| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste |

Redegørelse om jordforurening 2003

10 Teknologipuljen

10.1 Hvilke projekter igangsættes
10.2 Status for ordningen
      10.2.1 Oversigt over igangsatte projekter
10.3 Tilskudsprojekter
10.4 Udredningsprojekter
10.5 Resultater fra projekterne

Teknologiudviklingsprogrammet, blev etableret i 1996 med det formål at udvikle rensnings- og afværgeteknologier på jordforureningsområdet.

Baggrunden og strategierne for udviklingsordningen er beskrevet i “Program for Teknologiudvikling, jord- og grundvandsforurening, december 1996”. Der er herefter årligt udarbejdet en plan for det næste års projekter.

Teknologiudviklingsprogrammet blev evalueret i 2002. Samlet set viser evalueringen, at Teknologiprogrammet har bidraget væsentligt til teknologiudviklingen på området. Erfaringer og viden er videregivet til de faktiske udøvere (amter og rådgivere) på en god, brugbar måde/9/.

Bevillingen til Teknologipuljen var i 2003 på 5,5 mio. kr. Herudover blev der tilbageført bevillingen 1,5 mio. kr. fra uforbrugte midler fra tidligere år, således at det var muligt at igangsætte projekter svarende til 7,0 mio. kr. i 2003. Hele bevillingen blev disponeret.

Depotrådet mener, at der fortsat er et stort behov for teknologipuljen for at minimere omkostningerne til oprydning. Depotrådet foreslår, at der afsættes flere midler til teknologipuljen.

10.1 Hvilke projekter igangsættes

Både offentlige og private bygherrer kan søge om tilskud til at få dokumenteret eller afprøvet specifikke afværgeteknologier. Miljøstyrelsen igangsætter udredningsprojekter og andre projekter om jordforurening.

Først på året opfordrer Miljøstyrelsen samtlige amter til at komme med forslag til lokaliteter, der kan anvendes til at afprøve udvalgte afværgeteknologier. Hvis amterne planlægger at benytte andre afværgeteknologier end nævnt i programmet, opfordres de løbende til at sende disse forslag til Miljøstyrelsen. De private bygherrer kan løbende indsende forslag til projekter. Som oftest sker det via amterne.

På baggrund af en teknisk faglig gennemgang af de indkomne forslag fra både amterne og private bygherrer udvælges en række lokaliteter med henblik på en nærmere gennemgang. Det er afgørende for udvælgelsen af lokaliteterne, at de er repræsentative for danske geologiske forhold, samt at forureningstyperne indgår i programmet. Disse kriterier er med til at sikre, at der kan uddrages generelle erfaringer fra projekterne.

Herefter prioriteres de projekter, hvor der kan tilknyttes et teknologiprojekt.

Når lokalitet og projekt er udvalgt, udarbejder bygherren (som oftest bygherrens rådgiver) og den eventuelle faglige sekretær i samarbejde en projektbeskrivelse for teknologiprojektet. Denne beskrivelse ligger til grund for aftalen om tilskud.

Den bygherre (amt eller privat), der modtager et tilskud, har bygherrefunktionen for det samlede projekt.

For hver sag indgås en specifik aftale mellem bygherren (amtet eller andre) og Miljøstyrelsen om udgiftsfordelingen. Udgangspunktet er:

• At Teknologipuljen betaler alle de merudgifter, der er forbundet med, at der er knyttet et teknologiprojekt til afværgeprojektet. Det vil sige alle yderligere undersøgelser, tolkninger m.v.
• At der i de situationer, hvor der er større usikkerhed om metodernes anvendelighed og dermed risiko for, at der efterfølgende skal suppleres med traditionelle afværgeforanstaltninger, kan gives større tilskud på baggrund af en konkret vurdering. Teknologipuljen vil ikke blive brugt til eventuelle efterfølgende supplerende traditionelle afværgeforanstaltninger.

10.2 Status for ordningen

10.2.1 Oversigt over igangsatte projekter

Der er udarbejdet en samlet statusrapport over alle de afværgeteknikker og målemetoder, der er afprøvet siden ordningen trådte i kraft og til og med 2002/8/. For 31 forskellige teknikker/målemetoder gives der oplysninger om metodernes fordele og ulemper, hvor metoderne forventes at kunne benyttes, hvilke oprensningsniveauer der kan forventes, og hvilke udgifter der vil være forbundet med oprensningen. Statusrapporten bygger på statusnotater udarbejdet af de faglige sekretærer, som var tilknyttet ordningen.

Bevillingens størrelse siden 1996 og antallet af igangsatte projekter i perioden fremgår af nedenstående oversigt.

Tabel 10.1. Bevilling og igangsatte projekter 1996-2003

¹ Mio. kr.
² Antal projekter. Tallet for 1996 og 1997 dækker begge år.

10.3 Tilskudsprojekter

I 2003 modtog Miljøstyrelsen 10 ansøgninger om tilskud til projekter, primært fra amterne.

Der er i 2003 givet tilskud til 2 projekter og budgetudvidelse til 5 projekter for et samlet beløb af ca. 2,6 mio. kr. Som følge af anbefalinger, der fremkom under evalueringen af teknologiprogrammet, er der i 2003 igangsat 1 projekter vedrørende pesticider. Herudover er der igangsat 1 projekt vedrørende klorerede opløsningsmidler (kemisk oxidation) og pesticider var i 2003 taget med på listen som nr. 2 over prioriterede forureningskomponenter.

Samlet set har Teknologiprogrammet i de forløbne 7 år, der er gået, siden programmet blev sat i gang, primært fokuseret på afværgeteknologier over for klorerede opløsningsmidler, olie- benzinforureninger og blandingsforureninger.

10.4 Udredningsprojekter

Der er i 2003 iværksat 7 udredningsprojekter for et samlet beløb på ca. 3,5 mio. kr. Der er både igangsat deciderede teknologiudredningsprojekter, men også projekter som vedrører undersøgelser i felten og ligger tæt op af indholdet i tilskudsprojekterne. Langt hovedparten af de igangsatte projekter er beskrevet i Teknologiprogrammet for 2003 /7/.

10.5 Resultater fra projekterne

I 2003 blev projektet om kortlægning af diffus forurening i byområder, fase II afsluttet og publiceret i starten af 2004. Rapporten beskriver strategier for undersøgelse af diffus jordforurening i byområder. Erfaringerne fra fysiske undersøgelser og databehandling er indarbejdet i et flowdiagram over de systematiske trin ved undersøgelser i forbindelse med kortlægning af diffust forurenede arealer.

Der gives i rapporterne anbefalinger for valg af parametre og prøvetagningtæthed.

Der er i slutningen af 2003 og starten af 2004 igangsat henholdsvis et riskovurderingsprojekt vedr. pesticider samt et forprojekt, der skal skitsere behovet for vidensudvikling for at lægge en strategi for indsats over for pesticidpunktkilder. Yderligere projekter forventes igangsat på baggrund af forprojektet.

Som opfølgning på miljøprojekt nr. 840, hvor der blev indsamlet viden om human tilgængelighed af jord forurenet med tungmetaller og tjærestoffer, blev der i 2003 igangsat et metodeudviklingsprojekt, som har testet en hollandsk metode, hvor den humane tilgængelighed antages at svare til den biopløselige fraktion i mave og tyndtarm. I tillæg til metodeudviklingen er der i 2004 igangsat et projekt m.h.p. at forbedre dokumentationen for, at tilgængeligheden svarer til bioopløseligheden.

Der er igangsat et udredningsprojekt til fastlæggelse af kritiske koncentrationer af organiske forureningskomponenter i jord, set i forhold til de forventede koncentrationer i grøntsager og frugt. Projektet bygger videre på et tidligere gennemført projekt om modellering af optagelse af forureningskomponenter i planter.

Der er igangsat et projekt til fastlæggelse af dimensionerings- og spredningsparametre for oxidationsmidlet kaliumpermanganat, som anvendes ved in situ-oprensninger og jord- og grundvandsforureninger med klorerede opløsningsmidler. I projektet undersøges forholdet mellem forbruget af oxidationsmiddel til oxidation af dels forureningen og naturligt forekommende stoffer i jorden.

Der er igangsat et udredningsprojekt til undersøgelse af effekten af BioGel, som er et produkt indeholdende bakterier, næringsstoffer og substrat, beregnet til at forcere den naturlige nedbrydning af forureninger med olie og andet i jord. Projektet indeholder dels en vurdering af hidtil gennemførte oprensninger og dels et laboratorieforsøg.

Der er blevet udviklet og afprøvet metode og udstyr til screening af indtrængningssteder for klorerede opløsningsmidler, som trænger ind i huse fra underliggende jordforureninger. Metoden kan også bruges ved undersøgelse af lejligheder som ligger oven over renserier.

I foråret 2003 blev der publiceret en ny metode til analyse af benzin-, olie- og PAH-forbindelser i jord. Metoden kan undersøge for kulbrinter op til C40. Metoden giver desuden anbefalinger for, hvorledes der kan skelnes mellem kulbrinter af biogen og petrogen oprindelse. Der er i sommeren 2004 gennemført en metodeafprøvning af metoden, som tyder på, at metoden kan anbefales sat i almindelig brug. Der skal dog først i efteråret 2004 gennemføres en supplerende testning. Resultaterne fra metodeafprøvningen vil blive fremsendt til den internationale standardiserings organisation ISO, med henblik på at få indflydelse på udformningen af ISO's kommende metode for analyse af hydrocarboner i jord.

| Forside | | Indhold | | Forrige | | Næste | | Top |

Version 1.0 April 2005, © Miljøstyrelsen.