Miljøprojekt, 984; Teknologiudviklingsprogrammet for jord- og grundvandsforurening – Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter. Appendiksrapport – Appendiks C Lokalitets- og feltundersøgelser

Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter

Appendiks C Lokalitets- og feltundersøgelser

Dette afsnit giver en opsummerering af den information der er nødvendig for at udvikle et koncept der er tilstrækkeligt til at bestemme metodens anvendelse (Morse et al., 1998).

Historik

Kemikaliehåndtering og opbevaring
Tidligere arealanvendelser
Klimatologisk historik
Tidligere afværgeaktiviteter
Topografiske kort
Underjordiske installationer

Forureningsdata

Opgørelse af forureningskomponenter
Kildeopsporing
Den 3 dimensionale udbredelse
Fasefordeling (opløst, sorberet, luft, fri fase)
Udførte analyser

Geologi og hydrogeologi

Magasinopbygning, stratigrafi, dybde, heterogenitet
Hydraulisk ledningsevne
Hydraulisk gradient
Grundvandshastighed
Grundvandsboringer eller brønde og afløbspunkter

Geokemi

Opløste gasser (ilt, methan, hydrogen sulfid)
Opløst og fast fase elektron accepterende forbindelser (NO₃^-, Fe(III), Mn(IV), SO₄^2-)
Opløst organisk kulstof
Grundvandets pH, alkalinitet, redox potentiale and temperatur

Forureningsdata
Afgrænsning og karakterisering af kildeområdet er et kritisk krav for alle typer in situ teknikker, ligesom størrelse, sammensætning og koncentration af forureningskilden vil afgøre massefluxen af forureningen, den nødvendige koncentration/masse af elektrondonor og eventuelle processer der kan hæmme dekloreringen. Forureningen i gas-, jord og vandfase bør så vidt muligt afgrænses både vertikalt og horizontalt. Tilstedeværelsen af andre forureningstyper kan både være fordelagtig eller ugunstig, fx vil høje koncentrationer af tungmetaller eller lavt pH hæmme mibiologisk aktivitet og dermed reducere metodens virkningsgrad. Derimod kan forekomst af en kulbrinteforurening være fordelagtigt idet kulbrinterne kan bruges som elektrondonor.

Bestemmelse af nedbrydningsprodukter (cis-DCE, VC, ETH) er et vigtigt grundlag for bestemmelse af designet. Hvis cis-DCE, VC, og/eller ETH er tilstede i markante koncentrationer, indikerer dette at elektrondonorer allerede er tilstede, og at der er oprindelige dehalorespirerende bakterier på lokaliteten. Tilstedeværelsen af forhøjede koncentrationer af ethen kan give en tidlig indikation på om bioaugmentation med en Dehalococcoides kultur er nødvendigt. Type og udbredelse af elektrondonorer (fx oliekomponenter eller naturligt organisk stof) bør kvantificeres for at opnå forståelse af hvor den egentlige deklorering foregår mest aktivt, og hvilke donorer der bidrager til denne deklorering.

Geologi og hydrogeologi
De geologiske- og hydrogeologiske forhold er vigtige, herunder geologiske lagfølge og heterogenitet, magasinets ydelse , magasinsammenhænge, vandstandsvariationer over over året, potentialeforhold, den hydrauliske ledningsevne, grundvandets strømningshastighed og retning, massefylde og porøsitet. Den hydrauliske ledningsevne (k) er speciel vigtig siden akviferen skal være permeabel nok til at kunne transportere elektrondonorerne (og exogene kulturer hvis nødvendigt) gennem behandlingsområdet. Kendskab til k-værdier i flere forskellige punkter er typisk nødvendig på grund af akviferers heterogenitet.

Geokemi
Geokemien har stor betydning for redoxforholdene, herunder forbrug af elektrondonorer. Derfor er målinger af redoxparametre (opløst ilt, nitrat, jern (II), sulfat, sulfid og methan) nøgleparametre for at vurdere metodens anvendelighed. Der bør gøres forsøg på at afgrænse redoxzoner både vertikalt og horisontalt. På mange lokaliteter er uorganiske elektronacceptorer (fx sulfat eller jern (III) tilstede i langt højere koncentrationer end de klorerede opløsningsmidler (Schumacher et al. 2000; Leigh et al. 2000; Evans and Koenigsberg 2001; Findlay et al. 2002; Kean et al. 2002; Nakashima et al. 2002), og tilstedeværelsen af disse eller andre elektronacceptorer vil hovedsageligt kontrollere det valg af elektrondonor type, mængde og injektionsstrategi der er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig oprensningseffekt. Ydermere bør bestemmelsen af de geokemiske forhold inkludere pH, alkalinitet, opløst organisk stof og redoxpotentiale (Morse et al. 1998).