Arbejdsrapport fra Miljøstyrelsen, 1/2005 – Måling af den aktuelle flux mellem renseri og lejlighed på 2 lokaliteter

Måling af den aktuelle flux mellem renseri og lejlighed på 2 lokaliteter

6 Diskussion

6.1 Fluxens variation og betydningen for afvikling af kontrolmålinger
6.2 Renseribekendtgørelsens effekt
6.3 Sinkeffekter fra byggematerialer og inventar
6.4 Kemiske miljøforhold i renserierne

6.1 Fluxens variation og betydningen for afvikling af kontrolmålinger

De gennemførte tiltag på de to målelokaliteter har reduceret luftbevægelserne mellem renseri og lejlighed til et niveau, som ligger under sporgasmetodens måleområde i 5 af 6 målinger (ca. 0,1 m³/t).

På lokalitet 1 er der således ikke påvist nogen målbare variationer overhovedet mellem de tre målerunder.

På lokalitet 2 er der i anden målerunde påvist luftbevægelse fra renseri mod lejlighed, hvilket ikke var tilfældet i hverken første eller tredje målerunde. Den målte flux svarer til et PCE-bidrag fra renseri til lejlighed på ca. 25 µg/m³ beregnet på baggrund af PCE-koncentration i renseriet, luftskiftet i lejligheden og lejlighedens størrelse. De påviste luftbevægelser i anden målerunde falder sammen med et ekstraordinært højt luftskifte i renseriet i samme periode (10,3 gange pr. time). En mulig årsag kan således være påvirkning gennem åbne døre/vinduer. Udeluftmålingen på facaden viser dog ingen tegn på en sådan transport.

Et af formålene med at belyse de tidslige variationer var, at store tidslige variationer i luftbevægelserne mellem renseri og lejligheder ville have afgørende betydning for, hvornår kontrolmålinger på renseriområdet skulle foretages.

Der er sideløbende med sporgasmålingerne foretaget måling for tetrachlorethylen i renserier og lejligheder – i alt 6 måleserier. Målingerne er foretaget over en periode på knap 2 måneder i en efterårsperiode, hvor de udeklimatiske forhold ændrer sig betydeligt. Alle målinger viser rumkoncentrationer under bekendtgørelsens krav til maksimalt bidrag fra renseri til lejligheder.

De gennemførte målinger giver anledning til at formode, at - såfremt renserierne lever op til bekendtgørelsens krav til indretning og ventilation - vil den maksimale indflydelse af eventuelle variationer i overførslen af forureninger mellem renseri og lejlighed være små i forhold til det maksimalt tilladelige bidrag fra renseri til lejlighed, som angivet i Renseribekendtgørelsen (0,1 mg/m³).

Måleresultaterne indikerer ikke en årstidsvariation af betyding for planlægning af fremtidige kontrolmålinger.

6.2 Renseribekendtgørelsens effekt

I forhold til tidligere målinger (Miljøstyrelsen 2003) ses en betydelig reduktion i fluxen mellem renseri og lejlighed. Projektgruppen tilskriver dette, at de to målelokaliteter inden målingerne var blevet renoveret i henhold til Renseribekendtgørelsens krav. De tidligere målinger blev foretaget på lokaliteter med betydeligt ringere og dermed mere "utætte" etageadskillelser. Der skal dog tages det forbehold, at de to måleserier ikke er foretaget på de samme renserier/lejligheder som blev anvendt i Miljøstyrelsen (2003).

På begge lokaliteter er der foretaget indeklimamålinger for tetrachlorethylen i 2001. Resultaterne er vist i tabel 4.1. Set i forhold til resultaterne fra dette projekt er der begge steder tale om meget betydelige reduktioner i tetrachlorethylen-koncentrationen i overliggende lejlighed. Lejlighederne overholder således under de givne omstændigheder og ved alle målerunder bekendtgørelsens krav, mens der tidligere var endog meget store overskridelser.

Målingerne synes således at vise, at de af Renseribekendtgørelsen opstille krav betyder en væsentlig reduktion i påvirkningen af en overliggende lejlighed. Selvom der er tale om overholdelse af kravene i alle 6 målerunder skal det bemærkes, at konklusionen alene baserer sig på to målesteder og skal derfor, indtil flere data er tilvejebragt, betragtes som foreløbig.

6.3 Sinkeffekter fra byggematerialer og inventar

Målingerne viser, at der på trods af ingen eller kun meget ringe transport af forureninger fra renseri til lejligheder fortsat kan måles tetrachlorethylen i lejlighederne. Grunden hertil må tilskrives sinkeffekter i bygningsmaterialer foranlediget af de tidligere dokumenterede meget høje koncentrationer i lejlighederne.

Resultaterne bekræfter tidligere erfaringer, at tetrachlorethylen udviser langvarige sink-effekter og at den sandsynlige "afgasningstid" i bygninger med kraftig påvirkning af tetrachlorethylen skal måles i måneder eller år.

6.4 Kemiske miljøforhold i renserierne

Målingerne giver også et indblik i koncentrationen af tetrachlorethylen i de to renserier, som har medvirket i forsøgene. De fundne koncentrationer ligger i begge renserier under måleresultaterne fra 2001.

Datamaterialet er indtil videre spinkelt, men resultaterne lader formode, at de gennemførte tiltag i relation til Renseribekendtgørelsen ikke kun har betydet en reduktion af tetrachlorethylenkoncentrationen i den overliggende lejlighed, men også i renseriet.