| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2003

11 Flytning af jord

11.1 Regler om jordflytning
11.2 Flytning af jord i forbindelse med oprydning
      11.2.1 Offentligt finansieret oprydning
11.2.2 Privatfinansierede oprydninger excl. OM og forsikringsordningen

11.1 Regler om jordflytning

Lovens regler om jordflytning består af

• en generel pligt for jordflyttere til at sikre sig at jord, der flyttes, ikke giver anledning til skadelig virkning på grundvand, menneskers sundhed og miljøet i øvrigt (§ 50, stk. 1)
• anmeldepligt og en følgeseddelordning for jordflytning (§ 50, stk. 2-6)^[1]
• hjemmel til at fastsætte regler om genanvendelse af jord (§ 51) ^[2]
• forbud mod fyldjord i råstofgrave (§ 52)

De 3 førstnævnte bestemmelser blev indført med lov om forurenet jord den 1. januar 2000. Forbudet mod fyldjord i råstofgrave var trådt i kraft den 1. januar 1998 som en ændring af lov om miljøbeskyttelse og blev overført til lov om forurenet jord den 1. januar 2000.

Det må antages, at de nye regler, efterhånden som de bliver indkørt af myndigheder, bygherrer og entreprenører, på forskellige måder griber ind i den sædvanlige praksis for jordarbejde og kontrol.

Anmeldepligten for flytning af jord får gradvist større betydning, efterhånden som flere arealer kortlægges. For arealer, som anvendes som offentlig vej, har anmeldepligten dog haft virkning lige fra lovens ikrafttrædelse den 1. januar 2000.

11.2 Flytning af jord i forbindelse med oprydning

Amter og kommuner indberetter til Miljøstyrelsen, hvilke forurenede jordmængder der er renset eller opgravet som led i oprydning på kortlagte lokaliteter eller på lokaliteter, hvor der er ryddet op for at undgå kortlægning. Indberetningerne om jordmængder er ikke direkte relateret til anmeldelserne (afsnit 11.1). Der sker således ikke indberetning om jord ” forurenet såvel som uforurenet - , som flyttes med andre formål end oprydning, typisk som overskudsjord i forbindelse med bygge- og anlægsarbejder og vedligeholdelse af veje.

Amter og kommuners oplysninger om jord, som flyttes i forbindelse med oprydning, indberettes primært som en del af edb-indberetningen. Desuden er der indhentet oplysninger om de samlede jordmængder, der opgraves og/eller renses i forbindelse med afværgeprojekter, der er gennemført under ordningen om Oliebranchens Miljøpulje og forsikringsordningen for villaolietanke.

De samlede jordmængder, der er håndteret i forbindelse med oprydningsprojekter, er estimeret til 453.411 tons (tabel 11.1). Dette er mindre end de foregående år, hvor de samlede jordmængder blev estimeret til 612.000 tons (1999), 544.000 tons (2000), 1.168.000 tons (2001) og 631.093 tons (2002). De noget mindre mængder skyldes formentlig en kombination af flere forhold. Blandt andet har Oliebranchens Miljøpulje sendt mindre mængder til rensning, dels er antallet af offentligt finansierede oprydninger faldet.

Tabel 11.1. Jordmængder der er deponeret og renset i 2003
Kilde: Amters og kommuners edb-indberetning pr. 31.12.2003, OM's beretning 2003

En udredning om jordstrømme publiceret i 2004, baseret på tal fra 2001, har vist, at der i dette år blev transporteret knap 12 mio. m3 overskudsjord, hvilket er ca. det dobbelte af, hvad der blev skønnet i jordforureningslovens forarbejder i 1995-96. Ca. 3,5 mio. m3, svarende til 30 % af jorden, var forurenet i 2001-undersøgelsen. Tallet dækker såvel jord, som flyttes fra forurenede grunde i oprydningsprojekter, som jord, der flyttes som overskudsjord fra almindelige brygge- og anlægsprojekter, i både offentligt og privat regi.

Der blev i 2001 betalt affaldsafgift af cirka 63.000 tons “jord og sten”. Da affaldsafgiften var 375 kr. pr. ton, svarer det til et beløb på cirka 23,6 mio. kr. Mængden af affaldspligtig jord har siden været faldende. I 2003 blev der således betalt afgift af 34.000 tons.

11.2.1 Offentligt finansieret oprydning

De jordmængder, der genereres ved offentligt finansierede projekter udgør ca. 8% af de jordmængder, der er genereret i forbindelse med oprydningsprojekter. Her i også inkluderet jordmængder fra kommunalt finansierede oprydning af børneinstitutioner i Københavns Kommune.

Ligesom de totale jordmængder varierer meget over årene 1999, 2000, 2001 og 2002 og 2003 varierer de samlede jordmængder, der er håndteret ved offentligt finansierede oprydningsprojekter. Der er indberettet data om deponerede og rensede jordmængder svarende til i alt 36,263 tons jord. Jordmængderne varierer fra 3 tons til 2700 tons med et gennemsnit på ca. 410 tons.

Som i 2002 er 3/4 af de indberettede jordmængder blev deponeret direkte på specialdepot, mens 1/4 blev renset, størstedelen på jordrensningsanlæg. Der foreligger ikke oplysninger om, hvad jorden er anvendt til, efter den er kommet ud fra jordrensningsanlæggene.

11.2.2 Privatfinansierede oprydninger excl. OM og forsikringsordningen

Langt den største del af den jord, der håndteres i forbindelse med oprydningsprojekter, håndteres i forbindelse med privatfinansierede oprydningsprojekter.

Estimatet for 2003 er baseret på elektronisk indberetning om bortgravning og/eller rensning af jord på i alt 403 lokaliteter i forbindelse med privatfinansierede oprydninger i 2003, når oprydninger foretaget af Oliebranchens Miljøpulje eller under forsikringsordningen for villaolietanke undtages. Der er imidlertid kun indberettet data om deponerede og rensede jordmængder for 376 af disse lokaliteter. Den gennemsnitlige deponerede/rensede jordmængde er ca. 900 tons pr. lokalitet. Gennemsnittet dækker over store variationer. Hvis lokaliteter, hvor jordmængderne overstiger 5.000 tons, ikke medtages i gennemsnitsberegningerne, er den gennemsnitlige deponerede/rensede jordmængde for de resterende 304 lokaliteter 87 tons.

Når det antages, at der er er en forsinket indberetning på i størrelsesordenen 15%, vil det samlede antal lokaliteter med deponerede/rensede jordmængder være ca. 465. Det antages desuden, at jordmængden for de "forsinket indberettede" og jordmængderne fra de lokaliteter, der ikke er indberettet, svarer til gennemsnittet på 87 tons. De samlede jordmængder, som renses/deponeres i forbindelse med privatfinansierede projekter, kan på baggrund af ovenstående antagelser estimeres til ca. 355.000 tons.

Ca. 75% af jorden blev deponeret uden forudgående rensning, mens ca. 25% blev renset. Ifølge udredningen om jordstrømme bliver stort set al den rensede jord fra jordrenseanlæg (80%) slutdeponeret som lettere forurenet jord. Der er flere årsager til dette, bl.a.:

• Øget genanvendelse kræver, at der bliver mere styr på problemerne med hensyn til udvaskning af organiske forureninger.
• Det er i praksis vanskeligt at afsætte den rensede jord. Da den rensede jords fysiske egenskaber gør, at den ikke er velegnet til bygge- og anlægsarbejder.
• Det er i praksis ikke økonomisk rentabelt at rense jorden ned til fri anvendelse, og andre aktører er sjældent interesseret i at anvende lettere forurenet jord og risikere en evt. kortlægning af arealet. Flere jordrenseanlæg har dog planer om genanvendelsesprojekter i fremtiden.

Footnotes

[1] Anmeldepligten er nærmere reguleret i bekendtgørelse nr. 675 af 27. juni 2000 om anmeldelse af flytning af jord og jord fra forureningskortlagte arealer og offentligt vejareal (anmeldebekendtgørelsen)

[2] Hjemmelen er udnyttet med bekendtgørelse nr. 655 af 27. juni 2000 om genanvendelse af restprodukter og jord til bygge- og anlægsarbejder (genanvendelsesbekendtgørelsen)

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.