| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |
Måling af den aktuelle flux mellem renseri og lejlighed på 2 lokaliteter
5 Resultater
5.1 Flux-målinger
Alle enkeltresultater findes i bilag VI.
Resultaterne er resumeret i nedenstående tabel 5.1.
Tabel 5.1: Flux (luftoverførsel) mellem renseri og lejlighed (m3/time)
Måletidspunkt |
Lokalitet 1 |
Lokalitet 2 |
1. målerunde |
<0,12 |
<0,14 |
2. målerunde |
<0,09 |
2,8 |
3. målerunde |
<0,08 |
<0,21 |
<: betyder mindre end
Som det fremgår var det i fem af seks målerunder ikke muligt at påvise transport af sporgasser fra renseri til lejlighed overhovedet. Omregnet til luftmængder svarer det til, at lejlighederne er blevet tilført
mindre end ca. 0,1 m3 luft pr. time fra det underliggende renseri.
På lokalitet 2 blev der påvist overførsel af luft fra renseri til lejlighed svarende til 2,8 m3 pr. time som gennemsnit over måleperioden på 14 dage.
5.2 Udemålinger
For at kontrollere at der ikke tilføres sporgasser til lejligheden via udeluften blev der parallelt med sporgasmålingerne i lejlighed og renseri foretaget udeluftsmålinger på ejendommens facade.
Resultatet fremgår af tabel 5.2.
Tabel 5.2: Udeluftsmåling for sporgasser (µg/m3).
Måletidspunkt |
Lokalitet 1 |
Lokalitet 2 |
PP2 |
PP3 |
PP2 |
PP3 |
1. målerunde |
<0,04 |
<0,04 |
<0,04 |
<0,04 |
2. målerunde |
<0,04 |
<0,04 |
<0,04 |
0,14 |
3. målerunde |
<0,04 |
<0,05 |
<0,04 |
0,14 |
<: betyder mindre end
Som det fremgår, er der ikke målbare koncentrationer af PP2 i udeluften langs bygningernes facader. Der er således ikke sandsynligt, at lejlighedernes i denne undersøgelse påvirkes af rensevæskedampe via
renseriernes indgangsdøre.
Grunden til, at der i runde 2 og 3, er påvist PP3 sporgas på lokalitet 2 er, at sampleren var placeret udenfor et vindue, som blev brugt til udluftning af lejligheden.
5.3 Målinger for tetrachlorethylen
Sideløbende med sporgasmålinger blev der foretaget måling for tetrachlorethylen i såvel renserier som lejligheder. Resultaterne fremgår af tabel 5.3.
Tabel 5.3: Måling for tetrachlorethylen i renserier og lejligheder (µg/m3).
Måletidspunkt |
Lokalitet 1 |
Lokalitet 2 |
|
Tetrachlorethylen µg/m3 |
Tetrachlorethylen µg/m3 |
|
Renseri |
Lejlighed |
Renseri |
Lejlighed |
1. målerunde |
1300 |
3,3 |
450 |
65 |
2. målerunde |
2100 |
10 |
1200 |
70 |
3. målerunde |
1500 |
22 |
3300 |
31 |
På begge lokaliteter er der i alle 6 målerunder påvist koncentrationer under 100 µg/m3 (0,1 mg/m3) i lejlighederne.
Der synes ikke at være nogen entydig sammenhæng mellem koncentrationen i renseriet og koncentrationen af tetrachlorethylen i den overliggende lejlighed. Dette bekræfter resultatet af sporgasmålingerne –
at luftbevægelsen fra renseri mod lejlighed er meget ringe, idet andre kilder (f.eks. sink-effekter) bliver dominerende for koncentrationen af tetrachlorethylen i lejligheden.
5.4 Beregnet indtrængning af PCE fra renseri til lejlighed
På lokalitet 2 er der i 2. målerunde påvist en luftoverførsel fra renseri til lejlighed på 2,8 m3 pr. time (tabel 5.1). I den samme runde blev der målt en koncentration af tetrachlorethylen i renseriet på 1200
µg/m3 (tabel 5.3).
På baggrund af lejlighedens areal (124 m2), dens rumvolumen (300 m3) og luftskiftet i måleperioden (0,39 gang pr. time; bilag VI) kan renseriets bidrag til rumkoncentrationen af tetrachlorethylen i
lejligheden beregnes udfra følgende udtryk
Clejlighed = Qrenseri til lejlighed) / nlejlighed x Vlejlighed,
hvor Q er kildestyrken, n luftskiftet og V lejlighedens rumvolumen.
Beregningen viser, at renseriets bidrag svarer til en rumkoncentration på knap 25 µg/m3. I samme periode er der målt 70 µg/m3 i lejligheden. Differensen udgøres sandsynligvis af interne kilder i lejligheden
(f.eks. sink-bidrag).
5.5 Termiske målinger
I alle målerunde blev temperaturen registreret i lejlighederne. Gennemsnitstemperatur samt højeste og laveste temperatur fremgår af tabel 5.4. I bilag IV er vedlagt udskrifter af de loggede temperaturer.
Tabel 5.4: Resumé af temperaturmålinger på lokalitet 1 og 2(ºC) Her mangler noget i tabellerne
Måletidspunkt |
Lokalitet 1 |
Lokalitet 2 |
|
Gennemsnit |
Lavest |
Højest |
Gennemsnit |
Lavest |
Højest |
1. målerunde |
23,1 |
20,2 |
27,0 |
23,4 |
19,8 |
27,0 |
2. målerunde |
22,0 |
20,6 |
28,0 |
22,3 |
20,6 |
25,8 |
3. målerunde |
22,1 |
17,0 |
24,8 |
22,8 |
20,8 |
23,0 |
5.6 Kontrolmåling for sporgasser i perioder mellem flux-målinger.
For at kontrollere at sporgasser fra tidligere målerunder ikke influerede på senere målerunder blev der som nævnt foretaget korttidsmåling for de aktuelle sporgasser dagen før en målerunde blev iværksat.
Resultatet fremgår af følgende tabel 5.6.
Tabel 5.6: Kontrolmåling for sporgasser før igangsætning af målerunder (µg/m3).
Måletidspunkt |
Lokalitet 1 |
Lokalitet 2 |
|
PP2 |
PP3 |
PP2 |
PP3 |
Før 2. målerunde |
<0,1 |
<0,1 |
<0,1 |
<0,1 |
Før 3. målerunde |
<0,1 |
<0,1 |
<0,1 |
<0,1 |
<: betyder mindre end
Målingerne viser, at der ikke er restkoncentrationer af sporgasser på lokaliteterne efter en "hvileperiode" på 14 dage. Resultaterne for én 14-dages periode er således ikke påvirket af sporgasdoseringen i en
foregående 14-dages periode, når blot der er en periode på 14 dage uden sporgasdosering i mellem målingerne.
| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |
Version 1.0 Marts 2005, © Miljøstyrelsen.
|