| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

IMPEL - Ledelseshåndbog for miljøadministrationer

8 Systemer

• 8.1 Kvalitetsstyring
• 8.2 Adfærdskodeks
• 8.3 Risikovurdering
• 8.4 Belønningssystemer
• 8.5 Kommunikationsstrategier og -procedurer
• 8.6 Intern datahåndtering
• 8.7 Kontrakter mellem miljøenheder
• 8.8 Beskrivelse af ydelser
• 8.9 Organisering af projekter
• 8.10 Spørgsmål til refleksion

Systemerne i en organisation omfatter interne processer og arbejdsgange for de aktiviteter, kommunikation og beslutningstagning, som danner grundlag for organisationens daglige og langsigtede virksomhed.

Alle organisationer har systemer for deres arbejdsudførelse, men der kan være stor forskel på, hvilke og hvor omfattende disse er. Nogle miljøadministrationer har detaljerede beskrivelser af arbejdsgange for samtlige arbejdsområder, mens andre administrationer i højere lader det være op til den enkelte medarbejder at vurdere, hvordan arbejdsgangen skal gribes an.

Formålet med etablering af systemer i en organisation er at sikre en effektiv styring af arbejdet, en ensartet sagsbehandling samt en høj kvalitet af det arbejde, der udføres.

Behovet for at etablere og ændre systemer vil ofte udvikle sig, efterhånden som medarbejderne indhenter praktisk erfaring, og når organisationen udvikler nye strategier m.v. Det er derfor vigtigt, at organisationen med mellemrum vurderer og drøfter de eksisterende systemer.

Miljøadministrationen kan øge forståelsen for dens arbejde ved offentligt at fremlægge retningslinjer, arbejdsgange m.v. Dette kan især være relevant, når det drejer sig om afgørelser over for borgere og virksomheder. Mange miljøadministrationer har således publiceret deres kvalitetsmål og årlige indsatsområder på kommunens hjemmeside med henblik på at udbrede kendskabet til deres arbejde. Den engelske miljøstyrelse, som dækker England og Wales, informerer eksempelvis om sin håndhævelsespolitik på styrelsens hjemmeside. Derved kan de parter, som der håndhæves over for, se baggrunden for tilsynsmyndighedens afgørelser (se nedenfor).

Antallet af procedurer siger ikke noget i sig selv. Det er vigtigere at have de `rigtige' og nødvendige procedurer, frem for så mange systemer og procedurer som muligt. Er der mange procedurer, kan det betyde, at medarbejderne fralægger sig personligt ansvar og kun agerer i forhold til systemet. På den anden side kan de nødvendige procedurer frigøre ressourcer til mere vigtige opgaver. I sidste ende er behovet for systemer og procedurer forskelligt fra forvaltning til forvaltning og bør fastlægges bl.a. på baggrund af drøftelser med medarbejderne.

Miljøadministrationen kan bl.a. etablere systemer for følgende områder:

• Godkendelser
• Tilsyn og kontrol med virksomheder og landbrug
• Håndhævelse
• Klagesager
• Udveksling af information mellem myndigheder
• Intern og ekstern kommunikation
• Afrapportering
• Evaluering af miljøadministrationens opgaver og indsats
• Fastsættelse af kvalitetsmål og indsatsområder
• Kvalitetssikring
• Personaleforhold

8.1 Kvalitetsstyring

Der er konstant fokus på den offentlige opgaveløsning. Kravene til arbejdet ændres løbende, og opgaverne skal løses med begrænsede ressourcer. For at skabe en sammenhæng mellem administrationens mål og målsætninger og de ressourcer, der afsættes, kan der etableres et egentligt kvalitetsstyringssystem. Derved kan der samtidig indbygges en systematik til at behandle fejl og iværksætte handlinger, der forebygger gentagelser.

Et lille antal miljøadministrationer i såvel Danmark som resten af Europa arbejder med standardiserede systemer som ISO 9000, EFQM Excellence Model, ISO 14001 eller EMAS (Eco-Management and Audit Scheme). Disse systemer er temmelig omfattende og forudsætter en betydelig arbejdsindsats gennem en længere periode med hensyn til såvel etablering som vedligeholdelse. Af samme grund vælger mange organisationer en mindre ambitiøs tilgang til kvalitetsstyring.

En kvalitetsmanual eller -håndbog, som fastsætter arbejdsgangen for de vigtigste arbejdsopgaver, vil bidrage til at opnå en konsekvent og sammenhængende sagsbehandling for de vigtigste opgaver i organisationen. Beskrivelse af metoder og procedurer for f.eks. udførelse af tilsyn er vigtigt med henblik på at sikre en konsekvent og ensartet håndhævelse. Mange organisationer har dog erfaret, at et kvalitetsstyringssystem ikke i sig selv sikrer kvaliteten. Kvalitet opnås kun, hvis procedurerne er rigtige, og personalet følger dem korrekt. Dette kræver stor opmærksomhed omkring etableringen af systemet, træning af medarbejderne og løbende vurdering og ændring af arbejdsgangene.

Procedurer i kvalitetsstyring kan især medvirke til at:

• støtte medarbejderne i daglige arbejdsgange, herunder i anvendelse af lovgivning
• introducere nye medarbejdere til administrative procedurer
• sikre sammenhæng og gennemsigtighed i sagsbehandlingen
• støtte løbende forbedringer via et tilbagemeldingssystem
• informere medarbejderne om ny viden, herunder lovgivning
• sikre effektiv og hurtig sagsbehandling
• reducere fejl i sagsbehandlingen.

Nogle lande har etableret omfattende kvalitetsstyringssystemer.

Kvalitetsstyringssystemet auditeres med jævne mellemrum af en ekstern akkrediteret instans.

Kvalitetssystemer kan indeholde mere end de typiske procedurebeskrivelser, som personalet skal følge. Kvalitetsstyringssystemet i både den engelske og den skotske miljøstyrelse giver blandt andet vejledning til ledere om, hvordan visioner genereres med opbakning fra medarbejderne.

Det er en forudsætning for høj kvalitet af miljøadministrationens ydelser, at der er en klart defineret arbejds- og ansvarsfordeling mellem de enkelte medarbejdere samt retningslinjer for samarbejdet mellem medarbejderne.

8.1.1 Procesdiagram

Procesdiagrammet er et nyttigt værktøj til at illustrere procesflowet og kvalitetsprocedurerne. Diagrammet leder sagsbehandleren gennem opgavens delelementer, idet der vises hen til de mulige relevante procedurer på vejen.

Miljøadministrationen i den Flamske Region, Belgien, guider de tilsynsførende gennem de væsentligste arbejdsopgaver med procesdiagrammer og procedurer.

8.1.2 Vejledninger til miljøsagsbehandlere

For at gennemføre miljøtilsynene konsistent og effektivt skal miljøsagsbehandlerne være informeret om retningslinjerne, f.eks. i form af vejledninger om tilsyn, kontrol og håndhævelse, håndtering af indsigelser og klager, koordinering og udveksling af "god praksis" med andre myndigheder og institutioner og "adfærdskodeks". Mange af disse emner har IMPEL tidligere behandlet, se bilag 1.

8.2 Adfærdskodeks

Miljømyndighedens adfærdskodeks forklarer medarbejderne og omverdenen, hvordan medarbejderne forventes at gebærde sig. Et adfærdskodeks er ikke kun vigtigt for miljømyndigheden og tilsynsmedarbejderne, men også for øvrige parter som er i kontakt med og samarbejder med tilsynsmedarbejderne. Emner som integritet, uafhængighed samt gennemsigtighed og sikkerhed i afgørelser mv. bør medtages i et adfærdskodeks. Det kan også være relevant at medtage de værdier og principper, der blev omtalt i afsnit 2 i denne rapport.

Adfærdskodekset indeholder typisk en konkret vejledning til tilsynsmedarbejderen om, hvordan de overordnede principper kan gøres konkrete i det daglige arbejde.

8.3 Risikovurdering

Der er i EU-landene indført forskellige systemer med sigte på at øge effektiviteten i miljøtilsynet, sådan at der bruges flest ressourcer på de virksomheder og aktiviteter, hvorfra der er den største risiko for forurening.

Mængden af ressourcer, der skal anvendes på en given virksomhed til tilsyn og håndhævelse af miljølovgivningen, kan bestemmes ud fra bl.a. følgende parametre:

• virksomhedens systematik i miljøarbejdet og lovlydighed
• virksomhedens størrelse og branche
• om virksomheden kræver særlige godkendelser, som for eksempel IPPC eller risiko i henhold til -direktivet
• virksomhedens geografiske placering
• virksomhedens miljøforanstaltninger
• virksomhedens attitude i forhold til miljømyndighed og miljøarbejde.

For at sikre, at miljøforvaltningens ressourcer anvendes mest effektivt, bør der udarbejdes et kriteriesæt, som kan vejlede vedrørende allokering af ressourcer til de vigtigste opgaver.

8.3.1 System til vurdering af virksomhed og forureningsrisiko

Den engelske og walisiske miljøstyrelse har udviklet et system kaldet: "Operator and Pollution Risk Appraisal" (OPRA), som hjælper med at målrette tilsynsarbejdet, således at virksomheder med størst forureningsrisiko prioriteres højest.

OPRA-systemet støtter beslutningsprocessen ved at opstille et konsistent og gennemskueligt risikovurderingsværktøj. Det giver desuden en objektiv vurdering, baseret på en risikoanalyse af virksomhedens aktiviteter (bl.a. kompleksiteten, lokaliteten og emissionerne), af virksomhedens miljømæssige præstation og holdning til at håndtere risiko (f.eks. ledelsessystemets kvalitet og hidtidige overholdelse af lovgivningen). Yderligere information om systemet kan findes på www.environment-agency.gov.uk

8.4 Belønningssystemer

Alle organisationer har belønningssystemer (direkte eller indirekte), som belønner en "god" præstation i form af ros, indflydelse, lønforhøjelse, mere uddannelse eller forfremmelse. Lederen må sikre, at der er klar sammenhæng mellem miljøadministrationens mål og værdier og den attitude i arbejdet, der belønnes. Dette kræver en tydeliggørelse af politik, mål og værdier kombineret med et gennemskueligt og logisk belønnings- og karrieresystem.

8.4.1 Gennemsigtighed i lønsystemet

Tilsynsmedarbejderens grundløn er typisk baseret på anciennitet i forhold til ansættelsesperiode, stilling og efteruddannelse (mv.). Et gennemsigtigt lønsystem øger objektiviteten i forhandlingssituationen og giver medarbejderne mulighed for at forbedre deres præstation inden for udvalgte områder.

I Österåker, Sverige, vurderer både leder og tilsynsmedarbejder inden hver lønforhandling tilsynsmedarbejderens indsats i forhold til syv parametre:

Inden lønsamtalen udfylder leder og medarbejder (tal i kursiv) ovenstående skema. Markeringerne sammenlignes med henblik på at fremme dialogen om lønnen.

Hos andre miljømyndigheder findes der mere udførlige baggrundstekster, som vurderingen af lønniveauet tager udgangspunkt i, f.eks. som i Høje Taastrup Kommune, hvor der drøftes parametre som præstation, udvikling og prioriteter:

8.5 Kommunikationsstrategier og -procedurer

Effektiv kommunikation er et fundamentalt værktøj for miljømyndigheden. Som offentlig instans - med en vital funktion i samfundet - skal miljømyndigheden influere på og bære et ansvar over for offentligheden ^[13].

Offentligheden skal have adgang til information om myndighedens aktiviteter og miljømæssige tiltag. Ud over at svare på henvendelser om aktindsigt bør myndigheden pro-aktivt udgive nyhedsbreve eller på anden vis holde offentligheden informeret om miljøadministrationens aktiviteter, planer mv.. Offentligheden skal desuden trygt kunne henvende sig til myndigheden (f.eks. med klager) og få besvaret sine henvendelser.

Det er vigtigt at målrette og tilpasse informationerne nøje til den personkreds, som informationen vedrører. Dette er med til at sikre, at informationen modtages og forstås som tilsigtet, samt at de pågældende er opmærksomme derpå. For lidt information giver et manglende beslutningsgrundlag (hvilket kan føre til, at der bliver taget de forkerte beslutninger). På den anden side er for meget information spild af tid og ressourcer og bortleder opmærksomheden fra vigtigere emner.

Forskellige aktører har brug for forskellig information, og miljømyndigheden bør overveje, hvem der har brug for hvilken information. Miljøadministrationen er typisk i kontakt med følgende aktører:

• Politikere
• Ministerier
• Virksomheder
• Offentligheden
• Medierne
• Andre myndigheder
• Græsrodsorganisationer (naturfredningsforeninger, fagforeninger m.m.)
• Andre

Effektiv kommunikation er ikke envejskommunikation. Myndigheden skal både kunne udtrykke sig og samtidig være en lyttende og hørende organisation. God kommunikation gør det muligt for miljømyndigheden at informere, forstå, engagere sig med og influere på de aktører, som kan bidrage til at forbedre miljøet. Effektiv kommunikation skal ikke tages for givet, det sker ikke blot af sig selv, men kræver en systematisk tilgang.

8.5.1 Kommunikationsplaner

Kommunikationsplanlægning kan baseres på en simpel skabelon, hvor det ved hvert emne overvejes, hvad myndigheden skal opnå, hvem den skal kommunikere med for at opnå det, og hvilke metoder der er bedst egnede i forhold til den bestemte målgruppe.

8.5.2 Håndtering af medierne

Organisationen kan udarbejde procedurer for, hvordan kontakten med medierne organiseres, således at medarbejderne er parate til at håndtere henvendelserne fra medierne på den mest hensigtsmæssige måde. Dette inkluderer træning af de medarbejdere, som er i kontakt med medierne. Det er essentielt, at medarbejdere og ledere, som er i direkte kontakt med medierne, ikke føler sig pressede til straks at besvare henvendelser. Journalister vil hellere end gerne have, at der er check på detaljerne, og at svarene er gennemtænkte.

8.5.3 Information til offentligheden

Grundig information til offentligheden gavner myndighedens arbejde. Mange miljømyndigheder evaluerer og rapporterer hvert år om myndighedens aktiviteter.

Hvor den ovennævnte rapport primært beskæftiger sig med organisatoriske forhold og tilsynsmyndighedens aktiviteter, beskæftiger andre rapporter sig med den miljømæssige udvikling i og uden for myndigheden.

Information fra miljømyndigheden kan også indeholde information til aktører, der påvirkes af miljøarbejdet.

I dag er det mest almindeligt at kommunikere med borgerne og andre aktører via Internettet, og nogle miljømyndigheders hjemmesider indeholder store mængder information om mange områder, f.eks.:

• Organisationsdiagrammer, strategier, strukturer m.v.
• Tilsynsrapporter og klager
• Miljøgodkendelser
• Branche- og processpecifikke retningslinjer til (især små og mellemstore) virksomheder om, hvordan de kan overholde miljøkrav
• Geografisk Informationssystem, GIS, som giver borgerne mulighed for at undersøge miljøforholdene i deres nærområde (eller ethvert andet sted), og som informerer om miljøgodkendelser og udledningstilladelser til virksomheder i deres område.
• Miljømyndighedens indsats
• Udvalgte virksomheders miljøindsats.

8.6 Intern datahåndtering

Miljømyndigheden bør have et effektivt system til datahåndtering, som muliggør indsamling, lagring og anvendelse af data til beslutningstagning. Informationssystemer er forskellige fra land til land og fra miljøadministrationsprogram til miljøadministrationsprogram. Generelt gælder det, at systemet skal indeholde information om reguleringsområdet, om lovbrud og tilsynsaktiviteter og dermed lette:

• fastlæggelse af prioriteter og strategier, så myndighedens ressourcer kan anvendes mest effektivt
• kontrol af at loven overholdes,
• måling af tilsynspræstationen,
• evaluering på opfyldelsen af myndighedens mål.

De grundlæggende overvejelser om systemet omfatter beslutninger om:

- Hvilken information ønskes?

- Hvem skal indsamle den?

- Hvem er ansvarlig for at optage den?

- Skal informationen deles med andre myndigheder eller organisationer (er der nogen lovgivning, der kræver dette)?

- Hvor lang tid skal informationerne gemmes?

- Hvilken slags informationsanalyses skal der gennemføres?

- Hvem skal gennemføre analyserne og hvor ofte?

- Hvilke, om nogle, informationer er fortrolige?

- Hvilke, om nogle, informationer skal offentliggøres?

8.6.1 Virksomhedsoplysninger

Indsamling og lagring af data om hver virksomhed skal være godt planlagt, og dataindsamlingen skal så vidt muligt være koordineret med de data, andre instanser indsamler om de samme virksomheder.

I denne sammenhæng bør registrering/håndtering af data omfatte:

• Dokumenter, som skal registreres således, at tilsynsmedarbejderen og andre på ethvert tidspunkt kan hente dokumenterne for at opfylde de lovgivningsmæssige krav om arkivering i den offentlige sektor.
• Tidsforbrug, som skal registreres på hver sag for at få erfaring, kunne måle præstationen, og kunne indkræve et evt. administrationsgebyr.
• Hændelser (miljøtilsyn, prøvetagning, og indskærpelser), som skal registreres for at kunne følge op på hver sag, foretage præstationsmålinger og følge op på den årlige planlægning.

Den information, der er brug for i en virksomhedsdatabase omfatter bl.a. ^[14]:

a) Branchebeskrivelser, som kan bruges til at gruppere virksomhederne i forhold til forudbestemte kriterier.

b) Administration af tilladelses- og tilsynssystemet.

c) Virksomhedernes placering inddelt i regioner eller områder.

d) Kontaktinformation.

e) Detaljer vedrørende virksomhedens installationer og processer.

f) Typer af tilladelser, krav og anden relevant data, inklusiv udløbsdatoer.

g) Tilsynsrapporter.

h) Prøvetagningsrapporter.

i) Egenkontrolrapporter og andre rapporter fra virksomheden.

j) Lovbrud, indskærpelser og klager.

k) Miljøpåvirkninger på omgivelserne (luft, vand, jord).

l) EMAS eller tilsvarende auditeret information.

m) Dokumenter vedrørende miljømyndighedens forpligtigelser som myndighed, som for eksempel oplysning om emissionskrav.

n) Klager fra naboer.

o) Andre dokumenter af relevans for sagen (afhængigt af virksomheden og den nationale procedure).

8.7 Kontrakter mellem miljøenheder

Arbejdet i de enkelte administrationer planlægges gennem drøftelser og formulering af strategier og aktivitetsplaner. For at opretholde fokus i den planlagte periode kan der udarbejdes en kontrakt mellem organisationen og dens afdelinger, der specificerer:

• Strategiske mål
• Afdelingens mål
• Forventede resultater
• Milepæle, indikatorer og metoder til at eftervise mål og resultater.

Organisationens leder og afdelingslederen opnår en fælles forståelse af miljøafdelingens mål og resultater gennem forhandling og formulering af en kontrakt.

8.8 Beskrivelse af ydelser

Formålet med at beskrive miljøforvaltningens ydelser er at informere aktører og kunder om indholdet og begrænsningerne i ydelserne ^[15]. Beskrivelsen kan indeholde følgende informationer:

• Baggrund og formål.
• Lovgivning.
• Indhold.
• Miljøforvaltningens rolle og arbejdsområder.
• Andre organisationers roller og arbejdsområder.
• Procedurer og kvalitetskriterier.
• Omkostninger.
• Leveringer og resultater.
• Serviceaftale indeholdende ydelsernes standard.
• Forventet effekt.

8.9 Organisering af projekter

Projekter er forskellige fra den almindelige sagsbehandling, idet de er baseret på beskrevne formål, resultater, aktiviteter og input (ressourcer og økonomi), har et tidsbegrænset forløb og udføres af et team, som typisk går på tværs af de normale grupperinger.

At introducere en projekttilgang som et alternativ til den løbende sagsbehandling giver et interessant potentiale for en myndighed i udvikling. Projekttilgangen kan:

• Bidrage til at løse fundamentale problemer og øge medarbejdertilfredshed - og udbytte.
• Forbedre organisationens effektivitet ved at have et klart projektdesign.
• Bidrage til personlig udvikling med ny faglig og personlig udfordring.
• Øge myndighedens evne til at håndtere forandring og innovation.
• Forbedre organisationskulturen gennem samarbejde på tværs af den eksisterende organisationsstruktur – og ved at samarbejde med eksterne aktører.
• Bruges til at videregive succesfulde erfaringer, når projekter er vel overstået – eller kunne videregive brugbare erfaringer fra projekter, som ikke har været så vellykkede.

8.9.1 Forberedelse af et projekt

Initiativer og ideer til projekter kan komme fra mange forskellige personer i og uden for organisationen. Den løbende dialog mellem medarbejdere og ledere afslører mange nye og forskellige behov, og viden om brister eller problemer kan spredes på denne måde. Medarbejderne identificerer og udvikler metoder og procedurer, og på et eller andet tidspunkt vil nogen foreslå en mere systematisk tilgang til at løse problemet – et projekt.

Et projekt bør baseres på en projektbeskrivelse med:

• baggrund
• projektidé
• ønskede resultater og virkninger
• organisationsstruktur
• aktører
• finansiering
• rapportering
• tidsplan med milepæle
• evaluerings- og succeskriterier.

Projektbeskrivelsen kan udvides til et mere uddybende projektdokument, hvor der lægges vægt på:

• Aktørinteresser i projektet.
• Formål, hvilken situation man har opnået efter projektafslutningen.
• Resultater, hvilke reelle resultater der skal komme ud af projektet.
• Aktiviteter der skal iværksættes for at opnå de ønskede resultater.
• Milepæle og indikatorer for resultaterne.
• Krav til afrapportering, hvad, hvornår, og til hvem.
• Økonomi og ressourcer, krav til auditering.

IMPEL har vedtaget nedenstående simple standardskema, som skal benyttes i forbindelse med ansøgninger om støtte til foreslåede fælles projekter.

Det nedenstående eksempel fra Belgien illustrerer, at mange af miljømyndighedens opgaver kan udføres som separate projekter, hvor hvert delelement indgår i den samlede operative del af tilsynsstrategien.

Roller og struktur i udførelsen af projektet

Effektivt og godt projektarbejde afhænger fuldstændigt af den organisation, der er sat til at udføre projektet. Projektets organisering afhænger af projekttype, budget, tilgængelige ressourcer m.m., men der er dog nogle fællestræk for organiseringen af de fleste projekter:

"Projektets ejer" udpeger en ledelse til projektet, følger udviklingen af projektet med "strategiske briller" og har det overordnede ansvar for resultatet af projektet.

Projektets ejer giver mandat, legitimerer projektet og stiller de nødvendige forudsætninger til rådighed for, at projektet kan gennemføres med et succesfuldt udbytte.

Styringskomiteen forestår den overordnede kontrol med projektgennemførelsen, bidrager med deres fagligee kompetencer og støtter og vejleder projektlederen.

Projektlederen har ansvaret for den daglige ledelse af projektet. Hun/han leder/koordinerer arbejdet i projektgruppen, kommunikerer med interne og eksterne aktører, afrapporterer til styringskomiteen og/eller projektets ejer og forbereder den nødvendige dokumentation af projektets udvikling og færdiggørelse. Projektlederen skal have gode lederevner, være i stand til at samarbejde samt have sociale og kommunikative evner. Nødvendigheden af andre kvalifikationer afhænger af projektets indhold.

I store projekter er det almindeligt at etablere en projektgruppe til at assistere projektlederen med forskellige professionelle færdigheder. Medlemmerne af projektgruppen skal bidrage aktivt til at gennemføre projektet og skal have en række færdigheder og samarbejdsevner. Projektlederen bliver enig med de enkelte gruppemedlemmers overordnede om, hvordan gruppemedlemmerne skal indgå i projektet.

8.10 Spørgsmål til refleksion

De følgende spørgsmål kan bruges som en checkliste til ledere, der overvejer at gøre en større indsats for at udvikle systemerne i miljøorgansisationen:

• Har miljøorganisationen de administrative systemer, der er nødvendigt for at sikre effektivitet i det daglige arbejde - specielt med tanke på myndighedens opgaver, medarbejdernes kompetencer og evner til at udføre arbejdet, samt myndighedens struktur?
• Har organisationen opbygget et kvalitetssikringssystem, der sikrer kvaliteten af vigtige opgaver i overensstemmelse med regler og vejledninger?
• Har organisationen et belønningssystem, der er fælles og forståeligt og i overensstemmelse med organisationens værdier og mål?
• Er der udformet kontrakter og aftaler, som beskriver mål, formål, resultater m.m. i de eventuelle enkelte afdelinger og enheder?
• Har organisationen systematiseret kommunikationen med omverdenen?
• Har organisationen udarbejdet beskrivelser af dens ydelser til evt. interesserede?

Fodnoter

[13] Dette afsnit er primært inspireret af SEPA Draft Communication Strategy, sept. 2002.

[14] Se IMPEL-rapporten: Planning and Reporting of Inspections, Brussels 1999.

[15] Beskrivelsen kan også bruges som et internt kvalitetskriterium.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2005, © Miljøstyrelsen.