  • 9.4.2 Afgrænsning af Ådalsmagasin
  • 9.4.3 Tilgrænsende hydrogeologisk enhed
  • 9.4.4 Klassifikation af grundvandsmagasiner
  • 9.4.5 Klassifikation af Ådalstype
  • 9.4.6 Udpegning af ådalsstrækninger der modtager nitratholdigt grundvand
• 9.5 Vurdering af foranstaltninger til begrænsning af nitrattilførsel til overfladevand
• 9.6 Sammenfatning

10 Kravspecifikationer til operationelle værktøjer

• 10.1 Landskabstype
• 10.2 Ådalstype
  • 10.2.1 Afgrænsning af Ådalsmagasin
  • 10.2.2 Ådalens geomorfologi
  • 10.2.3 Tilgrænsende hydrogeologisk enhed
• 10.3 Strømningsvariant
  • 10.3.1 Geologi i Ådalsmagasinet
  • 10.3.2 Menneskelige indgreb
  • 10.3.3 Indikatorer for strømningsveje

11 Erfaringer fra workshop

• 11.1 Dræn og GOI typologien
• 11.2 GOI typologiens anvendelse i praktisk myndighedsarbejde
• 11.3 Styrker / svagheder ved GOI typologien

12 Perspektivering og vidensbehov

• 12.1 Udvikling af operationelt GIS værktøj
• 12.2 Vurdering af påvirkning af overfladevand med andre stoffer fra grundvandet
• 12.3 Data behov
• 12.4 Vidensbehov
• 12.5 Sammenfatning