Miljøprojekt, 978 – Vurdering af krydstogtskibes bidrag til luftforurening – 3 Målestokke for "bidrag" til luftforurening

Vurdering af krydstogtskibes bidrag til luftforurening

3 Målestokke for "bidrag" til luftforurening

Både i daglig tale og her i rapporten benyttes begrebet "bidrag" til luftforurening. Der er imidlertid ikke tale om et entydigt, veldefineret begreb.

Der findes mange forskellige måder at opgøre en kildes bidrag til luftforurening på, og vi har her i rapporten søgt at belyse spørgsmålet relativt alsidigt ved at tage udgangspunkt i adskillige forskellige "målestokke".

Dette afsnit har primært til formål at advare mod nogle faldgruber, man nemt kan blive offer for, når man diskuterer "bidrag". Afsnittet inkluderer imidlertid også en diskussion af, hvordan man i det hele taget skal definere "bidrag".

De nævnte faldgruber har to hovedårsager:

Den ene optræder, når man diskuterer bidrag og som målestok bruger en grænseværdi, som er baseret på fraktilværdier ^[6], sådan som vi gør her i rapporten. Man kan ikke lægge fraktilværdier sammen. Eksempelvis er det er en fejlslutning at sige, at kilde A giver et bidrag på 50 % af grænseværdien og kilde B et bidrag på 50%, ergo bruger de tilsammen kvoten.
Den anden faldgrube er aktuel, hvis man har et stof, der vekselvirker med andre stoffer. Et eksempel er NO₂. I sine betragtninger må man antage et eller andet om koncentrationen af ozon og af andre stoffer, og man må være særdeles bevidst om disse antagelser for at undgå fejlslutninger.

De ovenstående betragtninger kræver nok nogen uddybning. I den forbindelse skal det tydeliggøres, hvordan man skal forstå ordet "bidrag". En nærliggende definition er følgende:

En kildes bidrag bestemmes ved at sammenligne en situation, hvor kilden er til stede, med en situation, hvor kilden ikke er til stede.

Denne definition er udmærket, men langtfra entydig. Den efterlader følgende spørgsmål:

Hvilken situation skal være vort udgangspunkt?
Det vil være rimeligt at svare "Virkeligheden i dag" (eller en eller anden approksimation til virkeligheden) – men man kan f.eks. også vælge at lade sin udgangssituation være en jomfruelig, uforurenet verden. I det meste af rapporten har vi ladet udgangspunktet være en approksimation til virkeligheden, nemlig en situation, hvor vi har byens baggrundsforurening som udgangspunkt, men vi har også forsøgt os med andre varianter.
Hvilken parameter vil vi bruge som målestok?
Nogle mulige valg er årsmiddelværdien eller en parameter, der er relateret til grænseværdien. F.eks. betragter vi for NO₂ både årsmiddelværdien og den 19. højeste timeværdi.
Hvordan skal vi foretage sammenligningen mellem scenarierne med og uden kilden?
Her i rapporten vises typisk et kort for scenariet med krydstogtsskibe. Det er underforstået – og det siges lejlighedsvis eksplicit – at scenariet med krydstogtskibene skal sammenlignes med et udgangsscenarie, der kun omfatter baggrundsforureningen.

For nogle kombinationer af stoffer og parametre består der ingen fare for at nogen af de to ovennævnte faldgruber vil genere.

Det gælder f.eks. årsmiddelværdier for partikler. Årsmiddelværdien er simpel at håndtere, og partikler vekselvirker ikke nævneværdigt med andre stoffer inden for de tidsrum, som vi her beskæftiger os med. I dette tilfælde kan man i et givet geografisk punkt uden problemer addere og subtrahere en kildes bidrag til bidraget fra de øvrige kilder. Man får samme resultat for krydstogtskibes bidrag, uanset om man regner som om krydstogtskibene er alene i verden, eller om man tager samtlige andre kilder med i betragtning.

Men her i rapporten beskæftiger vi os i høj grad med fraktilværdier for NO₂, og det giver en del muligheder for misforståelser. Man kan ikke addere og subtrahere fraktilværdier. Ydermere er det sådan, at NO₂ indgår i kemiske omdannelses.processer, og derfor får man forskellige resultater, alt afhængigt af, hvilke forudsætninger man anlægger om den baggrundsforurening, der danner udgangspunkt for betragtningerne.

For NO₂ gælder det, at jo mere jomfruelige forudsætninger, vi anlægger, desto større syner en ekstra kildes betydning. Der er imidlertid ingen rimelighed i at anlægge alt for jomfruelige forudsætninger, hvis vores diskussion af bidrag skal beskrive virkeligheden. Vi har her i rapporten belyst spørgsmålet om forudsætninger ved at prøve at bruge flere forskellige. Eksempelvis har vi i eet sæt følsomhedsanalyser antaget, at den luftmasse, krydstogtskibene befinder sig i, er magen til den, der forekommer ude på landet ved målestationen ved Lille Valby (6 km nord for Roskilde). I forbindelse med "basisberegningen" antager vi, at luftmassen svarer til den, der befinder sig over København.

Fodnoter

[6] Et eksempel på en fraktilværdi er: Den 19. højeste koncentration blandt alle årets timemiddelværdier.