| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Undersøgelse af tab i vandforsyningernes ledningsnet

1 Indledning

Denne rapport omhandler dels en kvantificering af det totale vandtab i vandforsyningsnettet og dels en kvantificering af vandtabet i henholdsvis offentlig og privat ledningsnet. Der foretages en vurdering af datagrundlaget til kvantificeringen af vandtabet og de indgående usikkerheder.

Rapporten skal ses som et bidrag til vurdering af muligheden for bevarelse af grundvandsressourcen og en bæredygtig udnyttelse af denne.

1.1 Problemstilling

I den seneste årrække er der opstået stigende bekymring for grundvandsressourcens kvalitet og kvantitet. Kvalitetsmæssigt bl.a. på grund af forurening med pesticider og nitrat fra landbruget, og kvantitativt på grund af lukning af kildepladser forårsaget af forurening. Dette har bevirket, at der er opstået en stor folkelig og politisk interesse for at spare på grundvandsressourcen dels via vandbesparende foranstaltninger og dels via udnyttelse af alternative vandressourcer herunder blandt andet regnvand og sekundavand.

En tidligere opgørelse (Vandrådet, 1992) af grundvandsressourcen skønnede, at der var ca. 1,8 mia. m3 til rådighed per år. Da 98% af det danske vandforbrug er baseret på grundvand, blev det samtidig vurderet, at der blev indvundet næsten 1 mia. m3 per år.

GEUS' nye opgørelse fra 2003 (Henriksen og Sonnenborg, 2003) om grundvandsressourcens størrelse vurderer nu, at grundvandsressourcen kun er ca. halv så stor, nemlig ca. 1 mia. m3 per år. Den primære forklaring på denne beregningsmæssige reduktion af grundvandsressourcen er, at den nye opgørelse regner detaljeret på hele ferskvandskredsløbet. De nuværende miljømål for vandløb, mht. f.eks. hvor meget vand der skal løbe i dem for at de kunne fungere som opdrætsvand for laksefisk, medfører en væsentlig begrænsning for de vandmængder, der kan indvindes fra grundvandet. Herudover kommer problemer med vandkvaliteten i en del af grundvandsressourcen som i en årrække må afskrives. De nye beregninger foretaget af GEUS er altså baseret på andre forudsætninger end den tidligere beregnede grundvandsressource af Vandrådet.

GEUS lægger vægt på, at de største problemer forekommer i nærheden af de større byer som København, Århus og Odense. Her sker der en voldsom overudnyttelse af grundvandsressourcen, værst i København med en overudnyttelse på mere end en faktor 3, jf. 1.1.

Figur 1.1: Udnyttelsesgrader i 2002 for 48 underområder (faktisk oppumpning i % af vurderet bæredygtig ressource. Søjler viser udnyttelig ressource og faktisk vandindvinding i år 2002 akkumuleret for 10 deloplande/Henriksen og Sonnenborg, 2003/

Figur 1.1: Udnyttelsesgrader i 2002 for 48 underområder (faktisk oppumpning i % af vurderet bæredygtig ressource. Søjler viser udnyttelig ressource og faktisk vandindvinding i år 2002 akkumuleret for 10 deloplande/Henriksen og Sonnenborg, 2003/

Betragtes udviklingen i vandforbruget har dette indtil 1970 været stigende, men på grund af sparekampagner, øgede vandpriser, bedre teknologier og afgifter har tendensen været, at vandforbruget er faldet voldsomt gennem 1980'erne og 1990'erne. I starten af 2000'erne har vandforbruget været stagnerende.

Den nye udmelding fra GEUS har dog bevirket, at der sættes yderligere fokus på en bæredygtig udnyttelse af grundvandsressourcen. I den forbindelse har miljøministeren udmeldt, at vandforbruget skal yderligere reduceres dels via yderligere vandbesparelser i husholdningerne, og dels ved at nedbringe tabet af drikkevand fra vandforsyningsnettet. Fokus skal specielt rettes mod de områder, hvor der allerede i dag sker en overudnyttelse af den lokale grundvandsressource, altså i nærheden af større danske byer.

De kommuner som har et tab af vand i ledningsnettet, som overstiger 10% af den udpumpede vandmængde, skal betale afgift af dette overskydende tab. Dette giver vandværkerne et incitament til at reducere spildet i ledningsnettet til under 10%, idet den ekstra afgift ellers må lægges på vandprisen.

Projektets fokus er rettet mod tabet i vandforsyningsnettet og ikke på de mulige besparelser.

1.2 Problemafgrænsning

Betragtes fordelingen af den totale indvundne vandmængde i Danmark (for 2002) på forbrugskategorier udgør offentlige almene vandværker 37% og private almene vandværker 21%. Tilsammen står de almene vandværker (benævnt ledningsført vand) for 58% af de totale indvundne vandmængder.

Derudover går 23% af det indvundne vand til markvanding, gartneri og sportsanlæg mv., 5% til dambrug, 8% til erhverv og industri, 2% til små ikke almene anlæg, 1% til institutioner med egen indvinding, 0,4% til grundvandssænkning, 2% til afværgeboringer og 1% til anden indvinding. Det vil sige 42% af den totale indvundne vandmængde hører ikke under kategorien ledningsført vand.

I denne rapport behandles vandtabet i vandforsyningssystemerne og dermed kun ledningsført vand. Tab af vand i forbindelse med ikke-ledningsført vand, f.eks. oppumpning af vand til markvanding, gartneri og sportsanlæg mv., vil ikke blive behandlet yderligere. Det anbefales dog, at en sådan undersøgelse i værksættes, hvor forbrugskategorier som markvanding, gartneri, dambrug mv. undersøges, og vandforbruget optimeres set i forhold til grundvandsressourcen og brug af alternative vandressourcer.

I overvejelserne omkring hvor den største vandbesparelse kan opnås er det væsentligt at inddrage miljømæssige-, sundhedsmæssige- og økonomiske konsekvenser. Det ligger ikke indenfor dette projekts rammer at foretage en overordnet vurdering af, hvilke løsninger der ud fra et samfundsmæssigt synspunkt er de optimale at opprioritere.

1.3 Fremgangsmåde

For at kvantificere vandtabet i vandforsyningsnettet på landsplan, på amtsniveau og på kommuneniveau, er der indsamlet oplysninger om vandtab i ledningsnettet fra udvalgte vandforsyninger, fra lækagesporingsvirksomheder og fra foreninger. Der er desuden foretaget et litteraturstudie for at få et indblik i dataomfanget.

Der er taget kontakt til såvel store som små vandforsyninger geografisk fordelt på Sjælland, på Fyn og i Jylland. Følgende vandforsyninger er kontaktet:

  • Herlev
  • Kolding
  • Randers
  • Nykøbing Falster
  • Ballerup
  • Greve Strand
  • Esbjerg
  • TRE-FOR
  • Frederikshavn
  • Farum
  • Helsingør
  • Hvidovre
  • Næstved
  • Rødovre
  • Horsens
  • Frederikshavn
  • Københavns Energi
  • Gentofte
  • Odense Vandselskab
  • Nyborg
  • Herning (EnergiGruppen Vand A/S)
  • Brøndby
  • Tårnby
  • Kerteminde
  • Glostrup
  • Thisted
  • Silkeborg
  • Lyngby-Taarbæk
  • Søllerød
  • Århus (ÅKV - VAND)

Der er i forbindelse med GEUS nye ressourceopgørelse fra 2003 sat fokus på overudnyttelse af grundvandsressourcen i forbindelse med større danske byer. Derfor er byer som København, Odense og Århus behandlet meget detaljeret set i forhold til de resterende byer/vandforsyninger.

Foruden vandforsyninger er oplysninger fra følgende foreninger eller relevante virksomheder indhentet:

  • Hovedstadens vandsamarbejde
  • DANVA
  • GEUS
  • Danmarks Statistik
  • FVD

Formålet med kontakten til ovennævnte foreninger har været at få et overblik over samlede datamængder og bearbejdninger. F.eks. udarbejder DANVA hvert år Vandforsyningsstatistikken, hvor nøgletal fremlægges og kommenteres fra udvalgte vandforsyninger.

Lækagevirksomheder er ligeledes kontaktet for at indsamle erfaringer om lækagesporing og størrelsen af vandtab i udvalgte ledningsnet. Følgende virksomheder er kontaktet:

  • Dansk Isotop
  • Aqua Lækagesporing
  • Ankers lækagesøgning ApS
  • Danmarks Termografiske Selskab ApS
  • Kobberøe
  • Leif Koch A/S
  • Roskilde Kabel- & Rørteknik

Der er sideløbende med udarbejdelse af projektet udført et litteraturstudie med det formål at finde relevante artikler, nyhedsbreve m.v. for at identificere vandforsyninger, hvor fokus har været eller er rettet på reduktion af vandtab i ledningsnettet.

1.3.1 Usikkerhed på data

Data fra Danmarks Statistik og DANVA er forbundet med stor usikkerhed, da rapporteringen af data omhandlende forbrugt vand og vandtab fra vandforsyningerne er baseret på en frivillig ordning. Det vil sige, at vandforsyninger med et stort tab et år kan undlade at rapportere data for dette år. Desuden er der ingen egentlig kontrol af den udpumpede vandmængde fra vandforsyningerne, hvilket ligeledes medfører en usikkerhed i tallene.

For at vurdere data yderligere burde der indledes en undersøgelse, hvor data hentes direkte fra alle vandforsyninger og ikke fra de rapporterede tal til DANVA og Danmarks Statistik. Så længe der ikke er indberetningspligt af alle data og ingen kontrol med aflæsningen, kan der stilles spørgsmålstegn ved data. Det må herudfra forventes, at de beregnede tal for vandtab, er et minimumstab. Såfremt der blev indført kontrol med vandmængderne og indberetningspligt ville tabet (umålt forbrug) sandsynligvis vise sig at være større.

 

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |



Version 1.0 Februar 2005, © Miljøstyrelsen.