|
Stimuleret in situ reduktiv deklorering. Vidensopsamling og screening af lokaliteter Appendiks F Screening af lokaliteter
Appendiks F.1
|
|||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||||
| Datablad | |
| Basisoplysninger | |
| Lokalitet | Nørregade 4, Assens. Forurenet lokalitet nr. 421-13 |
| Adresse | Nørregade 4, Assens. |
| Matr. nr. | del af matr. nr. 469 Assens Bygrunde |
| Grundejer | Bendix Ejendomme Investering Aps, Vestergade 13, 5000 Odense C |
| Forureningsaktivitet | Renseri: 1965-1980Spild ved håndtering af rensevæsker ved rensemaskine og slambrønd. Desuden udsivning gennem kloak i baggård |
| Nuværende arealanvendelse | Beboelse. Står pt. ubeboet. |
| Risikoforhold | Arealanvendelse. Indeklima. |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Forurenet lokalitet nr. 421-13, Tidligere renseri, Nørregade 4, Assens. December 2002. |
| Tidligere afværge | Afværge til sikring af indeklima i flere beboelser på kildegrunden gennemføres i 2004 ved hjælp af værditabsordningen. Afværgen omfatter bl. a. en delvis kildefjernelse ved opgravning/opboring. |
| Indsatsområde for afværge | Øvre sekundære magasin. |
| Indsatsområde for screening | Øvre sekundære magasin, herunder kildeområde i mættet zone |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Kote 12,8 m. Meget vekslende geologi i de øverste 10 m. Øverst 1,7-3 m fyld. Herunder smeltevandsaflejringer af sand, silt og ler (senglaciale aflejringer) med mægtighed på 2-3 m i kildeområdet og op til 5 m nedstrøms kildeområdet. Under smeltevandsaflejringer findes der sammenhængende moræneler med en tykkelse på 2-6 m. Dybden til moræneleren stiger i nedstrøms retning. Herunder udbredt lag af glaciale smeltevandsaflejringer af sand og ler. |
| Relevante magasiner for oprensning | Øvre sekundære magasin: Senglaciale aflejringer af sand og silt
samt porevand i moræneler. Meget vekslende geologi.
Nedre sekundære magasin: Glaciale smeltevandsaflejringer af sand: findes fra ca. 7 -10 m u.t. med tykkelse på op til 5 m. Kun svagt forurenet. |
| Sediment | Øvre: sand (fint-groft) og silt (senglaciale aflejringer), moræneler Nedre: Glacialt sand (fin - groft) |
| Magasintype | Øvre: optræder både frit og spændt.Nedre: spændt |
| Grundvandsspejl | Øvre: I kildeområdet ca. 2,5 m u.t.. Nedstrøms op til 4,5 m u.t.Nedre: Ca. 2-3 m u.t. Opadrettet gradient fra nedre til øvre. |
| Strømningsretning | Øvre: Sydlig i kildeområde. Nedstrøms i vestlig retning.
Nedre: Sydlig-sydvestlig. |
| Hydraulisk ledningsevne | Øvre: ikke oplyst, men vil variere meget (5x10-5 til 10-9 m/s)Nedre: ikke oplyst, men ud fra kornstørrelse vurderes en k-værdi på 1x10-5 til 1x10-4 m/s (fint-groft sand) at være realistisk |
| Gradient | Øvre: 6 % i kildeområdetNedre: 1,5 % i kildeområdetI kildeområdet og i nedstrøms retning er der opadrettet gradient fra det nedre til det øvre sekundære magasin. |
| Porevandshastighed | Ikke oplyst |
| Grundvandstemperatur | 10 - 15 grader |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | Jordforurening hovedsagelig i morænelersaflejringerne i den mættede zone (>90%) fra 2-5 m u.t. PCE: 220 mg/kg, TCE: 1 mg/kgHotspot: 150 m2. Mængde beregnet til 16 kg. Herudover evt. fri fase.Det kraftigste kildeområde er under bygninger ved rensemaskine og slambrønd. Herudover udendørs kildeområde i baggård, hvor der er sket udsivning gennem kloakker. |
| Poreluft | PCE: 1400 mg/m3, TCE: 3 mg/m3, cDCE: 1 mg/m3 |
| Grundvand | Øvre: PCE: 13.000 μg/l, TCE: 324 μg/l, cDCE: 1100 μg/l, VC:
34 μg/l.Nedre: PCE: typisk under 5 μg/l, cDCE og VC: < 1 μg/l.
Intet væsentligt indhold af TCA og CM. |
| Faneudbredelse | Øvre: >100 μg/l: 80 m lang og 30 m bred.>1000 μg/l: 25 m lang og 15 m bred |
| Ethen i grundvand | Ingen målinger |
| VC i grundvand | Relativt højere indhold af VC i nedstrøms retning |
| DCE i grundvand | Relativt højere i nedstrøms retning |
| Øvrige forureningskomponenter i grundvand | Nej. Dog fundet kulbrinteforurening opstrøms/sidestrøms, men forureningen er ikke sammenfaldende med forurening med klorerede opløsningsmidler. |
| Geokemisk profil | |
| Org. stof i sediment | Ingen målinger |
| Redoxforhold | Vekslende redoxforhold i øvre sek. magasin (aerobt til jernreducerende) |
| Ilt | 0,7-4,5 mg/l |
| Nitrat | <0,5 - 77 mg/l |
| Sulfat | Typisk 75-150 men enkelt måling op til 340 mg/l |
| Opløst jern | <0,05 - 0,47 mg/l |
| Methan | <0,01 mg/l |
| Redoxpotentiale | Ingen målinger |
| NVOC | Ingen målinger |
| pH | 7 - 7,6 |
| Bicarbonat | Ingen målinger |
| Ionstyrke (ledningsevne) | Typisk 80-110 mS/m, men enkelte målinger op til 400 mS/m i kildeområdet. |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Dårlige adgangsforhold. Den kraftigste forurening findes under bygninger. |
| Tekniker | Nej |
| Eks. pump & threat | Nej men lokalitet ligger i byområde |
| Elektricitet, vand, sanitet | Ja |
| Afstand til bygninger | Kildeområde under bygninger |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Afstand til nærmeste indvindingsboring for Assens Vandværk er
450 m mod syd.
Nærmeste recipient er Kærum Å, der løber 250 m syd for lokaliteten. |
Resultat af screening
Appendiks F.2 Adelgade 138, Bogense
Vurdering
Adelgade 138 er et tidligere renseri, hvor der er sket oprensning af kildeområdet i 2001.
Der er sket en detaljeret horisontal afgrænsning af fanen i det terrænnære grundvand, men ikke en fuldstændig vertikal afgrænsning. Grundvandet optræder primært i moræneler, og strømningen sker i mere eller mindre sammenhængende sandstriber. Den hydrauliske ledningsevne er ikke angivet i undersøgelserne, men vurderes at variere meget afhængig af, om der måles i moræneleren eller i sandstriberne (10-5 til 10-8 m/s).
Forureningsforholdene indikerer, at der er gode nedbrydningsforhold, idet der er fundet høje indhold af nedbrydningsprodukterne cDCE og VC. Der er dog ikke fundet ethen - hvilket indikerer, at nedbrydningen ikke er fuldkommen eller meget langsom. Det vurderes at det er forureningen med kulbrinter, der har virket som elektrondonor ved nedbrydningen.
Forureningsfanen med koncentrationer over 100 μg/l er spredt på en del matrikler, hvilket medfører en del grundejerkontakt ved en oprensning af fanen. Den væsentligste forurening ligger i haver, så det vurderes realistisk at gennemføre en oprensning med in situ stimuleret reduktiv deklorering. Da grundvandsspejlet står højt, skal evt. påvirkning med methan overvejes.
På grund af den lave permeabilitet vurderes det, at det ikke er muligt at levere elektrondonor med aktive systemer. Et passivt system med langsomtfrigivende donorer vurderes at være mere relevant på denne lokalitet.
Generelt vurderes lokaliteten at være egnet til at indgå i fase 2 i projektet. En række forhold gør lokaliteten attraktiv:
- der sker i forvejen en betydelig nedbrydning, men det ser ud til, at der sker en ophobning af nedbrydningsprodukterne cDCE og VC - det vides således ikke, om Dehalococcoides findes i grundvandet. Bioaugmentation kan derfor være relevant.
- kilden er bortgravet, hvilket medfører, at en oprensning med reduktiv deklorering kan ske hurtigere, end hvis kilden ikke var fjernet.
- en passiv oprensningsstrategi anbefales pga. den lave permeabilitet. Adgangsforholdene vurderes i denne forbindelse som værende rimelige.
- lokaliteten kunne være velegnet til at afprøve en biobarriere, idet dybde af forureningsfanen er lille (4-6 m u.t.)
Konceptuel model
Foto
| DATABLAD | |
| Basisoplysninger | |
| Lokalitet | Adelgade 138, Bogense. Forurenet lokalitet nr. 423-18 |
| Adresse | Adelgade 138, 5400 Bogense |
| Matr. nr. | 62, Bogense Bygrunde |
| Grundejer | Erik Thormose, Adelgade 138 |
| Forureningsaktivitet | Renseri: 1940-1970 |
| Nuværende arealanvendelse | Bolig |
| Risikoforhold | Ingen |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 423-18, Adelgade 138, Bogense.
December 1999.
Afværgeforanstaltninger. Del af forurenet lokalitet nr. 423-18, Adelgade 138 og 140, Bogense. Juni 2002. Forureningsundersøgelse. Naboejendomme til forurenet lokalitet nr. 423-18, Tidligere renseri, Adelgade 138, Bogense. Maj 2003. |
| Tidligere afværge | Afværge til sikring af beboelse på kildegrund samt naboejendom er gennemført i 2001. Afværgen har bl. a. omfattet en delvis kildefjernelse ved opgravning. |
| Indsatsområde for afværge | Terrænnære grundvand ned til 6-8 m's dybde |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Typisk 0,3 - 1,8 m fyld. Herunder moræneler som ikke er gennemboret i 12 m's dybde. I moræneleren er der indslag af tynde sandslirer/lag. Sandlagene har en tykkelse på op til 1 m. |
| Relevante magasiner for oprensning | Terrænnære grundvand ned til 6-8 m's dybde |
| Sediment | Moræneler med enkelte sandlinser/sandlag |
| Magasintype | Spændt |
| Grundvandsspejl | 1-2 m u.t. |
| Strømningsretning | Nordvest |
| Hydraulisk ledningsevne | Ingen oplysninger, men da det overvejende er moræneler vurderes den hydrauliske ledningsevne til at være i størrelsesorden 10-8 m/s dog væsentlig større i område med sandstriber/lag |
| Gradient | Ca. 0,6 % - dog stor variation |
| Porevandshastighed | Ikke oplyst |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | Jordforurening oprenset i kildeområde. Kun lille forureningsmasse efterladt med PCE indhold op til 37 mg/kg TS og TCE indhold op til 6,7 mg/kg TS |
| Poreluft | Før oprensning af kildeområde: PCE: 0,5 mg/m3, TCE: 0,3 mg/m3. Ingen målinger efter oprensning. |
| Grundvand | Koncentrationer før kildeoprensning: PCE: 1000 μg/l, TCE: 3600 μg/l,
cDCE: 11.800, VC: 210 μg/l.
Mængde opløst i grundvand: Ikke opgivet i undersøgelsesrapport, men skønnes til 10-20 kg |
| Faneudbredelse | >1000 μg/l: Længde ca. 100 m, bredde ca. 50 m
>10 μg/l: Længde ca. 150 m, bredde ca. 80 m. |
| Ethen i grundvand | < 10 μg/l |
| Øvrige forureningskomponenter i grundvand | Totalkulbrinter: 6.500 μg/l, heraf ca. 400 μg/l af BTEX'er |
| Geokemisk profil | Kun resultater fra B13 og B14 (nedstrøms kildeområde) |
| Org. stof i sediment | Ikke målt |
| Redoxforhold | Sandsynligvis overvejende anaerob, men også aerobt |
| Ilt | 3-8 mg/l (evt. påvirket af prøvetagning pga. langsom tilstrømning til boring) |
| Nitrat | <1 - 3 mg/l |
| Sulfat | 87-173 mg/l |
| Opløst jern | <0,01 - 1,3 mg/l |
| Methan | <0,001 - 0,012 mg/l |
| Redoxpotentiale | 21 - 249 mV |
| NVOC | 3,3 - 3,8 mg/l |
| pH | 7,4 - 7,7 |
| Bicarbonat | 421 - 438 mg/l |
| Ionstyrke (ledningsevne) | 90 - 104 mS/m |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Middel: Kildeområde ligger under bygninger. Største del af fane ligger i villahaver |
| Tekniker | Ingen, men lokalitet ligger i byområde |
| Eks. pump & threat | Nej |
| Elektricitet, vand, sanitet | Ja |
| Afstand til bygninger | Kildeområde ligger under bygninger. Fane ligger udenfor bygninger |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Vandindvinding (Tyrekrogværket): 750 m. Vandværket ligger opstrøms.Recipient (Bybækken) : 250 m |
Screeningsdata
Appendiks F.3 Dalumvej 22-28, Odense
Vurdering
Dalumvej 22-28 er et tidligere renseri for en stor del af jordforureningen er bortgravet i forbindelse med nybyggeri.
Der er gennemført en detaljeret undersøgelse af forureningsudbredelsen og af de geologiske/hydrogeologiske forhold både horisontalt og vertikalt. Forureningsfanen i nedstrøms retning går sammen med fanen fra Dalumvej 34B. PCE forureningen forekommer både i moræneleren og i det udbredte sandlag (øvre sekundære magasin).
De geokemiske forhold er ikke de mest gunstige for reduktiv deklorering, hvorfor der ikke ses så stor en naturlig nedbrydning. De udførte analyser viser anaerobe forhold, men det kan ikke udelukkes, at der også kan forekomme aerobe forhold. Hovedkomponenten er PCE og i mindre grad nedbrydningsprodukterne cDCE og VC. Der er ikke påvist ethen/ethan.
Indholdet af NVOC er ubetydeligt, hvilket indikerer mangel på elektrondonorer for reduktiv deklorering for naturlig nedbrydning.
Det primære kildeområde ligger på et parkeringsareal, og der er god adgang til området. Området er dog en del befærdet, hvilket kan vanskeliggøre arbejdet. I nedstrøms retning strømmer fanen under en større bygning (posthus) og videre til villakvarter med haver/beboelse. Ved tilsætning af elektrondonorer skal evt. indtrængning af methan og VC vurderes.
Behandling af kildeområdet i moræneler kan være vanskeligt på grund af den lave permeabilitet. Behandlingsområdet er dog relativt lille vil gøre direkte injektion af elektrondonorer mm. attraktivt (et passivt system med langtsomtfrigivende donorer).
Oprensningen i det øvre sekundære magasin vil være nemmere pga. den gode permeabilitet. Aktive systemer kan herved være en mulighed.
Lokaliteten er en god kandidat for fase 2 undersøgelser:
- Der er et lille kildeområde i moræneler tilbage, hvor en passiv metode kan afprøves.
- I det sekundære magasin er der en god permeabilitet, hvilket muliggør anvendelse af aktive systemer.
- De geokemiske forhold er ikke de mest gunstige. Lokaliteten kan derfor være en god testlokalitet for at undersøge, om reduktiv deklorering kan gennemføres på en svag anaerob lokalitet - hvor der i forvejen kun er sket en mindre naturlig nedbrydning.
Konceptuel model
Foto
| Datablad | |
| Basisoplysninger | |
| Lokalitet | Dalumvej 28, Odense. Forurenet lokalitet nr. 461-114 |
| Adresse | Dalumvej 28, 5260 Odense S |
| Matr. nr. | nr. 1 ce, Kristiandal Hgd., Dalum |
| Forureningsaktivitet | Renseri: 1965-1975, Autoværksted: 1960-61 (dog ingen forurening herfra) |
| Nuværende arealanvendelse | Butiksejendom. Opført i 1983. Tidligere renseri nedrevet. |
| Risikoforhold | Grundvand, indeklima |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 461-114, Dalumvej 28, Rekordrens.
November 1996.
Supplerende forureningsundersøgelse. Dalumvej 28 og nabogrunde, Odense Kommune. Lokalitet nr. 461-114. Januar 2002. |
| Tidligere afværge | Ved opførsel af butiksejendom blev der afgravet ca. 3,5 m på dele af ejendommen |
| Indsatsområde for afværge | Øvre sekundære magasin. Herudover evt. kildeområdet over
det øvre sekundære magasin.
Nedre sekundære magasin, som træffes ca. 15 m u.t. med en tykkelse på ca. 1 m, er kun svagt forurenet. Derfor ingen afværgeindsats her. |
| Indsatsområde for screening | Øvre sekundære magasin |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Moræneler ned til ca. 35 m's dybde med indslag af sand og silt. Sandlagene har en tykkelse på 1-2½ m. |
| Relevante magasiner for oprensning | Øvre sekundære magasin: Sand, 1-2,5 m tykt, 5-9 m u.t. |
| Sediment | Sand: fin groft |
| Magasintype | Spændt |
| Grundvandsspejl | ca. 3 m u.t. |
| Strømningsretning | øst-nordøstlig |
| Hydraulisk ledningsevne | Øvre: Prøvepumpning fra B18. T = 7,5 x 10-5 m2/s, lagtykkelse 1,5 m. Den hydrauliske ledningsevne kan herudfra beregnes til ca. 5 x 10-5 m/s. |
| Gradient | 1 % |
| Porevandshastighed | 45 m/år |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | Restforureningen er hovedsageligt knyttet til morænelersaflejringerne
i kildeområderne. Der er svage tegn på residual fri fase.
Hovedkilde:Det primære kildeområde ved B18 udgør ca. 110 m2 og den kraftigste forurening findes fra 3,5 til 6,5 m's dybde. PCE: 54 mg/kg, TCE: 0,3 mg/kg, ikke betydende indhold af TCA og CM. Mængde: ca. 35 kg PCE + evt. fri fase. Den væsentligste forurening findes i den mættede zone (>90 %). Sekundære kildeområder: Ved V1 er der fra 4-6 m's dybde (mættet zone) i et område på ca. 20 m2 ca. 4 kg PCE. Koncentration ca. 1-10 mg PCE/kg. Under kældergulv på Dalumvej 28 er der i et 50 m2 område fra 3-6 m u.t. ca. 2 kg PCE (mættet zone). Koncentration < 10 mg/kg. |
| Poreluft | PCE: 2000 mg/m3, TCE: 0,2 mg/m3.
Udstrækning på mindst 20.000 m2. |
| Grundvand (sek. magasin) | PCE: 56.000 μg/l, TCE: 1.600 μg/l, DCE: 640 μg/l, VC: 20 μg/l. Dog kun meget få
analyser af VC og DCE i fane.
Grundvand: ca. 4 kg PCE opløst i grundvandet |
| Faneudbredelse | Faneudbredelse:
>1000 μg/l: 150 m lang, 30-50 m bred> 10 μg/l: ca. 200 m lang, 50-100 bred. Fanen går sammen med fane fra Dalumvej 34b |
| Ethen | < 10 μg/l |
| Øvrige forureningskomponenter | Ingen |
| Geokemisk profil | |
| Org. stof i sediment (%) | 0,03-0,05 %. Flest målinger i moræneler, men også enkelte i sand (ca. 0,4 %) |
| Redoxforhold | Nitrat-jernreducerende |
| Ilt (mg/l) | <1 mg/l |
| Nitrat (mg/l) | <1 - 4 mg/l |
| Sulfat (mg/l) | 45 - 140 |
| Opløst jern (mg/l) | <0,01 - 1,7 mg/l |
| Methan (mg/l) | 1 måling: 1,8 mg/l (evt. fejlmåling?) |
| Redoxpotentiale (mv) | -53 - 143 |
| NVOC (mg/l) | 1,3 - 2 |
| pH | 7-7,5 |
| Bicarbonat (mg/l) | 302 - 458 |
| Ledningsevne (ms/m) | 80 - 120 |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Rimelige. Hotspot ubebygget. Dog sekundære hotpsot som ligger under bygning. |
| Tekniker | Nej, men lokalitet ligger i byområde |
| Eks. pump & threat | Nej |
| Elektricitet, vand, sanitet | Ja |
| Afstand til bygninger | < 10 m. Sekundære hotspot ligger under bygning |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Indvinding til Eksercermarken kildeplads: 1300 m
Recpient: Odense Å ligger ca. 400 m fra lokaliteten |
Resultat af screening
Appendiks F.4 Dalumvej 34B, Odense
Vurdering
Indsatsområdet er det terrænnære grundvand nedstrøms kildeområdet (moræneler med sandstriber/-lag). PCE er den dominerende forureningskomponent med maximale koncentration i kildeområdet på ca. 50.000 μg/l. Fanen er udbredt ca. 200 m fra lokaliteten og går her sammen med forureningsfanen fra Dalumvej 22-28 (lokalitet nr. 3). Jord- og grundvandsforureningen er afgrænset horisontalt og vertikalt. Dog er oplysningerne sparsomme midt i forureningsfanen.
Kildeområdet og området umiddelbart nedstrøms herfor er oprenset ved en kombination af afgravning og kemisk oxidation med kaliumpermanganat. Oprensningen blev igangsat i 2002, og den kemiske oxidation forløber stadig.
Indsatsområdet for reduktiv deklorering er derfor området nedstrøms kildegrunden, i den del af fanen som ikke oprenses med kemisk oxidation. Der er tale om moræneler med sandindslag. Det vurderes, at forureningen overvejende er spredt i sandstriber i moræneleren.
Grundvandsprøver udtaget før oprensningen med kemisk oxidation indikerer, at reduktiv deklorering foregik – idet der er fundet indhold af cDCE og VC. Der er ikke målt for ethen. Redoxforholdene er ikke særligt godt belyst men il™ålinger (fel™ålinger) indikerer, at der er anaerobe forhold. Den igangsatte kemiske oxidation har dog sandsynligvis ændret redoxforholdene så de nu er aerobe i kildeområdet og umiddelbart nedstrøms herfor.
Adgang til indsatsområdet nedstrøms kildeområdet er vanskelige, idet fanen ligger under flere villahaver og enkelte bygninger (villaer).
Lokaliteten vurderes derfor ikke at være en af de mest egnede grunde for fase 2 undersøgelser ud fra følgende betragtninger:
- Forureningsfanen er relativ stor. Forholdene centralt i fanen er ikke belyst
- Adgangsforholdene er vanskelige – mange grundejere skal involveres
- De hydrogeologiske forhold er meget inhomogene og det vil være vanskeligt at levere elektrondonorer
- Den igangsatte kemiske oxidation kan påvirke redoxforholdene for den reduktive deklorering. Igangsætning af den reduktive deklorering bør af hensyn til den kemiske oxidation først påbegyndes når permanganaten er opbrugt.
Det skal dog bemærkes, at det i Nordamerika ikke er ualmindeligt at anvende stimuleret in situ reduktiv deklorering som en sidste efterpolering efter kemisk oxidation.
Konceptuel model
Foto
| Datablad | |
| Basisdata | |
| Lokalitet | Dalumvej 34B, Odense. Forurenet lokalitet nr. 461-114 |
| Adresse | Dalumvej 34B, 5250 Odense SV |
| Matr. nr. | 1-x, Kristiandal Hgd., Dalum |
| Forureningsaktivitet | Renseri: 1955 - eksisterende |
| Nuværende arealanvendelse | Renseri |
| Risikoforhold | Indeklima, grundvand |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 461-115, Dalumvej 34B, Odense
Kommune. Juni 1999.
Supplerende forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 461-115, Dalumvej 34B, Odense Kommune. Marts 2000. Supplerende forureningsundersøgelse. Dalumvej 34B, Dalum, Odense SV. Forurenet lokalitet nr. 461-115. Maj 2001. Supplerende forureningsundersøgelse. Dalumvej 34B, Dalum, Odense SV. Lokalitet nr. 461-115. August 2001 |
| Tidligere afværge | Kildeområdet bortgravet. Restforurening i mættet zone på kildegrund oprenses ved kemisk oxidation med permanganat. Oprensning i mættet zone ikke afsluttet. |
| Indsatsområde for afværge | Grundvandsfane nedstrøms Dalumvej 34B (ikke selve kildegrunden da den er påvirket af den kemiske oxidation) |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Moræneler ned til ca. 25 m's dybde med indslag af tynde sand- og siltlag af varierende tykkelse. Sandlagene i moræneleren findes dels som små isolerede sandlinser og dels som tynde sandstriber med en vis udbredelse. |
| Relevante magasiner for oprensning | Terrænnære grundvand som er knyttet til moræneleren. Ca. ned til 10 m's dybde. |
| Sediment | Moræneler med tynde indslag af sand og silt |
| Magasintype | Spændt |
| Grundvandsspejl | Ca. 2-4 m u.t |
| Strømningsretning | Nordøst |
| Hydraulisk ledningsevne | Meget varierende. På baggrund af slugtest i kildeområdet er der fundet følgende interval: 4,8-10-6 til 8,4 x 10-7 m/s med et gennemsnit på 2 x 10-6 m/s.Nedstrøms kildegrunden er der fundet en højere ledningsevne i et terrænnært sandlag på 4x10-5 m/s. Dette vurderes dog kun repræsentativt for sandlaget og ikke moræneleren. |
| Gradient | 4,5 % i kildeområde og 1,9 % nedstrøms kildeområde |
| Porevandshastighed | Ca. 10 m i kildeområde og 4-80 m nedstrøms kildegrund |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | PCE: op til 50 mg/kg (før oprensningt) |
| Poreluft | Op til 2000 mg PCE/m3 (før oprensning) |
| Grundvand (sek. magasin) | I kildeområdet var der fundet op til 58.000 μg PCE/l. Dette område oprenses nu med kemisk oxidation.I nedstrøms retning ved B13 vurderes forureningsindholdet at være: PCE: 1.000-10.000 μg/l, TCE: 100 μg/l, cDCE: 90 μg/l, VC: 20 μg/l (evt. indsatsområde for reduktiv deklorering) |
| Faneudbredelse | >10 ug/l: ca. 200 m lang og 60 m bred
1000 μg/l: 150 m lang og 40 m bred |
| Forureningsmængder | Fane (indsatsområde): Groft skøn er ca. 20-50 kg PCE |
| Ethen | Ikke målt |
| Øvrige forureningskomponenter | Ingen |
| Geokemisk profil | |
| Org. stof i sediment (%) | 0,05-0,1 % |
| Redoxforhold | Ikke undersøgt |
| Ilt (mg/l) | Fel™ålinger: 0,5-7 mg/l. Meget stor variation som sandsynligvis skyldes påvirkning af prøvetagningen. |
| Nitrat (mg/l) | Ingen oplysninger |
| Sulfat (mg/l) | Ingen oplysninger |
| Opløst jern (mg/l) | Ingen oplysninger |
| Methan (mg/l) | Ingen oplysninger |
| Redoxpotentiale (mv) | Ingen oplysninger |
| NVOC (mg/l) | Ingen oplysninger |
| pH | Fel™ålinger: pH 7-7,5 |
| Bicarbonat (mg/l) | Ingen oplysninger |
| Ledningsevne (ms/m) | Fel™ålinger: Typisk 50-80 mS/m |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Middel-dårlige: En del af fanen ligger under bygninger (Lykkeshåbsalle 4-6). Resterende del af fane ligger i villahaver |
| Tekniker | Ja i forbindelse med oprensning med kemisk oxidation i kildeområde |
| Eks. pump & threat | Nej |
| Elektricitet, vand, sanitet | Ja |
| Afstand til bygninger | Del af fane ligger under bygninger |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Odense Å: 400 mNærmeste vandindvinding: > 1 km |
Resultat af screening
Appendiks F.5 Dalumvej 62, Odense
Vurdering
Lokaliteten er et tidligere renseri, hvor kildeområdet ligger under den tidligere renseribygning. En relativ smal PCE-forureningsfane strømmer i et højpermeabelt sekundært magasin af sand og grus. Behandlingsområdet udgør ca. 30 x 60 m. Jord- og grundvandsforureningen er godt undersøgt både horisontalt og vertikalt. Fanen er dog ikke fuldstændig afgrænset i nedstrøms retning.
De geokemiske data er ikke gunstige for reduktiv deklorering. Der er højt ilt - og nitratindhold i grundvandet. I overensstemmelse hermed er der ikke fundet noget betydeligt indhold af nedbrydningsprodukterne cDCE og VC. Tidsforløbet for et projekt med reduktiv deklorering kan derfor være relativ langt før at magasinet bliver tilpasset de anaerobe processer. Bioaugmentation på denne lokalitet vil sandsynligvis være nødvendig.
NVOC indholdet er ligeledes lavt - hvilket medfører, at der ikke er nogen betydelig kulstofkilde til naturlig nedbrydning af PCE.
De hydrogeologiske forhold er attraktive for et afværgeprojekt med stimuleret reduktiv deklorering. Den høje permeabilitet i det sekundære magasin er velegnet til en effektiv levering og spredning af elektrondonorer og bakteriekulturer (hvis nødvendigt).
Både aktive og passive metoder vurderes at kunne anvendes på lokaliteten.
Kildeområdet og en del af fanen ligger under bygninger. Derfor er adgangsforholdene relativt vanskelige. Herudover skal migration af methan og VC til bygninger tages i betragtning.
Konceptuel model
Foto
| Datablad | |
| Basisdata | |
| Lokalitet | Dalumvej 62, Odense |
| Adresse | Dalumvej 62, 5250 Odense SV |
| Matr. nr. | 1 bd, Kristiansdal Hgd., Dalum |
| Forureningsaktivitet | Renseri: 1972 - 1995 |
| Nuværende arealanvendelse | Farvehandel, beboelse |
| Risikoforhold | Indeklima, grundvand |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 461-116, Renseri, Dalumvej
62, Odense, Odense Kommune. Maj 1999.
Supplerende forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 461-116, Renseri, Dalumvej 62, Odense, Odense Kommune. December 1999. Supplerende forureningsundersøgelse. Dalumvej 62, Odense SV. Lokalitet nr. 461-62. September 2001. |
| Tidligere afværge | Ingen |
| Indsatsområde for afværge | Grundvand, øvre del af sekundære magasin |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Øverst 0,5-1 m fyld, efterfulgt af moræneler med mægtighed op til 4 m. Moræneler underlejres af smeltevandssand med en mægtighed op til 10 m. Flere steder er der indslag af moræneler i sandlaget - i nedstrøms retning øges tykkelsen af moræneleret og sandlaget opdeles i 2 dele med moræneler i midten. Sandlaget underlejres af moræneler til mindst 20 m's dybde. |
| Relevante magasiner for oprensning | Sekundære magasin fra ca. 4 -14 m's dybde (dog kun den øvre del da forureningen er knyttet hertil) |
| Sediment | Vekslende sand og grus |
| Magasintype | Spændt |
| Grundvandsspejl | Ca. 3 m u.t. |
| Strømningsretning | Nordøst |
| Hydraulisk ledningsevne | Gns. 1x10-4 m/s (varierer fra 5,6 x 10-5 m/s til 2 x 10-4 m/s) |
| Gradient | 0,8 % |
| Porevandshastighed | Angivet til 33 m/år (måske underestimeret, idet der er er høj permeabilitet?) |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | PCE indhold op til 9,8 mg/kg TS. De højeste koncentrationer findes i den umættede zone omkring 0,5-1,5 m's dybde. Forureningsmængde ikke opgjort men kan være i størrelsesorden 1-10 kg. |
| Poreluft | PCE indhold op til 1.100 mg/m3. |
| Grundvand (sek. magasin) | PCE: 1.100 μg/l, TCE: 4, cDCE: 5, VC: <0,2 |
| Faneudbredelse | ca. 100 m |
| Forureningsmængder | Ikke angivet men i størrelsesorden 1 kg opløst i grundvandet |
| Ethen | Ikke målt, men findes med stor sandsynlighed ikke pga. aerobe forhold. |
| Øvrige forureningskomponenter | Ingen |
| Geokemisk profil | |
| Org. stof i sediment (%) | Ikke målt |
| Redoxforhold | Aerobt |
| Ilt (mg/l) | 3,2 |
| Nitrat (mg/l) | 33 |
| Sulfat (mg/l) | 31 |
| Opløst jern (mg/l) | <0,01 |
| Methan (mg/l) | Ikke målt, men findes med stor sandsynlighed ikke pga. aerobe forhold |
| Redoxpotentiale (mv) | 200 |
| NVOC (mg/l) | 3 |
| pH | 7,1 |
| Bicarbonat (mg/l) | 380 |
| Ledningsevne (ms/m) | 76 |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Middel: del af kildeområde og fane ligger under bygning |
| Tekniker | Ingen men lokalitet ligger i byområde |
| Eks. pump & threat | Nej |
| Elektricitet, vand, sanitet | Ja |
| Afstand til bygninger | 0 m |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Odense Å: 500 m>1 km |
Resultat af screening
Appendiks F.6 Middelfartvej 126, Odense
Vurdering
Der er udført en meget grundig forureningsundersøgelse med vertikal og horisontal afgrænsning af forureningen i både jord og grundvand.
Der pågår pt. treatability studier for at vurdere, om kemisk oxidation eller reduktiv deklorering kan anvendes som afværgemetode.
Spredningen af PCE er sket i det sekundære magasin i en afstand på ca. 300 –350 m fra kildegrunden. Resultaterne fra undersøgelsen viser en nogenlunde stabil udbredelse i fanen over årene.
Der sker en vis reduktiv deklorering med indhold af cDCE på 4.444 μg/l. VC er også påvist men i meget lavere koncentrationer. Nedbrydningsprodukterne er især fundet ved kildeområdet og er ikke så udpræget nedstrøms i fanen.
De geokemiske data er gunstige for reduktiv deklorering med lavt indhold af ilt (dog en del variationer i indholdene) og nitrat. Der er fundet opløst jern men ikke methan. Det lave indhold af NVOC indikerer, at den naturlige nedbrydning af PCE er begrænset af organisk stof (elektrondonor).
Adgangsforholdene er gode på selve kildegrunden. Men en stor del af fanen ligger under et villaområde med mange grundejere - hvilket kan vanskeliggøre oprensningsarbejdet.
Gennemgående er lokaliteten velegnet til at indgå i fase 2. Specielt det sekundære magasin vil være velegnet til at afprøve både passive og aktive afværgesystemer. Derimod vil behandling af kildeområderne i moræneler(den mættede zone) være vanskeligt på grund af den lave permeabilitet. Behandlingsområdet er dog forholdsvis lille, hvilket vil gøre direkte injektion af elektrondonorer mm. attraktivt (et passivt system med langtsomtfrigivende donorer).
Konceptuel model
Foto
| Datablad | |
| Basisdata | |
| Lokalitet | Middelfartvej 126, Odense. Forurenet lokalitet nr. 461-123 |
| Adresse | Middelfartvej 126, 5200 Odense V |
| Matr. nr. | 8 ø, Bolbro |
| Grundejer | Fyns Amt, Ørbækvej 100, 5220 Odense SØ (opkøbt i 2002) |
| Forureningsaktivitet | Renseri: 1964 – 1989. Desuden cykel- og autoværksted. Driftperiode ikke oplyst |
| Forureningskilder | Spild ved oplag og brug af rensevæske (udendørs og indendørs). Desuden udsivning gennem kloak. |
| Nuværende arealanvendelse | Ubebygget. Bygninger nedrevet 2002 |
| Risikoforhold | Grundvand, herunder nærliggende vandindvinding |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 461-123, Tidligere renseri,
Middelfartvej 126, Odense Kommune. Hovedrapport. Februar 1999.
Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 461-123, Tidligere renseri, Middelfartvej 126, Odense Kommune. Bilagsrapport. Februar 1999. Afværgeprogram og projektforslag. Affaldsdepot nr. 461-123, Tidligere renseri, Middelfartvej 126, Odense Kommune. Juli 1999. Foreløbigt tryk af Monitering nr. 1 af forureningsfane i grundvand. Modellering af forureningsspredning. Affaldsdepot nr. 461-123, Middelfartvej 126, Odense. August 2001. Notat. Forureningsunderøgelser – delprojekt 1. Tidligere renseri, Middelfartvej 126, Odense, 19. marts 2003. |
| Tidligere afværge | Bygninger nedrevet. Der pågår undersøgelse af mulige afværge med opboring, kemisk oxidation og reduktiv deklorering. |
| Indsatsområde for afværge | Sekundære magasin.
Evt. kildeområdet med jordforurening (moræneler) i den mættede zone ned til ca. 10 m's dybde |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Øverst ½-1 m fyld, herunder moræneler med sand- og siltindslag til 7-11 m's dybde, herunder udbredt lag af smeltevandssand med en mægtighed på 1-7 m (sekundære magasin). Størst tykkelse nedstrøms i fanen. Underlejres af moræneler med sandindslag. |
| Relevante magasiner for oprensning | Grundvandsforureningen er udbredt i det sekundære magasin som udgøres af smeltevandssand. Tykkelse på 1-7 m. |
| Sediment | Sand: typisk mellem til groft |
| Magasintype | Spændt |
| Grundvandsspejl | På kildegrund: 4,5-6 m u.t. Varierer over året. |
| Strømningsretning | Sydøst |
| Hydraulisk ledningsevne | Ikke udført prøvepumpning. Ud fra kornstørrelse vurderes den hydrauliske ledningsevne omkring 5 x 10-5 m/s (mellemkornet sand) |
| Gradient | Ca. 8 promille. Varierer dog hen over året. |
| Porevandshastighed | 20 m/år ifølge de gennemførte undersøgelser. Ud fra kornstørrelse og gradient burde strømningshastigheden dog være noget højere (ca. 50 m/år) |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | PCE: 59 mg/kg, TCE: 1,4 mg/kg, TCA: <0,1 mg/kg, CM: <0,1 mg/kg
3 kildeområder: 1): Under rensebygning: ca. 150 m2, med kraftigste forurening fra 2,5-7,5 m's dybde, PCE < 17 mg/kg, evt. fri fase 2): Under hovedkloak, Lundgårdsvej: ca. 50 m2, ned til 2,5-3,5 m's dybde: PCE < 17 mg/kg. 3): Skel ved Middelfartvej 124 og Lundgårdsvej 4: ca. 100 m2, fra terræn og ned til 11 m's dybde, PCE: 59 mg/kg Mængde: > 18 kg + evt. fri fase |
| Poreluft | PCE: 540 mg/m3, TCE: 10 mg/m3, DCE, 19 mg/m3 |
| Grundvand | PCE : <18.000 μg/l, TCE: <2500 μg/l, cDCE: <200μg/l, VC: <45 μg/l, TCAog CM: 1 g/l. Højeste konc. i porevand i kildeområdet. I det udbredte sek. magasin er indholdet af klorerede opløsningsmidler typisk under 5000 g/l |
| Faneudbredelse | Horisontal:
>1000 μg/l: 200 m lang og 50 m bred. >10 μg/l: 300-350 m lang og 100 m bred Vertikal spredning: Ved kildeområdet ca. 10-15 m u.t.. Nedstrøms i fanen ca. 15-20 m u.t. |
| Ethen i grundvand | Ikke oplyst |
| VC fane | Nedstrøms i fanen er der ikke fundet indhold af VC over detektionsgrænsen |
| DCE fane | I fanen er der kun fundet lave indhold af DCE. De højeste indhold af DCE er fundet på kildegrunden. I den nedstrøms del af fanen er PCE og TCE de dominerende komponenter. |
| Øvrige forureningskomponenter i grundvand | Ingen |
| Geokemisk profil | |
| Org. stof i sediment | Ingen målinger |
| Redoxforhold | Nitrat-jernreducerende i sekundære magasin |
| Ilt | < 1,5 mg/l |
| Nitrat | typisk < 1 mg/l i sekundære magasin |
| Sulfat | 160-240 mg/l. Forhøjet indhold evt. pga. pyritoxidation. |
| Opløst jern | Typisk > 1 mg/l. Dog flere meget høje jernindhold som vurderes at være fejlmålinger, da prøverne ikke er filtreret i felten. |
| Methan | Fundet op til 0,07 mg/l |
| Redoxpotentiale | Typisk +100 til –100 mV |
| NVOC | 1,5 – 4 mg/l |
| pH | 7 - 7,5 |
| Bicarbonat | 400 – 500 mg/l |
| Ionstyrke (ledningsevne) | Typisk 100 – 200 mS/m |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Gode. Bygninger nedrevet på kildegrund |
| Tekniker | OK |
| Eks. pump & threat | Nej, men mange moniteringsboringer |
| Elektricitet, vand, sanitet | Kan nemt etableres idet elledninger findes i vej |
| Afstand til bygninger | Ingen bygninger på kildegrund |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Eksercermarke Kildeplads: 500 mOdense Å: 2 km |
Resultat af screening
Appendiks F.7 Sanderumvej 113, Odense
Vurdering
Der er sket forurening af et terrænnært sekundært magasin med en udbredelse på ca. 80 m. Herudover er der sket en forurening af et underliggende primært magasin. I dette magasin er der fundet ca. 350 μg/l af TCE/PCE 200 m fra kildeområdet. Forureningen er ikke afgrænset horisontalt. Supplerende undersøgelser pågår.
Det vurderes indledningsvist at være urealistisk at oprense forureningen i det primære magasin med stimuleret in situ reduktiv deklorering på grund af den store horisontale og vertikale udbredelse. Desuden er forureningskoncentrationen i det primære magasin for lille til at vurdere effekten af afværgemetoden.
Screeningen er derfor kun gennemført på det sekundære magasin.
Forureningsudbredelsen er rimeligt kortlagt i det sekundære magasin. Der mangler dog oplysninger om nedbrydningsprodukter i fanen.
Desuden er der ingen oplysninger om geokemiske forhold i det sekundære magasin – hvorfor det ikke vides, om der er aerobe eller anaerobe forhold.
Adgangsforholdene for det sekundære magasin er rimelige. Kildeområdet ligger uden for bygninger men en betydelig del af fanen ligger under bygninger. Migration af methan og VC bør derfor tages med i betragtning, idet grundvandspejlet står tæt på terræn.
Tilsætning af elektrondonorer er vanskelige i de lavpermeable aflejringer. Direkte injektion af en langtsomtfrigivende elektrondonor er derfor mest oplagte afværgemetode.
Konceptuel model
Foto
Forureningen i det primære magasin (blå farve) er ikke endelig fastlagt. Forurening i sekundære magasin er markeret med rødt.
| Datablad | |
| Basisoplysninger | |
| Lokalitet | Sanderumvej 113, Odense. Forurenet lokalitet nr. 461-124 |
| Adresse | Sanderumvej 113, 5250 Odense SV |
| Matr. nr. | |
| Forureningsaktivitet | Maskinfabrik: 1953-1980 |
| Forureningskilder | Affedtning med TCE i trigrube. Udsivning fra kloakker. |
| Nuværende arealanvendelse | Erhverv, lager, bolig |
| Risikoforhold | Grundvand |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 461-124, Sanderumvej 113,
Galvaniseringsvirksomhed. September 1998.
Supplerende undersøgelse er igangsat 2002. Datanotat udleveret til COWI. |
| Tidligere afværge | Ingen |
| Indsatsområde for afværge | 1. Jord- og grundvandsforurening i sekundære magasin (moræneler
2-5 m u.t.)
2. Grundvandsforurening i primære magasin (sand 7-15 m u.t.) |
| Indsatsområde for screening | 1. Jord og grundvandsforurening i sekundære magasin.
Det primære magasin vurderes ikke realistisk at oprense med stimuleret reduktiv deklorering pga. stor horisontal og vertikal udbredelse samt lavt forureningsniveau. |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Kote 27-29 m. Øverst 0,6 – 1,8 m fyld. Herunder sandet moræneler til ca. 9 m u.t. (med indslag af vekslende smeltevandsaflejringer af ler og sand. Herunder et udbredt sandlag af smeltevandsaflejringer med en tykkelse på ca. 10 m. |
| Relevante magasiner for oprensning | Sekundære magasin: Sandet moræneler med tynde sandlag, typisk fra 2-5 m u.t.Primære magasin: Smeltevandsaflejringer af sand fra ca. 9 m u.t. med en tykkelse på ca. 10 m. I nedstrøms retning findes sandlaget fra ca. 6-7 m's dybde. |
| Magasintype | Sekundære magasin: spændtPrimære magasin: spændt |
| Grundvandsspejl | Sekundære magasin: 1 – 3 m u.t.Primære magasin: 2 –
4 m u.t.
Der er nedadrettet gradient fra sekundære til primære magasin |
| Strømningsretning | Sekundære: nordlig mod søPrimære: Nordøst |
| Hydraulisk ledningsevne | Sekundære magasin: Vil varierer meget (moræneler med sandstriber)
1x10-8 til 1x 10-5 m/s
Primære magasin: Forskellige oplysninger: 2x 10-3 til 2 x 10-4 m/s. Vurderet ud fra prøvepumpning. |
| Gradient | ca. 1 % |
| Porevandshastighed | Sekundære magasin: Ingen oplysninger.
Primære magasin: Forskellige oplysninger: 65-500 m/år |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | Flere kildeområder:
1): Ved trigrube: PCE: 13 mg/kg, TCE: 10 mg/kg (i 6 m's dybde) 2): udsivning fra kloakker ved B21 ved anodediseringsrum: PCE: 1,8 mg/kg, TCE: 0,2 mg/kg (2 m'' dybde svarende til grundvandsspejlet). Langt den største forureningsmasse vurderes at være ved kildeområde 1. Over 90 % af forureningsmassen vurderes at være under grundvandsspejlet. Der er ikke udarbejdet overslag over forureningsmassen med klorerede opløsningsmidler. |
| Poreluft | PCE: 25 mg/m3, TCE: 22 mg/m3 |
| Grundvand | Sekundære magasin: PCE: 2900 μg/l, TCE: 6700 μg/l, DCE: 1,6, VC: 0,4 (kun
2 analyser af nedbrydningsprodukter)
Primære magasin: PCE: 370, TCE: 380 μg/l, cDCE: 490 μg/l, VC: 26 ug/l Forureningsmasse Sekundære magasin ca. 13 kg klorerede opløsningsmidler. Mængde i det primære magasin ikke opgjort men skønnes til mindst 20 kg. |
| Faneudbredelse | Sekundære: >100 μg/l: Ca. 90 m lang og 40 m bredPrimære: Forurening
ikke afgrænset: Det ser ud til at være 2 faner, evt. fra de 2 kildeområder.
Fanen er ikke afgrænset så udbredelsen af fanen kendes ikke. 200 m
fra kildeområdet er der fundet ca. 350 g/l som sum af klorerede opløsningsmidler
(primært TCE og PCE).
Vertikalt dykker fanen i nedstrøms retning. I kildeområdet og umiddelbart nedstrøms er forureningen knyttet til de øverste ca. 5 m af det primære magasin. Længere nedstrøms (200 m) er forureningen udbredt i hele magasinet. |
| Ethen i grundvand | Ikke målt |
| VC i fane | Sekundære magasin: ikke belyst
Primære magasin: nedbrydningsforholdene i fanen varierer meget. Intet entydigt billede. |
| DCE i fane | Sekundære magasin: ikke belystPrimære magasin: nedbrydningsforholdene i fanen varierer meget. Intet entydigt billede. |
| Øvrige forureningskomponenter i grundvand | Der er fundet en svag kulbrinteforurening i grundvandet (under 100 ug/l).
I poreluften er der fundet kulbrinter op til 170 mg/m3 herunder 18 mg/m3 af xylener. |
| Geokemisk profil | Kun en enkelt analyse fra den nedre del af det primære magasin (Boringskontrol fra B8). Ingen oplysninger fra det sekundære magasin. |
| Org. stof i sediment | Ingen målinger |
| Redoxforhold | Nitratreducerende med indhold af opløst jern (primære magasin) |
| Ilt | 0,4 mg/l |
| Nitrat | 1,4 mg/l |
| Sulfat | 73 mg/l |
| Opløst jern | 0,7 mg/l |
| Methan | ingen analyse (sandsynligvis ikke noget indhold) |
| Redoxpotentiale | Ikke målt |
| NVOC | 1,3 mg/l |
| pH | 7,2 |
| Bicarbonat | 294 mg/l |
| Ionstyrke (ledningsevne) | 66 mS/m |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Blandet. I kildeområdet er en stor del af forureningen under eksisterende bygninger. |
| Tekniker | Nej |
| Eks. pump & threat | Nej, men indvindingsboring findes på lokaliteten. |
| Elektricitet, vand, sanitet | Ja |
| Afstand til bygninger | 0 |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Eksercermarkens Kildeplads: 1900 m
Mikkels Mose: ca. 250 m |
Resultat af screening
Appendiks F.8 Rønnevej 13-15 Næsby
Vurdering
Forureningsudbredelsen og de hydrogeologiske forhold er ikke fuldt ud belyst nedstrøms kildeområdet.
Jordforureningen findes hovedsageligt i den umættede zone. Indsatsområdet for stimuleret in situ reduktiv deklorering er det sekundære magasin fra ca. 7-12 m's dybde, som består af sand og silt.
Der er kun få geokemiske data. Il™ålinger fra vandprøvetagningen viser iltede forhold. Det er i overensstemmelse med, at der stort set ikke er fundet nedbrydningsprodukterne cDCE og VC. Der sker derfor ingen betydende reduktiv deklorering.
Adgangsforholdene er gode omkring kildeområdet (åben gård). En stor del af fanen ligger dog under bygninger, hvilket kan vanskeliggøre en oprensning med stimuleret reduktiv deklorering.
Ud fra gennemgangen kan følgende forhold fremhæves:
- Det sekundære magasin har en rimelig permeabilitet, hvilket muliggør levering og spredning af elektrondonorer mm.
- De geokemiske data er sparsomme hvorfor der skal udføres supplerende undersøgelser såfremt lokaliteten skal indgå i fase 2.
- Der sker ingen betydelig reduktiv deklorering pga. de iltede forhold, hvorfor lokaliteten kan være velegnet til forsøg med bioaugmentation.
Der kan sandsynligvis både anvendes passive og aktive systemer.
Konceptuel model
Foto
| Datablad | |
| Basisoplysninger | |
| Lokalitet | Rønnevej 13-15, Næsby, Odense. Forurenet lokalitet nr. 461-159 |
| Adresse | Rønnevej 13-15, Næsby, Odense Kommune |
| Matr. nr. | 3 bq, Næsby By, Næsby |
| Forureningsaktivitet | Næsby Maskinfabrik: 1973-1990. |
| Forureningskilde | TCE forurening ved affedtning af metalemner (trikar). |
| Nuværende arealanvendelse | Erhverv og beboelse |
| Risikoforhold | Grundvand. Nærliggende vandværksboring fra Rønnevejsværket er påvirket med TCE, men indvinding er standset pga. pesticidforurening. Der er ingen risiko mod eksisterende indvinding. |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Rønnevej 13-15, Næsby, Odense
N, Odense Kommune. December 1999.
Supplerende forureningsundersøgelse. Lokalitet nr. 461-159, Rønnevej 13-15, Næsby, Odense N, Odense Kommune. April 2001 |
| Tidligere afværge | Ingen |
| Indsatsområde for afværge | Sekundære magasin (ca. 7-12 m u.t.)
Jordforurening er primært knyttet til umættet zone, og derfor ikke relevant for afværge med reduktiv deklorering |
| Indsatsområde for screening | Sekundære magasin, ca. 7-12 m u.t. |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Kote +11 m. Øverst 0,5-2,5 m fyld. Herunder 0,8-1,8 m moræneler/sand, ca. 10 m vekslende smeltevandsaflejringer af silt og sand (typisk 1-5 m silt og herunder op til 7 m sand). Under smeltevandsaflejringerne findes ca. 12 m moræneler som underlejres af smeltevandssand fra ca. 26 m u.t. |
| Hydrogeologi | |
| Relevante magasiner for oprensning | Sekundære magasin. Træffes ca. 7 m u.t og med en tykkelse på 5 m i kildeområdet. I nedstrøms retning aftager sandlagets tykkelse. |
| Sediment | Smeltevandsaflejringer af sand og silt |
| Magasintype | Frit |
| Grundvandsspejl | Ca. 7 m u.t. |
| Strømningsretning | Nordøstlig |
| Hydraulisk ledningsevne | Pumpeforsøg nedstrøms kildeområdet viser hydraulisk ledningsevne på 1 x 10-6 m/s (siltede aflejringer). I kildeområdet som er mere sandet er der ingen målinger af k-værdien, men her vurderes den hydrauliske ledningsevne at være større. |
| Gradient | Ca. 15 promille |
| Porevandshastighed | Skønnet til 4 m/år i nedstrøms retning. I kildeområdet vurders hastigheden dog at være noget større. |
| Grundvandstemperatur | 10-14 grader |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | Jordforureningen findes hovedsageligt (>90 %) i den umættede zone
fra 1-7 m u.t. Dog fundet jordforurening ned til 9 m's dybde.
PCE: < 0,1 mg/kg, TCE: 95 mg/kg TS, CM: <0,01 mg/kg, TCA: < 0,01 mg/kg Udbredelse: 50 m2 ned til 9 m's dybde. Mængde vurderet til 6 kg + fri fase som med stor sandsynlighed findes i den umættede zone. |
| Poreluft | TCE: >810 mg/m3, PCE: < 1 mg/m3, DCE: 15 mg/m3 |
| Grundvand | TCE: 110.000 ug/l, PCE: 4 ug/l, DCE 15 μg/l, VC: <1 μg/l.
Det bemærkes, at der ikke er målt for nedbrydningsprodukter nedstrøms kildeområdet. |
| Faneudbredelse | >100 ug/l: Længde: >> 100 m, bredde ca. 75 m
>1000 μg/l: længde >> 100 m, bredde ca. 50 m. Ikke afgrænset horisontalt i nedstrøms retning |
| Ethen i grundvand | Ikke målt |
| VC i fane | Ingen målinger nedstrøms kildeområdet |
| DCE i fane | Ingen målinger nedstrøms kildeområdet |
| Øvrige forureningskomponenter i grundvand | Nej |
| Geokemisk profil | |
| Org. stof i sediment | Ikke målt |
| Redoxforhold | Aerobt |
| Ilt | >2 mg/l |
| Nitrat | Ingen målinger |
| Sulfat | Ingen målinger |
| Opløst jern | Ingen målinger |
| Methan | Ingen målinger |
| Redoxpotentiale | Ingen målinger |
| NVOC | Ingen målinger |
| pH | 6,7-7,5 |
| Bicarbonat | Ingen målinger |
| Ionstyrke (ledningsevne) | 60-120 mS/m |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Kildeområdet: ubebygget område. Store dele af fanen ligger under bebygget område. |
| Tekniker | Ingen men lokalitet ligger i byområde |
| Eks. pump & threat | Nej |
| Elektricitet, vand, sanitet | Ja |
| Afstand til bygninger | <10 m |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Næsby Vandværk, Rønnevejsværket: 50 m fra lokaliteten.
Der indvindes dog ikke fra vandværket pga. forurening med sprøjtemidler.
Stavids Å: 300 m |
Resultat af screening
Appendiks F.9 Rugårdsvej 166, Odense
Vurdering
Forureningen stammer fra et eksisterende renseri på lokaliteten.
Indsatsområdet er det terrænnære grundvand (moræneler med sandstriber/-lag).
De geologiske og hydrogeologiske forhold er ikke fuldt ud belyst. Desuden er forureningen ikke afgrænset hverken horisontalt eller vertikalt.
Forureningen i den mættede zone er hovedsageligt knyttet til lavpermeable aflejringer af moræneler samt sandstriber/lag i leren.
Der er fundet meget høje indhold af PCE (110 mg/l), hvilket indikerer forekomst af fri fase. Forekomst af cDCE og VC viser, at der sker reduktiv deklorering.
Der foreligger ikke geokemiske data – hvorfor redoxforholdene ikke kendes.
Adgangsforholdene er dårlige, idet kilden og en del af fanen ligger under bygninger.
Nærmeste recipient ligger ca. 50 m fra kildeområdet – og vil sandsynligvis blive påvirket ved tilsætning af elektrondonorer i det sekundære magasin.
Overordnet fremstår grunden som en af de mindst egnede til fase 2 undersøgelser på baggrund af følgende:
- manglende kortlægning af forureningsudbredelsen
- manglende kendskab til hydrogeologiske forhold
- dårlige adgangsforhold
- den lave permeabilitet gør det vanskeligt at levere elektrondonor til jorden
- nærliggende recipient kan blive påvirket af elektrondonorer.
Det skal bemærkes, at der sker en vis naturlig nedbrydning af PCE til cDCE og VC, hvorfor stimuleret reduktiv deklorering ikke helt kan udelukkes som en afværgemetode. I det konkrete projekt vurderes lokaliteten dog ikke som egnet.
Konceptuel model
Foto
| Datablad | |
| Basisoplysninger | |
| Lokalitet | Rugårdsvej 166, Odense. Forurenet lokalitet nr. 461-160 |
| Adresse | Rugårdsvej 166, 5210 Odense NV |
| Matr. nr. | 1 bt Tarupgård, Pårup |
| Grundejer | Anna Lise Rasmussen, Kent L. Thrane, Klaus L. Thrane |
| Kontaktperson | Kent L. Thrane, Gransangervænget 5210 Odense NV |
| Forureningsaktivitet | Renseri: 1965 og frem til i dag (renseri stadig i drift)Metalstøberi: 1975 – start af 1990'erne |
| Nuværende arealanvendelse | Stue: renseri, 1. sal og kælder: beboelse |
| Risikoforhold | Grundvand og indeklima |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Rugårdsvej 166, Odense. Forurenet lokalitet
nr. 461-160. Marts 2002.
En supplerende undersøgelse til yderligere belysning af grundvandsrisiko igangsættes i indeværende år. |
| Tidligere afværge | Ingen |
| Indsatsområde for afværge | Jord- og grundvandsforurening i terrænnære grundvand (porevand i moræneler og grundvand i sandstriber) fra ca. 2,5-7 m u.t. |
| Indsatsområde for screening | Jord- og grundvandsforurening i terrænnære grundvand (porevand i moræneler og grundvand i sandstriber) fra ca. 2,5-7 m u.t. |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Øverste 0,25-1,6 m fyld, herunder moræneler til bund af boringer (15 m u.t.). Vest for kildegrund er der dog fundet sand under fyldlaget ned til maksimalt 7 m u.t. |
| Relevante magasiner for afværge | Terrænnært magasin (sek. magasin). I kildeområdet består magasinet af moræneler med sandstriber fra ca. 2,5 -7 m u.t.. I nedstrøms retning består magasinet af sand (fin –groft) med op til 5 m's vandmættet tykkelse |
| Magasintype | Overvejende spændt. I enkelte boringer i fanen mod vest er der frit magasin |
| Grundvandsspejl | Ca. 2,5 - 3,5 m u.t. på kildegrund |
| Strømningsretning | Sekundære magasin: vestlig i retning mod mindre sø |
| Hydraulisk ledningsevne | Ikke angivet men vil variere efter jordbundforholdene (moræner med sandindslag-/striber (10-8 m/s - 10-5 m/s) |
| Gradient | 2 – 20 % |
| Porevandshastighed | Ikke beregnet |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | PCE: 22 mg/kg, TCE: 3,6 mg/ kg, TCA: < 0,005 mg/kg, CM: 0,076 mg/kg
Mere end 90 % af forureningen vurderes at være i den mættede zone fra ca. 2,5 m u.t. Der er ikke udført horisontal og vertikal afgrænsning af jordforureningen. Desuden ingen oplysninger om mængder. Der vurderes at være fri fase i kildeområdet. |
| Poreluft | PCE: 2100 mg/m3, TCE: 15 mg/m3, DCE: 3 mg/m3, TCA: 14 mg/m3 |
| Grundvand (sek. magasin) | Kildeområde: PCE: 110.000 μg/l, TCE: 1500 μg/l, DCE: 4600 μg/l, VC: 1900 μg/l, TCA: < 10 μg/lFane: PCE: 1700 μg/l, TCE: 56 μg/l, DCE: 19 μg/l, VC: 16 μg/l |
| Grundvandsfane | >100 μg/l: længde 50 m, bredde ca. 30 m. Ikke afgrænset i nedstrøms retning |
| Ethen | Ingen måling |
| VC i fane | Data utilstrækkelig. Manglende afgrænsning af fane |
| DCE i fane | Data utilstrækkelig. Manglende afgrænsning af fane |
| Øvrige forureningskomponenter | Overfladeforurening med tungmetaller: Zink: 520 mg/kg, Bly: 300 mg/kg. |
| Geokemisk profil | |
| Org. stof i sediment | Ikke undersøgt |
| Redoxforhold | Ikke undersøgt |
| Ilt | Ikke undersøgt |
| Nitrat | Ikke undersøgt |
| Sulfat | Ikke undersøgt |
| Opløst jern | Ikke undersøgt |
| Methan | Ikke undersøgt |
| Redoxpotentiale | Ikke undersøgt |
| NVOC | Ikke undersøgt |
| pH | Ikke undersøgt |
| Bicarbonat | Ikke undersøgt |
| Ionstyrke (ledningsevne) | Ikke undersøgt |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Dårlige: forurening i kildeområdet samt en del af fanen ligger under bygninger |
| Tekniker | Nej, men lokalitet ligger i byområde |
| Eks. pump & threat | Nej |
| Elektricitet, vand, sanitet | Ja |
| Afstand til bygninger | Forurening ligger under bygninger |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Nærmeste vandindvinding: 300 m. Tarup. Vandværk indvinder i ca.
30-35 m's dybde. Lokaliteten ligger dog uden for indvindingsoplandet.
Recipient: 50 m nedstrøms (mindre sø) |
Resultat af screening
Appendiks F.10 Rugårdsvej 234 – 238, Odense
Vurdering
Denne lokalitet fik den højeste score.
Der findes en detaljeret beskrivelse af de geologiske og hydrogeologiske forhold. Herudover er der en god beskrivelse af forureningsfordelingen (både vertikalt og horisontalt) og af de geokemiske forhold.
Der er sket en næsten fuldstændig reduktiv deklorering af forureningen, både i jord og grundvand. Kun 1 % af den samlede forurening findes som TCE. Der er ingen fri fase. Indholdet af cDCE er sammen med VC den væsentligste forureningskomponent. Ethen er påvist, hvilket indikerer, at der sker en fuldstændig nedbrydning. Dehalococcoides vil med stor sandsynlighed findes. I nedstrøms retning, hvor ethen indholdet er lavt, sker der evt. nedbrydning af cDCE og VC ved anaerob oxidation.
De geokemiske forhold er gunstige for reduktiv deklorering med lavt ilt- og nitratindhold, opløst jern, negativt redoxpotentiale og forekomst af methan. Det lidt forhøjede indhold af NVOC (evt. afsmitning fra kulbrinteforureningen) kan være med til at fremme den reduktive deklorering.
Oprensning af kildeområdet er en udfordring da det vil være vanskeligt at tilsætte elektrondonorer i de lavpermeable aflejringer. Indsatsområdet er dog forholdsvis lille, hvilket vil muliggøre direkte injektion af donor i leren (passiv metode).
Forureningsudbredelsen i det mellem sekundære magasin er større (ca. 35 x 70-100 m), men den hydrauliske ledningsevne er her større, hvilket gør det nemmere at levere elektrondonoren. Det vil være muligt at etablere et aktivt system her.
Adgangsforholdene til oprensning af kildeområdet er meget gode (parkeringsplads o.lign.). Derimod er adgangsforholdene til oprensning af forureningsfanen knap så gode. Det vurderes dog som værende muligt at oprense den væsentlige del af kilden uden de store problemer. Da der ligger boliger i området, skal det på forhånd vurderes, om der kan ske indtrængning af methan.
Overordnet vurderes lokaliteten som særdeles gunstig for oprensning med stimuleret reduktiv deklorering. Det vurderes, at der er de nødvendige bakterier i jord- og grundvand til en fuldstændig nedbrydning til ethen.
Konceptuel model
Foto
| Datablad | |
| Lokalitet | Forurenet lokalitet nr. 461-169, Rugårdsvej 234 og 238 A-D, Odense. |
| Adresse | Rugårdsvej 234-238, 5210 Odense NV |
| Matr. nr. | 5c og 3b, Tarupgaard, Tarup |
| Grundejer | Ejendomsselskabet Rugårdsvej 234-238 v Anton Hesselballe, L.A. Ringsvej 26, 5230 Odense M |
| Forureningsaktivitet | Maskinfabrik: Affedtning af metalemner, deponering af slam fra trikar samt skæreolie. Udsivning af fyringsolie fra overjordiske tanke. Periode for forurening er ca. 1951 til slutningen af 1980'erne. |
| Nuværende arealanvendelse | Rugårdsvej 234: Maskinfabrik, værksted, forretning, beboelse. I grundvandsfanen uden for kildegrunden er der parcelhuse med beboelse |
| Risikoforhold | Forurening udgør risiko mod grundvandsressourcen i området. OSD-område. Lille risiko mod Tarup Vandværk der ligger ca. 400 m nedstrøms. Ingen risiko mod indeklima. |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 461-107. Afgrænsning
og risikovurdering af forurening med olie og trichlorethylen. Skitse af afværgeprojekt
Rugårdsvej 226D og 234, 5210 Odense NV. August 1992.
Oprensning af affaldsdepot nr. 461-107, Rugårdsvej 226D og 234, Odense. Dokumentationsrapport. Juli 1994. Forureningsundersøgelse og afværgeprogram. Rugårdsvej 234 og 238A-D, Odense. Forurenet lokalitet nr. 461-169. Juni 2003. |
| Tidligere afværge | 1973: Frivillig oprensning. Afgravning af olieforurenet jord på Rugårdsvej
234. Ingen oplysninger om mængde.
1991: Frivillig oprensning af 400 m3 olieforurenet jord. 1994. Offentlig oprydning (Fyns Amt/Miljøstyrelsen). Oprensning af 4500 tons jord som primært var forurenet med olie. Dog også en del forurenet med TCE. TCE kildeområdet oprenset til 8 m's dybde. |
| Indsatsområde for afværge | 1. Kildeområde med kraftig forurening med klorerede opløsningsmidler
- hovedsagelig i moræneler med sandindslag.
2. Mellem sekundære magasin som er kraftigt forurenet med klorerede opløsningsmidler. |
| Geologi | Øverst 1- 4 m sandfyld. Herunder moræneler til ca. 30 m u.t. med indlejring af smeltevandsaflejringer. Fra 10-15 m u.t. udbredte forekomster af smeltevandsaflejringer med øverst 1-2 m silt/ler og herunder 0,5 - 3 m sand. |
| Hydrogeologi | |
| Relevante magasiner for oprensning | Kildeområde: Består typisk af moræneler med sandstriber - enkelte steder findes der deciderede sandlag med mægtighed op til et par meter. Findes fra ca. 4-10 m u.t.Mellem sek. magasin: består af sandlag med en typisk tykkelse på ½-1 m, dog op til 3 m nedstrøms kildeområdet. Træffes i dybder fra ca. 10-15 m u.t Ø |
| Sediment | Kildeområde: Moræneler med sandstriber
Mellem sek. magasin: Fin-mellem sand |
| Magasintype | Mellem sek. magasin: spændt magasin |
| Grundvandsspejl | Kildeområde: 1-3 m u.™ellem: 2-3 m u.t. på kildegrund, nedstrøms i fanen op til 7 m u.t. |
| Strømningsretning | Mellem sek. magasin: nordøstlig, østlig |
| Hydraulisk ledningsevne | Kildeområde: Aflejringer af moræneler og smeltevandsaflejringer
af silt, ler og sand: ca. 10-5-10-9 m/s
Mellem sek. magasin: 1,3-13 x 10-5 m/s (prøvepumpning) |
| Gradient | Øvre: 30-40 promilleMellem: 8-40 promille. |
| Porevandshastighed | Mellem sek. magasin: 20-125 m/år |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | Hele jordforureningen findes i mættet zone.
Kildeområdet: TCE: 31 mg/kg, cDCE: 65 mg/kg, VC: 2,9 mg/kg. Andelen af cDCE og VC udgør 99 % af den samlede forureningsmængde.Total kulbrinter: 12.000 mg/kg (nedbrudt gasolie/tungere olie), ingen betydende indhold af BTEX'er. Ingen residual fri fase af TCE. Udbredelse: 3-14 m u.t., areal ca. 500 m2, 1-10 mg/kg: ca. 3500 tons, 10-100 mg/kg: ca. 1100 tons Forureningsmængder: 60-100 kg klorerede opløsningsmidler (primært cDCE og VC) og ca. 2-300 kg total kulbrinter |
| Poreluft | TCE op til 31 mg/m3. cDCE og VC < 1 mg/m3. |
| Grundvand | Kildeområde: TCE: 140 μg/l, cDCE: 10.000 μg/l, VC: 6.500 μg/l. Mellem:
TCE:16 μg/l, cDCE: 32.000 μg/l, VC: 5.100 μg/l.
Ingen residual fri fase Faneudbredelse: Fane i mellem sek. magasin er afgrænset horisontalt og vertikalt.Areal: 2500 m2, fanebredde ca. 25 m, længde ca. 100 m, mægtighed ½-1,5 m (op til 3 m) Mængder: ca. 1 kg. |
| Ethen i grundvand | Målt i både i kildeområde og i fanen (op til 92 μg ethen/l og 12 μg/l af ethan) |
| Øvrige forureningskomponenter | Kildeområde: Indhold af kulbrinter (tungere komponenter).
Mellem: ingen kulbrinter |
| Geokemisk profil | Bemærk: Kun data fra mellem sek. magasin |
| Org. stof i sediment | ca. 1,5 % (evt. fejlmåling?, virker meget højt for smeltevandssand) |
| Redoxforhold | Jernreduceret både i kildeområdet og i fanen |
| Ilt | Vurderes at være < 0,5 mg/l. Målinger viser indhold på 0,3-2,8 mg/l, men det vurderes at være påvirkning fra prøvetagningen |
| Nitrat | < 1 mg/l. Dog enkelte målinger på op til 1,8 mg/l. |
| Sulfat | 62-161 mg/l |
| Opløst jern | 1,1- 3,7 mg/l |
| Methan | op til 0,4 mg/l |
| Redoxpotentiale | 50 til –124 mv |
| NVOC | 2,5 – 7,2 mg/l |
| pH | 6,9 – 7,2 |
| Bicarbonat | 290 – 470 mg/l |
| Ionstyrke (ledningsevne) | 60 – 120 mS/m |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Kildeområdet: gode adgangsforhold med parkeringsplads. I fanen er der haver og parcelhuse. |
| Tekniker | Ligger i Odense, så tæt på. |
| Eks. pump & threat | Nej, men der findes afværgeboring i kildeområdet. Mange moniteringsboringer. |
| Elektricitet, vand, sanitet | Ja |
| Afstand til bygninger | < 10 m |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Nærmeste indvinding er Tarup Vandværk, som ligger 400 m nedstrøms.Nærmeste recipient ligger over 1 km fra lokaliteten |
Screeningsdata
Appendiks F.11 Sortebrovej 26, Tommerup
Vurdering
Der er ikke fundet nogen jordforurening i den umættede zone. Den kontstaterede jordforurening i den mættede zone vurderes at være grundvandstransporteret. Kilden til forureningen er ikke fundet og vurderes at være udvasket.
Der er udført en detaljeret horisontal og vertikal afgrænsning af jord- og grundvandsforureningen.
De hydrogeologiske forhold i hotspotområdet er meget vekslende, primært med morænelersaflejringer med indslag af sandslirer. Der pågår pt. treatability studier for at vurdere, om kemisk oxidation eller reduktiv deklorering kan anvendes som afværgemetode.
Den væsentligste forureningsmasse er knyttet til lavpermeable aflejringer af moræneler i dybdeintervallet 5-20 m u.t.
Undersøgelsen viser, at der allerede sker reduktiv deklorering. Der er fundet indhold af cDCE på op til 3.400 μg/l. VC er også fundet, men i lavere koncentrationer (maximalt 53 μg/l).
De geokemiske forhold er gunstige for reduktiv deklorering med lavt indhold af ilt og nitrat og indhold af opløst jern. Indholdet af organisk stof (NVOC) er lille, hvilket indikerer, at den naturlige nedbrydning er begrænset af elektrondonorer.
Den lave permeabilitet vil vanskeliggøre levering af elektrondonor til jorden. Et passivt system med en langtsomtfrigivende elektrondonor vil være det mest nærliggende.
Adgangsforholdene er meget gode, og der er ingen bygninger i indsatsområdet. Desuden er der kun lille aktivitet på grunden (lager), hvilket gør lokaliteten meget attraktiv mht. adgangsforhold.'
Overordnet er lokaliteten en god kandidat for at afprøve stimuleret reduktiv deklorering i lavpermeable aflejringer, som er meget almindelig i den østlige del af Danmark. De gode plads- og adgangsforhold muliggør direkte injection af en langtsomtfrigivende elektrondonor.
Konceptuel model
Foto
| Datablad | |
| Basisoplysninger | |
| Lokalitet | Sortebrovej 26, Tommerup. Forurenet lokalitet nr. 485-20, Tommerup |
| Adresse | Sortebrovej 26, Tommerup |
| Matr. nr. | matr. nr. 6am, Tommerup By, Tommerup |
| Grundejer | VMI Odense aps, Møllebakken 34, Tommerup |
| Forureningsaktivitet | På grunden har der i perioden 1886 til 1995 først været
smedeværksted og senere maskinfabrik (Knarreborg Maskinfabrik).
Kilde til forurening er affedtning af metalemner med TCE. Desuden forurening med oliekomponenter fra underjordiske tanke. |
| Nuværende arealanvendelse | Ejendommen og de tidligere produktionsbygninger anvendes i dag til lager |
| Risikoforhold | Grundvand og vandindvinding til Tommerup Vandværk |
| Undersøgelsesrapporter | Forureningsundersøgelse. Forurenet lokalitet nr. 485-20, Tidligere
maskinfabrik, Sortebrovej 26, Tommerup. Marts 2000.
Forureningsundersøgelse. Forurenet lokalitet nr. 485-20, Tidligere maskinfabrik, Sortebrovej 26, Tommerup. Supplerende undersøgelse. November 2001. Moniteringsrapport. Forurenet lokalitet nr. 485-20, Tidligere maskinfabrik, Sortebrovej 26, 5690 Tommerup. April 2003. Supplerende kildeopsporing. Forurenet lokalitet nr. 485-20, Tidligere maskinfabrik, Sortebrovej 26, 5690 Tommerup. Maj 2003 |
| Tidligere afværge | Ingen |
| Indsatsområde for afværge | Indsatsområdet for stimuleret reduktiv deklorering omfatter jord- og grundvandsforureningen på selve kildegrunden ned til 20 m u.t. |
| Indsatsområde for screening | 5-20 m u.t. i kildeområde (primært moræneler) |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | De geologiske forhold veksler meget: I kildeområdet er der fundet moræneler ned til ca. 40 m's dybde. I moræneleren er der fundet vekslende lag af smeltevandsaflejringer af sand omkring 15 m's dybde (mest sandstriber) og igen omkring 30 m's dybde (deciderede sandlag med mægtighed på 0,5 - 3 m). Under moræneleren er der i dybdeintervallet 40-50 m u.t. fundet et udbredt lag af smeltevandssand med en mægtighed på ca. 10 m. |
| Relevante magasiner | Øvre sekundære magasin: Fra ca. 3-6 m u.t.Mellem sek. magasin.
Fra 10-20 m u.t. Tykkelse typisk 0,1 - 1 m. Dog op til 4 m i nedstrøms
retning.
I kildeområdet er det vanskeligt at skelne mellem det øvre og mellemste sek. magasin, idet begge magasiner her består af moræneler med indslag usammenhængende sandstriber. I nedstrøms retning er der fundet et decideret sekundært magasin omkring 15 m u.t.. Dette sandlag er dog ikke fundet i boringer uden for lokaliteten |
| Sediment i indsatsområde | Moræneler med usammenhængende sandstriber af sand (mellem-groft). I nedstrøms retning er der fundet et sammenhængende lag af groft sand med tykkelse op til 4 m. |
| Magasintype | Spændt |
| Grundvandsspejl | Øvre sekundære magasin: 3-5 m u.t.Mellem sekundære magasin: 5-15 m u.t. |
| Strømningsretning | Øvre sek. magasin: Sydlig. Strømning er dog mest vertikale mod mellem sek. magasinMellem sek. magasin: Nord-nordøstlig. I kildeområdet sker der en væsentlig nedadrettet strømning mod nedre sek. magasin |
| Hydraulisk ledningsevne | Ikke målt, men da der er tale om primært moræneler med sandstriber/lag, vil den hydrauliske ledningsevne variere efter sedimenttype (10-8 til 1x10-5 m/s). I nedstrøms retning er der fundet grovkornet sand. Ledningsevnen vurderes her i størrelsesorden 5x10-4 - 1 x10-4 m/s. |
| Gradient | Øvre: meget varierende, idet magasinet ikke er sammenhængendeMellem: meget varierende, idet magasinet ikke er sammenhængende. |
| Porevandshastighed | Øvre: få meter om åre™ellem: i kildeområdet få meter om året. I nedstrøms retning noget større, i strørrelsesorden 50 m/året (groft skøn idet der ikke er udført pumpeforsøg). |
| Grundvandstemperatur | Ca. 10 grader |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | Hele jordforureningen findes i mættet zone.
Generelt lavt indhold i jorden. Højeste indhold er omkring 5 mg/ TCE/kg TS. Dette indhold er fundet i 17 m's dybde. Jordforeningen først truffet fra 5-6 m's dybde og forureningen er her grundvandstransporteret. Kilden til forureningen er ikke fundet. Der er ikke fundet fri fase. Udbredelse: Den horisontale udstrækning af det kraftigste forurenede område udgør 500-700 m2. PID målingerne viser, at der er sket en vertikal spredning af jordforureningen til 16-20 m's dybde. Forureningsmassen vurderes til 5-20 kg TCE. Hertil kan komme fri fase. |
| Poreluft | Generelt lavt indhold i poreluften (op til 5 mg TCE/m3). |
| Grundvand | Øvre: Kun få målinger: TCE: 3700 ug/l, cDCE: 69 ug/l, VC:
1 ug/L
Mellem: TCE: 32.000 ug/l, cDCE: 3400 ug/l, VC: 53 ug/l. Mængde i øvre og mellem: 1-2 kg TCE (groft skøn) |
| Faneudbredelse | Øvre: > 10 ug/l: ca. 70 m lang, 40 m bred> 1000 ug/l: ca. 30
m lang og 20 m bred
Mellem: > 10 ug/l: ca. 100 m lang, 45 m bred>1000 ug/l: ca. 50 m lang og 30 m bred |
| Ethen i grundvand | Ikke målt |
| VC fane nedstrøms DCE fane | Nej |
| DCE fane nedstrøms TCE fane | Nej, men der findes VC, cDCE sammen med TCE i nedstrøms retning. |
| Øvrige forureningskomponenter i grundvand | Nej ikke i område med TCE forurening. |
| Geokemisk profil | |
| Org. stof i sediment | Ikke målt |
| Redoxforhold | Nitrat-jernreducerende uden nitrat og med indhold af jern og mangan. Generelt er redoxforholdene ikke særligt godt belyst. Jern- og iltanalyser ser ud til at være påvirket af prøvetagningen. Det er dog angivet, at jern(II) analyser er filtreret i felten. |
| Ilt | < 1mg/l ? Målinger op til 7,7 mg/l (påvirkning fra prøvetagningen) |
| Nitrat | < 0,5 mg/l |
| Sulfat | 55-110 mg/l |
| Opløst jern | 0,15-0,55. Evt. påvirket ved prøvetagningen |
| Methan | Ikke målt |
| Redoxpotentiale | Ikke målt |
| NVOC | 2-4 mg/l |
| pH | 7-7,5 |
| Bicarbonat | 270-510 mg/l |
| Ionstyrke (ledningsevne) | 66-112 |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Meget gode. Ingen bygninger i indsatsområdet |
| Tekniker | Nej men lokalitet ligger i byområde |
| Eks. pump & threat | Nej, men mange moniteringsboringer |
| Elektricitet, vand, sanitet | Ja |
| Afstand til bygninger | >10 |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | 150 m. Tommerup Vandværk indvinder fra ca. 40-50 m u.t. |
Resultat af screening
Appendiks F.12 Bogensevej 39, Grønnemose, Årup
Vurdering
Der er tale om en tidligere asfaltfabrik, hvor der er sket deponering.
Der er sket forurening i 3 forskellige sekundære magasiner i dybder op til ca. 30 m. Forureningsmassen er relativt lille (< 5 kg i alt). Forureningsindholdet er lavt typisk under 500 μg/l. Kilden til forureningen vurderes udvasket.
Screeningen er gennemført for det nedre sekundære magasin på den vestlige del af lokaliteten. Her er forureningen fundet i den øverste del af magasinet. Forureningen i de sekundære magasiner på den østlige del af lokaliteten er fundet i bunden af magasinet – i stor dybde - det vurderes derfor ikke som værende realistisk at gennemføre stimuleret in situ reduktiv deklorering i dette område.
De geologiske og hydrogeologiske forhold er belyst både vertikalt og horisontalt.
Derimod er udbredelsen af forureningen ikke fuldstændig kortlagt.
De geokemiske forhold viser aerobe forhold i de sekundære magasiner – der er således ikke gunstige forhold for reduktiv deklorering. I den østlige del er der i overensstemmelse hermed ikke fundet nedbrydningsprodukter. I den vestlige del er der fundet betydelige mængder af cDCE, men nedbrydningen vurderes at være sket i den umættede zone.
- Adgangsforholdene er gode uden nærliggende bygninger.
- Lokaliteten vurderes ikke egnet til at indgå i en efterfølgende fase 2 ud fra følgende betragtninger:
- Forureningsindholdet er lavt (under 500 ug/l), hvilket vurderes for lavt til et pilotprojekt
- Forureningsudbredelsen er ikke fuldstændig belyst
- Forureningen findes i relativt stor dybde (>20 m), hvilket medfører store udgifter til borearbejde
- Forureningen i den østlige del af grunden ligger i bunden af magasinet
- De geokemiske forhold er ikke gunstige for reduktiv deklorering
Konceptuel model
Foto
Forureningsafgrænsning er usikker
| Datablad | |
| Basisoplysninger | |
| Lokalitet | Bogensevej 39, Årup. Forurenet lokalitet nr. 499-10. |
| Adresse | Bogensevej 39, Årup |
| Matr. nr. | 23, Hækkebølle By og 1ah,Gribsvad by. |
| Forureningsaktivitet | Indtil 1960 landbrug
Efter 1960 - først 1970érne: Asfaltfabrik, grusgrav. Grusgrav opfyldt med jord, rester fra asfaltabrik, bygningsaffald, asfalt tjærerester |
| Nuværende arealanvendelse | Ingen anvendelse ligger ubenyttet hen |
| Risikoforhold | Grundvand, indvinding Etterup Grønnemose Vandværk |
| Undersøgelsesrapporter | Undersøgelse af affaldsdepot nr. 499-10, Bogensevej 39, Aarup. April
1993.
Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 499-10, Bogensevej 39, Aarup. Supplerende undersøgelse. December 1995. Forureningsundersøgelse. Affaldsdepot nr. 499-10, Bogensevej 39, Aarup. Videreført supplerende undersøgelse. August 1997. Forureningsundersøgelse. Forurenet lokalitet nr. 499-10, Bogensevej 39, Aarup. Supplerende undersøgelse. September 2000. Forureningsundersøgelse. Forurenet lokalitet nr. 499-10, Bogensevej 39, Aarup. Placering af moniteringsboring. Maj 2002. Forureningsundersøgelse. Forurenet lokalitet nr. 499-10, Bogensevej 39, Aarup. Ny moniteringsboring. Maj 2003. |
| Tidligere afværge | Ingen |
| Indsatsområde for afværge | Grundvand, sekundære magasiner |
| Indsatsområde for screening | Nedre sekundære magasin, vestlige område.
Det øvre og nedre sekundære magasin i det østlige område vurderes ikke realistisk at oprense med stimuleret reduktiv deklorering pga. forurening kun er udbredt i den nederste del af magasinet og i relativ stor dybde. |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Meget varieret
Østlige område: kote ca. 75 m. Ca. 30 m sand: fin-groft med enkelte indslag af moræneler. Vestlige område: kote ca. 70 m: Øverst moræneler med sandindslag til ca. 10 m's dybde. Herunder sand (mellem-groft) ned til kote 35 m, ca. 25 m tykt. |
| Relevante magasiner for oprensning | Østlige område øvre sekundære magasin: Sand (mellem-groft).
Fra kote 60 m til ca. 47-50 m
Vestlige områdenedre sek. magasin: sand (fin-groft, med grusindslag), kote ca. 57-35 m |
| Sediment | Sand: fin groft |
| Magasintype | Frit |
| Grundvandsspejl | Østlige område: ca. 15 m u.t., kote ca. 60
Vestlige område: ca. 15 m u.t. (kote ca. 56-57 |
| Strømningsretning | Nord-nordøst |
| Hydraulisk ledningsevne | >10-5 m/s |
| Gradient | Østlige område: 0,5 %Vestlige område: 1,5 % |
| Porevandshastighed | Ikke oplyst |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | TCE: 0,78 mg/kg, cDCE: 0,1 mg/kg |
| Poreluft | TCE: 33 mg/m3, PCE: < 1 mg/m3 |
| Grundvand | Østlige område:Øvre sek. magasin ved m3 og
M9: TCE: 480 μg/l, ingen nedbrydningsprodukter (under detektionsgrænsen)
Højest koncentrationer i bunden af magasine™ængde 2,5 kg TCE. Nedre sek. magasin: TCE: 120 ug/l, ingen PCE eller nedbrydningsprodukter (mindre end detektionsgrænse) Mængde: 0,5 kg TCE. Vestlige område: Nedre sek. magasin: TCE: 91 (170) μg/l, DCE: 123 (560) μg/l, VC: 1,3 μg/l, CM: 1,3 μg/l. Parantes angiver forskellige oplysninger. 0,5 kg TCE og 0,5 kg DCE Højeste indhold i toppen af magasin. Ingen forurening i bund af magasin. |
| Faneudbredelse | Østlige område, øvre sekundære magasin: >100
m
Vestlige område: ca. 80 m |
| Ethen i grundvand | Ikke målt |
| Øvrige forureningskomponenter i grundvand | Ingen |
| Geokemisk profil | |
| Org. stof i sediment | ikke oplyst |
| Redoxforhold | Aerobt |
| Ilt | Østlige område: 10-13Vestlige område: 11 |
| Nitrat | Østlige område: 17-19
Vestlige område: 14 |
| Sulfat | Østlige område:35-53
Vestlige område: 30 |
| Opløst jern | Østlige område:0,21-0,54 mg/l ? Sandsynligvis påvirkning
fra prøvetagningen
Vestlige område: 0,7 mg/l ? Sandsynligvis påvirkning fra prøvetagningen |
| Methan | Ingen analyser |
| Redoxpotentiale | Ingen analyser |
| NVOC | Ingen analyser |
| pH | 7-7,5 |
| Bicarbonat | Ingen analyser |
| Ionstyrke (ledningsevne) | <100 mS/m |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Gode |
| Tekniker | Ingen |
| Eks. pump & threat | nej |
| Elektricitet, vand, sanitet | nej |
| Afstand til bygninger | Ingen bygninger |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | >500 m |
Resultat af screening
Appendiks F.13 Industrivirksomhed, Svendborg
Vurdering
Der er tale om en eksisterende industrivirksomhed med forurening med TCE og krom(VI). Den væsentligste forurening findes i det øvre sekundære magasin fra ca. 3-7 m u.t.
De geologiske og hydrogeologiske forhold er først og fremmest belyst horisontalt. Der er tale om morænelersaflejringer med mere eller mindre sammenhængende sandlag. Den relativt hurtige horisontale udbredelse af kromforureningen indikerer en relativ stor strømningshastighed.
Grundvandsforureningen er hovedsageligt undersøgt i det øvre sekundære magasin. Det er også her den største forureningsspredning vurderes at være sket. Forureningen er dog ikke fuldtænding afgrænset horisontalt (især kromforureningen) eller vertikalt.
De geokemiske forhold viser aerobe-nitratreducerende forhold i de sekundære magasiner. Det formodes dog at der er mikronicher med mere reducerede forhold. Der er således fundet indhold af cis DCE op til ca. 500 μg/l. Indholdet af VC er mindre end 10 μg/l.
Adgangsforholdene er rimelige. Kildeområdet for TCE forureningen er udendørs, men tæt på bygninger. En stor del af fanen ligger under eksisterende industribygning. Det er dog muligt at udføre boringer og injicere elektrondonor under bygningerne.
Forureningen vurderes egnet til at indgå i projektets fase 2 idet:
- Lokaliteten repræsenterer en typisk østdansk lokalitet hvor forureningsspredningen hovedsageligt sker i sandlag i morænelersaflejringer
- Lokaliteten er interessant, idet der også er en forurening med krom(VI) i grundvandet. Den reduktive deklorering skal både nedbryde de klorerede opløsningsmidler og reducere krom(VI) til krom(III) (som er immobilt i grundvandet).
- Kildeområdet oprenses i marts 2004
Passive metoder med anvendelse af en langsomt frigivende elektrondonor vurderes som den mest relevante metode på lokaliteten.
Konceptuel model
Foto
Isolinje angiver forurening med klorerede opløsningsmidler
| Datablad | |
| Basisoplysninger | |
| Lokalitet | Eksisterende industrivirksomhed, Svendborg |
| Adresse | Svendborg |
| Forureningsaktivitet | Eksisterende industrivirksomhed (maskinfabrik og galvanisering) |
| Nuværende arealanvendelse | Eksisterende industrivirksomhed |
| Risikoforhold | Grundvand |
| Undersøgelsesrapporter | Undersøgelse af affaldsdepot nr. 499-10, Bogensevej 39, Aarup. |
| Tidligere afværge | Afværgepumpning |
| Indsatsområde for afværge | Grundvand, sekundære magasin |
| Indsatsområde for screening | Sekundære magasin |
| Geologi og hydrogeologi | |
| Geologi | Øverst 1 m fyld, herunder mindst 30 m moræneler med indslag af sand. I kildeområdet findes et sandlag omkring 3-7 m's dybde med en mægtighed på 0,3-1,5 m. Tynde sandstriber forekommer i 9 m's dybde i B9 i kildeområdet. I 14-15 m's dybde er der fundet grusindslag med en m's tykkelse. |
| Relevante magasiner for oprensning | Øvre sekundære magasin. Der findes et sammenhængende sandlag i kildeområdet omkring 3-7 m's dybe med en mægtighed på ca. 0,3-1,5 m. I nedstrøms retning bliver sandlaget tyndere og yderst i fane er det mest sandslirer i moræneleren. |
| Sediment | Sand: fin-groft |
| Magasintype | Spændt |
| Grundvandsspejl | Ca. 3 m u.t. |
| Strømningsretning | Nordlig |
| Hydraulisk ledningsevne | Ikke opgivet, men vurderes til ca. 10-5 m/s i sandlagene |
| Gradient | Ikke entydig, men varierer meget fra boring til boring. |
| Porevandshastighed | Ikke opgivet? |
| Forureningsprofil | |
| Jordforurening | TCE: Op til 52 mg/kg TS (B2)Ca. 1000 tons jord forurenet (ca. 50 kg TCE).
Cr(VI): op til 200 mg/kg TS |
| Poreluft | Ikke målt |
| Grundvand | Data fra 2003: TCE: <5.000 μg/l, cDCE μg/l: <150, VC: <5 μg/l
Ca. 5 kg opløst i grundvandet. |
| Faneudbredelse | Den kraftigste grundvandsforurening er spredt ca. 100 m fra kildeområdet. Forureningen er ikke fuldstændigt afgrænset horisontalt eller vertikalt. |
| Ethen i grundvand | < 10 g/l |
| Øvrige forureningskomponenter i grundvand | Cr(VI): I 2003 målt op til 6.100 μg/l i det sekundære grundvand.Fane: Udbredelsen er > 150 m lang og > 80 m bred |
| Geokemisk profil | |
| Org. stof i sediment | Ikke målt |
| Redoxforhold | Aerob-nitratreducerende |
| Ilt | <0,95 – 5,8 (seneste målinger i 2003) |
| Nitrat | <0,5 – 6,8 |
| Sulfat | 22 – 84 |
| Opløst jern | <0,01 – 0,24 |
| Methan | <0,01 |
| Redoxpotentiale | 36 - 168 |
| NVOC | 2,8 – 12, men typisk under 5 mg/l |
| pH | 6,9 – 7,5 |
| Bicarbonat | 330 – 450 |
| Ionstyrke (ledningsevne) | 74 – 108 |
| Logistiske faktorer | |
| Adgangsforhold | Middel: Kildeområde tilgængeligt. En stor del af fane ligger under bygning |
| Tekniker | Ja på virksomheden |
| Eks. pump & treat | Ja |
| Elektricitet, vand, sanitet | ja |
| Afstand til bygninger | <10 |
| Afstand til indvindings-boringer og recipienter | Nærmeste vandindvinding er Grubbemølleværket: 1,2 km
Nærmeste recipient er Trappebækken ½ km øst for virksomheden. |
Resultat af screening
Version 1.0 Februar 2005, © Miljøstyrelsen.