| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Undersøgelse af tab i vandforsyningernes ledningsnet
2 Vandforsyningsnettet
I dette kapitel gives en generel introduktion til vandforsyningssystemet i Danmark. Systemet opdeles i ledningstyper, og skellet
mellem offentlig og privat ledningssystem diskuteres, herunder ansvar for brud og vandspild. Desuden gennemgås de gældende
regler for indberetningspligt til relevante myndigheder med udgangspunkt i de registrerede data i vandforsyningsnettet.
2.1 Vandforsyningsnettets funktion og opbygning
Vandforsyningsnettets funktion er at levere rent vand i rimelig mængde til forbrugerne (husstande, erhverv mv.). Alle har ret til
forsyning med vand til almindeligt forbrug, hvis ejendommen ligger i et forsyningsområde. Stort set hele Danmarks vandforsyning er
baseret på oppumpning af grundvand. Kun en meget beskeden del stammer fra overfladevand.
Vandforsyningsnettet opdeles almindeligvis i:
- Råvandsledninger
- Hovedledninger
- Forsyningsledninger
- Stik-/jordledninger
På figur 2.1 er de vigtigste ledningstyper vist på en oversigtstegning af et vandforsyningssystem. Det fremgår, at råvandsledninger
fører det oppumpede grundvand fra boringerne til vandværket, hvor vandet gennemgår en behandling for at opnå en tilfredsstillende
kvalitet. Fra vandværket fører hovedledningerne vandet til distributionsnettet. Hovedledninger er altså overordnede ledninger uden
afgreninger til de enkelte ejendomme. Forsyningsledninger fordeler vandet i et afgrænset forsyningsområde, og distribuerer det fra
forsyningsledninger til matrikelskel via stikledninger. Stikledningens forlængelse fra matrikelskel ind til forbrugerens
installationsledninger benævnes jordledningen.
Et vandværk kan ofte forsyne flere forsyningsområder, hvilket er illustreret nederst på figur 2.1, hvor vandværket forsyner såvel
forsyningsområde I som forsyningsområde II. Transportledninger er ledninger, som forbinder forsyningsområder med hinanden.
Det fremgår ligeledes af figur 2.1, at der måles på den indvundne vandmængde. Der måles ofte også på den udpumpede
vandmængde fra vandværket, selvom dette jf. afsnit 2.4 ikke er lovpligtigt. Ikke alle vandforsyninger har måler på de enkelte
boringer. Til at fastsætte den indvundne vandmængde i dette tilfælde anvendes ofte den udpumpede vandmængde, som tillægges
vandværkets eget forbrug til filterskylning mv. Der måles normalt ikke på strækningen fra vandværket til forsyningsområdet eller i
selve forsyningsområdet. En del vandforsyninger er dog i de senere år begyndt at opdele nettet i sektioner og måle forbruget i hver
sektion med henblik på overvågning af forbrug, lækagetab mv. Til gengæld måles ved indgang til husstanden, således at forbruget til
hver ejendom kan aflæses. Der er indført et kontrolsystem der sikrer at måleren hos forbrugeren viser rigtigt. Kontrolsystemet skal
sikre, at målernes fejlvisning højst er plus eller minus 4%. Målerne på vandværket er ikke omfattet af en tilsvarende kontrol.
Figur 2.1: Vandforsyningssystem med ledningstyper og placering af målere. Øverst ses en principskitse af et vandforsyningssystem
fra boring til forbruger. Nederst ses en ledningsskitse med angivelse af ledningstyper og placering af målere i systemet.

2.1.1 To typer af vandforsyningsnet
Der findes to typer ledningsnet i Danmark:
- Forgrenede net
- Ringforbundne net
I et forgrenet net kan vandet kun komme ud til forbrugsstedet ad en vej dvs. vandet løber altid i samme retning. Dette bevirker, at
nettet er sårbart overfor ledningsbrud, idet forsyningen afbrydes til de forbrugere, som ligger nedstrøms bruddet. Forgrenede net
benyttes sjældent i byområder, men i det åbne land er mange af de spredt beliggende ejendomme tilsluttet vandledninger uden
ringforbindelser.
På figur 2.1 er forsyningsområdet vist som et ringforbundet net, hvor ethvert punkt i nettet forsynes med vand fra mindst to
retninger. Dette giver større forsyningssikkerhed i forbindelse med brud på ledningsnettet. Ulempen ved ringforbundne net er til
gengæld, at vandet visse steder kan komme til at stå stille i lang tid med risiko for, at vandkvaliteten forringes.
Betragtes de forskellige typer af ledninger vist på figur 2.1, vil hovedledninger ofte være opbygget som dobbeltledninger fra
vandværket til forsyningsområdet, da disse ledninger er altafgørende for forsyningen. Forsyningsledninger kan være opbygget enten
som ringledninger eller som forgrenede ledninger. Stikledninger vil altid være forgrenede ledninger ligesom installationsledninger.
2.2 Offentlig- og privat del af vandforsyningsnettet
Vedligeholdelse og ansvar for alle ledninger, på nær jordledninger, påhviler vandværket og dermed vandforsyningen. Stikledninger
går fra anboringen på forsyningsledningen til forbrugerens matrikel (grundskel). Den offentlige stikledning fortsætter over i den
private jordledning ved matrikelskel. Der forefindes ingen regler for, hvor stophanen, der adskiller den offentlige del fra den private
del af stikledningen, skal placeres, men oftest placeres den i skellet, jf. figur 2.2.
Afregningsmåler placeres normalt umiddelbart efter jordledningens indføring i ejendommen. Den skal være beskyttet mod frost og
utilsigtet opvarmning. Alternativt placeres den i målerbrønd på jordledningen.
På figur 2.2 ses en plantegning, der viser, hvorledes et ledningsnet kunne se ud ved overgangen fra offentlig stikledning til privat
jordledning. Der er vist to alternativer for placering af stophanen.
Figur 2.2: Eksempel på hvordan plantegning af ledningsnet kunne se ud i overgangen mellem offentlig og privat del af ledningsnettet.

Med den nuværende lovgivning, normalregulativ for kommunale/private vandforsyninger, 2003, går grænsen for forbrugerens
ansvar ved matrikelskellet. Dette gælder uanset, hvor stophanen er placeret. Vandforsyningen kan selv bestemme, hvor stophanen
skal placeres. Hvis den placeres på stikledningen, er den vandværkets ejendom, og vandværket skal derfor vedligeholde den.
Almindeligvis bliver stophanen placeret i fortovet ved skel, så vandforsyningen til hver tid har mulighed for at afbryde leverancen af
vand.
I tabel 2.1 og 2.2 gengives et uddrag fra "Normalregulativ for private vandforsyninger" /Vejledning fra Miljøstyrelsen Nr. 4, 2003/
Tabel 2.1: Vedr. stikledninger.
5.1 |
Stikledninger med eventuelle afspærringsanordninger anlægges
af, vedligeholdes af og tilhører vandforsyningen. Alt arbejde
med stikledninger skal udføres af autoriserede VVS-installatører
eller af vandforsyningens personale, jf. bestemmelserne i By- og Boligministeriets
bekendtgørelse nr. 70 af 1. februar 2001 om undtagelse fra
krav om autorisation for så vidt angår gas- og vandforsyningsvirksomheder
og ejere af afløbsanlæg. |
5.2 |
Hver ejendom skal have sin særskilte stikledning. Stikledningen
skal normalt indlægges fra forsyningsledningen i den gade eller
vej, hvortil ejendommen har facade (adgangsvej). |
Hvis stikledning fremføres over privat grund, skal retten
til dens anlæg, benyttelse og vedligeholdelse sikres ved deklaration,
der skal tinglyses på den/de respektive ejendomme. |
5.3 |
Vandforsyningen kan omlægge en stikledning ved udstykning,
om- eller tilbygningsarbejder, ændringer i forbruget eller lignende,
som indebærer, at stikledningsdimensionen bør ændres.
I så fald må ejendommens ejer afholde udgifterne til omlægningen.
Tilsvarende gælder, hvis ejeren selv ønsker stikledningen
omlagt. |
5.4 |
Vandforsyningen kan afbryde stikledningen til en ubenyttet ejendom
ved forsyningsledningen for ejers regning. |
5.5 |
Ejer af en ejendom skal omgående give vandforsyningen meddelelse
om indtrufne eller formodede fejl, herunder utætheder ved stikledninger
og stophaner. |
Tabel 2.2: Vedr. spild.
10.1 |
Vand fra vandforsyningen må, bortset fra brand under indsats
eller andre nødstilfælde, ikke benyttes til andet formål
eller i større mængde end den benyttelse, som vandforsyningen
har fastsat, eller som med rimelighed kan antages at ville finde sted
fra de tilladte vandinstallationer. |
Spild af vand ved mangelfuld lukning af vandhaner eller ved anden
uforsvarlig adfærd er ikke tilladt. |
Rindende vand må ikke bruges til køleformål,
medmindre vandforsyningen har givet særlig tilladelse hertil.
|
10.2 |
Hvis vandspild, som ovenfor nævnt, foregår fra vandinstallationer
før afregningsmåleren, kan vandspildet forlanges betalt
af ejendommens ejer ud over det almindelige driftsbidrag. |
Størrelsen af vandspildet vil i så fald blive fastsat
ved vandforsyningens skøn efter forhandling med ejeren. |
Forbrugeren har ansvar for sit eget ledningsnet fra skel til forbrugshaner. Men da alt vandspild skal kunne dokumenteres, vil der i
de fleste tilfælde hvor et vandspild konstateres være tale om eftergivelse af vandspild før måler. Vandspild fra skel til måler vil
derved være en udgift, som påhviler vandværket, medmindre vandværket entydigt kan fastslå størrelsen af vandspildet.
Såfremt der ikke sker eftergivelse af vandspildet, skal forbrugeren betale hele vandspildet svarende til et års forbrug + 300 m3,
resten kan blive eftergivet, jævnfør Lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand, 2001.
Den offentlige del af vandforsyningsnettet udgør normalt langt den største del. Betragtes for eksempel Københavns ledningsnet,
udgjorde den totale længde pr. 1. december 2003 1.113 km. Registreringerne i København omfatter kun den offentlige del af
ledningsnettet, som fordeler sig på 156 km hovedledning (14%), 775 km forsyningsledning (70%) og 182 km stikledning (16%).
Der er 33.933 stk. stikledninger dvs. i gennemsnit lidt over 5 m pr. stikledning. Selv hvis jordledningen er dobbelt så lang som
stikledningen udgør den private del under 25% af den totale ledningslængde.
2.3 Vandbalance og definitioner i et vandforsyningsnet
På figur 2.1 blev placeringen af målere i et vandforsyningssystem vist. Ud fra disse målere er det muligt at bestemme følgende
størrelser:
- Den indvundne vandmængde
- Den udpumpede vandmængde
- Den forbrugte vandmængde
På figur 2.3 er der opstillet en vandbalance for et vandforsyningssystem, hvor den indvundne, den udpumpede og den forbrugte
vandmængde er angivet. Forskellen mellem den indvundne vandmængde og den udpumpede vandmængde er primært forbrug af
vand til filterskylning på vandværket. Det er valgt at angive den udpumpede vandmængde som 100%. Undervejs fra vandværket
gennem hovedledninger, forsyningsledninger og stikledninger til hver enkelt ejendom sker der et tab, som vil variere fra år til år og
fra vandforsyning til vandforsyning. Tabet kan opgøres i lækagetab på ledningsnettet, udskylning af vandforsyningsledninger,
skylning af kloakledninger, brandslukning, umålt vand til entreprenører og fejl ved vandmålere. Tabet angivet på figur 2.3 er anslået
til mellem 8% og 23%. Tallene stammer fra 1980 og må forventes at være lavere i dag. Senere i rapporten angives det, at
landsgennemsnittet for tabet er på 6% i 2002, men at der er stor variation mellem de forskellige vandforsyninger.
Figur 2.3: Vandbalance for et vandforsyningssystem, hvor indvundne, udpumpede og forbrugte vandmængde er vist. Forskellen
mellem indvundne og udpumpet vandmængde er forbrug internt på vandværket til blandt andet filterskylning. Forskellen mellem
udpumpet og forbrugt vandmængde er tab defineret som lækagetab, udskylning af vandledninger, udskylning af kloakledninger,
brandslukning, aftapning af hensyn til frostskader, umålt vand til entreprenører og fejl ved vandmålere. NB: Tallene på figuren
stammer fra 1980. /Lækageundersøgelse - Vandtab og lækager på vandforsyningers ledningsnet, 1980/

2.3.1 Definitioner af vandtab
Vandtabet i et forsyningssystem er reelt et umålt forbrug, da hele tabet ikke er direkte tab men reelt forbrug til blandt andet
brandslukning. Det er dog valgt at betegne det umålte forbrug under et som tab. Tabet kan angives på flere forskellige måder.
Tabet kan defineres som et procentvis tab set i forhold til den udpumpede vandmængde, hvilket er tilfældet på figur 2.3. Ved
angivelse af tabet i procent er det muligt at sammenligne data fra år til år for den samme vandforsyning. Det er dog ikke muligt at
sammenligne tabet for forskellige vandforsyninger, da ledningsnettets længde ikke er medtaget i sammenligningen. I sådanne tilfælde
benyttes det specifikke tab, der er defineret som tab i kubikmeter per kilometer ledninger per tidsenhed (f.eks. år eller døgn). Ved
at benytte det specifikke tab kan forskellige vandforsyninger sammenlignes direkte. Tabet er dog afhængigt af andre faktorer end
ledningslængden, f.eks. ledningsnettets alder og materialesammensætning. F.eks. vil en ny by med PE-ledninger ikke være direkte
sammenlignelig med en gammel by med støbejernsledninger. Desuden kan vandtabet angives som totalt tab i kubikmeter per
tidsenhed. Denne størrelse kan igen benyttes til at sammenligne data fra år til år for samme vandforsyning, men ikke til at
sammenholde data fra flere vandforsyninger.
2.4 Regler om indberetning og behandling af data fra vandforsyningen
For alle vandforsyninger som indvinder mere end 3.000 m3 om året, som forsyner mindst 10 ejendomme, eller som anvendes til
vanding af landbrugsafgrøder eksisterer der, jf. lov nr. 130 af 26. februar 1999 om vandforsyning mv.
(http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/A19990013029-REGL) samt bekendtgørelse nr. 871 af 21. september 2001 om
vandkvalitet og tilsyn med vandforsyningsanlæg (http://www.retsinfo.dk/_GETDOCM_/ACCN/B20010087105-REGL),
indberetningspligt for så vidt angår den indvundne vandmængde til kommunalbestyrelsen.
Kommunalbestyrelsen videresender data til amtsrådet, der derefter rapporterer til GEUS.
DANVA modtager oplysninger om indvundne vandmængder, udpumpede vandmængder, forbrugte vandmængder og vandtab
direkte fra vandforsyningerne. Ordningen er baseret på en frivillig ordning. Dette bevirker, at vandtabet beregnet herved ikke er
direkte sammenligneligt med beregninger ud fra den kommunale indberetning. Datagrundlaget for de enkelte år kan være meget
forskelligt, da vandforsyningerne kan vælge ikke at indberette data om forbrugt vandmængde og dermed vandtab til DANVA.
DANVA udarbejder hvert år på basis af de indberettede data statistikker, der illustrerer udpumpede vandmængder, forbrugte
vandmængder samt vandtabet for hver enkelt vandforsyning, der har indberettet data.
Overfor Told & Skat er der indberetningspligt for den udpumpede vandmængde samt faktureret vandmængde (svarende til
forbrugt vandmængde). Ved at sammenligne udpumpet vandmængde med faktureret vandmængde kan det umålte forbrug
(vandtabet) bestemmes.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Februar 2005, © Miljøstyrelsen.
|