| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter

Appendiks E Risikoforhold

• Forhold i Nordamerika

Forhold i Nordamerika

Tilsætning af elektrondonorer til grundvand
Stimuleret in situ reduktive deklorering skaber midlertidig og lokal forandring af grundvandskvaliteten ved tilsætning af elektrondonorer. Specielt elektrondonorer der skaber reducerende forhold øger BOD, optager ilt og fremkalder opløsning af metaller (fx FeII, MnII), sulfid og methan. Disse forhold skaber bekymring hos myndighederne, specielt når der er tale om grundvandsmagasiner.

I USA er midlertidig og lokal forandring af grundvandskvaliteten ved tilsætning af fermenterede substrater (mange er fødevareforbindelser) tilladt, da disse substrater benyttes til at fjerne organiske forureninger fra grundvandet. Generelt er processen accepteret fordi den skaber en netto reduktion af toksicitet og risikoforhold, også selvom udledning af elektrondonorer i grundvandet skaber nye - men midlertidige - påvirkninger af grundvandet.

Direkte injektion af elektrondonorer til grundvandsmagasiner forurenet med klorerede opløsningsmidler bliver administreret forskelligt af de forskellige myndigheder i USA. I nogle stater er tilladelser i henhold til "Underground Injection Control" (UIC) eller "Waste Discharge Requirement" (WDR) nødvendige for afværgeforanstaltninger der involverer tilsætning af elektrondonorer. UIC og WDR retningslinierne er begge udformet til at kontrollere bevidst udledning af stoffer der kan påvirke grundvandskvaliteten. I begge disse retningslinier er kravene til tilladelser for drikkevandsmagasiner generelt strengere end til grundvandsmagasiner der ikke bruges til drikkevand (fx pga. højt saltindhold).

Florida og Californien har etableret detaljerede regulative retningslinier m.h.t. injektion af fermenterbare elektrondonorer og andre in situ tilsætningsstoffer. UIC krav i Florida forbyder udledning af stoffer til drikkevandsmagasiner, da det kan forårsage overskridelse af primære og sekundære grænseværdier. Dog har miljømyndighederne i Florida, Florida Depar™ent of Environmental Protection (FDEP), udviklet et program der giver grundejere tilladelse til at ansøge om en variant af UIC kravene, hvilken tillader at der bliver skabt en midlertidig påvirkning af grundvandsmagasinet i behandlingsområdet. Generelt skal ansøgeren kunne garantere, at enhver negativ påvirkning af grundvandskvaliteten på grund at tilsætning af behandlingsmidlerne vil være væk efter 365 dage. Ansøgerne skal acceptere at foretage undersøgelser af grundvandskvaliteten før, under og efter injektion af tilsætningsstoffer, for at vurdere påvirkningerne og måle behandlingseffekten. Ansøgeren skal også specificere størrelsen af den forventede rumlige påvirkning af akviferen, og garantere at der ikke vil ske påvirkninger uden for dette område. Et eksempel på en sådan ansøgning kan ses på http://www.dep.state.fl.us/waste/quick_topics/publications
/pss/pcp/innovative/oth_446i.doc.

FDEP har udstedt mange varianser af UIC vejledninger for in situ teknikker inkl. stimuleret reduktiv deklorering og kemisk oxidation af klorerede opløsningsmidler. En liste over ansøgninger, hvilke er kategoriseret ved produkt eller substans findes på http://www.dep.state.fl.us/waste/categories/pcp/pages/list.htm. Et eksempel på en ansøgning for brugen af laktat i et recirkulationssystem kan ses på http://www.dep.state.fl.us/waste/quick_topics/
publications/pss/pcp/innovative/variances/va_0029.doc.

I Californien er det "California Regional Water Quality Control Board", CARWQCB, der administrerer WDR tilladelser i ele staten. Der stilles krav om, at enhver person der udleder eller påtænker at udlede stoffer til andet end det kommunale kloakanlæg, således at vandkvaliteten i staten kan påvirkes, skal indsende en ansøgning om udledningen til de regionale myndigheder. De regionale myndigheder fastsætter derefter kravene til udledningen eller den foreslåede udledning. WDR tilladelser er nødvendige til enhver aktivitet der involverer udledning af spildevand eller kemisk påvirket vand til overflade- eller grundvand, inkl. injektion af elektrondonorer til in situ nedbrydning af klorerede opløsningsmidler.

Generelle WDR tilladelser skal være udstedt før grundejeren må injicere elektrondonorer til grundvandet, både for pilot- og fuldskala projekter. Baggrunden for og fremgangsmåden til ansøgning og vurdering af WDR tilladelser kan ses på http://www.swrcb.ca.gov/rwqcb4/h™l/
permits/gen_orders/WDR-R4-2002-0030.pdf. Ansøgningen om WRD tilladelse skal indeholde en kopi af arbejdsplanen for afværgeprojektet. WDR programmet kræver også monitering af grundvandskvaliteten før, under og efter in situ injektion af tilsætningsstoffer. Resultater af laboratorieforsøg kan mindske forsinkelser i vurdering og accept af ansøgninger. WDR tilladelser er ofte udvidet til at omfatte injektion af en eller flere specifikke elektrondonorer, inklusive HRC, acetat, laktat, propionat, benzoat, oleat, ethanol, propanol, methanol, glukose, melasse og andre biprodukter fra fødevarefremstilling såsom valle eller gær-ekstrakter. Hvis der i ansøgningen foreslås tilsætning af en anden slags elektrondonor eller en varemærkebeskyttet sammensætning, der ikke er dækket af kravene i den generelle WDR tilladelse, kan en områdespecifik WDR tilladelse blive nødvendig. Områdespecifikke WDR tilladelser er ofte nødvendige, fx når Dehalococcoides kulturer bruges til bioaugmentation.

Patogene stoffer og tilsætning af bakteriekulturer
I USA er der ingen føderative eller statslige forbud mod brugen af blandede, ikke-genetisk udviklede kulturer til oprensning af jord og grundvand. De seneste publikationer fra den amerikanske miljøstyrelse, USEPA, om brugen af UIC tilladelser tilkendegiver, at bioaugmentation kan overvejes som afværgeløsning (fx U.S. EPA 1999 http://www.epa.gov/safewater/uic/classv/pdfs/volume16.pdf ). Imidlertid kan statslige myndigheder kræve specielle tilladelser for at bruge bakteriekulturer til afværge. For eksempel har Florida Depar™ent of Environmental Protection (FDEP) tilladt brug af KB-1 kulturer til biologisk stimulering af områder forurenet med klorerede opløsningsmidler. FDEP administrerer godkendelser af kulturerne gennem det såkaldte "Aquifer Remediation Zone of Discharge" program. Vejledning fra FEDP anbefaler, at kulturerne skal leve op til helbredskriterierne for mikroorganismer "Biosafety Level (BSL-1)", der er oprettet af den amerikanske sundhedsstyrelse gennem center for sygdomsforebyggelse og kontrol, "Centers for Disease Control and Prevention (CDC)". BSL-1 stoffer er defineret som stoffer, der ikke er kendt for konsekvent at forårsage sygdom hos sunde voksne mennesker. Yderligere information om risikogrupper og BSL-1 kan findes i CDC/NIH manualen Biosafety in Microbiological and Biomedical Laboratories (BMBL) 4^th edition, på CDC websiden www.cdc.gov/od/ohs/. FDEP vejledning om dette emne findes på http://www.dep.state.fl.us/waste
/quick_topics/publications/pss/pcp/innovative/oth_446c.doc.

I Californien er der krav om områdespecifikke udledningstilladelser ved brug af bakteriekulturer til in situ afværge. Godkendelse fra landets sundhedsstyrelse kan også være et krav i nogle stater. Indtil dato er der godkendt injektion af Dehalococcoides kulturer (e.g., KB-1, Bachman Road, Pinellas) i 10 amerikanske stater (Alaska, Californien, Delaware, Florida, Massachusetts, Michigan, New Jersey, Pennsylvania, South Carolina og Texas). Selvom den amerikanske miljøstyrelse ikke regulerer brugen af bakteriekulturer til in situ afværge med stimuleret biologisk nedbrydning, er det sikkert at visse kulturer berettiger nøjere undersøgelse mht. deres patogene egenskaber. Historisk set har fx Burkholderia Cepacia været brugt til bioaugmentation for aerob cometabolsk in situ biologisk nedbrydning (Bourquin et al. 1997), og kulturen blev for nylig identificeret som mulig patogen i forbindelse med cystisk fibrose (Holmes et al. 1997; Vandamme et al. 1997).

I Canada er brugen af mikroorganismer til biologisk nedbrydning reguleret af den canadiske miljøstyrelse, Environment Canada, under de gældende miljølove (Canadian Environmental Protection Act (CEPA). Både naturligt forkommende og genetisk forarbejdede mikroorganismer er strengt reguleret i henhold til miljøloven. Environment Canada (2001) har udgivet retningslinier for bekendtgørelse og undersøgelse af nye organismer, se http://www.ec.gc.ca/substances/nsb/download/Bioge1201.PDF. Disse retningslinier opstiller krav for hvorledes kulturer, der skal benyttes til bioaugmentation, skal undersøges mht. deres patogene egenskaber. KB-1 kulturer, der indeholder Dehalococcoides, blev som en del produktudviklingen undersøgt for patogene egenskaber i overensstemmelse med de angivne retningslinier. Der blev ikke fundet sygdomsfremkaldende egenskaber i KB-1 kulturen (se forsøgsresultaterne for KB-1 i tabel 5.1).

Tabel 5.1: Resultater af patogen screening af KB-1 ™

Reinjektion af forurenet grundvand
I Californien og Florida kan tilladelser for recirkulation af forurenet grundvand for in situ biologisk nedbrydning gives af henholdsvis WDR og UIC, så længe at andre regulative forhold overholdes. Injektion af forurenet grundvand, der er tilsat behandlingsmidler, betragtes med bekymring af de amerikanske myndigheder. Indtil for nylig var det svært for den godkendende myndighed at tillade reinjektion af forurenet grundvand ved in situ afværgeforanstaltninger, på grund af de gældende UIC love og bestemmelser. I december 2000 udsendte den amerikanske miljøstyrelse dog en erklæring, der udtrykkeligt tillader injektion og/eller recirkulering af forurenet grundvand til in situ biologiske nedbrydningsformål (U.S. EPA 2000 - http://www.epa.gov/epaoswer/hazwaste/ca
/resource/guidance/remwaste/refrnces/pol-mem3.pdf).

Retningslinien fra USEPA tydeliggør at reinjektion af behandlet grundvand, for at fremme in situ behandling, er tilladt under loven for ressourcebevaring og genoprettelse (RCRA, specielt sektion 3020(b)), så længe visse betingelser overholdes. Det gælder at behandlingen skal foretages for at reducere sundhedsfarlige stoffer i grundvandet - enten før eller efter reinjektion; oprensningen skal virke beskyttende for det menneskelige helbred og naturen; og injektionen skal kunne henføres til at opfylde sektion 104 eller 106 i "The Comprehensive Environmental Response, Compensation, and Liability Act (CERCLA), mest kendt som Superfund (se http://www.epa.gov/superfund/action/law/cercla.htm) eller som et forbedrende tiltag for oprensning af forurening i henhold til RCRA.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 Februar 2005, © Miljøstyrelsen.