Miljøprojekt, 985 – Undersøgelse af tab i vandforsyningernes ledningsnet

Undersøgelse af tab i vandforsyningernes ledningsnet

3 Belastning af vandressourcen

3.1 Faldende vandforbrug
3.2 Vandprisens sammensætning og udvikling
- 3.2.1 Den grønne afgift

I dette kapitel beskrives, hvorledes grundvandsressourcen forbruges dels som ledningsført vand i forsyningssystemerne og dels som ressource til blandt andet markvanding, gartnerier og dambrug m.v. Vandforbrugets og vandprisens udvikling gennem de sidste mange år vises og beskrives.

3.1 Faldende vandforbrug

På figur 3.1 ses udviklingen i vandforbruget i perioden 1989 til 2002. Forbruget er vist dels som det totale forbrug og dels som forbrug fordelt på formål. Opgørelsen af vandforbruget stammer fra Danmarks Statistik. Kilderne, der danner baggrund for opgørelsen i Danmarks Statistik, er for det ledningsførte vand Vandstatistikken fra Dansk Vand- og Spildevandsforening (DANVA) og for indvinding fra egen vandforsyning, Grundvandsovervågningsrapporten fra Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse (GEUS).

Det totale vandforbrug har i perioden 1989 til 2002 været faldende. Den væsentligste årsag til det mindre vandforbrug er, dels at der bruges mindre vand til erhvervsvanding, der hovedsageligt er landbrugets forbrug af vand til markvanding, og dels at vandforbruget i husholdningerne er blevet mindre. Det skal dog bemærkes, at de øvrige forbrugstyper ligeledes er faldet i den betragtede periode.

Det totale vandforbrug i Danmark var på 646 mio. m³ (ekskl. vandforbrug til filterskylning mv. 8 mio. m³) i 2002. Det svarer til ca. 330 liter per indbygger per dag.

Figur 3.1: Vandforbrugets udvikling i perioden 1989 til 2002. /Danmarks Statistik/

Klik her for at se figuren.

I denne rapport, er der som beskrevet i kapitel 1, fokus på det vandforbrug, der er defineret som ledningsført vand. Det vil sige de 3 grupper vandværksvand: tab mv., industri og husholdninger på figur 3.1. På figur 3.2 er disse bidrag vist som et samlet forbrug.

Vandforbruget i 2002 fordeler sig på husholdninger 39%, industri mv. 33%, tab på ledningsnettet 4% og erhvervsvanding 24%. Forbruget til erhvervsvanding varierer meget fra år til år, men i 2002 var det på det laveste niveau inden for de seneste ti år. Forbruget til erhvervsvanding er blandt andet afhængig af nedbøren, og i årene efter 1998 har der været meget nedbør i planternes vækstsæson, og dette har mindsket behovet for vanding.

Figur 3.2: Udviklingen i vandforbruget for det ledningsførte vand i perioden 1982 til 2002. /Danmarks Statistik/

Figur 3.2: Udviklingen i vandforbruget for det ledningsførte vand i perioden 1982 til 2002. /Danmarks Statistik/

Vandforbruget i husholdningen er faldende dels på grund af højere vandpriser og dels på grund af øget miljøbevidsthed hos befolkningen. Dertil kommer teknologisk udvikling som f.eks. toiletter med lille og stort skyl. Det daglige forbrug af vand til husholdningsformål er faldet fra 172 liter til 126 liter per person i perioden 1992 til 2002.

Vandforbruget for hele landet i 2001 og 2002 er vist i tabel 3.1. Desuden er vandforbruget for 2002 vist for de forskellige amter. Det ses, at der udover den almene vandforsyning forbruges en del via egen vandforsyning.

Tabel 3.1: Forbruget af vand for 2001 og 2002 i mio. m³. (København mv. omfatter Københavns Amt samt Københavns og Frederiksberg Kommuner). Forbruget i 2002 er også vist på amtsniveau. /Danmarks statistik/

Klik her for at se tabellen.

Der ses store regionale forskelle. Blandt andet var forbruget i Frederiksborg Amt på ca. 26 mio. m³ i 2002, svarende til 187 liter per indbygger per dag, mens der i Ringkøbing Amt blev forbrugt små 97 mio. m³, svarende til 964 liter per indbygger per dag. Den store forskel skyldes især, at der bruges meget vand til markvanding i Vestjylland.

3.2 Vandprisens sammensætning og udvikling

Den gennemsnitlige forbrugeroplevede vandpris i Danmark i 2002 var på 35 kroner per m³. Til sammenligning var prisen i 1993 18,51 kroner per m³. Prisen for vand er dermed steget med 87% siden 1993. Den voldsomme stigning skyldes hovedsageligt højere statslige afgifter. Det faldende vandforbrug er ligeledes en faktor, der bevirker, at vandpriserne stiger.

På figur 4.3 ses udviklingen i vandprisen og dens sammensætning i perioden 1993 til 2002.

Prisen for en kubikmeter vand i 2002 er sammensat af flere bidrag. En variabel vandafgift der fastsættes af den enkelte vandforsyning, en fast statsafgift, en statslig spildevandsafgift, VOMS, moms, fast afgift til spildevand og en vandafledningsafgift.

Det fremgår af figur 3.3, at VOMS'en blev introduceret i 1994, mens den statslige spildevandsafgift først blev introduceret i 1998.

Figur 3.3: Udviklingen i vandprisen og dens sammensætning i perioden 1993 til 2002. /Vandforsyningsstatistikken 1993 til 2002/

Figur 3.3: Udviklingen i vandprisen og dens sammensætning i perioden 1993 til 2002. /Vandforsyningsstatistikken 1993 til 2002/

3.2.1 Den grønne afgift

VOMS'en er en vandskat - grøn afgift - som regeringen har indført for at øge befolkningens bevidsthed om vandforbruget. Afgiften betyder, at forbrugerne fra 1994 har skullet betale 1 kr. pr. m³ vand (1,25 kr. inkl. moms), stigende med 1 kr. om året til 5 kr. pr. m³ (6,25 kr. inkl. moms) i 1998. Siden 1998 har den ligget på dette niveau.

Staten har store indtægter fra afgift på ledningsført vand. Denne afgift gav i 1998 en indtægt på 1,6 milliarder kr. til statskassen /Godt vand og vand nok –hele tiden, 2000/.

Forbrugerne afregner overfor vandværket og vandværket afregner overfor staten. Den grønne afgift, der er indført med "Lov om afgift af ledningsført vand", betyder at der af kommunen/vandværket betales en statsafgift af minimum 90% af den udpumpede vandmængde. Det kan således blive dyrt for kommunen/vandværket, hvis tabet er større end 10%.

Pr. 1.1.1999 skulle alle boligejere have installeret vandmålere, så der betales for det faktiske vandforbrug i den enkelte ejendom. Dette giver endnu et økonomisk incitament til at spare på vandet. Med de nuværende vandpriser koster "normalforbruget" inkl. grønne afgifter omkring 5.000 kr. om året pr. husstand. Ved utætte installationer kan forbruget, og dermed prisen nemt blive fordoblet.

Forbrugerne er dog sikret mod meget store økonomiske konsekvenser af vandspild ved brud på skjulte installationer i henhold til "Lov om ændring af lov om afgift af ledningsført vand", 2001. Denne lov giver told- og skattemyndighederne adgang til i visse tilfælde at eftergive afgift af ledningsført vand, når en forbruger udsættes for vandspild, der er forårsaget af brud på skjulte vandinstallationer. Ved vandspild fra lækager på skjulte installationer hos private forbrugere opkræves kun fuld vandafgift og statsafgift af op til 300 m³ udover normalforbruget. For vandspild herudover kan forbrugeren søge om eftergivelse af vandskatten. Herudover eftergives vandafledningsafgiften, såfremt det kan dokumenteres, at vandet ikke er ledt til kloak.

I de tilfælde, hvor der gives fritagelse, skal forbrugeren faktureres for vandafgift og statsafgift af det samlede målte vandforbrug, og efter Told & Skats godkendelse af fritagelse skal der udskrives separat kreditnota på såvel vandafgift som statsafgift. Den fulde leverede vandmængde indgår dermed i opgørelse over, hvorvidt vandværkets samlede leverede vandmængde udgør over eller under 90% af den udpumpede vandmængde.

Ved vandspild fra lækager på synlige installationer hos private forbrugere samt ved lækager på alle installationer hos erhverv eller institutioner opkræves som hovedregel fuld statsafgift og fuld vandafgift af hele vandspildet. Hvis vandværkets bestyrelse vurderer, at vandspildet er uforskyldt - og det er større end 300 m³, kan bestyrelsen dog beslutte kun at opkræve vand- og statsafgift for en vandmængde svarende til det normale vandforbrug plus 300 m³.