Miljøprojekt, 978 – Vurdering af krydstogtskibes bidrag til luftforurening

Vurdering af krydstogtskibes bidrag til luftforurening

1 Indledning

På foranledning af Miljøstyrelsen har Danmarks Miljøundersøgelser (DMU) gennemført en undersøgelse af luftforureningen fra krydstogtskibe i Københavns Havn. Baggrunden for projektet er, at Institut for Miljøvurdering (IMV) i 2003 gennemførte nogle overslagsmæssige beregninger af bidraget til forureningsniveauet fra skibene i Københavns Havn (Boje et al., 2003; Saxe og Larsen 2003; Saxe og Larsen 2004). Disse beregninger viste, at det ikke kunne udelukkes, at emissionerne af NO_X fra krydstogtskibene udgør et væsentligt bidrag til luftforureningen i visse dele af København.

I foråret 2004 besluttede Copenhagen-Malmö Port, Københavns Havn, Miljøkontrollen i København og Miljøstyrelsen derfor i fællesskab at iværksætte mere detaljerede beregninger, udført af DMU og med Miljøstyrelsen som rekvirent; det er resultatet af disse mere detaljerede undersøgelser, som hermed foreligger.

I forhold til den tidligere undersøgelse gennemført af IMV er der tale om flere væsentlige ændringer i detaljeringsgraden:

I den nye undersøgelse udføres beregninger eksplicit for NO₂ – ikke blot for NO_X. NO₂ er sundhedsskadeligt, og der foreligger grænseværdier for NO₂. I forbindelse med beregningerne tages der hensyn til baggrunds.koncentrationer af NO_X og NO₂ samt af ozon, som er afgørende for omdannelse af NO til NO₂.
I den tidligere undersøgelse blev der regnet som om al emission fra krydstogtskibe var samlet i eet punkt, og det blev i nogle sammenhænge antaget, at de emitterede over hele året. Alle krydstogtskibe antoges at have samme fysiske udformning og emissionsforhold. Nærværende undersøgelse er mere detaljeret i alle disse henseender. Her foretages beregninger på grundlag af de skibe, der faktisk anløb havnen i sæsonen 2004. Der benyttes oplysninger om skibenes placering ved kaj, deres opholdstid, og de bedst tilgængelige oplysninger om enkelte skibes emissioner og fysiske udformning (skorstenshøjde, bygningshøjde, røggastemperatur mv.).
Den nye undersøgelse omfatter kun krydstogtskibe, mens den tidligere omfattede alle skibe i havnen.

Andre ændringer i forudsætningerne (receptorhøjde, se følsomhedsanalysen afsnit 6.6) var af mindre betydning.

Beregningerne er foretaget for NO₂, partikler og svovldioxid, og kun for selve krydstogtskibene og ikke for den trafik på land skibene afstedkommer. Beregningerne er udført med den atmosfæriske spredningsmodel OML-Multi (version 5.03), der er udviklet ved Danmarks Miljøundersøgelser .

Data vedrørende skibenes emissioner er sammenstillet af FORCE Technology. I samarbejde med Copenhagen Malmö Port har Force udsendt et spørgeskema til rederierne for at indhente oplysninger om skibenes emissionsforhold. FORCE Technology's afrappportering af arbejdet med emissioner er medtaget som Bilag A til nærværende rapport.

Rapporten indholder følgende kapitler:

Baggrund. Der gøres rede for nogle grundlæggende fakta om fysiske og kemiske forhold og om hvorledes tilstedeværelsen af ozon sætter et "loft" over koncentrationen af den sundhedsskadelige NO₂. For at sætte de efterfølgende kapitler i perspektiv gives lidt baggrundsinfomation om forureningsniveauer i København. Endelig diskuteres nogle aspekter omkring emissionerne kortfattet.
Målestokke for "bidrag" til luftforurening. "Bidrag" er ikke noget entydigt begreb, og afsnittet anskueliggør nogle faldgruber i den forbindelse.
Kapitlet Datagrundlag og forudsætninger gør i hovedtræk rede for det datagrundlag og de forudsætninger, der benyttes efterfølgende. Kapitlet tjener som en introduktion til mere detaljerede diskussioner i de følgende kapitler.
Basisberegning. Der er udført en "basisberegning" med OML-modellen baseret på een konkret kombination af data og forudsætninger. Basisberegningen udgør et fast holdepunkt, men dén alene giver ikke noget fyldestgørende billede af forholdene. Derfor uddybes en række problemstillinger i det følgende kapitel.
Kapitlet Supplerende beregninger og følsomhedsanalyse belyser betydningen af at regne med andre forudsætninger end det er gjort i basisberegningen.. Afsnittet tjener til at udbygge det billede af forholdene, som basisberegningen giver. Eksempelvis bygger basisberegningen på een bestemt kombination af skibstrafik, baggrundsforurening og meteorologi(skibstrafik fra 2004, andre data fra 2003), mens der jo givetvis vil optræde andre kombinationer i fremtiden.
Der er en lang række øvrige forhold, hvor man kunne anlægge andre forudsætninger end ved basisberegningen, og betydningen af disse belyses i kapitlet.
Konklusionen opsummerer hovedkonklusioner.