|
Videreudvikling af ådalstypologi 7 Feltverificering af klassifikation7.1 Formål 7.1 FormålFormålet med denne aktivitet er:
Fem ådalsstrækninger i Gjern Å oplandet, beliggende fra det øvre løb til udløbet i Gudenåen, blev undersøgt. Gjern Å oplandet er beliggende i et morænelandskab. 7.2 Metode7.2.1 Klassifikation af ÅdalstypeTo typer af information sammenstilles for det enkelte område. Det drejer sig om:
Geologiske tværsnit for områderne er tidligere konstrueret for de fem områder i forbindelse med specifikke forskningsprojekter. I kapitel 5 i nærværende rapport findes en beskrivelse af, hvordan information om Ådalstypen generelt tilvejebringes. Tilsvarende er synkronmålinger tidligere udført for strækningerne. Der blev suppleret med yderligere synkronmålinger i forbindelse med denne aktivitet. 7.2.2 Klassifikation af StrømningsvariantStrømningsvarianten klassificeres for de undersøgte vandløbsstrækninger på grundlag af:
7.3 Voldby Bæk ved Anbæk7.3.1 Ådalstype
Fig. 7.1. Synkronvandføringsmålinger i Voldby Bæk ved Anbæk. Med rød pil er markeret synkronmålingen juli 2003. Figur 7.1 viser resultatet af en række synkronvandføringsmålinger i Voldby Bæk ved Anbæk. Vandudvekslingen med den Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed varierer, således at vandløbet er effluent (grundvandstilstrømning til vandløbet) i den største del af året, mens grundvandstilstrømningen dog klinger af over sommeren. Ådalsmagasinet er manglende, den Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed er lavpermeabel, og der er stor sæsonvariation. På grundlag af synkronvandføringsmålinger og geologisk tværsnit klassificeres strækningen som Ådalstype 1 (figur 3.2 og tabel 3.1). 7.3.2 Strømningsvariant
Figur 7.2. Voldby Bæk ved Anbæk på henholdsvis Generalstabskort fra ca. 1870 (øverst) og på nutidigt 4 cm topografisk kort (nederst). Indtegnet på figuren er tre stationer, hvor der den 24.7.2003 tilnærmet synkront blev målt vandføring. Den undersøgte vandløbsstrækning er afgrænset af de to yderste vandføringsstationer. Figur 7.2 viser Voldby Bæk ved Anbæk på henholdsvis Generalstabskort fra ca. 1870 og på nutidigt 4 cm topografisk kort. Af kortene fremgår det, at der er tale om en svagt markeret dal. Ved sammenligning af kortene fremgår det desuden, at der ikke er foretaget vandløbsudretning eller hovedafvanding (siden 1870). I felten blev vandløbsstrækningen gennemvandret på begge sider af vandløbet. Begge sider af vandløbet på strækningen vist på fig. 7.2 var tørre og blev afgræssede. Der blev ikke observeret dræn. Strømningen gennem Ådalsmagasinet er diffus (Q1). Overfladisk afstrømning (Q2) forekommer ikke og ådalen er ikke drænet (Q4), ligesom der heller ikke er foretaget hovedafvanding eller vandløbsudretning. Det nuværende strømningsmønster er det naturlige. Strømningsvarianten klassificeres derfor som Diffus Strømningsvariant. 7.4 Voldby Bæk ved Mølgårde7.4.1 Ådalstype
Figur 7.3. Synkronvandføringsmålinger i Voldby Bæk ved Mølgårde. Med rødt er markeret synkronmålingen juli 2003. Figur 7.3 viser resultatet af en række synkronvandføringsmålinger i Voldby Bæk ved Mølgårde. Målingerne i januar og marts, der viser, at vandløbet taber vand til det tilgrænsende grundvandsmagasin, er alle foretaget under oversvømmelsessituationer. Idet der ses bort fra disse observationer, viser målingerne, at der er tale om en stor og stabil grundvandstilstrømning fra den Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed (Dahl, 1995). Ådalsmagasinets udstrækning er moderat, den Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed er regional og højpermeabel. På grundlag af synkron-vandføringsmålinger og geologisk tværsnit klassificeres strækningen som Ådalstype 4 (figur 3.2 og tabel 3.1). 7.4.2 Strømningsvariant
Figur 7.4. Voldby Bæk ved Mølgårde på henholdsvis Generalstabskort fra ca. 1870 og på nutidigt 4 cm topografisk kort. Indtegnet på figuren er to stationer, hvor der den 24.7.2003 tilnærmet synkront blev målt vandføring. Den undersøgte vandløbsstrækning er afgrænset af de to vandføringsstationer. Figur 7.4 viser Voldby Bæk ved Anbæk på henholdsvis Generalstabskort fra ca. 1870 og på nutidigt 4 cm topografisk kort. Af kortene fremgår det, at der er tale om en dybt nedskåret dal. Ved sammenligning af kortene fremgår det desuden, at der ikke er foretaget vandløbsudretning eller hovedafvanding (siden 1870). I felten blev vandløbsstrækningen gennemvandret og beskrevet på begge sider af vandløbet. Resultatet ses i tabel 7.1. Strømningen gennem Ådalsmagasinet er diffus (Q1). Herfra strømmer vandet overfladisk til vandløbet på venstre side af ådalen på grund af et vandstandsende gytjelag i 2 m's dybde, som tvinger det tilstrømmende grundvand opad. Ådalen er ikke drænet (Q4), ligesom der heller ikke er foretaget hovedafvanding eller vandløbsudretning. Det nuværende strømningsmønster er det naturlige. Strømningsvarianten klassificeres som Diffus Strømningsvariant. Tabel 7.1. Feltobservationer pr. ådalssegment.
7.5 Gelbæk mellem Prisbro og Lyngby Bro7.5.1 Ådalstype
Figur 7.5 Synkronvandføringsmåling i Gelbæk mellem Prisbro og Lyngby Bro. Figur 7.5 viser resultatet af en synkronvandføringsmåling i Gelbæk mellem Prisbro og Lyngby Bro. Fra tidligere undersøgelser vides det, at der er en stor grundvandstilstrømning, dog med nogen sæsonvariation. Et egentligt Ådalsmagasin er næsten fraværende, den Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed er regional og højpermeabel. På grundlag af denne viden og det geologiske tværsnit klassificeres strækningen som Ådalstype 3 (figur 3.2 og tabel 3.1). 7.5.2 Strømningsvariant
Figur 7.6. Gelbæk mellem Prisbro og Lyngby Bro på henholdsvis Generalstabskort fra ca. 1870 (øverst) og på nutidigt 4 cm topografsik kort (nederst). Indtegnet på figuren er to stationer, hvor der den 24.7.2003 tilnærmet synkront blev målt vandføring. Den undersøgte vandløbsstrækning er afgrænset af de to vandføringsstationer. Figur 7.6 viser Gelbæk mellem Prisbro og Lyngby Bro på henholdsvis Generalstabskort fra ca. 1870 og på nutidigt 4 cm topografisk kort. Ved sammenligning af kortene fremgår det, at der ikke er foretaget vandløbsudretning eller hovedafvanding (siden 1870). I felten blev vandløbsstrækningen gennemvandret og beskrevet på begge sider af vandløbet. Resultatet ses i tabel 7.2. Strømningen gennem Ådalsmagasinet foregår primært i dræn (Q4), omend en vis overfladisk afstrømning forekommer (Q2). Detailafvanding med dræn kortslutter de oprindelige strømningsveje og de oprindelige omsætningsprocesser. Der vil altså være en gevinst i form af øget næringsstofomsætning og –retention ved genopretning af det oprindelige strømningsmønster i ådalen. Strækningen klassificeres som Detailafvandet Strømningsvariant. Tabel 7.2. Feltobservationer pr. ådalssegment.
7.6 Gjern Å ved Søbyvad7.6.1 Ådalstype
Figur 7.7. Synkronvandføringsmålinger ved Gjern Å, Søbyvad. Med rødt er markeret synkronmålingen juli 2003. Fig. 7.7 viser resultatet af en række synkronvandføringsmålinger i Gjern Å ved Søbyvad. Vandudvekslingen med den Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed varierer, således at vandløbet fra at være effluent (udstrømning af grundvand til vandløb) i vinter- og forårsmånederne kan blive influent (indstrømning af overfladevand til grundvandsmagasin) om sommeren. Ådalsmagasinet er moderat udviklet, den Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed er lavpermeabel, og der er stor sæsonvariation. På grundlag af synkronvandføringsmålinger og geologisk tværsnit klassificeres strækningen som Ådalstype 2 (figur 3.2 og tabel 3.1). 7.6.2 Strømningsvariant
Figur 7.8. Gjern Å ved Søbyvad på henholdsvis Generalstabskort fra ca. 1870 (øverst) og på nutidigt 4 cm topografisk kort (nederst). Indtegnet på figuren er to stationer, hvor der den 24.7.2003 tilnærmet synkront blev målt vandføring. Den undersøgte vandløbsstrækning er afgrænset af de to vandføringsstationer. Figur 7.8 viser Gjern Å ved Søbyvad på henholdsvis Generalstabskort fra ca. 1870 og på nutidigt 4 cm topografisk kort. Af kortene fremgår det, at der er tale om en relativt dybt nedskåret, bred dal med stort relief. Ved sammenligning af kortene fremgår det desuden, at åen er blevet udrettet på de første ca. 200 m nedstrøms vejoverføringen. I felten blev vandløbsstrækningen gennemvandret og beskrevet på begge sider af vandløbet. Strækningen blev inddelt i segmenter, hvor det i felten blev vurderet, hvor der var ændringer i strømningsforhold. I tabel 7.3 er for hvert segment beskrevet de vigtigste karakteristika. Strømningen gennem Ådalsmagasinet er overvejende diffus (Q1), mens dræning (Q4) er af mindre betydning og drejer sig om afvanding af en tidligere mergelgrav. Drænet udmunder i ådalsskrænten. Den øvre del af strækningen er udrettet. Strømningsvarianten klassificeres som Diffus Strømningsvariant. Der vil ikke være nogen gevinst i form af forøget næringsstofomsætning ved en genopretning af de naturlige strømningsmønstre i ådalen. Tabel 7.3. Feltobservationer pr. ådalssegment.
7.7 Gjern Å ved Smingevad7.7.1 Ådalstype
Figur 7.9. Synkronvandføringsmålinger i Gjern Å ved Smingevad. Figur 7.9 viser resultatet af synkronvandføringsmålinger i Gjern Å ved Smingevad. De viste målinger er alle udført om sommeren, hvor vandløbet på strækningen er influent (indstrømning af overfladevand til grundvandsmagasin). Fra andre undersøgelser vides det, at der i efterårs-, vinter- og forårsmånederne forekommer grundvandstilstrømning til vandløbet, omend tilstrømningen kvantitativt er lille. En bred, dybt nedskåret ådal med et stort Ådalsmagasin, en Tilgrænsende Hydrogeologiske Enhed, som er regional og lavpermeabel, og en årstidsbestemt grundvandstilstrømning. På grundlag af denne viden og det geologiske tværsnit klassificeres strækningen som Ådalstype 9 (figur 3.3 og tabel 3.2). 7.7.2 Strømningsvariant
Figur 7.10. Gjern Å ved Smingevad på henholdsvis Generalstabskort fra ca. 1870 (øverst) og på nutidigt 4 cm topografisk kort (nederst). Indtegnet på figuren er to stationer, hvor der den 24.7.2003 tilnærmet synkront blev målt vandføring. Den undersøgte vandløbsstrækning er afgrænset af de to vandføringsstationer. Figur 7.10 viser Gjern Å ved Smingevad på henholdsvis Generalstabskort fra ca. 1870 og på nutidigt 4 cm topografisk kort. Ved sammenligning af kortene fremgår det, at der ikke er foretaget vandløbsudretning eller hovedafvanding siden 1870 – men åen er sandsynligvis udrettet tidligere ved vejoverføringen. I felten blev vandløbsstrækningen gennemvandret og beskrevet. Langs ådalsskrænten i begge sider er en såkaldt 'backswamp' bevokset med elletræer og født af trykvand. Ådalen har tidligere været afvandet af grøfter parallelt med skrænten, men grøfterne er nu ude af funktion. Strømningen gennem Ådalsmagasinet foregår diffust (Q1). Pga. en lille vandløbshældning oversvømmes ådalen hyppigt i perioden efterår – forår og en del af vandløbsvandet infiltrerer ned i Ådalsmagasinet. Herved sker en vis næringsstofomsætning. Desuden fjernes nitrat fra det oversvømmende vand gennem denitrifikation, mens fosfor sedimenterer ud af vandfasen og tilbageholdes i ådalen. Strækningen klassificeres som Diffus Strømningsvariant, men den har tidligere været Detailafvandet Strømningsvariant. Der forekommer en stor næringsstoffjernelse og –retention, specielt af fosfor. Strømningsmønsteret er tæt på det oprindelige, og der vil således ikke være en gevinst i form af øget næringsstofomsætning og –retention ved genopretning af det oprindelige strømningsmønster i ådalen. 7.8 SammenfatningI kapitel 7 er det for fem velkendte ådalslokaliteter i Gjern Å oplandet demonstreret, hvorledes Ådalstype og Strømningsvariant kan klassificeres i praksis. På grundlag af de anvendte kontormetoder samt en efterfølgende feltrekognoscering var det muligt at klassificere lokaliteternes Ådalstype og Strømningsvariant.
|
