| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Måling af den aktuelle flux mellem renseri og lejlighed på 2 lokaliteter
4 Måleomstændigheder og metoder
4.1 Renserier og lejligheder
4.1.1 Renserier
Begge renserier var i drift i hele måleperioden.
Et resume over de valgte renserier er samlet i tabel 4.1 Af bilag I fremgår byggetekniske oplysninger, oplysninger om ventilationsforhold samt en skitse af de anvendte rum til målingerne.
Tabel 4.1. Beskrivelse af renserier
Renseri |
Renseri 1 |
Renseri 2 |
Rensevæsker |
Tetrachlorethylen |
Tetrachlorethylen |
Bygningens opførelsesår |
ca. 1890 |
Starten af 1900 |
Etageadskillelse |
Bræddegulv m. indskud og puds |
Bræddegulv m. indskud og puds |
Loftsmembran/ventileret loft |
Nedsænket loft udført af dobbelt lag gipsplader. Mellemrummet
mellem lofterne er ventileret |
Valutex klæbet direkte på loftet |
Etablering af membran/ventileret loft |
Januar 2004 |
November 2003 |
Renserimaskine |
|
|
Type |
AMA Universal m35E |
Union L840 U200 |
Alder |
Ca. 9 år |
Ca. 1 år |
Udsugning |
Ja |
Ja |
Ventilation |
|
|
Punktudsugninger |
Ja |
Ja |
Rumventilation |
Ja |
Ja |
|
|
|
Godkendelse fra kommunale myndigheder foreligger |
Ja |
Ja |
Tidligere målinger for tetrachlorethylen (årstal) |
3,1 mg/m3*(2001) |
2,5 mg/m3*(2001) |
*: måleperiode 2 dage
Projektgruppen kunne ved gennemgang af begge renserier konstateret at de levede op til bekendtgørelsen krav til ventilation, afkastforhold, tætninger mv.
4.1.2 Lejligheder
Begge lejligheder var beboet i hele perioden. En kortfattet beskrivelse af lejlighederne er samlet i tabel 4.2. Bilag I indeholder en detaljeret beskrivelse af lejlighederne på begge lokaliteter.
Tabel 4.2. Beskrivelse af lejligheder
Lejlighed |
Lejlighed 1 |
Lejlighed 2 |
Placering |
Over renseri 1 |
Over renseri 2 |
Areal |
70 m2 |
140 m2 |
Volumen |
168 m3 |
351 m3 |
Antal rum |
6 |
9 |
Mekanisk ventilation (emhætte, udsugning mm.) |
Emhætte |
Emhætte |
Tidligere målinger for tetrachlorethylen (årstal) |
0,53 mg/m3*(2001) |
8,6 mg/m3*(2001) |
*: måleperiode 14 dage
4.1.3 Registrering af aktiviteter
Under alle målerunder samt i de mellemliggende hvileperioder har beboere og renseriejere registreret forhold omkring udluftning og driftsforhold. Det blev henstillet overfor beboerne og renseriejerne, at
boliger og renseri skulle anvendes så normalt som muligt i forsøgsperioden. Beboeres og renseriejeres registreringer er samlet i bilag II. Det fremgår, at der ikke har været unormale forhold mht. udluftning
eller drift.
I nedenstående skemaer (tabel 4.3 og 4.4) er de vigtigste informationer vedr. aktiviteter i hhv. renseri og lejlighed på de 2 lokaliteter opsummeret. Der er trods talrige rykkere endnu ikke lykkedes at få
oplysningerne fra renseri 1.
Tabel 4.3: Registrerede aktiviteter i renserierne i undersøgelsesperioden.
charge: rensninger
Renseri |
Renseri 1 |
Renseri 2 |
Forsøgsrunde |
1 |
2 |
3 |
1 |
2 |
3 |
Antal rensede charge pr. dag i perioden (gennemsnit pr. dag) |
- |
2,671)
Måledage: 15
Prod. dage: 11
|
2,81)
Måledage: 18
Prod. dage: 12
|
2,71)
Måledage: 15
Prod. dage: 6
|
5,23,11)
Måledage: 15
Prod. dage: 11
|
5,23,11)
Måledage: 15
Prod. dage: 11
|
Ventilation i drift (timer pr. dag) |
- |
24 |
24 |
24 |
24 |
24 |
Antal timer pr. dag med døre og vinduer åbne |
- |
2 |
2 |
2,9 |
6,3 |
3,9 |
Antal timer med dør til bagtrappe åben |
- |
0 |
0 |
2,2 |
3,8 |
2,4 |
1) Udregnet på baggrund af totale antal charge og produktionsdagene i måleperiode, dvs. at fridage ikke er medregnet
2) Udregnet på baggrund af alle dagene I måleperioden
-: data ikke til rådighed
Tabel 4.4: Registrerede aktiviteter i lejlighederne i undersøgelsesperioden.
Lejlighed |
Lejlighed 1 |
Lejlighed 2 |
Forsøgsrunde |
1 |
2 |
3 |
1 |
2 |
3 |
Emhætte i drift (timer i alt i hele perioden) |
2 |
1,5 |
2,5 |
0,1 |
0,3 |
1 |
Antal timer med døre eller vinduer åbne, i alt |
36 |
4 |
2 |
7 |
20 |
30 |
Antal timer med dør til bagtrappe åben, i alt |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
0 |
-: Ikke oplyst
4.2 Målemetoder
4.2.1 Sporgasmålinger
Sporgasmålinger er foretaget i henhold til den af Miljøstyrelsen udviklede metode (Miljøstyrelsen 2003). Bilag V indeholder en nærmere beskrivelse af metoden.
Dosering af sporgasser i lejligheder og renserier blev foretaget ved fordampning af sporgasserne fra diffusionsbeholder, se figur 4.1.
Figur 4.1 : Skitse af diffusionsbeholder

Måling af sporgaskoncentrationen foregik med diffusive monitorer af Radiello-typen. Opsamling af sporgasserne sker som følge af diffusiv transport fra omgivelserne mod adsorbentmaterialet, som i dette
tilfælde er aktivt kul.
På hver lokalitet blev der fordelt tre sporgaskilder i renseri og lejlighed. Type af sporgas, placering etc. fremgår af tabel 4.5.
Tabel 4.5: Placering og type af sporgaskilder i renseri og lejlighed
|
Renseri |
Lejlighed |
Sporgastype |
PP2 |
PP3 |
Antal positioner |
3 |
3 |
Placering |
Ca. 1,8 m over gulv |
ca. 1,8 m over gulv |
Sporgaskilderne blev opsat 2-3 dage før samplerne.
Samplerne blev fordelt på et antal positioner (horisontalt) på lokaliteterne. Tabel 4.6 viser en oversigt over antal og placering af samplere.
Tabel 4.6: Placering og antal af samplere i renseri og lejlighed
|
Renseri |
Lejlighed |
Antal samplerpositioner |
3 |
3 |
Placering |
3 horisontale positioner |
3 horisontale positioner |
Sporgaskilder og samplere samt temperaturfølere blev placeret på fremspringende hjørner af reoler og vægge samt nedhængt fra loftet.
Sporgaskilder og samplere blev nedtaget samtidig efter ca. 14 dages eksponering.
Samplere til udeluftmålinger blev placeret på facaden af ejendommen i nærheden af renseriets indgangsdør. Samplerne var placeret i et "shelter", som beskyttede mod regn.
I Eurofins Danmark A/S' laboratorium blev samplerne analyseret for indhold af PP2 og PP3 ved gaskromatografi med masseselektiv detektion (GC/MS).
4.2.2 Målinger for tetrachlorethylen
Måling for tetrachlorethylen i lejlighederne er foretaget som 14 dages gennemsnitsmålinger.
Til måling er anvendt diffusiv (passiv) metode med opsamling på Chromosorb 106 og efterfølgende analyse ved gaskromatografi med masseselektiv detektion.
I renserierne er anvendt diffusiv metode med opsamling på aktiv kul (Radiello-samplere) og efterfølgende analyse med solvent desorption og gaskromatografi med masseselektiv detektion.
4.2.3 Temperaturmålinger
Temperaturmålinger er foretaget med kontinuert registrerende kalibrerede dataloggere af typen CelciPicks.
Måleudstyret var i hele perioden placeret centralt i renserier og lejligheder, mellem 1,5 og 2,0 m over gulv.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.
|