| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2003

3 Amternes administration af jordforureningsområdet

3.1 Ressourceforbrug i 2003
3.2 Amternes indsats
3.3 Kortlægning
      3.3.1 Status for kortlægning pr 31.12.2003
3.3.2 Aktiviteter der har været eller kan være kilde til forurening
3.3.3 Prioritering af kortlægningsindsatsen
3.3.4 Arealer, som udgår af kortlægningen
3.4 Prioritering/undersøgelse
3.5 Oprydning
      3.5.1 Valg af afværgemetode
3.6 Andre indsatsformer
      3.6.1 Overvågning
3.6.2 Naturlig nedbrydning
3.6.3 Rådgivning

3.1 Ressourceforbrug i 2003

Den nye jordforureningslov trådte i kraft pr. 1. januar 2000. Det var en forudsætning for lovforslaget, at den nye lov ikke ville medføre merudgifter i forhold til den hidtidige indsats.

Den økonomiske ramme, der er til rådighed for den offentlige indsats på jordforureningsområdet, er koncentreret om amternes bloktilskud, amternes egenfinansiering samt de statsfinansierede tilskudsordninger værditabsordningen og teknologiudviklingspuljen.

I 1996 indgik regeringen og Amtsrådsforeningen ved de årlige forhandlinger om amternes økonomi aftale om en samlet ramme for opgaverne på jordforureningsområdet på ca. 270 mio. kr. i 1997. Aftalen blev videreført i 1998, 1999, 2000, 2001 og 2002. I forbindelse med finanslovsaftalen for 1997 blev der afsat yderligere 75 mio. kr. til grøn beskæftigelse på jordforureningsområdet i 1997 samt 40 mio. kr. i hvert af årene 1998, 1999 og 2000. I 2000 blev udarbejdet et aktstykke i forbindelse med ændringen af jordforureningsloven, som indebar, at staten skulle kompensere kommunerne med 10 mio. kr. årligt fra og med 2000, mens amterne skulle kompenseres med 10 mio. kr. årligt i perioden 2000-2002.

Ekstra bevillingen på 10 mio. kr. årligt til kommunerne skulle dække kommunernes merudgifter i forbindelse med administration af jordforureningsloven og tilhørende bekendtgørelser og vejledninger, herunder kortlægning, styring af jordstrømme, påbud til forurenere, rådgivning af borgerne etc., med henblik på at sikre en prioriteret offentlig oprydningsindsats. Der er etableret et system, hvorefter kortlagte arealer løbende registreres i matrikelregisteret. Indlægning af kortlagte arealer i matrikelregister begyndte 1. januar 2001.

Den faktiske fordeling af ressourcerne i 2003 fremgår af tabel 3.1. Fordelingen af de samlede ressourcer mellem stat og amter afspejler den decentralisering af opgaverne på jordforureningsområdet, der fandt sted med indførelsen af affaldsdepotloven 1. september 1996, og som pr. 1. januar 2000 blev videreført med den nye jordforureningslov.

Tabel 3.1 Fordeling af ressourcer på jordforureningsområdet i 2000 - 2003

kilde: Miljøstyrelsen
¹Den lavere egenfinansiering i 2003 skyldes til dels, at Københavns Kommune har ændret opgørelsesmetode.
² bevillingen.

Ressourceforbruget på jordforureningsområdet var jf. tabel 3.1. i 2003 328 mio. kr. I 2000, 2001 og 2002 var ressourceforbruget på jordforureningsområdet 387 mio. kr., 375 mio. kr. henholdsvis 397 mio. kr. Det skyldes, at amterne fik en ekstraordinær bevilling i 2000-2002 på 10 mio. kr. årligt, samt at amternes egenbetaling har været mindre end i de foregående år.

Det samlede offentlige ressourceforbrug på jordforureningsområdet omfatter ydermere udgifter afholdt af Forsvaret. Med disse indsatsområder nåede den offentlige indsats på jordforureningsområdet samlet op på ca. 351 mio. kr. i 2003.

De statslige ordninger, værditabsordningen og teknologiudviklingspuljen, er nærmere beskrevet i kapitel 5 og kapitel 9, mens Banestyrelsens og Forsvarets indsats er uddybet i kapitel 7. Amternes ressourceforbrug er nærmere beskrevet i tabel 3.2.

Tabel 3.2. Amternes ressourceforbrug på jordforureningsområdet i 2003, mio. kr.

Kilde: Amternes skriftlige indberetning
¹ De præsenterede tal er afrundede. Samlet forbrug er summen af udgifterne til kortlægning, registrering og tilsyn, undersøgelser, projektering og afværgeforanstaltninger, drift og monitering, som er opført i tabellen samt kontingent til AVJ udgifter til tværgående projekter og andet, som ikke er anført selvstændigt i tabellen.
² Københavns Kommune har ændret opgørelsesmetode i forhold til tidligere års redegørelser, så kun amtslige udgifter medtages.

Amternes ressourceforbrug excl. administration (personaleforbrug) var 181,5 mio. kr. i 2003. Administration af jordforureningsområdet lagde beslag på ca. 184 årsværk (personaleressourcer opgjort i fuldtidsstillinger) i 2003. Værdien af et årsværk i de enkelte amter er skønnet til kr. 600.000 inkl. overhead. Dermed har amterne haft lønudgifter for samlet ca. 110,2 mio. kr. i 2003. Amternes totale udgifter beløber sig derved til ca. 291,7 mio. kr.

Til sammenligning var amternes ressourceforbrug i 2002 på 354 mio. kr. Tallene viser, at amternes samlede ressourceforbrug i 2003 var ca. 62 mio. kr. mindre. Hvilket dog for en stor dels vedkommende skyldes ændret opgørelsesmetode i Københavns Kommune.

Det fremgår af redegørelse om jordforurening for 2002, at amterne for 2003 budgetterede med et samlet forbrug inkl. årsværk på 345,3 mio. kr. i 2003, hvilket er ca. 54 mio. kr. over det faktiske forbrug i 2003.

Forskellen mellem det budgetterede forbrug og det faktiske forbrug skyldes til dels, at der ikke er anvendt så mange ressourcer på projektering og afværgeforanstaltninger som forventet. Årsagen er, at amterne har prioriteret gennemførsel af indsatsplaner indenfor vandforsyningsloven. Den resterende forskel skyldes, at Københavns Kommune har ændret opgørelsesmetode.

Korrigeres amternes samlede udgifter på ca. 292 mio. kr., for amternes bloktilskud på 192 mio. kr., fremkommer amternes egenfinansiering på 100 mio. kr., jf. tabel 3.1. Der ses her bort fra de 10 mio. kr., kommunerne får. Disse tal skal ses i forhold til aftalen mellem regeringen og Amtsrådsforeningen i 1996 om ressourcer til jordforureningsområdet. Her forpligtede amterne sig til at egenfinansiere 60 mio. kr. (1996-niveau) til området. Amterne har i de seneste fire år tilført området væsentligt flere penge, end de forpligtede sig til i aftalen med regeringen, således var amternes egenbetaling i 2003 143 pct. af det beløb, som var aftalt med regeringen.

3.2 Amternes indsats

Amternes indsats på jordforureningsområdet falder indenfor 3 hovedområder: kortlægning, undersøgelse og afværgeforanstaltninger. Disse områder behandles i henholdsvis afsnit 3.3, 3.4 og 3.5.

3.3 Kortlægning

3.3.1 Status for kortlægning pr 31.12.2003

Pr. 31.12 2003 var i alt 8.298 lokaliteter kortlagt på V2, svarende til en tilvækst på 1.085 i 2003. De 8.298 lokaliteter fordeler sig på 7.917 lokaliteter, som er kortlagt på V2, og 381 lokaliteter, som er registreret efter den tidligere affaldsdepotlov og derfor betragtes som kortlagt på V2.

Pr. 31.12.2003 var 7.678 lokaliteter kortlagt på V1, svarende til en stigning på 1.868 lokaliteter i løbet af 2003.

Der er et mindre overlap mellem V1 og V2 kortlagte lokaliteter, idet 362 lokaliteter har en del af arealet kortlagt på V2, mens der ikke er foretaget tekniske undersøgelser på den resterende del af arealet. Det drejer sig typisk om lokaliteter, hvor der både har været detailsalg af benzin samt et autoværksted. Oliebranchens Miljøpulje (OM) har undersøgt den del af grunden, hvor der har været benzinsalg, mens den resterende del af grunden senere vil blive undersøgt af amtet. Det samlede antal kortlagte lokaliteter på V1 og V2 er således 15.673.

Herudover er i alt 1.026 lokaliteter indberettet af kommunerne som forureninger, der har fundet sted fra midten af 1996 og fremefter. Amterne har ikke nået at tage stilling til kortlægning af disse lokaliteter.

Samlet betyder det, at knapt 17.000 lokaliteter på den ene eller anden måde er kortlagt/registreret hos de amtslige myndigheder.

Der er dermed kortlagt op imod halvdelen af de ejendomme, der forventes kortlagt som følge af forurening med punktkilder.

Tabel 3.3. Lokaliteter kortlagt på Vidensniveau 1(V1) og Vidensniveau 2(V2) pr. 31.12.2003.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003

Da kortlægningsprocessen indebærer, at nogle lokaliteter først kortlægges på V1, for efter supplerende undersøgelser at overgå til V2, mens andre lokaliteter kortlægges direkte på V2, ligesom lokaliteter kan udgå af kortlægningen på begge niveauer, er den opgjorte tilvækst i tabel 3.3 udtryk for differensen mellem antallet af nykortlagte og antallet af udgåede på begge niveauer. Tilvæksten i antallet af V2 kortlagte arealer indeholder også arealer, der blev kortlagt i 2002 men indberettes med et års forsinkelse. I alt er 851 arealer kortlagt på V2 i 2003. Der er flere oplysninger om lokaliteter, der udgår af kortlægningen, i afsnit 3.3.4.

3.3.2 Aktiviteter der har været eller kan være kilde til forurening

Frem til jordforureningsloven trådte i kraft, kortlagde amterne forurenede arealer, hvor forureningen var sket før midten af 70'erne, dvs. før affaldsdepotlovens tidsgrænser. Det var desuden en forudsætning, at forureningen var spildt, henlagt eller nedgravet, dvs. var en punktkilde. De arealer, som pr. 31.12.2003 er kortlagt på V1 og V2, er derfor primært punktkildeforureninger, idet amterne fortsat primært prioriterer punktkildeforureninger. Af bilag A fremgår, hvilke aktiviteter der har været årsag til kortlægning af arealerne. Det fremgår, at lokaliteter, hvor der har været aktiviteter som fyld- og losseplads, oplag af olie, autoreparationsværksted, benzin- og servicestation, maskinindustri eller renseri, hver især udgør de procentvis mest dominerende forureninger (er markeret med fed i bilag A og er desuden præsenteret i tabel 3.4).

Amterne har ved V2-kortlægningen i 2003 (ligesom i 2000, 2001 og 2002) prioriteret brancherne autoreparationsværksteder, renserier samt benzin- og servicestationer højt.

Tabel 3.4. Kortlagte arealer, opgjort på aktiviteter, som har været baggrund for kortlægning. Se i øvrigt bilag A.
Kilde : Amters og kommuners edb-indberetning pr. 1.12.2003¹

¹ Enkelte lokaliteter kan være medtaget under flere brancher.
² Vedrører 1488 lokaliteter, som er V1-kortlagt i 2002
³ Vedrører 864 lokaliteter, som er V2 kortlagt i 2002

I 2003 udgjorde benzin- og servicestationer ligesom de foregående år en stor andel af de arealer, der blev kortlagt på V1. Det skyldes formentlig, at de mange tidligere benzin- og servicestationer (ca. 4000), som er tilmeldt ordningen om Oliebranchens Miljøpulje og endnu ikke har fået igangsat en oprydning, som konsekvens af den nye jordforureningslov nu kortlægges. Andelen har dog været faldende fra 40% i 2001 og 25% i 2002 til 14,1% i 2003. Kortlægningen af de mange benzin- og servicestationer gør, at de øvrige aktiviteter, der er årsag til kortlægning, procentvis får en mindre fremtrædende rolle.

Kortlægningen af diffust forurenede arealer, herunder også arealer, hvor der er tilført forurenet fyldjord, er indtil videre kun sket i meget begrænset omfang. I løbet af 2003 er der dog kortlagt 82 lokaliteter på V2 på grund af forurening fra disse aktiviteter. Dermed udgør de tilsammen 10,2 % af de lokaliteter, der blev kortlagt i løbet af 2003. Af det samlede antal V2-kortlagte aktiviteter udgør diffus forurening og tilført forurenet fyldjord dog kun 2,7 % (Bilag A).

Det samlede kortlagte areal var pr. 31.12.2003 254 km². 87 km² er kortlagt på V2, mens de resterende 167 km² er kortlagt på V1.

Det V2-kortlagte areal er således blevet 9 km² større og det V1 kortlagte areal 64 km² større i løbet af 2003. Grunden til den store stigning i det V1 kortlagte areal er, at der i 2003 er kortlagt mange arealer som har været anvendt som fyld- og lossepladser, gartnerier, frugtplantager, planteskoler og landbrugsmaskinstationer, som dækker meget store arealer. Den gennemsnitlige arealstørrelse af de V2 kortlagte arealer har siden starten af 90'erne ligget mellem 3.000 m² og 10.000 m² med en tendens til at arealstørrelsen blev stadig mindre. I 2003 er den gennemsnitlige arealstørrelse dog på 11.000 m². Det gennemsnitlige areal af V2-kortlagte lokaliteter er 11.800 m², mens det gennemsnitlige areal af de lokaliteter, der er V2-kortlagt i 2003, er 10.600 m². Den gennemsnitlige arealstørrelse for arealer kortlagt i 2003 er dermed væsentlig større end i 2002, hvor den gennemsnitlige arealstørrelse for de arealer, der blev kortlagt, var 4.000 m², men svarer til størrelsen af de kortlagte arealer i begyndelsen af 90'erne.

Det gennemsnitlige areal af de V1-kortlagte lokaliteter er 25.320 m², og de er således i gennemsnit væsentligt større end V2-arealerne. Grunden til, at det gennemsnitlige V1-areal er større end det gennemsnitlige V2-areal, er, at de branchetyper, som p.t. er kortlagt på V1, typisk består af store arealer. De 10 aktivitetstyper med det gennemsnitligt største V1-kortlagte arealer fremgår af tabel 3.5.

Tabel 3.5. Gennemsnitlig arealstørrelse opgjort for de 10 aktivitetstyper, der fører til V1 kortlægning af de gennemsnitligt største arealer.
Kilde: Amter og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2003

De stadigt meget store gennemsnitlige arealer tyder dog på, at det kortlagte areal stadig er unødvendigt stort, og dermed ikke er i overensstemmelse med kortlægningsvejledningens retningslinier om at afgrænse forureningen til de aktiviteter, der kan være kilde til forurening, f.eks. en nedgravet tank. Det skyldes ofte, at usikkerheder og begrænsninger i en undersøgelse ikke muliggør en nøjere afgrænsning af forureningen.Det gennemsnitlige areal af de brancher, som oftest indgår i kortlægningen, jf. tabel 3.4, er præsenteret i tabel 3.6.

Tabel 3.6.Gennemsnitlig areal for de aktivitetstyper, der oftest fører til kortlægning.
Kilde: Amters og kommuners edb indberetning pr. 31.12.2003

3.3.3 Prioritering af kortlægningsindsatsen

Jordforureningsloven forudsætter en parallel prioritering af de to hovedhensyn menneskers sundhed og drikkevand. Det fremgår af flere amters skriftlige indberetning, at grundvandsbeskyttelsen generelt vægtes højest, og at arealanvendelseskonflikter prioriteres lavt, med mindre forureningen udgør en akut trussel.

339 af de 851 lokaliteter, som blev V2-kortlagt i 2003 svarende til ca. 40%, anvendes til formål, som er angivet i jordforureningslovens §6, stk.2 (bolig, børneinstitution, eller offentlig legeplads samt rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner). Langt hovedparten (320 lokaliteter eller 37,6%) er bolig eller børneinstitution og dermed inden for lovens indsatsområder. Ingen offentlige legepladser blev kortlagt i 2003. De resterende 506 lokaliteter, som er kortlagt i 2002, anvendes til andre formål, men en stor del af disse ligger i lovens indsatsområder, idet de ligger i områder, hvor forureningen kan have en skadelig virkning på grundvandet. Dette gælder både områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande for almene vandforsyningsanlæg. Ifølge indberetningen fordeler de sidste 62,4% sig på 24,3 % i områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), 26,6 % i områder med drikkevandsinteresser (OD), mens 11,3% ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser (OBD). En del af de lokaliteter, som ligger uden for områder med særlige drikkevandsinteresser, vil dog kunne udgøre en risiko for forurening af indvindingsoplande til almene vandforsyningsanlæg og dermed være inkluderet i jordforureningslovens indsatsområder. Det er ikke p.t. muligt at opgøre antallet. En del af de lokaliteter, der anvendes som bolig, børneinstitution eller offentlig legeplads, ligger desuden i OSD(37%) og OD (41%). Langt hovedparten af V2 lokaliteterne, som er kortlagt i 2003, ligger således inden for jordforureningslovens indsatsområder.

Tabel 3.7: Procentvis og antalsmæssig fordeling af lokaliteter kortlagt på V2, fordelt på henholdsvis bolig, børneinstitution, offentlig legeplads, på drikkevandsområder.
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003

Ca. 11 % af kortlægningen på V2 i 2003 dækker arealer, som ligger i områder med begrænsede drikkevandsinteresser. Disse arealer udgøres for ca. halvdelen af erhvervs og industrigrunde, mens kun en mindre del ca. 1/10 er omfattet af § 6, stk. 2, dvs. rekreative områder, alment tilgængelige områder, kolonihaver, sommerhusgrunde eller institutioner, som amterne ifølge jordforureningsloven også skal kortlægge på V2 med henblik på amternes administration af tilladelser til ændrede arealanvendelser samt anbefalinger og handlepligter.

Efter loven har boligejere, hvis ejendom kortlægges på V1, krav på at få ejendommen undersøgt m.h.p. kortlægning på V2 inden for 2 år, efter at anmodningen er fremsat. Frederiksborg og Vestsjællands Amt oplyste i 2001, at hver anden boligejer benytter sig af muligheden. Det er ikke muligt på baggrund af indberetningen at se, om der er tale om en generel tendens for hele landet og om det fortsat gælder i 2003.

I alt er der til og med 2003 V2 kortlagt 1283 lokaliteter med parcel- eller rækkehuse, hvilket svarer til ca. 2800 matrikler. Antallet af matrikler, som anvendes til parcel- og rækkehuse, er baseret på oplysninger fra matrikelregisteret om antallet af matrikelnumre for 799 af de 1283 lokaliteter (De 799 lokaliteter svarede i gennemsnit til 2,2 matrikelnumre).

3.3.4 Arealer, som udgår af kortlægningen

Lokaliteter, som kortlægges efter jordforureningsloven eller tidligere blev registreret efter affaldsdepotloven, kan udgå af kortlægningen på basis af fornyede undersøgelser, afværgeforanstaltninger på arealet eller andet. Lokaliteter kan udgå af kortlægningen på både vidensniveau 1 og 2. I tidens løb er 3.908 lokaliteter fuldstændig udgået af kortlægningen, og på 958 lokaliteter er en del af arealet udgået af kortlægningen. Baggrunden for, at de 3.908 lokaliteter er udgået af kortlægningen, fremgår af nedenstående tabel 3.8.

Tabel 3.8. Lokaliteter, som er udgået af kortlægningen fra 1987-2003, antal og baggrund for beslutning.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003

Frem til jordforureningslovens ikrafttræden dækker opgørelsen kun lokaliteter, som blev afmeldt efter affaldsdepotloven, svarende til at udgå af kortlægningen på V2. De arealer, som ryddes op og ikke når at blive kortlagt, indgår ikke i statistikken.

Antallet af lokaliteter, der udgår af kortlægningen pr. år, er steget betydeligt de seneste tre år og særligt i 2003. Det skyldes, at arealer, der udgår efter kortlægning på V1, nu også medregnes. Med den forøgede kortlægningsaktivitet, der kan ses, efter jordforureningslovens ikrafttræden, særligt i 2001, 2002 og 2003, stiger antallet af lokaliteter, der afmeldes. Den stigende andel af lokaliteter, der afmeldes på baggrund af undersøgelser, skyldes formentlig V1 lokaliteter, der udgår, efter at der er gennemført tekniske undersøgelser med henblik på afklaring af evt. kortlægning på V2.

3.4 Prioritering/undersøgelse

Når en lokalitet er kortlagt på V2, gennemfører amterne supplerende undersøgelser på de lokaliteter, som ligger inden for de offentlige indsatsområder med henblik på at få fastlagt det nærmere indsatsbehov.

I 2003 er der i hele landet gennemført 186 undersøgelser, heri ikke indregnet kortlægningsundersøgelser. (Tabel 3.9)

En del af undersøgelserne har fundet sted på lokaliteter, der ikke har været kortlagt på V2. Det drejer sig om lokaliteter, hvor amterne på indrapporteringstidspunktet ikke havde taget stilling til, om en forurening, som var lokaliseret ved undersøgelse, eller en restforurening efter oprydning, skulle kortlægges.

Tabel 3.9. Antal lokaliteter1 hvor der er gennemført offentligt finansierede undersøgelser i perioden 2000-2003.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003

¹ Opgørelsen er lavet således, at der kan forekomme privatfinansierede undersøgelser.
² Tallene stammer fra de skriftlige indberetninger.

Forurening måles ikke kun i selve jorden, men kan også være udvasket til grundvand eller overfladevandsrecipienter (søer og vandløb) eller findes i jordens poreluft. (tabel 3.11).

Tabel 3.11. Hyppighed af forureningskomponenter konstateret på kortlagte arealer1
Kilde: Amters og Kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003.

¹ Opgørelsen vedrører forureninger konstateret på i alt 9.664 lokaliteter, hvoraf 6.953 er V2-kortlagt, 507 V1 kortlagt og 2204, hvor amtet endnu ikke har taget stilling til kortlægning. Der kan indberettes op til 5 forureningskomponenter pr. lokalitet.

Selvom der konstateres mange forskellige forureningskomponenter, stammer størstedelen af de registrerede forureninger fra et begrænset antal komponenter (tabel 3.11). I grundvand er de primære komponenter olie-benzin (39%), klorerede opløsningsmidler (21%) og BTEX'er og lignende (12%). I jord konstateres der oftest olie-benzin (42%), tungmetaller (21%) og tjære (18%). Overfladevandsrecipienter er primært forurenede af Olie-benzin (39%), lossepladsperkolat (17%) og klorerede opløsningsmidler (15%). For jordens poreluft er de primære komponenter klorerede opløsningsmidler (52%), olie-benzin (24%) og BTEX'er og lignende (13%).

3.5 Oprydning

I perioden 1994”2003 er der gennemført 763 amtsligt finansierede oprydninger (før uddelegeringen i 1996 også statsligt finansierede) (tabel 3.11).

I 24 tilfælde er der desuden gennemført oprydning efter værditabsordningen på de samme lokaliteter, som der er sket amtsligt finansierede oprydninger på. I alt er der indberettet 179 oprydningsprojekter efter værditabsordningen på i alt 151 lokaliteter. Oprydninger gennemført under værditabsordningen er beskrevet i kapitel 5.

Tabel 3.11. Antal offentligt igangsatte oprydninger i perioden 1994 ”2003, excl. Oprydninger under værditabsordningen.
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003

¹ Der har været gennemført flere afværgeprojekter på samme lokalitet. De 763 oprydninger vedrører i alt 709 lokaliteter. På 20 af 709 lokaliteter har der desuden også været gennemført oprydninger af Oliebranchens Miljøpulje, og på andre 17 af 709 har der også været gennemført oprydninger under værditabsordningen
² Som supplement til den elektroniske indberetning for 2003 har Københavns Kommune indsendt skriftlige rettelser som følge af ny opgørelsesmetode.

Blandt de 52 afværgeprojekter, som er finansieret af amterne i 2003, er der en overvægt af projekter på lokaliteter med boliger og børneinstitutioner set i forhold til lokaliteter med drikkevandsinteresser.

Tabel 3.12. Offentlig indsats(amt). Afværgeprojekter igangsat i 2000-2003 opdelt på årsag til indsats,
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003

¹ Supplerende oplysning fra de skriftlige indberetninger.

Nogle af de 52 projekter vedrører mere end et indsatsområde. De 52 afværgeprojekters fordeling på amterne fremgår af tabel 3.12, der desuden viser, hvorledes projekterne fordeler sig på indsatsområder. Det fremgår af tabel 3.12, at amterne generelt set ved prioriteringen af oprydningsprojekter følger jordforureningslovens indsatsområder. Ca. 90% af oprydningerne på de 52 lokaliteter ligger inden for indsatsområderne.

3.5.1 Valg af afværgemetode

Afgravning og/eller rensning af jord er den dominerende afværgeforanstaltning på forurenede grunde. Af tabel 3.13 viser fordelingen på afværgemetode for de projekter, der er indberettet elektronisk. I langt de fleste tilfælde gennemføres afværgeforantaltningen ved at bortgrave/fjerne jord. I kategorien afgravning/rensning af jord indgår også in-situ oprensning, hvor jord renses uden opgravning.

Tabel 3.13. Antal Igangsatte afværgeforanstaltning opgjort på type af afværgeforanstaltning. Amtsligt finansierede projekter.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003.

¹ Der er indgår flere typer afværgeforanstaltning på samme projekt. I 2003 vedrører opgørelsen oprydning på 48 lokaliteter, der er indberettet elektronisk.

Det er i en del tilfælde nødvendigt at have en kortere eller længere driftsperiode. Det gælder både ved afværgepumpninger og foranstaltninger over for indeklima og lossepladsgas samt ved in situ projekter.

Tabel 3.14 indeholder en oversigt over, hvor mange amtslige afværgeforanstaltninger, der var i drift i 2001, 2002 og 2003.

Tabel 3.14. Antal amtsligt finansierede projekter med driftsfase i 2001, 2002 og 2003.
Kilde: Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003

¹ Incl. monitering

3.6 Andre indsatsformer

I en lang række situationer vil det være mere hensigtsmæssigt med andre løsninger end oprydning. Der kan f.eks, etableres overvågning, evt. for at vurdere om der sker naturlig nedbrydning eller der kan rådgives om eksponeringsbegrænsende foranstaltninger. Det er Depotrådets opfattelse, at der fortsat bør arbejdes med at evaluere forskellige afværgemetoder og andre indsatsformer i forhold til hinanden.

3.6.1 Overvågning

I en række situationer vælger amterne at overvåge forureningsudbredelsen, f.eks. spredning i retning af et grundvandsmagasin, hvorfra der indvindes drikkevand, eller i retning af en bolig, hvor forureningen kan dampe op.

Det fremgår af tabel 3.15, at amterne i 2003 foretog monitering ved ca. 169 lokaliteter.

Tabel 3.15. Igangværende monitering pr. 31.12.2003 og det samlede antal for 2000, 2001, 2002 og 2003. Antal lokaliteter fordelt på hvilken risiko, der moniteres for.
Kilde Amter og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003.

Antallet af lokaliteter, hvor der moniteres, ligger på niveau med 2002, hvor det samlede antal blev opgjort til 168. Der er ikke indberettet oplysninger i 2003 om monitering fra Vestsjællands Amt, hvorfor det samlede antal formentlig ligger lidt højere, end hvad der fremgår af tabel 3.15. I en række situationer gennemfører også Oliebranchens Miljøpulje monitering for at overvåge udbredelsen af en forurening se kapitel 7.

3.6.2 Naturlig nedbrydning

Organiske forureninger kan under de rette betingelser nedbrydes til ufarlige nedbrydningsprodukter. Hvis de rette betingelser er til stede, kan det være unødvendigt at iværksætte afværgeforanstaltninger over for forureningen. Det er imidlertid vigtigt at sikre, at nedbrydningen rent faktisk finder sted, samt at nedbrydningen foregår hurtigt nok til, at forureningen ikke spredes og gør skade. Ifølge amternes indberetning finder der overvågning sted med henblik på naturlig nedbrydning på 20 lokaliteter fordelt på 8 amter (Tabel 8.1).

3.6.3 Rådgivning

Amterne rådgiver desuden i samarbejde med kommunerne beboere og brugere af lettere forurenede områder om hvorledes kontakten til jorden kan reduceres.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.